Forheks din eks af Erin Sterling

 

Forheks din eks af Erin Sterling

*Reklame/ anmeldereksemplar

Åh! sikke en sjov, underholdende, second-chance romance med et lille twist af magi og uhygge. Det er en let og ukompliceret feel-good sag, hvor siderne nærmest vender sig selv, så det føles som om man flyver igennem bogen, mens man gnægger med et stort smil på læben. Der er skønne, farverige karakterer fyldt med varme, charme og humor og forfatteren har formået at beskrive Graves Glen og dens omgivelser, så byen virkelig kommer til live. "The small town" vibes emmer ud af bogens sider og jeg fik virkelig lyst til at være en del af alle de spændende begivenheder og traditioner i byen samt at besøge både de hyggelige og uhyggelige steder. Kort sagt alt var så levende fortalt, så jeg kunne se handlingen og karaktererne helt tydeligt for mit indre blik som en film. Historien og fortællerstilen gav mig meget "Sabrina the Teenage Witch" eller "Practical Magic" vibes og jeg nød det i fulde drag. Humoren er skøn og ramte lige plet hos mig. Dialogen er levende og meget underholdende og der er en skøn dynamik mellem karaktererne. Jeg er især vild med det tætte, hjertevarme og underholdende venskab mellem Gwyn og Vivienne. Ping pong spillet, de søde drillerier og den gnistrende kemi mellem Rhys og Vivienne, der bare stiger og stiger til vidunderlige hotte scener, der får pulsen til at stige og kinderne til at rødme, er vidunderligt. Mens der sideløbende opstår den ene katastrofale situation efter den anden med både bidende dræberkranier, truende spøgelser, talende dyr og pludselige væltende statuer, alt sammen på grund af den forbandelse, som Vivienne kastede for ni år siden. Der er ingen tid at spilde. Handling er nødvendig. Rhys og Vivienne må gøre deres absolut bedste for at bedre situationen og finde en måde at hæve forbandelsen for at redde både byen og Rhys.  Jeg havde slet ikke lyst til, at historien endte. Jeg ville gerne vide endnu mere om den mystiske Penhallow familie, byens magiske historie, leylinjerne mm. Denne bog ville virkelig egne sig perfekt til filmatisering.

RESUMÉ: Vores hovedperson den unge Vivienne får sit hjerte knust af den smukke og charmerende Rhys. Hun drikker sig meget fuld og beslutter sammen med sin veninde Gwyn at kaste en forbandelse over Rhys for at straffe ham for hans dårlige opførsel. Men selvom Vivienne faktisk i virkeligheden er heks, så havde hun slet ikke regnet med, at forbandelsen virkede. Men da Rhys er nødsaget til at vende tilbage til byen 9 år efter, finder hun ud af, at hendes forbandelsen har store alvorlige konsekvenser. Rhys liv er i fare og det er den lille by Graves Glens fremtid også. Det kræver øjeblikkelig handling. Både Vivi og Rhys må straks i gang med at bedre situationen, inden det ender helt galt.   

EKSEMPLER:

Byen emmer af stemning, hygge og skønhed: "På vejen ned til kaffebaren måtte han indrømme, at Graves Glen var en smuk by. Solen gik ned bag de lave bjerge, der omgav byen, og malede himlen i en dyb, lilla farve. Lysene, der var blevet hængt op mellem gadelamperne, strålede, og alle butiksvinduerne var charmerende dekoreret: Der var bunker af græskar, paphekse på kosteskafter og endnu flere lys. "Det er ligesom at gå rundt i et postkort," sagde Rhys. "En hilsen fra en halloweenby. (side 183)

En skøn humor og romance, der får smilet frem på læberne: "Hendes hår hang ned omkring hans ansigt og strejfede hans læber. "Rhys?". Noget af presset mod hans bryst forvandt, da hun løftede den ene hånd...Ethvert håb om, at det, han havde følt for hende for ni år siden, havde været en blanding af sommer og magi og hormoner, forsvandt med det samme, han kiggede ind i de nøddebrune øjne og betragtede hendes røde kinder og åbne mund. Ligesom håbet om, at hun havde tilgivet ham i årenes løb, døde en smertefuld død, da hun kneb øjnene sammen og sagde: "Jeg skulle ikke have forsøgt at bremse bilen" (side 57).

Der er masser af ping pong spil, humor, drillerier, spændinger og vidunderlig gnistrende kemi mellem karaktererne: "Hun så ind i hans blå øjne og indså, at hun ikke havde den fjerneste anelse... "Ok", sagde hun og prikkede ham så på brystet , for det tilfælde at han havde fået det forkerte indtryk. "Du skylder mig". "Det ved jeg nu ikke.  Jeg vil tro, at vi i det mindste står lige efter dit mordforsøg", svarede Rhys.."Fint, jeg skylder. Vis mig så,  hvor den "velkomstbod" er, så vi kan få det her overstået" (side 72)

Der er total gnistrende kemi: "Han lagde hænderne på den ene af hendes, og, og for helvede da, selv gennem uldvanterne sendte det stød helt ned i tåspidserne. Han rørte kun lige ved den bare hud på hendes knoer, men alligevel fik berøringen hans hud til at summe" (side 185-186)

Kapitel 10 er mit favoritkapitel Mit favoritkapitel.  Det er et af de mest underholdende kapitler med masser af magi og uhygge.  

Og kapitel 15 er også helt fantastisk. Der er både hotte scener, masser af uhygge og spændende mysterier, der skal opklares. Hvad i hulens navn foregår der? 

Der er en perlerække af sjove og skønne udtryk fx:"hvad fanden er det for en vederstyggelighed"

Jeg giver 5 stjerner/6.

Årsagen til den manglende stjerne er, at jeg synes, at der mangler lidt mere kød og dybde på historien og i karaktererne. Samt mere intensitet nogle steder. Men jeg var rigtig godt underholdt fra start til slut og jeg var helt vild med humoren.

Skrevet af Youlooklikeabook