Som i et vintereventyr af L Sherman

Som i et vintereventyr af L Sherman 

Trænger du til en vidunderlig ferie, hvor du glemmer alt om hverdagens grå og kedelige trivialitet og sure pligter. Dit helt lille eget fortryllende vintereventyr, som du nærmest på magisk vis bliver suget helt ind i. Så skal du læse L Shermans nyeste kortromance Som i et vintereventyr. Det er en meget stemningsfyldt, sanselig, feel-good og hot romance, hvor der er gnistrende kemi, et gammelt, varmt minde og en længsel, som slet ikke kan undertrykkes. De hede blikke og tanker brænder stærkere og stærkere i det kolde, smukke vinterlandskab og selv en skitur i sneen kan ikke dæmpe temperaturen på vores to hovedpersoner. Forfatteren er virkelig god til at lave meget levende, billedskabende og sanselige beskrivelser, så man kan se alle omgivelserne helt tydeligt for sit indre blik og nærmest dufte og smage de vidunderlige og lækre mad. Man har uden tvivl lyst til at bo på hotellet og suge alle sanseindtrykkene til sig. Blive inde i bogen og bare nyde sin ferie i fulde drag. Der er ikke et tungt og kompliceret plot, men en skøn romance til selvforkælelse, som er nem at læse. Man stryger lige igennem den. Sproget stråler og man kan tydeligt mærke, at forfatteren har erfaring i at gøre sproget lækkert, indbydende og med godt flow. Dialogen er levende og virker naturlig.  Alt er så velskrevet, at man glemmer,  at det er ord, man læser i en bog. 

EKSEMPLER:

Jeg er helt vild med forfatterens måde at formulere sig på - de smukke billeder, so hun skaber, så man ved præcis, hvordan karaktererne tænker og føler: "Det var som om årene, hvor vi havde undgået hinanden, ikke havde eksisteret. Vi var som to magneter, der fra hver sin pol søgte hinanden"

"...hans duft omsluttede mig, for det var ikke kun, fordi jeg var tæt på ham, men den sad i rummet. Jeg blev ør, og hvad var det der skete med min krop? Sitrende vibrationer kildede min hud over det hele"

Denne bog giver en troen på, at ægte kærlighed findes, uanset hvor mange år der går eller hvor man befinder sig i verden. Så vil den finde en - "ligesom to magneter, der tiltrækkes mod hinanden". Det er en ægte feel-good romance, der emmer af julestemning og hygge og som giver en troen på, at alting løser sig til sidst. Bogen bringer et stort smil på læben.

Jeg læste bogen i forbindelse med en rigtig hyggelig readalong med @readalongklubben , hvor jeg var vært sammen med bookworm_dk og bogormensverden

Jeg giver 5/6 stjerner  

Jeg er vild med L. Shermans bøger og kan virkelig anbefale dem. Hvis man søger flere kortromancer, så kan jeg varmt anbefale Kærlighed på glatis og Vi vil altid have Paris. Læs gerne mit interview med L Sherman og læs gerne hendes spændende opslag om netop denne kortromance på hendes instagram.

Jeg kan også varmt anbefale lydbogen, som er indlæst af dygtige og prisnominerede Heidi Keller.

Den flotte forside er lavet af Rikke Andrup

Anmeldereksemplar

Skrevet af bogblogger Youlooklikeabook 


&&&&&&&&&&&

Årsagen til den manglende stjerne er, at bogen gerne måtte have været en anelse længere og have haft en anelse mere kød på historien, men jeg nød bogen i fulde drag og følte at jeg var på hotellet. 





Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Interview med Mikkel Hansen

Interview med Heidi Keller

Ronni Romario af Laura Helena Piementel da Silva