Nornernes løfte af Charlotte Mandrup

Nornernes løfte af Charlotte Mandrup. Udgivet 2022. 265 sider. Charlotte Mandrup skriver så levende, sanseligt og detaljeret, at det føles som om man oplever vikingetiden med sine egne øjne og alle sine sanser. De barske omgivelser og dyreliv fremstår helt skarpt for ens øjne. Den skumle mose syder af mystik og forfærdelige minder om menneskeofringer. Man mærker spændingen og den berusende følelse, der strømmer gennem årerne ved de nervepirrende togter. De traumatiserende brutaliteter med nedbrændte byer og grusomme bestialske drab. Hele fortidens vikingementalitet skildres, så man forstår karakterernes tro, motiver og handlinger, selvom de slet ikke er som ens egne. Der er virkelig skruet op for de snedige planer, de lyssky alliancer og konspirationer i denne bog. Hvem er Estrids ægte venner og hvem er fjender? Har hun nogen chance for at nå sit højeste mål? Det er en nervepirrende, hjerteskærende, barsk og lærerig fortælling, der føles som et kig tilbage i historien til et...