Nornernes løfte af Charlotte Mandrup
Charlotte Mandrup skriver så levende, sanseligt og detaljeret, at det føles som om man oplever vikingetiden med sine egne øjne og alle sine sanser. De barske omgivelser og dyreliv fremstår helt skarpt for ens øjne. Den skumle mose syder af mystik og forfærdelige minder om menneskeofringer. Man mærker spændingen og den berusende følelse, der strømmer gennem årerne ved de nervepirrende togter. De traumatiserende brutaliteter med nedbrændte byer og grusomme bestialske drab. Hele fortidens vikingementalitet skildres, så man forstår karakterernes tro, motiver og handlinger, selvom de slet ikke er som ens egne. Der er virkelig skruet op for de snedige planer, de lyssky alliancer og konspirationer i denne bog. Hvem er Estrids ægte venner og hvem er fjender? Har hun nogen chance for at nå sit højeste mål?
Det er en nervepirrende, hjerteskærende, barsk og lærerig fortælling, der føles som et kig tilbage i historien til et ægte menneske med store drømme og mål. Forfatteren formår at gengive det skelsættende og svære valg, som Estrid Ulvfare står overfor, når man både er kvinde, mor og kriger. Konsekvenserne, smerten og savnet føles dybt i ens hjerte. Ligesom i vores moderne tider er det svært at få det hele til at hænge sammen i en perfekt balance. Estrid føler sig som den dårligste mor i verden. Men samtidig er hun ekstrem målrettet og fokuseret. Hun er en blevet ægte hærdet kick-ass kriger, som forsøger at holde distraherende følelser på afstand for at nå sit mål. Hun nægter at give op uanset hvad livet eller nornerne byder hende af udfordringer og forhindringer. Det bliver hendes livs kamp, hvor hun i allerhøjeste grad brug for alt, hvad hun har af snilde, opfindsomhed, viljestyrke og gå-på-mod.
Dette er en uforglemmelig læseoplevelse, som sætter spor. Den giver ikke kun stof til eftertanke og spændende viden om fortiden, men kommer også ind i ens hjerte. Karakterernes personlighed, liv og gerninger gør et stort indtryk på en og man kommer i den grad igennem hele følelsesregistret Jeg kunne ikke undgå at føle med dem og det gav mig både knust hjerte og glædestårer.
EKSEMPLER:
Jeg er vild med Charlotte Mandrups måde at formulere sig på. Hendes sprog stråler virkelig. Hun har en særlig evne til at flette sine beskrivelser af naturen, omgivelserne og vejret sammen med karakterernes følelser og en masse mystik. Det er så fantastisk at læse og tilføjer ekstra dybde og spænding til handlingen. Det giver en ekstra berigende læseoplevelse: "Skyggerne var trukket til lands, solen stod højt på himlen, og det stærke lys skød tilbage fra havoverfladen og ramte Estrids øjne, så de løb i vand, og hun vidste ikke, om hun græd af glæde eller sorg eller begge dele". (citat side 9). Der er en hel perlerække af eksempler på dette.
Der er hjerteskærende øjeblikke og rørende øjeblikke, Hvor man får en stor klump i halsen og glædestårerne i øjnene, mens man læser om, hvordan alle dem, der kommer kommer hjem fra togtet, bliver taget got imod af deres nærmeste " Folk stod tæt på bådebroen og ventede på deres kære...Smil og lovprisninger og hænder rakte ud efter hende på badebroen. Hun hilste og smilede til højre og venstre ...Sigrid! mumlede Estrid og kyssede sin datter på panden. En overvældende blød kærlighed til det lille væsen skyllede op i hende. Et kort øjeblik uden dårlig samvittighed eller følelsen af at svigte." (side 20-21)
Der er store følelser og masser af mystik: " Da spandene var tomme, luskede folk tilbage til deres pladser og krøllede sig sammen. Der var intet andet at gøre end at vente...Kulden lagde sig som et klamt favntag om dem. Skibet var ikke længere fyldt med vrede, ophidsede krigere, men med sammenkrøbne skikkelser, der mere lignede fortabte børn....men de fleste af dem måtte nøjes med en almindelig uldkappe og kunne mærke kuldens fingre gribe om marven...Men ellers var der stille. Alt for stille. Vinden var væk. Solen var væk... De eksisterede i tomrummet af et hvidtgråt intet. Forladt af verden..." (side 70) Dette er et meget intenst øjeblik, som gengives med meget store følelser og tydelige og mærkbare billeder, som man næsten kan mærke, hvordan det må føles at være besætningen.
KARAKTERER:
Forfatteren er virkelig en sand mester til beskrivelser, også når det gælder karakterer fx side 20, hvor Estrid ser Thorsten efter et langt togt: "Hun så ham, før de lagde til. Han ragede op over menneskemængden på sin sorte hingst. Håret så mørkt, at det havde et blåt skær, fangede solen og glinsede som skindet på en våd sæl. Øjnene så mørke, at pupillerne druknede. Sort skæg med striber af jern. Hele hans udtryk var mørkt, alvorligt og ikke spor imødekommende...Denne prægtige mand var hendes". (side 20). Sorte Thorsten er så maskulin, stærk og tiltrækkende. Estrid er vild med ham og stolt af ham. De er det perfekte par. Han respekterer Estrid og lader hende være den hun er. Han giver hende mulighed for at rejse, tage på togter, følge sine drømme og nå sine mål. Han støtter hende. Og når hun har brug for ham, er han der uden tøven. Han elsker hende virkelig med hele sit hjerte. Det stråler igennem alle hans gerninger. Jeg er helt vild med Sorte Thorsten. Han er fantastisk. Man kommer meget tættere på ham i denne bog og han får lov til at fylde meget mere. Det kan jeg rigtig godt lide. Man lærer hele hans baggrundshistrie at kende og kommer helt tæt på hans tankegang. Han er en af mine absolut favoritkarakterer. Han er så megasej, klog, erfaren, gavmild og tålmodig. Han passer deres lille datter Sigrid, mens Estrid er væk og er en rigtig god og kærlig far.
Estrid er stolt af alle de mål, hun har nået og sine skibe og alle de folk, som følger hende. Estrid er en meget viljestærk kvinde, der gør alt for at nå sine mål. Men pga hun er så fokuseret på at være kriger og nå sine mål, synes jeg, at hun nogle gange kommer til at fremstå lidt egoistisk. Hun er ikke særlig fleksibel, men vil bare leve sit liv, som hun plejer, som om hun ikke havde fået et barn igen. Hun har mareridt om sin datter, der kigger bebrejdende på hende på grund af hendes fravær og beslutninger. Det er hjerteskærende. Forfatteren har formået at skildre Estrid som et helt menneske med både gode kvaliteter og bekymringer. Jeg er især vild med de scener, hvor hun viser, hvad hun føler fx at hun bliver rørt over musikken (og sorgen vældet ind over hende) samt da hun holder den ultimative tale for Sorte Thorsten. Der kan man virkelig mærke hende og ved, at hun, trods at hun er den sejeste vikingeskjoldmø og kriger, så har hun stadig følelser og et hjerte: Estrids kærlighed til pigen var uendelig, men fuld af kanter og begrænsninger, og efterhånden som den lille pige blev større, syntes Estrid, at hun kunne se bebrejdelsen over morens fravær i barnets blik. Hun var en sølle mor. Men en dygtig kriger og en respekteret anfører af sine folk. Var det ikke nok?" (Citat side 18)
Jeg må virkelig rose forfatteren for at skabe nogle karakterer, der føles ægte med masser af personlighed, som formår at komme helt ind under huden på en og ind i ens hjerte.
TEMAER & BUDSKABER:
Denne bog er ikke kun en barsk og hjerteskærende fortælling om en supersej kvindelig kriger, hendes udbytterrige togter og hendes kamp for at vinde over den onde jarl. Forfatteren har skabt en historie, hvor man kommer helt tæt på karaktererne i flere forskellige sociale lag. Lærer deres tro, tankegang, motiver og handlinger at kende og gennem dem er der fokus på fx sorg, savn og svigt. Hvordan man lever med sorgen. Hvordan man kommer ud af sorgen. Der skildres ægte venskaber, som rører en dybt i hjertet. Der vises et enormt sammenhold og en viljestyrke til at klare tingene og hjælpe hinanden og være der for hinanden uanset hvad. Samt det at forsøge at finde en balance i livet med alle de roller man har på en gang. At skulle tage svære / skelsættende valg og beslutninger. En historie om ægte kærlighed og om aldrig at give op selv, når alt virker fuldstændig håbløst. Selvom handlingen foregår for over 1000 år siden, så kan vi spejle os i karaktererne, lære noget, inspireres og motiveres. Charlotte Mandrup burde være konsulent på kommende historiebøger, så de bliver levende og fængende samt for at gøre fortidens mennesker mere virkelighedsnære og tydelige. Estrid Ulvfaren og Nornernes løfte er som en levende historiebog. To must-read bøger, hvis man vil forstå fortidens mennesker og vide, hvordan det var at leve dengang.
Jeg ser meget frem til at læse videre i serien.
Fuldstændig fremragende lydbog indlæst af Jesper Paasch. Jeg er vild med hans varme dybe og fyldige stemme. Han læser tydeligt og behageligt med stor indlevelse og i et behageligt tempo. Han ændrer sin stemme en anelse flere gange undervejs alt afhængig af hvilken karakter, der taler, så man kan tydelig høre forskel på karaktererne. Takket være hans fantastiske oplæsning glemmer man alt omkring sig, suges helt ind i fortællingen og mærker den næsten på egen krop. Denne lydbog fortjener at blive nomineret til en mofibo award, ligesom bog 1.
Jeg giver 5,5 stjerner/ 6
Skrevet af Youlooklikeabook.
Årsagen til den manglende halve stjerne er, at der var nogle steder, hvor handlingen er lidt for dvælende/ slowpaced.
&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&
SPOILERALERT!!! Læs ikke videre, medmindre du vil spoiles
Jeg er helt vild med Sorte Thorsten, Lora, Trygve og Hilda.
Jeg er vild med, at Estrid ikke giver op med hensyn til Sorte Thorsten. Hun vil ikke miste ham. Hun vil ikke have at han giver op. Jeg er vild med hendes tale for Sorte Thorsten (kapitel 37)
Så rørende at Estrid får Hilda ud af sin sorg. Hun holder ægte af Hilda. Hilda har virkelig været der for Estrid før i tiden og de er blodsøstre.
Trygve er en af mine absolut favoritkarakterer. Han er sådan et varmt, gavmildt og givende menneske. Han har passet Estrids datter som om hun var hans egen, bygget legetøj med hende, leget med hende. Trygve har altid været der for Estrid og støttet hende. Men han var ikke hendes type. Han er for blid og sød. Hun er bange for, at hun ville ødelægge ham.
En af mine favoritscener er: da Estrid lover søde Laura, at hun vil tage hende med sig, hvis hun slipper ud og sørge for , at hun bliver fri igen. Det er det mest rørende oh dejlige øjeblik, hvor Estrid også viser sin varme og empati.
Jeg er også helt vild med, at Sorte Thorsten har lavet en kurv med lækkerier til dem begge (favoritscene) Så romantisk.
Der er en supergod beskrivelse af heden og fortiden med ofringer. (naturen og historien i et)
Kapitel 4: rørende beskrivelse hvor Estrid reder sin datters hår. Så rørende og smuk beskrivelse.
Det er hårdt, da de bliver ramt af tågen og de føler at de må ofre til guderne for at få den til at forsvinde. Men så vender Estrids folk hende ryggen, da hun sammen med få andre udforsker territoriet og Estrid tages til fange af kongen. Hændelsen med Gudme er forfærdelig. Total hjerteskærende og traumatiserende.
Kommentarer
Send en kommentar