Et adeligt eksperiment af Sabrina Jeffries

Et adeligt eksperiment af Sabrina Jeffries. Udgivet 2022. Forlaget Flamingo 

Originaltitel: Who Wants To Marry A Duke.

Er du vild med historisk romance med masser af spænding, humor og begær, så kan jeg varmt anbefale denne Duke Dynasty serie. Åh! sikke en underholdende romance fyldt med intriger, drama og hede scener, hvor man ligeledes får et tydeligt indblik i datidens tankegang, strenge regler og skikke. 

I denne tredje bog følger vi den ellers normalt kølige Thornstock, som engang for 9 år siden blev grebet i at kysse den unge Olivia. Men da han bliver tvunget til at fri til hende for at redde hendes omdømme, så afviser hun ham overraskende nok. 

Da de tilfældigvis møder hinanden igen, viser det sig, at ingen af dem, har glemt den anden.  Men Olivia vil gerne fokusere på sin karriere og på at bevise sit værd som kemiker i de uopklarede mordsager. Og man må sige, at hun får sine hænder fulde! Det ene spor efter det andet dukker op. Spændingen stiger mere og mere. Olivia kommer tættere og tættere på sandheden, men de skyldige forsøger at rydde beviserne af vejen. Der sker faretruende hændelser og ulykker. Olivia er i fare. Hvem er den skyldige og hvad er motivet? Og hvem bliver den næste der bliver udryddet? Sideløbende øges den gnistrende kemi og antallet af amoriner i luften. Tiltrækningen mellem Olivia og Thornstock kan ikke benægtes længere. Det er umuligt for dem at holde sig tilbage. Åh! jeg er helt vild med kombinationen af krimi, mordefterforskning og historisk romance. Jeg var helt opslugt af denne bog fra start til slut og sad på kanten af stolen af bare spænding både med hensyn til selve udviklingen af romancen, men i høj grad også pga mordefterforskningen. Jeg kan slet ikke gætte, hvem den skyldige er og glæder mig helt vildt til bog 4, hvor det forhåbentligt afsløres.  Jeg er helt vild med forfatterens skrivestil. Hun formår virkelig at fange sin læseres interesse med skønne karakterer, der har fremtidsplaner, ben i næsen og en stærk personlighed, masser af humor, levende dialog med masser af ping pong spil, modstand, romance, spændende viden og mordefterforskning. Sabrina Jeffries er helt klart en af mine favoritforfattere.

EKSEMPLER:

Jeg er fuldstændig vild med forfatterens måde at formulere sig på samt at gengive sine skønne karakterers personlighed og voksende kemi. Det er så underholdende: "...hun skulle udholde hans... hans hovne og vidende smil. Og hans flirten. Hans begavede, irriterende flirten, der gav hende sug i maven og fik hendes blod til at bruse. Den mand burde putte sin charme på flasker og sælge dem. Hun ville købe en flaske bare for at analysere indholdet" (side 89).

Der er så meget tiltrækning, beskrevet på vidunderlig måde: " Olivia forsøgte at lade være med at betragte ham alt for intenst, men det var svært. Hun havde aldrig set en mand, der så mere lykkelig eller - tiltrækkende ud -ud, mens han sov." (side 89)

Der er masser af skøn humor: "Da Thorn kort efter begyndte at snorke, lo Grey. "Jeg holder aldrig op med at undre mig over, at Thorn er i stand til at sove hvor som helst, når som helst. Jeg så ham engang døse hen midt i en ophedet debat i Overhuset. Alle i andre sad som naglet til stolene, men hvis jeg havde puffet til Thorn og vækket ham, ville han være gledet ned af bænken". Thorn mumlede uden at åbne øjnene: "Det er en lodret løgn. Jeg er aldrig i mit liv gledet ned af en bænk, puffet eller ikke puffet til". Olivia og Beatrice brast i latter." (side 90) Samt 

Der er hotte, meget sjove og underholdende scener: "Herren hjælpe  ham, men han begærede hende voldsomt. Det var vanvid vidste han...Tusind tanker fløj gennem Olivias hoved, men kun blev ved med at mase sig frem. Mere. Nu. Ja. Skønt...og hans tunges forbløffende leg fik hende til bare at ønske at falde i svime. Hun faldt aldrig i svime... Var det meningen at det skulle være så vidunderligt?  (side 136- 137)

Jeg giver 5 / 6 stjerner. 

 Skrevet af Youlooklikeabook 

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget.


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Interview med Mikkel Hansen

Interview med Heidi Keller

Ronni Romario af Laura Helena Piementel da Silva