The Sad Ghost Club afLize Meddings

 

The Sad Ghost Club af Lize Meddings. Udgivet 2023. Gads Børnebøger.

Dette er en meget rørende, dyb, følelsesladet og hjertevarm graphic novel om ensomhed og om at turde at komme ud af sin comfort-zone, tage en chance for at deltage i livet i den rigtige verden. Være social og turde knytte nye venskaber. En graphic novel, der virkelig giver meget vigtig stof til eftertanke. Derfor bør den være et must-read i skolen. 

Det er weekend og hovedpersonen Socks skal aflevere en vigtig skoleopgaven om mandagen. Men er nu blevet inviteret til en spændende fest, som alle andre tager med til. Dette udløser, at Socks har et utal af indre monologer og diskussioner med sig selv, En form for overtænkning og nervøsitet. Hvad-nu- hvis? Hvad bør jeg gøre? Kan jeg godt tage til fest, når jeg skal aflevere en opgave? Kan jeg finde ud af at være social?. Det er virkelig interessant at læse alle de tanker, som Socks gør sig. Man bliver både lidt ked af det og kan ikke undgå at trække på smilebåndet, fordi man udmærket godt selv kender til den der irriterende indre stemme, der bare skal debattere og vende og dreje alt, inden man kan tage sig sammen. Det er en form for self-sabotage. Men heldigvis tager Socks med til festen og der møder han faktisk en, der minder meget om sig selv. Dette bliver begyndelsen på et helt nyt, lærerigt og berigende venskab. 

The Sad Ghost Club handler om at turde dele sine inderste tanker og bekymringer med et andet menneske. Udvikle ægte, tætte venskaber. Endelig give slip på ensomhedens fængsel / det mentale fængsel og i den process finde ud af, at der måske er andre derude, der også føler sig ensomme og alene samt andre, der faktisk har præcis de samme negative/ triste eller self-sabotage tanker som en selv.  Denne graphic novel har fokus på nogle meget meget vigtige og relevante emner, som der virkelig bør tales mere om, som det bliver normaliseret og gjort noget ved det. Denne bog kan faktisk måske redde nogle unge mennesker, som tror, at de er helt alene, mindreværdige eller mærkelige.

Så selvom jeg godt synes, at selve udførelsen af denne bog, kunne have været noget bedre og lidt mere underholdende og nervepirrende, så vil jeg helt klart anbefale den. Jeg giver 3 / 6 stjerner.

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar af forlaget

Skrevet af cand.mag og bogblogger Youlooklikeabook

Spoilersalert !!! årsagen til de manglende 3 stjerner er, at jeg synes, at tegneserien flere steder manglede spænding. Den var meget langtrukken og stemningen i bogen var ret trist og ensformig.  Men indholdet var supergodt og meget meget vigtigt og rørende. Det ramte mig lige i hjertet. Denne bog kan måske ligefrem redde liv.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Interview med Mikkel Hansen

Interview med Heidi Keller

Ronni Romario af Laura Helena Piementel da Silva