Interview med Freja Riise

INTERVIEW MED FREJA RIISE 

Freja Riise har en uforglemmelig stemme, der emmer af personlighed, dybde og lidt hæshed. Hun formår virkelig at levere en indlæsning med masser af nuancer og følelser. Hun formår at vække de karakterer, som hun spiller til live, så de virker ægte og troværdige. Så man kan se dem for sig og tro at de findes i virkeligheden. Hun læser i et behageligt tempo og forstår at betone ordene på den helt rigtige måde, så det understreger handlingen, stemningen og karakterernes personlighed.  Lige siden, at jeg hørte Freja Riise første gang som indlæser (i rollen som Sofie) i bogen Den du er skrevet af Henriette Vesterbak, har hun været en af mine favoritindlæsere og derfor fortjener hun virkelig nomineringen til en Mofibo Award for bogen Hjerterum skrevet af Henriette Vesterbak, bog 2 i Kærlighedens kunst serien.  En virkelig god, velskrevet og intens romance, der virkelig får en igennem hele følelsesregistret. En serie, der sidder i en en flere uger efter, at man har læst den.

1. Skriv en kort intro om dig selv, din alder, baggrund, uddannelse ol.

Jeg hedder Freja, er 28, og bor med min kæreste i København. Jeg har brugt mange år i arbejdslivet, hovedsageligt i diverse roller i restaurationsbranchen. Men jeg har også været meget involveret i film- og teaterbranchen, hvor jeg både selv har stået på scenen/foran kameraet, men også i en årrække har arbejdet som makeup-artist med fokus på special effects makeup. Til daglig læser jeg på min bachelor i psykologi på KU. Når jeg ikke sidder med næsten begravet i forskningsartikler, arbejder jeg inde i L for Love, en erotisk boutique, hvor jeg giver råd og vejledning til folk, der er på udkig efter produkter, der kan tilføje 'spice' til deres sexliv. Og så indtaler jeg selvfølgelig lydbøger. Når jeg ikke arbejder, bruger jeg tid med de mennesker, jeg holder af - går ud og danser sammen (jeg er glad fore rave-scenen), tager på museum eller i teateret, eller kaster os over et kreativt projekt sammen. Det meste af mit sociale netværk har jeg fra Burner-miljøet, en global subkultur, der startede med Burning Man i USA, og som centrerer sig om Burns, co-createde "festivaller" med en flad organisatorisk struktur, der bygger på 10 (+1) fælles principper, der guider vores måde at interagere med hinanden på. Det er et fantastisk sprudlende, udfordrende, inspirerende og kreativt fællesskab, fyldt med "hippie-nørder", som fylder meget i min hverdag.

2. Hvad var det allerførste job, som du kunne tænke dig, da du var barn og hvorfor?

Det første, jeg kan huske, var 'cirkusprinsesse'. Jeg forestillede mig at gøre min entré i cirkusteltet stående på ryggen af en hest iført tylskørt og tiara. Jeg tænker, at det virkede både adrenalinfyldt og glamourøst, og så har det nok været ca. samtidig med at jeg var i cirkus for første gang. Cirkusprinsesse blev efterfulgt af retsmediciner, da jeg var fascineret af mysterieløsningsprocessen - det var indtil det gik op for mig, at jeg også ville skulle obducere døde børn. Derefter var jeg igennem en lang række job-drømme, der alle på den ene eller anden måde beskæftigede sig med spørgsmålet om "Hvorfor mennesker opfører sig, som de gør."

3. Hvornår og hvordan opstod drømmen om at blive indlæser?

Den opstod lidt tilfældigt. Gennem det meste af min barndom, fra ved en 9-10-års-alderen, var jeg overbevist om, at jeg skulle være skuespiller, når jeg 'blev stor'. Derfor var jeg også tilmeldt en række castingbureauer, castingsider på facebook og lignende i mange år. Det var i en af de grupper, at jeg i 2018 så et opslag fra Sofie Riis Endahl, der ledte efter indlæsere til hendes debutroman. Jeg tænkte "det var da et skud værd", og sendte hende en stemmeprøve. Hun svarede tilbage, at hun godt kunne lide min stemme, men at hovedkarakteren var fra Jylland, og bad mig give et bud på den jyske dialekt. Jeg gav det et bravt forsøg, men det lød ikke særligt godt. Heldigvis er Sofie enormt produktiv, så hun endte med at tilbyde mig sin næste roman Øjebliksbilleder i stedet. Der passede min københavnerdialekt lidt bedre. Jeg indlæste i Selvlyds studier, og den gang var det Ulrik Aagaard, der ejede studiet, og han spurgte, om han måtte tilføje mig til deres indlæserkartotek. Resten er historie.

4. Har du altid vidst, at du havde en behagelig og udtryksfuld stemme? Eller er det noget, der har udviklet sig gradvist? Eller noget som du specifikt har arbejdet på?

Tak for komplimentet! Nej, det har jeg ikke altid vidst. Egentligt kan jeg huske som barn at være blevet fortalt, at jeg "lød som en dreng". Jeg antager, fordi min stemme var en smule dybere, men det var ikke ment som noget positivt. Men jeg har jo brugt min stemme en del, specielt som barn og teenager, hvor jeg spillede teater og sang, og der har jeg jo selvfølgelig fået noget træning i at bruge den til at udtrykke mig med. Men jeg har ikke som sådan arbejdet aktivt med den i indlæserregi.

 

5. Hvad er det bedste ved at indlæse bøger og hvad er det hårdeste? Hvor mange bøger har du cirka indlæst? Kan du bedst lide at indlæse bøger alene eller med en medindlæser? 

Der er mange gode ting ved at indlæse bøger. Jeg sætter pris på, at arbejdet er kreativt og anderledes, fleksibelt tidsmæssigt, og så er jeg glad for, at jeg faktisk får læst noget skønlitteratur. Det er der desværre ikke så meget tid til ellers, når jeg går på universitetet. Det bedste er nok tanken om at kunne give andre en (forhåbentligt) god oplevelse og et pusterum i hverdagen. Det er også det, jeg elsker ved teater - følelsen af at kunne skabe en fælles 'connection' med et publikum gennem et stykke kunst. Og så synes jeg generelt at lydbøger er et skønt medium, der kan være med til at udbrede litteraturen, specielt til folk for hvem det af den ene eller anden grund ikke ikke er lige let at sætte sig ned og selv læse. Det hårdeste er nok i samspillet med min ADHD. Jeg har svært ved at koncentrere mig i lang tid af gangen og udfordringer med at organisere min tid og mine opgaver, og det kan jo godt besværliggøre denne type arbejde. Og så er det præstationsangsten. Når jeg indlæser er jeg meget opmærksom på, at jeg varetager nogens 'baby'. Jeg vil gerne have, at jeg kan opklække den på en måde, der gør forfatteren glad og stolt. Jeg har indlæst 12 bøger, flere as dem sammen med en medindlæser. Jeg synes ikke nødvendigvis det ene er bedre end det andet. 2 indlæsere på en roman kan give den noget mere "realisme", men nogle gange kan det godt være svært med en medindlæser, da jeg ikke ved, hvilken stemme min kollega giver de forskellige karakterer. De skulle jo gerne matche i attitude og tonalitet.

6. Bestemmer du selv, hvilke bøger du vil indlæse?

Til dels gør jeg. Jeg bliver som regel kontaktet af enten Selvlyd eller forlaget, der pitcher et samarbejde til mig, og så kan jeg på baggrund af det vælge, om jeg vil takke ja eller nej til et manuskript.

7. Hvor længe tager det fx at indlæse en bog på 5 timer ?

Min læsehastighed er generelt lav, bl.a. pga. mit koncentrationsbesvær, så jeg bruger ret lang tid på en indlæsning. Det kommer an på, hvor letlæseligt bogen er skrevet, da det vil have en betydning for, hvor ofte jeg kommer til at lave fejl og må tilbage og rette, men jeg bruger 2 - 3 gange så lang tid på indlæsningen, som produktet ender med at være. En lydbog på 5 timer vil altså have taget mig 10-15 timer at indlæse.

8. Har du taget nogle særlige kurser eller uddannelser for at blive dygtigere som indlæser?

Nej, det har jeg ikke. Jeg har tænkt på det mange gange, og vil rigtig gerne, men det er et spørgsmål om tid og økonomi. Jeg kan godt lide lidt af 'imposter syndrome', da de fleste af mine kolleger er fuldtids-indlæsere og/eller skuespillere, og jeg jo "bare" er studerende med en baggrund hovedsageligt i amatørteater. Når jeg har ledt efter tips og tricks til indlæsning, er jeg gået på Youtube for at finde de ressourcer, der ligger der.

9. Hvad har du særlig fokus på, når du indlæser en bog?

Jeg har meget fokus på mit tempo - det skal ikke være så langsomt, at man sidder og keder sig, men heller ikke så hurtigt, at jeg ikke får udtalt ordene ordentligt, eller at man ikke kan følge med. Jeg forsøger at ramme en god mellemvej, der virker som et naturligt taleflow, men som samtidig er historiefortælling. Så har jeg fokus på at udtale ting korrekt. Det kan være navne, stedord eller vendinger på andre sprog f.eks. Og så har jeg meget fokus på, hvem karaktererne er. Jeg prøver at forestille mig dem som hele mennesker, og leder efter folk jeg kender fra det virkelige liv, som jeg kan finde aspekter af karaktererne at binde op på. Det kan hjælpe til at levendegøre dem. I forlængelse af det fokuserer jeg også på, hvad deres motivationer er, hvad der driver dem. Jeg prøver forskellige ting af i mine indlæsninger, men jeg fik på et tidspunkt at vide, at man generelt skal forsøge at droppe at "lave stemmer" i for høj grad. Nogle mestrer det helt fantastisk, Stephen Fry f.eks., men ellers bør man forsøge at distingvere sine karakterer gennem attitude. Jeg forsøger generelt lidt en mellemting. Nogle gange går det godt, andre gange dårligere, men så prøver jeg at tage ved lære af det.

10. Hvordan fungerer det rent konkret, når man skal til at indlæse en ny bog? Læser man hele bogen selv, inden man går i gang, så man ved, hvad den handler om? Eller læser man bare lidt ad gangen? Taler man med forfatteren angående, hvordan karaktererne er ol for at give dem den rigtige personlighed?

Jeg tror, det er forskelligt, hvordan folk tilgår opgaven. Selv har jeg prøvet alle tre ting, og jeg synes de forskellige metoder har forskellige fordele og ulemper. Hvis jeg, som jeg oftest gør, læser hele bogen på forhånd, kan jeg bedre danne mig et overbliv over persongalleriet, og indlæsningen går lidt hurtigere, da jeg ved, hvad jeg skal forvente. Men omvendt er der også noget fedt i ikke at gøre det. Når jeg indtaler i takt med, at jeg læser, oplever jeg, at der opstår noget mere autentisk i relation til følelserne; det er min umiddelbare følelsesmæssige reaktion på det, jeg læser, der kommer frem. Til gengæld risikerer jeg jo så i højere grad at indtale noget forkert. Både fordi jeg f.eks. troede, at det var én person, der sagde noget, men når jeg så læser videre, går det op for mig, at det var en anden, men også fordi jeg så ikke på forhånd får fanget alle de steder i bogen, der kan være svære at udtale, og hvor jeg måske skal have en afklaring fra forfatter eller forlag om, hvordan de ønsker det gjort. Det er forskelligt fra opgave til opgave, hvor meget man taler med forfatteren på forhånd, og hvor involverede de ønsker at være i processen. Nogle gange er man slet ikke i kontakt med dem, men det kan også være, at man modtager et brief fra forfatter og forlag på forhånd med deres tanker om og ønsker til indlæsningen. Jeg kan godt lide at være i kontakt med forfatteren, men hvis det f.eks. er en dansk oversættelse af en udenlandsk roman kan det være lidt svært.

11. Har du en særlig opvarmning af stemmen, som du laver ? og er der noget særligt du drikker for at stemmen holder længe og ikke bliver træt eller slidt?

Jeg laver meget sjældent stemmeopvarmning, men det kunne være, at jeg skulle prøve at gøre det lidt oftere. Jeg har faktisk tænkt, at jeg på et tidspunkt godt kunne tænke mig at tage forbi en talepædagog, da jeg har problemer med at tale mig hæs, noget jeg også kæmpede med, da jeg spillede meget teater. Jeg tror, at jeg kommer til at anstrenge min stemme på en uhensigtsmæssig måde. Til gengæld skærer jeg som regel ned på rygning, eller holder helt en pause, når jeg arbejder på et indlæserprojekt. Jeg ryger ikke særligt meget, men det har jo alligevel en indvirkning på stemmen. Jeg tænker også over at passe ekstra på ikke at råbe for meget, hvis jeg er til fest eller koncert i de perioder. Og så prøver jeg at skifte kaffe ud med te, da jeg har læst at fordi kaffe er dehydrerende og øger syreproduktionen i maven, kan det have en negativ effekt på stemmebåndet og -læberne. Så jeg forsøger også at drikke masser af vand. Hvis det alligevel knaser med stemmen har mit go-to i mange år været sugetabletter som GeloReVoice eller, endnu bedre, Vocalzone, der dog ikke kan købes i Danmark.

12. Hvor mange gange er du blevet nomineret til en Mofibo Award? Og for hvilke bøger?

Det er første gang, at jeg er så heldig at blive nomineret, og det er jeg blevet for Hjerterum. Det er en skøn kærlighedsroman skrevet af Henriette Vesterbak, og udgivet af FLAMINGO. Det er nr. 2 i serien Kærlighedens kunst, hvor jeg også indtalte 1'eren. Den handler om Klara på 21, som man bliver introduceret til i den første bog som en bi-karakter. Hun er flyttet til Århus fra Flensborg for at gå på kunstskole, og bogen handler om hendes udfordringer med at genfinde trygheden i sin nye lejlighed efter et indbrud, løsrivelsen fra sin tysk/danske advokatfamilie og teenagekæreste, at finde sig selv som kunstner, og så selvfølgelig mødet med Michael - en super sexet håndværker-brandmand! Det er generelt en velskrevet historie om at være et ungt menneske, der skal lære at finde sig selv og stå på egne ben indhyllet i spicy romance.

13. Hvordan føles det at blive nomineret til Mofibo awards?

Det er jo ret vildt! Det havde jeg virkelig ikke regnet med. Jeg blev enormt glad og ret beæret - det er jo et kæmpe skulderklap fra lytterne, og det har da hjulpet en smule på førnævnte imposter syndrome. Man kan ikke altid gøre alle tilfredse, og folk har jo forskellige præferencer ift. både historie, stemme og indlæserstil, men den her har de altså virkelig syntes om. Samtidig giver det også mening, for historien er virkelig god, og det er jo hovedparten af lytteoplevelsen. Her skal Henriette virkelig have ros! Jeg er mega glad for, at hun havde lyst til at betro mig med opfølgeren til Den du er.

13. Er der nogle bestemte genrer, som du bedst kan lide at indlæse? og nogle genrer som du helst undgår?

Jeg har faktisk kun beskæftiget mig med 3 genrer; romance, børnebøger og erotik. Jeg kan godt lide dem alle tre, men jeg har lavet mest i kategorien romance, som også er kæmpe stor og populær. Det ville være fedt at dykke mere ned i de to andre genrer, eller afprøve noget helt nyt, f.eks. fantasy, der er min egen yndlingsgenre, eller historiske romaner. Der er som sådan ikke noget, jeg undgår, men jeg indtaler erotikken under et pseudonym. Det havde jeg en lang diskussion med mig selv om. På den ene side er jeg meget afslappet omkring sex og seksualitet, noget som jeg aktivt arbejder for at nedbryde tabuer indenfor, hvilket jo også reflekteres i mit andet arbejde. Så det er ikke fordi, jeg "ikke vil have mit navn på det", og flere af de bøger, jeg har indtalt under eget navn, indeholder jo også slibrige sexscener, men erotikken er af en lidt mere hardcore karakter, og det synes jeg måske ikke skulle ligge ved siden af børnebøgerne. Og så ved jeg også, at min lillesøster, der er i starten af teenageårene, nogle gange lytter til mine bøger, så det endte med at blive under pseudonym. Måske jeg en dag afslører det, men indtil da må folk selv tage detektiv-hatten på ;)

14. Hvad er nogle af største milepæle, som du har opnået i din karriere? De øjeblikke eller mål som betød allermest for dig?

Hmm det synes jeg er svært at svare på. Det må jo nok være, da jeg fik den første bog - Sofies ungdomsromaner kan i øvrigt varmt anbefales! Hun skriver meget vedkommende og formidler autentisk, hvordan det er at være ung og teenager - det er lidt som at læse SKAM i bogform - og så er hun jo bare et power house, der udkom med sin første roman som kun 17-årig og spytter romaner ud til højre og venstre. Kort tid inde i min karriere fik jeg tilbudt en roman af Astrid Lindgreen, som er et af mine helt store forfatteridoler. Den er jeg ret stolt af! Samtidig kunne jeg også ønske, at jeg havde fået den lidt senere, hvor jeg havde mere erfaring. Den var ret udfordrende, kan jeg huske, da der bl.a. var mange passager, hvor der blev snakket - og sunget - på svensk. Og så er der selvfølgelig nomineringen nu her til Mofibo Awards, der klart er et highlight.

15. Hvad er dine planer for fremtiden, når det gælder karriere eller store mål eller drømme, som du gerne vil opnå?

Min primære karriere ligger jo inden for psykologfaget, hvor jeg stadig er i gang med at afsøge de forskellige områder. Overordnet set tænker jeg, at jeg gerne vil være terapeut med egen praksis. Jeg er draget af den normkritiske tilgang til psykologifaget (og livet generelt), og jeg ser et hul i markedet for folk, der er mere marginaliserede i samfundet - specielt i relation til køn og seksualitet. Der er generelt set behov for mere diversitet blandt psykologer. Jeg kunne godt tænke mig på et tidspunkt at tage en efteruddannelse i klinisk sexologi på Ålborg universitet, men det er alt sammen en del år ude i fremtiden, og meget kan nå at ændre sig inden da. Jeg synes f.eks. også at både børne/unge-området og det kliniske felt, det der er relateret til psykiatrien, er enormt spændende. Samtidig vil jeg dog også rigtig gerne holde fast i indlæsningen. Jeg har altid sat pris på variation i mit arbejdsliv og ofte jongleret 2-4 jobs ad gangen. Her drømmer jeg om at nå til et punkt, hvor jeg har mere tid til indlæsning, så jeg ikke skal afslå bøger, som jeg egentligt gerne ville have sagt ja til. Det ville f.eks. være fantastisk med et hjemmestudie, så jeg lettere kunne smide en times arbejde ind her og der iført morgenhår og pyjamas, og ikke var afhængig af at organisere mig omkring længere sessioner i et studie. Og så drømmer jeg om at dygtiggøre mig i højere grad. Der er så meget, jeg kan lære, og jeg kan godt lide at være god til mit arbejde.

Tusind tusind tak fordi du ville være med til interviewet. Det var virkelig nogle spændende svar. Kæmpestort tillyke med nomineringen. 

Skrevet af bogblogger Youlooklikeabook