Interview med Mia Ingenia

Interview med Mia Ingenia

Mia Ingenia har skrevet to helt vidunderlige, eventyrlige og magiske godnathistorie, som er superflot og farverigt illustreret. Begge historier efterlader en med et stort smil på læben, en dejlig varm magisk følelse i maven og et sind fyldt med eventyrlige drømme og troen på at man godt kan møde magiske væsner og få svar på de mest mystiske spørgsmål. Disse bøger vækker masser af fantasi og eventyrlyst og det er nogle meget vigtige egenskaber ikke kun for børn, men også for voksne. Den ene af bøgerne er netop nu nomineret til en Mofibo award.

1. Lille intro

Jeg er 34 år gammel og er opvokset i et lille rækkehus i Brøndby. Jeg har tre søstre - to storesøstre og en lillesøster. Jeg flyttede til Amager som 18 årig, da jeg mødte min kæreste, Jannick. Vi er sidenhen blevet gift, fået tre børn - to piger og en dreng - som vi bor sammen med vores lille hund i et hus på Vestamager. Jeg blev uddannet konditor i Johns Kagehus i Kastrup for snart 10 år siden og fik efterfølgende job som konditor på Bella Sky hotel, som også ligger på Amager.

Jeg har haft hest i mange år, og jeg har altid været vild med at bo på Amager, for uanset om jeg skulle en tur ind til byen eller en tur ud til min hest, var det kun et kvarters cykeltur væk. Nu sætter jeg særligt pris på kombinationen af en gåtur op ad Amagerbrogade en mørk december aften, som er pyntet så smukt med julelys, eller en stille tur ud på Sydvestpynten en varm sensommeraften i den anden ende af Amager. Udover det er jeg rigtig glad for at bruge tid i min have (den tid man nu har, når man har tre små børn) og hele sommerhalvåret nyder jeg at være så meget som muligt i mit drivhus og nyttehave. Det giver mig ro i en travl hverdag.

2. Hvordan føles det at være nomineret til en Mofibo award? 

Det gjorde mig meget stolt og glad, da min bog blev shortlisted til Mofibo Awards, men jeg blev virkelig overrasket, da jeg fik at vide, at bogen var blandt top tre og videre i finalen - jeg troede faktisk ikke, at den kunne få så mange stemmer, når jeg både er en ukendt forfatter og bogen er udgivet hos et forholdsvis lille forlag. Jeg er meget taknemmelig over, at så mange har lyst til at lytte til mine bøger. Generelt tager jeg meget let på tingene, og der gik derfor noget tid, før det gik op for mig, hvor stort det egentlig er. Jeg kan huske, at jeg talte i telefon med Andreas (ejer af Wadskjær Forlag, hvor min bog er udgivet), som ellers er en meget rolig mand, men han nærmest udbrød et lille skrig af ren begejstring, da han skulle fortælle mig den store nyhed. 

3. Har du altid vidst, at du ville være forfatter? 

Jeg har altid haft en kæmpe skrivelyst, og da jeg gik ud af folkeskolen, opfordrede min klasselærer mig til at søge ind på Forfatterskolen. Desværre var jeg meget skoletræt og selvom det ikke er noget, jeg er stolt af, har det aldrig interesseret mig at gå i skole. Jeg kedede mig og havde svært ved at koncentrere mig. Dansktimerne var det eneste, som fangede min interesse, for jeg elskede at skrive historier og eventyr allerede dengang. Jeg er meget kreativ, idérig og vild med at tegne, være udenfor, og har altid haft mange bolde i luften, så at sidde stille i et klasselokale falder mig ikke naturligt. Efter folkeskolen gik der derfor et par med at arbejde, før jeg fandt ud af, at jeg kunne bruge mine kreative evner i konditorfaget. Det er en kæmpe befrielse at kunne kombinere ens interesse med sit arbejde. Da corona kom tilbage i foråret 2020, blev jeg hjemsendt fra Bella Sky og tog i sommerhus i det vestjyske med min mand og vores børn. Her gik det op for mig, at jeg havde levet hele mit voksne liv i al for høj fart. Det føltes så rart at have tid til bare at nyde foråret, træer som springer ud, vintergækker som dukker op rundt omkring i jorden. Tid til at nyde børnene, som hverken skulle afsted i skole eller institutioner, og vi kunne derfor gøre lige, hvad vi havde lyst til. Og ikke mindst havde jeg endelig den tid og ro det krævede at skrive en bog, som havde fyldt i mine tanker i flere år. Sådan blev drømmen gjort til virkelighed.

4. Hvordan opstod ideen til dine to bøger og hvornår?

Min ældste datter Melina, som idag er 9 år gammel, er en tro kopi af mig og interesserer sig for mange spøjse ting - og har et kæmpe dyrehjerte. Da hun var fem år gammel og lige var startet i skole, lånte hun hver uge bøger på biblioteket om forskellige insekter; Detaljerede bøger udelukkende om bænkebidere, regnorme m.m., og jeg forstår godt, hvorfor hun synes, at de er spændende. Hvert et dyr er unikt, og vi læste flittigt bøgerne igennem flere gange hver eneste uge. En dag spurgte hun mig, med hendes store blå, uskyldige øjne, om jeg vidste, hvad enhjørninger spiste. Det lovede jeg hende at undersøge nærmere, for det kunne vi ikke læse os frem til i nogen bøger. Sådan blev min første bog "Hvad spiser enhjørninger?" til. Min næste bog "Hvad spiser havfruer?" blev skrevet ganske hurtigt og lige så naturligt efterfølgende - for hvad fabeldyr spiser, er jo egentlig et rigtig godt spørgsmål; det er jeg kommet med mine egne bud på med de ti opskrifter bagerst i begge bøger. Jeg er så glad for at kunne tilføje lidt af min passion for det søde køkken i mine børnebøger.

5. Er du selv vild med enhjørninger og havfruer eller var du vild med dem som barn?

Jeg har altid haft en livlig fantasi og er vild med magiske væsner. Jeg tror på, at der findes mere mellem himmel og jord og jeg kan ikke få nok af smukke farver, eventyr, glitter og magi, hverken i bøger eller i virkeligheden.

6. Hvad ville du gerne sige med de to bøger (budskab)?

Min intention med godnathistorierne er, at de skal være hyggelige, rare og beroligende at lytte til lige inden sengetid. Samtidig er budskabet, at man kommer langt med at være en god og hjælpsom ven og at man kan mere end man tror, især hvis man støtter og er der for hinanden. Uden at være fanatisk (for sådan er jeg bestemt ikke selv) er budskabet også, at kroppen har brug for god og nærende mad, selvom man har lyst til snacks og søde sager. Det gælder både for enhjørninger, havfruer og mennesker.

7. Har du selv haft nogle fantastiske bedsteforældre ligesom dem i bøgerne?

Nej, desværre ikke - min mors familie er Jehovas Vidner og derfor har kontakten til hendes familie været sparsom. Min far er opvokset på børnehjem, og han har derfor heller aldrig haft kontakt til sine forældre. Til gengæld boede en gammel dame for enden af min vej, hvor jeg voksede op, som jeg besøgte hver dag, og som jeg kaldt for mormor. Hun døde desværre da jeg var 13 år, men mine bedste barndomsminder stammer fra hendes hjem. Hun var det mest kærlige og hjertevarme menneske jeg endnu har mød, og jeg savner hende stadigvæk. Jeg ville ønske, at mine børn også havde en som hende i deres liv - hun var noget helt ud over det sædvanlige. Min første bog starter faktisk helt som da jeg selv lå på min mormors sofa som barn, hvor hun fortalte mig de mest skøre historier, inden jeg skulle sove. Hun læste aldrig op fra en bog og hendes historier var sjældent ens, så jeg tror, at det var noget, hun opdigtede undervejs.

8. Er du en plotter eller en pantzer? eller en mellemting?

Jeg er 100% en pantser. Selvom jeg ville foretrække, at jeg som minimum var en kombination af begge dele. Jeg er meget ustruktureret og en smule gammeldags, for jeg foretrækker at skrive det meste af mit manuskript i hånden. Papir og blyant har jeg altid i nærheden, og det er en fordel når man som jeg, pludselig kommer i tanke om noget, som skal være en del af ens bog, og som helst skal skrives ned med det samme, inden jeg glemmer det igen pga. min knap så velfungerende korttidshukommelse. Ulempen ved det er, når man er så distræt som mig og nemt får smidt sine noter væk. Jeg har heldigvis lært at elske mig selv, efterhånden som jeg er blevet ældre. Der er nemlig også mange gode ting ved at være spontan og intuitiv. Det har jo blandt andet ført mig til, hvor jeg er idag.

9.  Hvad er de optimale skriveforhold for dig? Stilhed? musik? skrivesnacks? morgen, eftermiddag eller aften?

Skrivesnacks. Altid snacks! Og overspringshandlinger er mit speciale (man kan jo altid lige finde tid til at smide en kage i ovnen, ikke?). Blandt andet derfor er de fleste af mine opskrifter fra bøgerne et sundere alternativ til det, man ellers forbinder med snacks og kage. Så kan man spise et ekstra stykke med god samvittighed  Og så foretrækker jeg uden tvivl ro og stilhed, da selv musik kan gøre det svært for mig at koncentrere mig - og helt klart foretrækker jeg at skrive om formiddagen, da jeg hen på eftermiddagen og især om aftenen føler mig træt og brugt som en slatten karklud  Desværre har jeg sjældent en formiddag alene for mig selv, så når jeg skriver på mine bøger, er det altid efter mit mentale overskud, og det kan være på forskellige tider af døgnet. Derfor sætter jeg heller aldrig faste dage af til at skrive, men gør det udelukkende lystbetonet. Også selvom det derfor kan tage mig meget lang tid at få færdiggjort en bog. Men hellere det end hastværk - og som min mester fra Johns Kagehus altid sagde til mig: hver ting til sin tid, Mia. Det har jeg taget til mig. En dag bliver mine børn store og jeg får mere tid til mig selv, men lige nu er det naturligvis dem, som får al mit fokus.

10. Hvad giver det dig rent personligt at skrive og finde på historier?

Dejligt spørgsmål - det fik mig til at smile. Det giver mig lige netop det, som er vigtigt også at huske på, uanset om man har travlt med sit arbejde, børn eller noget helt tredje: tid til sig selv. Jeg har altid haft tendens til at prioritere andre over mig selv, men når jeg skriver og finder på historier, gør det mig glad. Jeg føler, at jeg gør noget godt for mig selv, for det er noget, som jeg rigtig godt kan lide. Og jeg føler mig meget privilegeret over, at det er en mulighed for mig, takket være min søde forlægger Andreas Wadskjær, som fra første møde har troet på min bog og bakket mig op i alle mine idéer.

11. Hvilken genre kan du bedst selv lide at læse nu som voksen?

Selvbiografier. Det giver mig inspiration og jeg synes det er så lærerigt, når folk deler ud af deres erfaringer. Vi mennesker er så forskellige og jeg synes, at det er rigtig spændende at læse om andres livshistorier. Senest har jeg læst - op til flere gange endda - Ærømanifestet, fordi sådan en type bog fascinerer mig og taler til mit hjerte. Det behøver dog ikke altid at være store og alvorlige emner; jeg er lige så vild med bøger, som kan give mig et smil på læben - jeg har fx. altid en lille stak bøger af Hella Joof med mig, når jeg er i sommerhus eller på ferie, hvor jeg nyder blot at læse noget hyggeligt, rart og ikke mindst sjovt. Jeg elsker humor og da jeg gik på konditorskole i Ringsted for en del år tilbage, læste jeg med stor fornøjelse Nynnes dagbog 1, 2 og 3 frem og tilbage i toget, hver gang jeg var på skoleophold. De bøger kan stadig få mig til at grine højlydt. 

12. Hvilke bøger var dine favoritter som barn?

Jeg kan huske, at jeg især var glad for bøger om den nordiske mytologi, men også de lidt skæve historier fangede mig. Jeg læste faktisk engang en historie om en pige, som blev til en havfrue, imens hun sad i et badekar. Jeg levede mig så meget ind i den historie, at jeg var helt nervøs for at komme i bad om aftenen, for hvad skulle jeg stille op, hvis det også skete for mig. Det er fascinerende, som bøger kan gøre stort indtryk hos en.

13. Hvordan valgte du illustratoren til dine bøger?

Jeg fik en fantastisk mulighed, som føltes helt rigtigt. Jeg hørte om Gonzalo Vento igennem Andreas Wadskjær, som især var god til at tegne portrætter. Som tidligere fortalt, gav min datter, Melina, mig inspiration til titlen på "Hvad spiser enhjørninger?", og som jeg forestiller mig det, når jeg lukker mine øjne, passer Melina perfekt ind i mit lille eventyr, med hendes nysgerrige og tillidsfulde sind, hendes gyldne røde hår og meget lyse hud. Jeg sendte ham både billeder af min mormor, min datter og min hest og skrev samtidig, at selvom det var et eventyr, kunne jeg godt lide, at det blev tegnet naturligt og realistisk. Og da Gonzalo sendte mig et par prøve illustrationer tilbage, var jeg slet ikke i tvivl. Det var helt, som jeg havde forestillet mig. Jeg ville egentlig gerne selv have tegnet til mine bøger, men mine kunstneriske evner kan på ingen måde måles med Gonzalos, og derfor var jeg så heldig, at han havde lyst til at tegne præcis, som jeg kunne tænke mig det - ned til mindste detalje. Til rent held er han heldigvis en meget tålmodig mand 

14. Kommer der flere bøger i serien? og har du andre bøger i tankerne? 

Ja, inden jeg fødte vores tredje barn, skrev jeg "Hvad spiser drager?", som jeg er godt halvvejs med - jeg mangler lidt finjusteringer, og så mangler jeg at afprøve opskrifter til den, som også er tidskrævende i sig selv. Jeg har dog ikke fået kigget på den siden da pga. manglende ledige hænder, og jeg har længe gået og drømt om en julekalenderbog, som jeg har en helt særlig idé til, så jeg tror, at den får overhalet min dragebog. Om den skal hedde "Hvad spiser nisser?" eller om den ikke skal være en del af serien, har jeg ikke helt besluttet mig for endnu. Det vil tiden vise, når jeg går i gang med at skrive den. Indtil videre har jeg kun stikord på en masse post-it, som jeg pt. ikke ved, hvor jeg har fået lagt - pantser, som sagt  - og ikke mindst en masse idéer liggende klar i baghovedet, så den er ikke lige om hjørnet - men jeg glæder mig til at gå igang med at skrive igen!

15. Har du nogle særlige mål for fremtiden mht dit forfatterskab?

Jeg lever i nuet og tager tingene, som de kommer. Jeg har kun drømt om succes, men aldrig forventet det. Jeg er allerede meget taknemmelig for, hvad jeg har opnået indtil videre. Jeg har også en selvbiografi i tankerne, men hver ting til sin tid  Lige nu ligger børnebøger mit hjerte nært og jeg håber på at udgive endnu flere bøger, som vil skabe glæde hos både børn og voksne.

Tusind tusind tak for alle dine svar. Det var så spændende at lære dig bedre at kende og dit forfatterskab

Skrevet af cand.mag og bogblogger Youlooklikeabook