Søde fristelser af Kristen Callihan
Dette er i sandhed en bog fyldt med søde fristelser i form at gnistrende kemi, de lækreste retter og de smukkeste og mest idylliske omgivelser samt dans under stjernehimlen. Man fortrylles og indhylles fuldstændig i lækkerier og vidunderlig stemning og har i den grad lyst til at bo på refugiet Rosemont. Dette er en hot, meget rørende slow-burn romance fyldt med personlig udvikling, traume og indre kamp. En romance med masser af lag, som virkelig rører en dybt og giver en stof til eftertanke med hensyn til de indre kampe og forestillinger, som man selv går igennem eller holder fast i af den ene eller anden årsag. Man kommer helt tæt på karakterernes dybeste tanker og følelser. Deres store indre smerte over det, som de har mistet. Man er med dem på hele deres rejse og alle de bump, de møder på vejen. Det er gribende og nervepirrende og man bliver ofte så involveret og grebet af historien, at man nogle gange er ved at rive håret ud af hovedet på sig selv og råber til karaktererne. Hverken Lucien eller Emma har nogle planer eller intentioner om at indlede et forhold til nogen. De har begge brug for en pause fra det liv, som de har levet på den ene eller anden måde. Brug for at komme ovenpå og finde sig selv, deres indre styrke og vej i livet igen. Men Emma bliver helt blød i knæene, da hun ser Lucien og tiltrækningen er gensidig. Igen af dem kan benægte den varme connection i mellem dem, som trods deres modstand, blot bliver mere og mere hot, så bogens sider nærmest damper og temperaturen i lokalet stiger.
EKSEMPLER:
"Der lå hovedhuset i al sin elegante ro. Halvt italiensk villa, halvt hacienda, og helt igennem Californien. Røde og lyserøde klatreroser bredte sig over de hvidkalkede vægge og snoede sig rundt om smedejernsstakittet. "Det er virkelig smukt", sagde jeg måbende" (side 64).
"Udsigten var fortryllende. Lygter afmærkede stierne, der snoede sig gennem parken. Edith Piaf kom strømmende, bedrøvet og bittersød, ud i den varme nat. Jeg lod armene hvile mod balkongelænderet og lyttede til 'La Vie en Rose', og det føltes næsten som om jeg var med i en filmklassiker." (side 99)
" Indeni var der en gyldengul tærte med en creme så glat og skinnende, at den lyste køkkenet op som en lille sol. Et lillebitte flødeskumshjerte, gennemboret af et enkelt rosmarinblad, sad midt på den...Jeg lukkede øjnene, skubbede skeen ind i mellem læberne og stønnede. Syrligt-sød citron, lys og klar som daggryet, spillede sammen med den lækre creme og den smørfyldte bund" (side 98)
"Lucien så mig ind i øjnene, og jeg snappede efter vejret, da ophidselsen fik det til at snurre i min mave, fordi jeg kom til at tænke på alle de måder, han kunne gøre lige netop det. Måske tænkte han på det samme, for de vintergrønne øjne var ikke det mindste kolde." (side 64)
"Sådan er livet, min kære "Amalie skænkede mere vin op i mit tomme glas. "Livet bliver ikke ved med at være det samme. Det forandrer sig hele tiden, og vi er nødt til at forandre os med det. Hvilket ikke er en dårlig ting. Hvor kedeligt ville det ikke være, hvis der aldrig var noget, der ændrede sig?"
"Du gode gud -det var meget muligt, at jeg ville få en orgasme af at se den her mand arbejde i sit køkken. Jeg vidste ikke engang, at det var noget jeg tændte på. Måske var det Lucien, der gjorde det...Det var ham, jeg tændte på. For helvede da...I et par sekunder var der ingen af os, der sagde noget. Med ord. Vores øjne førte en hel samtale". (side 213)
Jeg giver 5,5 stjerner /6
Årsagen til den manglende stjerne er, at bogen var lidt langtrukken.
Skrevet af Youlooklikeabook
Bogen er modtaget som et uopfordret anmeldereksemplar fra forlaget.
Kommentarer
Send en kommentar