Hvad spiser havfruer? af Mia Ingenia


Hvad spiser havfruer? af Mia Ingenia. Wadskjær Forlag 2023

Åh! sikke en vidunderlig, hjertevarm og magisk godnathistorie. Mia Ingenia har overgået sig selv. Allerede fra de allerførste linjer blev jeg suget helt ind i handlingen og jeg kunne se alt helt tydeligt for mit indre blik som en farverig tryllebindende film, som jeg slet ikke havde lyst til at løsrive mig selv fra. Stemningen er bare så levende og eventyrlig. Det er som om vi, som læsere, er sammen med pigen og nyder hvert eneste øjeblik fuldt ud på hendes hendes spændende sightseeing med hendes bedstefar. Man bliver så inspireret og draget til at besøge alle de steder, som de ser. Man kan tydeligt mærke det tætte og varme bånd mellem bedstefar og barnebarn. Det er ægte kvalitetstid, hvor der er tid til nærvær, dybe samtaler, store spørgsmål, bare afslapning og vidunderlige sanseindtryk, hvilket virkelig fremhæves af det billedskabende og nærmest poetiske sprog. Der er ingen distrahering fra mobiler og tv. De lever det ægte liv. Jeg er helt vild med, hvordan handlingen udfolder sig. Historien er så mærkbar helt fra begyndelsen og bliver derefter mere og mere magisk og eventyrlig. Mit indre-barn hjerte hoppede af glæde og begejstring over alle de fortryllende hændelser, som der sker. Jeg smilede stort over hele mit ansigt. Åh! hvor ville jeg ønske, at jeg var med på denne rejse sammen med pigen. Dette er uden tvivl en godnathistorie, som vil give dine børn og børnebørn vidunderlige drømme, glæde, eventyrlyst og magi findes i hverdagen. Man skal bare åbne sine sanser og suge til sig. Bogen indeholder også de mest appetitvækkende og magiske opskrifter. Bogen kan helt sikkert læses eller lyttes til flere gange. Anbefales også til voksne, der trænger til at connecte med deres indre barn, bryde af hverdagens gråhed og se hverdagen og omgivelserne i et nyt positivt lys. Denne bog er ikke kun underholdning, men en bog der lærer både voksne og børn at være mere tilstede i nuet og nyde livet og omgivelserne med dem, som de holder af. I dagens Danmark er der så meget elektronik overalt, at vi oftest alle kommer til at sidde med ansigtet nede i en skærm. Det er en trist tendens. 

Jeg giver 6/6 stjerner  og 6/6 stjerner til den dygtige indlæser Louise Nordstrøm  og 6 stjerner til dygtige Gonzalo Vento for de magiske, eventyrlige og stemningsfyldte illustrationer.

Jeg har både læst den fysiske bog og hørt lydbogen på Mofibo.  Begge dele kan anbefales.  Jeg ser meget frem til at læse flere bøger i denne serien.

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar af forfatteren.

Skrevet af cand.mag, og bogblogger Youlooklikeabook

Jeg

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Interview med Mikkel Hansen

Interview med Heidi Keller

Ronni Romario af Laura Helena Piementel da Silva