Interview med Louise H. A. Trankjær

INTERVIEW MED LOUISE H A. TRANKJÆR Jeg har længe ville lære Louise H.A. Trankjær bedre at kende. Lige siden jeg læste hendes meget spændende, medrivende, intense, eventyrlige og følelsesfulde fantasybog Lysets datter. Bogen blev nomineret til årets fantasybog i 2020 og det kan jeg sandelig godt forstå. Man bliver virkelig suget ind i det univers og den historie, som hun har skabt. Man kan virkelig mærke Enilias følelser, viljestyrke og indre kamp. Det er skildret meget autentisk. Men hvordan begyndte det hele? Hvad fik Louise til at skrive Lysets datter og hvad giver det hende i hverdagen at være forfatter?. Læs svarene i dette interview og meget mere. Lille intro om dig selv Jeg er født i 1978, og jeg har siden 2017 været selvstændig redaktør, anmelder og oversætter. Jeg er uddannet kandidat i litteraturvidenskab, og jeg har udgivet tre bøger (The End of Immortality, 2017, Stalingrads Engel, 2020, Lysets datter, 2020), og inden længe udgiver jeg to mere (E...