Nøglen til fortiden af Pernille Van Dijk


Nøglen til fortiden af Pernille Van Dijk. Udgivet 2022. Forlaget Krabat. 

Allerede i de første linjer blev jeg suget ind i bogens dramatiske og nervepirrende handling. Jeg var max hooked og nød den levende sjove og underholdende skrivestil. Jeg kunne se det hele for mig og var meget begejstret over karaktererne, deres personlighed, interaktion/ venskab. Mit fantasyboghjerte hoppede af begejstring over den skønne togbane og alle de magiske opfindelser.  Jeg følte mig som et lille barn fyldt med spænding og stor forventningsglæde over de eventyr og den magi, der ventede mig. Kapitlerne med Freja og Elias var rigtig gode og der var en god dialog, dynamik og spænding i dem. Men så skiftede fortællersynsvinklen til dyrene og tempoet og spændingsniveauet faldt gevaldigt. Desværre. Dialogen mellem dyrene fandt jeg desværre ikke så underholdende og samtaleemnet blev lidt ensformigt. Jeg kom desværre til at kede mig og måtte læse de samme passager igen for at være sikker på, om jeg havde misset noget spændende. Bogen startede ellers så fantastisk og jeg er helt vild med karaktererne Freja og Elias. Men dyrenes kapitler fangede mig desværre slet ikke. Den var også meget belærende og gentagende mht menneskets ugerninger. Jeg tror desværre også, at de unge læsere falder af i svinget. Men er man vild med viden om uddøde dyr, så er dette måske lige bogen for dig. Der er en faktaliste og beskrivelse af alle dyrene bagerst i bogen. 

Jeg er helt vild med fantasydelen af bogen, alle opfindelserne og konceptet med at besøge fortiden ol. Det er supergodt. Det er som om det er to bøger i en. Og den ene bog er helt fantastisk.

EKSEMPLER:

Allerede i de første linjer blev jeg suget ind i bogens univers:

" I samme sekund jeg slog øjnene op, burde jeg have vidst,  at mit liv ville forandre sig for altid...Denne morgen blev jeg vækket af en eksplosion.  Det voldsomme brag flåede mig ud af søvnen så pludseligt, at jeg faldt ned fra sofaen og landede i en rodet bunke på gulvet..."

Jeg er helt vild med denne indledning.  Den er dramatisk, nervepirrende og meget levende beskrevet, så man kan se scenen helt tydeligt for sit indre blik. 

Bogen har en superflot forside.

Jeg kan også varmt anbefale lydbogen.  Det er en supergod indlæser.

Bogen har fået en rigtig god lektør

Jeg giver 3,5 stjerner ud af 6.

Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget Krabat

 Skrevet af bogblogger Youlooklikeabook



Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Interview med Mikkel Hansen

Ronni Romario af Laura Helena Piementel da Silva

Interview med Heidi Keller