Lygtemanden af Rikke Havner Alrø

 LYGTEMANDEN AF RIKKE HAVNER ALRØ

"Lyset er ved at forsvinde i skumringen, da jeg cykler hjem fra skole. En klump danner sig i min hals, men solen går ikke ned før om mindst 20 minutter. Alligevel tramper jeg hårdt i pedalerne. Angsten melder sig  normalt nogle minutter før, dagslyset forsvinder helt..."Skynd dig indenfor, min skat, sukker hun og omfavner mig kort..." (side 103)

Meget rørende historie om Mille og hendes dejlige familie, der desværre ikke har det så nemt økonomisk. Men der er masser af kærlighed og hjertevarme. Børnene er vilde med at høre bedstemors gamle historier om overnaturlige væsner.  Men er det bare historier? Eller er de virkelighed ? Der er masser af stemning. Den bygger mere og mere op og til sidst kulminerer den fuldstændig og man sidder helt oppe i loftet af bare skræk med bankende hjerte og koldsved. Karaktererne er meget mærkbare og tydelige og man kommer ind under huden på dem. Man erfarer, hvad det er de ønsker, drømmer om og frygter allermest. Jeg blev meget investeret i handlingen og følte meget med karaktererne. Det er en hjerteskærende,  hjertevarm, creepy og total nervepirrende historie med masser af nordisk folketro, overtro, mystik, frygt og uhygge.  Angst , frygt,  Der er fokus på temaer som fortid/ nutid,  nye begyndelser. Frygten der bliver til virkelighed. Det var en historie, der gik lige i hjertet på mig. Jeg kunne virkelig mærke sorgen og frygten . Jeg giver 5,5 stjerner / 6  (Jeg synes, at slutningen gik lidt for hurtigt. Den var meget kort og brat, men ellers synes jeg, at det var en meget velskrevet, uhyggelig og underholdende historie).

Superflot, creepy og dyster forside, som emmer af mystik og uhygge lavet af dygtige Simon Zander.  

Skrevet af bogblogger Youlooklikeabook



Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Interview med Mikkel Hansen

Interview med Heidi Keller

Ronni Romario af Laura Helena Piementel da Silva