Fantasy festival 2021

 

FANTASY FESTIVAL 2021.

Wow ! Det har været den mest fantastiske dag !

Allerede da jeg trådte ind på bibliotekets område, hvor der var opsat en flere hvide telte og lavet små bådpladser, følte jeg, at jeg var kommet til en anden magisk og eventyrlig verden . Der var fyldt med elvere med spidse ører  i flotte kjoler, ildgøglere, tamme ugler, hekse langs trappen, folk i seje kostumer og med særlig fantasy-agtig sminke, dansere og musik. Der var festlig og eventyrlig udsmykning overalt. Men de mest imponerende udsmykninger var, for mig, helt sikkert de to flyveøgler fra Xanas bog skrevet af  Søren Juhler.  Wow!  De var flotte, farverige og seje og de kunne bevæge sig. Det var lige mig . Jeg elsker dinosaurer og jeg er også vild med Xanas bog 1 og 2.  Jeg fik endelig signeret min Xanas bog 1 og mødt søde Søren Juhler i virkeligheden.  Det var en virkelig spændende og dejlig oplevelse.  Hans bøger er så fantasifulde,  sjove og helt unikke.  Og jeg er vild med karaktererne fra hans bøger. 


Og søde Søren Juhler havde lavet en flot banner på sin stand med citater fra anmeldelser af hans bøger heriblandt et af mine citater.  Wow !  Det var så sejt. Jeg blev så glad og utrolig taknemmelig.  Det er første gang,  at jeg nogensinde har prøvet det . Og mine citater var også kommet på hans bogmærker.  Sikke mange dejlige overraskelser. 


På Fantasy festival var der en hel masse bogsigneringer, bogreleases, foredrag og konkurrencer. Ja ! Thomas Arnt sang endda også sin helt nye Muskler og magi sang. Der var en stemningsfyldt skjaldegruppe ved navn Virelai, der gik rundt og spillede musik.  Der var underholdning for alle pengene og for alle aldre. Både børn og voksne. Det var som at være et helt andet sted og en anden tid.  Helt eventyrligt og magisk. 


BØGER: 

Jeg fik signeret næsten alle mine medbragte bøger med søde hilsner fx Thea Astrids uhyggelige Langt væk Fra Asgård og den spændende Atlan og ulvene af Lone Halkjær samt den hæsblæsende Xanas bog af Søren Juhler. Jeg fik også købt en hel del bøger, bogbokse og bogmerch med hjem fx den helt nye Et Manipuleret liv af Pernille L Stenby, som har de flotteste sprayede bogsider og glitrende bogmærke.  Den eventyrlige Skyggespil af Julie Midtgaard (Jeg er pt med i Sprækken til Luscuro readalong) samt Mikkel Wendelboes helt nye og anmelderroste Skæbnekløver samt Thomas Arnts nye, sjove Muskler og Magi.  Ydermere købte jeg den eventyrlige Landet i tæppet af Dorthe Klyvø og den uhyggelige YA thriller Forbandet onsdag af  Ane Gudrun samt de 4 bøger i Midgårds beskyttere af Tanja Bisgaard. Og jeg hentede min bogpræmie, som søde Lærke havde vundet til os begge nemlig den helt nye novellesamling Evigheden af bl.a Laura Helena Pimentel da Silva og Dina K Sjoblom m .fl. Sidst men ikke mindst har jeg bestilt Dragernes Æra 2, som på bagsiden indeholder et citat fra mig. Det er første gang nogensinde, at jeg bliver citeret bag på en bog. Det er stor drøm, der er gået i opfyldelse. Jeg må indrømme, at jeg næsten ikke kunne bære alle de bøger, som jeg havde købt og næste år må jeg hellere tage en trolley eller rullende kuffert med. 

   

FORFATTERE OG MEDBLOGGERE:

Men det allermest magiske for mig personligt var naturligvis at møde alle de søde fantasyforfattere.   Fx Julie M Day, som har skrevet en af mine absolut yndlingsserier Grænsen til Trafallas og som også er kvinden bag #meredanskfantasy .  Hun har gjort et kæmpe arbejde og forskel i hele bogbranchen og bogmentaliteten i Danmark. Og jeg er jo selv så passioneret omkring dansk fantasy. Så det var et meget rørende øjeblik at møde Julie for første gang, tale med hende face to face og endda give hende flere krammere. 

Det var også et meget stort øjeblik for mig endelig at møde Eva Egeskjold,  som har skrevet en af mine absolut favoritserie Næslandet, for første gang. Næslandet er for mig en af de allerbedste serier, når det gælder worldbuilding og serien blæste mig fuldstændig bagover, da jeg læste den.  Den indeholder også de sejeste væsner, som Eva helt selv har fundet på. Her ses Eva Egeskjold sammen med søde bogblogger Markmedvilje og hans mand Daniel. 

Ydermere mødte jeg søde Lone Halkjær for første gang. Jeg har både læst hendes helt nye spændende Atlan og ulvene og Tor og ridder Arnt serien. Hun havde en superflot ulve t shirt på og halskæde.

Og så mødte jeg også sjove og underholdende multitalent Thomas Arnt, som lige er udkommet med sin helt nye Muskler og magi 2. Fantasy kun for voksne.  Den glæder jeg mig meget til at læse.  I kan finde anmeldelser af hans supersjove Du gætter aldrig hvad de gjorde- serie her på min blog samt Zombier vs troldmænd.  Thomas Arnt skriver meget underholdende historie,  som man bliver i godt humør af . Jeg har også lavet et interview med Thomas Arnt,  som du kan læse her på bloggen. 
Og jeg mødte Thea Astrid for allerførste gang. Jeg har læst hendes uhyggelige Langt væk fra Asgård og fik den personligt signeret .  Thea Astrid er en af de mest underholdende og spændende forfattere at følge på instagram. Hun er meget åben omkring sin skriveprocess, følelser og laver spændende indslag om nordisk mytologi og reels. Jeg har lavet et interview med hende,  som du kan læse her på bloggen. 
Ydermere mødte jeg en af mine absolut favoritforfattere C.G. Valentin, som har skrevet Dragernes Æra serien. Jeg elsker drager og jeg kan slet ikke vente med at læse videre i serien. Den nye bog har endnu engang en forside lavet af Mette Breth, som er så utrolig smuk.  Jeg synes endda, at bog 2 har overgået bog 1 i skønhed.   Læs gerne mit interview med C.G .Valentin her på bloggen. 

Og jeg mødte den søde Julie Midtgaard for anden gang. Det var et dejligt gensyn og jeg kan slet ikke vente med at læse hendes helt nye Skyggespil i forbindelse med et readalong, som kører lige nu på instagram. Julie har skabt en helt vidunderlig og eventyrlig serie, den har vundet flere priser og har mine varmeste anbefalinger.
Og jeg mødte søde Henriette Hesselholdt for 3.gang. Det er altid en stor glæde for mig at tale med hende. Jeg er helt vild med hendes serie Gudernes krig, som virkelig har et flot karakterarbejde, et stærkt og varieret persongalleri samt superflot sprog,  der bare stråler og masser af lag. 

Ydermere mødte jeg den søde Pernille L Stenby for anden gang. Hun er lige udkommet med den flotteste bog Manipuleret liv og tilbyder en helt fantastisk bogboks. Jeg kan slet ikke vente med at åbne boksen og læse bogen. Den lyder meget spændende og unik. 


Jeg mødte også den søde Stine Bahrt,  som lige for første gang er udkommet med en helt ny bog,  nemlig den smukke og unikke Urværkerne.  Den er en ganske særlig genre nemlig Steampunk. Og den indeholder også relevante og vigtige temaer som klimatisk og biodiversitet.  Og den indeholder lgbtq+- elementer.  Jeg glæder mig meget til at læse den . Stine har skabt en meget smuk bogboks til sin bog,  hvor hun selv har trykt motivet på muleposerne med en særlig maskine .


Jeg mødte også Laura Helena, som er forfatter til Tandtyven og den helt nye Evigheden novellesamling. Og Pernille Eybye,  som er forfatter til fx I månens Skygge, som jeg har læst i forbindelse med et readalong og søde Louise Haiberg,  som  blandt andet har skrevet Låsen og vogteren og Dinea. Men jeg glemte at tage fotos af dem.  Jeg mødte også Annemette Gravgaard, som har skrevet Dag 0,  Katja L Berger, forfatter til en del bøger heriblandt den populære Lugnasad,  der vandt prisen som årets flotteste fantasy forside i 2020. Forfatter Tobias Stenbæk Bro og Line Lybecker,  og prisnominerede Christina E Ebbesen . Samt vinderen af årets danske fantasybog Gry Kappel Jensen.  Jeg er vild med Rosenholmtrilogien og gav også Natskygge 6.5 ud af 6 stjerner,  fordi den var så fantastisk.  Og jeg mødte dygtige grafiker Karin Hald, som har lavet forsiden til Natskygge og vinderen af årets flotteste forside nemlig Awen 2 af Nathali og Bettina Liani.  Og jeg mødte søde Jeanette Sigtenborg,  som vandt prisen for årets debut fantasybog.  

Tiden fløj afsted og selvom jeg var så heldig at møde og snakke med virkelig mange forfatter, så var der desværre nogle,  som jeg ikke nåede at træffe.

MEDBOGBLOGGERE:

Jeg mødte ligeledes mange af mine medbogbloggere. Det var også en meget stor oplevelse, fordi nogle af dem har jeg skrevet med i over 1 1/2 år.  Fx søde my.fantasy.book.world og maria.the.book.dragon og seasonswithsabine, joamy,  markmedvilje, albertesbogpalads, bogstøttenelfie, sofiesbogverden, bogormenanja, fantastiske familiebøger, Bibliofilensboghjørne, bogredenhosmonika og mange flere. Der blev hyggesnakket, bognørdet og krammet. Det var vidunderligt. 

Tusind tusind tak til Kirsten Bloch ( læsehest med fantasy) alle de ansatte ved Esbjerg Bibliotek og alle de frivillige for dette fantastiske arrangement. Jeg vil aldrig nogensinde glemme denne oplevelse. Jeg havde slet ikke lyst til at tage hjem og jeg ville ønske, at der var flere af disse arrangementer om året. Det er virkelig en dejlig mulighed for at mødes og fejre vores allesammens fælles interesse og passion nemlig fantasy. Det var en helt magisk og eventyrlig dag hvor drømme gik i opfyldelse. 

Se gerne min reel med fotos fra Fantasy festival i år på min instagram.

ÅRETS DANSKE FANTASY:

Også et kæmpestort Tillykke til Gry Kappel Jensen for at vinde prisen for årets fantasybog.  Og Nathali og Bettina Liani for flotteste forside og Jeanette Sigtenborg for årets debut.  Det var meget rørende at se prisuddelingen. 

Der vil komme mindst et mere indslag fra fantasy festivallet med nogle interviews fra nogle af deltagerne og forfatterne ang deres oplevelse af fantasy festival mm.

Skrevet af Youlooklikeabook


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Interview med Mikkel Hansen

Interview med Heidi Keller

Ronni Romario af Laura Helena Piementel da Silva