Vølvens vej 2 af Anne Marie Vedsø Olesen
*Anmeldereksemplar/ reklame
Wauw! Sikke en nervepirrende, gribende og meget velskrevet læseoplevelse. Jeg er helt blæst bagover af forfatterens eminente skriveevner. Hendes sprog stråler, tryllebinder og føles som eventyrlig poesi, så man rent glemmer tid og sted. Det er en læseoplevelse ud over det normale. En eventyrlig, fascinerende og imponerende sanseoplevelse, hvor alt er gengivet så tydeligt, at man kan se det for sit indre blik. Der er virkelig kælet for detaljerne på den bedste måde.
Det er, ligesom sin forgænger, en meget barsk historie, som er så nervepirrende og uforudsigelig, at man gentagne gange sidder helt oppe i loftet af bare spænding.
Kong Aslak styrer landet med meget hård hånd og lider efterhånden lidt af forfølgelsesvanvid. Han har skræmmende mareridt, som han tolker som dødsensfarlige forsyn og dette påvirker i høj grad hans dømmekraft og evne til at regere landet på fornuftigt vis. Kaos, magtsyge, raseri, grusomheder og magtkampe er en del af hverdagslivet og folket frygter dagligt for deres liv. Folk dolker hinanden i ryggen fra den ene dag til den anden og dette får desværre også konsekvenser for Snehild. Hun kommer på sit livs farligste rejse, hvor hun i den grad udfordres både fysisk og psykisk. Forfatteren har virkelig formået at få Snehild til at føles ægte. Hun gennemgår en meget stor udvikling og vi kommer helt tæt på alle hendes tanker, følelser og dilemmaer. Det er meget nervepirrende, medrivende og gribende.
Der er virkelig skruet på for de overnaturlige elementer, magien, de skræmmende væsner mm og jeg er fuldstændig vild med det. Forfatteren formår virkelig at gengive dem på den mest eventyrlige, livagtige og mest underholdende og skræmmende måde. Mit fantasyboghjerte hoppede af glæde. Karakterarbejdet er også dybdegående. De emmer af personlighed og går igennem en stor følelsesmæssig udvikling, som medfører ændringer i deres mentalitet, holdning og syn på livet. De tager nogle helt nye skridt. Og vi kommer helt tæt på de tanker, som de gør sig undervejs, så vi forstår deres motivation mm. Selvom handlingen foregår i en helt anden tid, så føler jeg virkelig, at karaktererne kom helt ind under huden på mig og jeg blev påvirket af de konflikter og følelsesmæssige dilemmaer, som de går igennem. Jeg havde ikke lyst til at slippe bogen eller karaktererne. De er blevet en del af mig, Anne Marie Vedsø Olesen har skabt et fantastisk og meget imponerende værk, som ikke kun er underholdning, der lærer os om den fascinerende nordiske mytologi. Men også lærer os at kigge indad mod os selv, reflektere over vores eget liv, tankegang, holdninger, motivationer og mål. Bogen viser os i høj grad, hvordan omstændigheder og frygt kan ændre folk og få dem til at gøre ekstreme gerninger på både godt og ondt. Det kan give enorm viljestyrke, motivatation og mod, når målet er stort nok. Men det kan også få os til at gøre forfærdelige gerninger, der tidligere vil have været utænkelige for os. Jeg er vild med den verden, det samfund og de karakterer, som forfatteren har skabt. Jeg må også rose forfatteren for hendes vidunderlige beskrivelse af den uventede kærlighed. Denne bog og bogserie har mine varmeste anbefalinger. Jeg giver 6/ 6 stjerner. Forfatteren har overgået sig selv på alle niveauer. Jeg ser meget frem til at læse videre i serien. Jeg kan slet ikke vente med at finde ud af, hvordan det ender. Jeg må også sige, at Berghild er blevet en af mine absolut favoritkatakterer. Sikke en vidunderlig og meget stærk personlighed og sikke en personlig udvikling, hun har gennemgået. Jeg elsker hendes historie og rejse. Den har været meget uforudsigelig og fantastisk.
EKSEMPLER:
Forfatterens sprog stråler og tryllebinder. Det er som rent poesi og nydelse for både ører og øjne, når man læser: "Morgensolen glimtede i mosevandet, lyset trak døden med sig, Hel gjorde klar til gilde i dødsriget Helheim, for den fagre var på vej. De levende græd, de døde glædedes, men yndlingen var ikke død endnu. Snehild modstod at lukke øjnene og lod blikket fortabe sig i vandoverfladens morgenlys" (side 20)
Forfatteren er helt eminent til at få sproget til at stråle også i denne passage. Naturen og omgivelserne livagtiggøres i et farverigt sanseindtryk: " Sollyset blændede hende, da hun slog døren op. Hun havde siddet i sit ildmørke med sindet nedsunket i guders magi, på dunkel rejse til livtræets hemmeligheder. Midgårds virkelighed forekom hård og flad nu, en kold sol lavt i horisonten, skovbryn med enkelte rester af efterårets flammefarver, som protesterede de sidste træer mod deres skæbner... Verdnerne begyndte igen at runge gennem hende, efteråret vendte tilbage, asketræets dryssende røde løv, bøgeskovens udtyndede kroner, skovbundens lag af gyldenbrune blade. Efterårsguldet var vanernes velsignelse, vinterluftens kølighed, asernes suk, gravhøjens forårsgræs hviskede ekkoer fra de dødes Helheim" (side 34)
Bølgerne går højt i denne bog. Karaktererne har virkelig temperament og følelserne er virkelig mærkbare. Ragnfrid hader virkelig Snehild og er meget jaloux på hende: "Hun hadede alt ved Snehild. Hun hadede hendes ungdom, hun hadede hendes indflydelse på kongen og Brynjulf. Og frem for alt så hadede hun Snehilds evner . Der var ingen tvivl om, at Snehild både var synsk og kunne foretage sejdrejser til andre verdner." (side 34-35)
Jeg er helt vild med forfatterens måde at skabe karakterer, som man kan mærke, føle og forstå. Roald kommer helt ind under huden på mig og jeg føler dyb medfølelse med ham over alt det, som han har måtte gå igennem: "Roald satte pris på mændenes stønnen og lyden af jernsværd der mødtes. Midt i det kaos Roald kunne føle over skæbnens tildragelser, holdt kropslige anstrengelser ham forankret i en virkelighed der gav mening. Lydene omkring ham var reelle, svenden, smerterne og hans øgede åndedræt håndgribelige. Når han var alene og uvirksom, kunne han synke ned i dystre tanker der trak rundt mod ham som snyde-Loker. Formålsløse cirkler af bebrejdelser, mod både sig selv og andre, mod Aslak, hans tidligere hustru Berghild, hans mor Grid, ja sågar Snehild, som ellers var venlig nok og intet ondt havde gjort ham end at foretrække Aslak, og når rækken af tab defilerede gennem hans sind, følte han, at han intet fodfæste havde". (side 25)
"Døende stjerner, morgenhimmel over hendes frostånde, en varm hest at læne sig op ad, verden drejede rundt som kornkværne, gyldne aks fortabtes i erindring, ugler og mus dansede dødedans med vinteren og hinanden, hun kunne høre dem, ane dem, puslende, tudende, spændende derinde dybt i skovene, hun var en hvid snegl på jordvejen, snart ville de favne sneen der lurede i skyverdenen over dem, ventede på at briste, hun var skæbnens bastard, snefødt der krydsede åen,,,," (side 79)
Jeg er helt vild med beskrivelsen af Hel: "Hel, de dødes dronning, det mest ubegribelige og frygtede væsen i alle verdener. Hun var levende og død, frisk og rådden, smuk og uhyrlig, hun var det hele, en linje gik ned igennem hende, hun var som to halvdele sat sammen, en umulighed..." (side 258)
Der er ikke nok plads i min anmeldelse til at citere, alle de steder hvor Anne Marie Vedsø Olesens sprog stråler. Nyd bogen i fulde drag og læs den gerne fkere gange.
Skrevet af bogblogger Youlooklikeabook
Kommentarer
Send en kommentar