Månens mørke af Henriette Hesselholdt
Wauw! En fuldstændig fantastisk afslutning på Gudernes krig-serien. Henriette Hesselholdt har overgået sig selv endnu engang og formået at skabe de vildeste plottwists og helt nye afsløringer, så man nærmest bogstavelig talt taber kæben på gulvet af bare overraskelse. Omg! Denne bog er så nervepirrende, gribende og uforudsigelig, at jeg sad helt oppe i loftet det meste af tiden. Bølgerne går virkelig højt. Der er masser af action, spænding og store følelser. Jeg kom i den grad igennem hele følelsesregistret. Henriette Hesselholdts sprog er noget af det bedste, jeg har læst. Hun formår også at være nærmest poetisk og skabe smukke billeder for ens indre blik. Skønhed midt i den blodige krig. Så det giver en et form for magisk pusterum og samtidig skaber en god balance. Henriette Hesselholdt er også en sand mester til karakterarbejde og worldbuilding. Jeg er meget imponeret af det hele.
Henriette udviser en enorm indlevelse i sin karakterers personlighed og liv. Vermillas historie og den proces hun går igennem efter at have mistet sin arm er så gribende og ramte mig dybt i hjertet.
Jeg ved slet ikke, hvordan jeg slippe dette imponerende og gennemtænkte univers og dens karakterer. Henriette Hesselholdt har et "mastermind". Det er kompleks og total gennemført worldbuilding helt ud til fingerspidserne, men uden at det nogensinde bliver for tungt og svært at følge med. Tværtimod man bliver bare suget ind og ser hele handlingen som en nervepirrende film med både farve, lyd og lugt, blod og splat for sit indre blik. Man mærker og forstår karakterernes følelser og dilemmaer. Sikke en rejse karaktererne (og os læsere) har været på siden bog 1. De har udviklet sig så meget og har været igennem så meget. Især Paleon. Jeg havde aldrig troet, at han skulle gennemgå sådan en stor udvikling og blive så modig. Han var en anelse kedelig i begyndelsen og havde ikke det største mod. Men han havde et stort hjerte og jeg kunne ikke undgå hurtigt at holde af ham. Henriette Hesselholdt er en sand mester til at skabe karakterer, der emmer af personlighed, masser af lag og baggrundshistorie. Karakterer som ikke minder om nogle andre karakterer, man har læst om nogensinde. De er helt unikke og de formår virkelig at overraske en meget i løbet af de fem bøger. Man tror, at man ved hvilke slags typer de er i begyndelsen, men denne forudindtagede mening ændrer sig virkelig. Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle komme til at holde så meget af Vermilla. Men forfatteren formår virkelig at lade os komme helt tæt på sine karakterers følelser, spekulationer og bekymringer, så vi forstår dem allerdybest inde, årsagen til deres beslutninger og deres motivation. De føles så ægte, selvom deres univers absolut ikke minder om en almindelig dansk, normal hverdag. En del karakterer afgår desværre ved døden. Dette var særligt hårdt for mig at acceptere.
Dette univers er så imponerende og fascinerende. Jeg håber virkelig, at der kommer nogle spinoff bøger eller lignende.
Hvis du er vild med ægte full-blown fantasy med magi og alle de mest fantastiske overnaturlige væsner og elementer, så skal du læse denne serie.
Drager, trolde, vampyrer, elvere og avatarer. Manipulation, lyssky alliancer, ægte inkarneret ondskab, ustyrlig magtsyge. Ægte venskab & kærlighed, sammenhold. Lykke, tætte bånd og hjerteskærende øjeblikke. Fantastisk dialog, ping pong spil og kemi mellem karaktererne, så man selv kan mærke de stærke og betydningsfulde forbindelse. Denne serie har vitterligt hele pakken. Den er ikke blødsøden. Men der er romantik. Den er medrivende og total nervepirrende. Den er kompleks, gennemtænkt og gennemført med masser af lag og dybde, men aldrig tung.
EKSEMPLER:
Henriette Hesselholdt har formået at give sine karakterer så meget personlighed og dybde, at man bliver rørt dybt i hjertet. De videregiver visdom, som vi alle kan bruge: "Det er smukt at ville hjælpe. Men der er intet smukt ved at ofre sig" (side 22)
Vermilla var i begyndelsen en umiddelbart ret hård paladin, men hendes liv har taget en hel del uforudsete drejninger, som virkelig har ændret hende og også traumatiseret hende. Det er hjerteskærende at læse, hvad hun går igennem og det føles så ægte. Henriette Hesselholdt er virkelig en sand mest til at skabe karakterer, der føles ægte og hvor man vitterligt kan mærke deres smerte. "Dagene gled sammen. Nætterne var hæslige. At for kolde at ligge søvnløse i og fulde af mareridt når hun endelig sov. Mareridt om smerte...Hver nat kastede hun sig frem for at gribe, bange for selv at falde i, men endnu mere bange for ikke at kunne række langt nok til at gribe hvad der faldt. Og hver nat opdagede hun til sin rædsel at hun ikke havde nogen arm at række med...Frygten for at hun ikke var i stand til at standse hvis hun først åbnede sig. Frygten for at hun ville græde til livet forlod hende, og hun lå tilbage som en tom, ubrugelig skal, der ville smuldre til støv og forsvinde i ørkensandet". (side 25) Hendes rejse, de udfordringer hun har mødt samt alle de ting, som hun har gået igennem har virkelig gjort stort indtryk på mig. I begyndelsen betød hun ikke så meget for mig. Jeg kunne ikke rigtig relatere til hende, fordi hun virkede hård. Men dette har i allerhøjeste grad ændret sig. Hun er kommet helt ind i mit hjerte. Hun føles som et ægte menneske.
Der er klamme og uhyggelige scener: "Jarsalas krop sitrede anspændt. Tankerne sprang i alle retninger. Øjnene søgte muligheder. Svagheder. Åbninger... Der var skeletter over alt. Nogle af dem rene knogler, andre delvist dækkede af indtørret, læderlignende hud og lasede rester af hvad der engang måtte have været tøj...Jarsala fornemmede at hun burde genkende et sted fra...Svaret kom til hende da hun genkendte en af de udøde. Ikke på ansigtet, for huden lå tør og halvt opløst over kraniet..."(side 32).
Masser af spænding og action: " Øjeblikket efter lød hæse og skingre hvæs, der knap kunne genkendes som stemmer. Livløse, kolde skrig uden følelse... Hvad er det?...De døde...En sten smuttede under hendes fod, og et øjeblik mistede hun balancen. Hun ramte klippegrunden med et knæ...De dødes hvæs kom nærmere. Gule øjne mødte hende i mørket..." (side 40)
Store følelser samt meget intens og nervepirrende stemning, så man ved præcis, hvordan karaktererne har det og nærmest mærker det selv.. Henriette Hesselholdt er helt fantastisk til at gengive både følelser og beskrivelser: "Paleons knugede Jarsalas hånd mens panikken brusede gennem ham... Men hele Paleons krop sitrede i angstfuld forventning om nært forestående smerte...Deres hænder knugede hinanden, og det tog flere øjeblikke før han formåede at løsne sine stive fingre. Jarsala rakte ud med mekaniske bevægelser efter det nærmeste fad...Stadig kunne de ikke tale sammen. Ikke uden at råbe deres hemmeligheder ud blandt folk der næppe ville tøve med at afsløre dem for Haia....Desuden havde Paleon fornemmelse af at hvis han gav sig til at tale, ville følelserne vælte ud af ham, og de ville være umulige at bremse før han havde tømt sit hjerte for alt hvad der stak, gnavede og smertede (side 121-122).
Der er god humor!! "Det ville være nemmere at styre en hær af vampyrer hvis der var blod nok i byen til at afholde dem fra at drikke hinanden..." (side 160)
Denne serie har mine varmeste anbefalinger.
Jeg giver 6/6 stjerner.
Skrevet af Youlooklikeabook
Bogen er modtaget som et anmeldereksemplar.
Kapitel 18 er et af de mest nervepirrende kapitler
Kommentarer
Send en kommentar