Flammesværdet af Anne-Marie Vedsø Olesen
FLAMMESVÆRDET af Anne-Marie Vedsø Olesen. Udgivet af Lindhardt og Ringhoff 2025.
Wow! Sikke en afslutning. Forfatteren tryllebinder sin læser fra start til slut med sit poetiske, sanselige, imponerende og fascinerende sprog samt med den mest nervepirrende, uforudsigelig og gribende handling. Jeg sad på kanten af sofaen og trak næsten ikke vejret af bare spænding, mens jeg heppede på mine favoritkarakteter og at alt endte godt.
Alt er så gennemført og gennemtænkt ned til mindste detalje. Dette er uden tvivl en mesterværksserie. En must-read hvis du er vild med nordisk mytologi. Dette er en totaloplevelse på alle niveauer. Forfatterens måde at livagtiggøre og skildre de ni verdener er så mind-blowing, eventyrligt og fascinerende. Jeg føler, at jeg set og mærket de 9 verdener med mine egne øjne og på min egen krop. Det er så imponerende. Jeg følte mig som et lille barn, der ser det mest imponerende eventyrland for første gang.
Der er rørende hjertevarme øjeblikke, som vækker glædestårer og der er hjerteknusende handlinger og drab, som ryster en dybt. Der er total rendyrket ondskab og der er uselviske handlinger.
Der er nogle af de mest imponerende karaktererudviklinger, jeg nogensinde har set. Karakterarbejdet og worldbuildingen er kort sagt eminent og det er sproget også.
En bogserie om ægte styrke og mod. Om at blive ved med at vokse igen og igen, selv om det kan føles utrygt og farligt, fordi det er det omgivelser og situationen kræver og fordi det er ens skæbne. Ens vej.
En bogserie med nogle af de stærkeste og sejeste kvinder. Jeg er fuldstændig vild med Snehild og Berghild. Snehild er out-of-this-world. Hun imponerer igen og igen. Hendes rejse og udvikling. Hendes stærke personlighed. Hun kan ikke undgå at få en stor plads i ens hjerte. Takket være forfatterens eminente billedsprog og skriveevner, føles det som om vi som læsere har været inde i Snehilds tanker og følelser og nærmest set dem bogstaveligt talt som et smukt levende maleri. Hvert eneste skridt hun har taget. Hver eneste beslutning. Vi har som læsere været helt tæt på.
Forfatteren har formået at tage os til en anden verden og en anden tid. Hun har livagtiggjort det så eminent, at vi har forstået hvordan folk tænkte dengang. Hvilke udfordringer, regler, normer og kampe, de stod overfor i hverdagen og hvilke muligheder, de havde. En meget barsk tid. Hvor nogle valgte ren ondskab og andre tænkte på helheden, retfærdigheden og sine medmennesker. Det har været en meget berigende, spændende, dramatisk, overraskende og barsk rejse.
Dette er en uforglemmelig læseoplevelse, der fortjener en helt masse priser. Så mange passager i denne bog burde indrammes, hænges op på væggen og foreviges.
Jeg giver 6/6 stjerner
Skrevet af bogblogger Youlooklikeabook
Reklame
Bogen er modtaget som anmeldereksemplar.
Jeg er så glad for, at der er skrevet endnu en lille bog i serien Jul i jernskoven, fordi jeg er ikke klar til at sige farvel til universet og karaktererne endnu. Den glæder jeg mig meget til at læse.
Kommentarer
Send en kommentar