King of Scars (Den besatte konge) af Leigh Bardugho

King of Scars af Leigh Bardugho. 511 sider . Forlaget Orion.

Sikke en nervepirrende, mørk, gribende og total uforudsigelig episk fantasyroman med et fuldstændig imponerende og dragende univers, der endnu engang udvides og gøres mere tydeligt, således at vi forstår, hvordan tingene i virkeligheden hænger sammen og vi efterlades i den grad med åben mund og polypper, overraskes og får et helt nyt perspektiv på situationen, som vi på ingen måde havde forventet. Der er masser af drama, overraskende plottwists, de vildeste overnaturlige evner og væsner, intens kamp, action, romantik, triste skæbner og smertefulde øjeblikke, som skærer i hjertet og får tårerne frem i øjnene. Man kommer virkelig igennem hele følelsesregistret. De meget stærke og uforglemmelige karakterer gør virkelig et stort indtryk på en. Bardugho har lavet et eminent karakterarbejde, hvor hun har benyttet flere fortællersynsvinkler, så vi som læsere har mulighed for at komme helt tæt på karaktererne, lære deres inderste tanker og følelser at kende, kende deres traumer og se helt nye sider af deres baggrundshistorie, som vi slet ikke har kendt til før. Det tilføjer endnu flere lag til karaktererne, beriger læseoplevelsen og gør, at de kommer helt ind under huden på en og ind i ens hjerte. I Shadow and Bone trilogien var Nikolai en meget selvsikker, karismatisk og charmerende mand, der havde styr på alt og gang på gang blæste en fuldstændig bagover med den ene imponerende og mind-blowing opfindelse efter den anden. Men i denne bog oplever vi Nikolais smertefulde og hjerteskærende daglige kamp mod sit indre monster samt hans enorme viljestyrke til at gøre alt, hvad det overhovedet er muligt for at komme af med det. Nikolai er så ekstrem modig og villig til at overskride alle sine egne grænser for at vinde denne kamp og sikre Ravkas fremtid. Han er en helt fantastisk karakter, der på trods af sine enorme kvaler, formår at bevare sin charme og humor. Ydermere kommer vi for første gang bag Zoyas kølige og hårde ydre, mærker hendes ægte personlighed, får et indblik i hendes gribende barndom samt oplever den vidunderlige interaktion mellem Zoya og Nikolai, som er fyldt med sprudlende ping pong spil, humor, drillerier og gensidig tiltrækning. Sidst men ikke mindst, tilbringer vi endnu engang at tid sammen med den megaseje, modige kick-ass heltinde Nina. Hun har sådan et stort hjerte og vil så gerne gøre en forskel og redde alle dem, hun kan. Intet holder hende tilbage, for hun er villig til at bryde alle grænser for at nå sit mål. Hendes kapitler var for mig de absolut mest nervepirrende, følelsesladede og dramatiske. Spændingen og intensiteten var så høj, at jeg blev fuldstændig revet med og næsten ikke kunne trække vejret ned i maven. Det er en bog, der gør indtryk med hjerteskærende temaer som savn, sorg, grov udnyttelse og inkarneret ondskab. Karaktererne bliver i allerhøjeste grad udfordret på den værst tænkelige måde, men der er heldigvis også masser af viljestyrke, mod, stærke venskaber, sammenhold og en skøn humor. Det var så vidunderligt at være sammen med karaktererne igen og jeg ser meget frem til at læse videre i serien.

Bogen er læst i forbindelse med en readalong, hvor jeg og  @bogormensverden var værter.

EKSEMPLER: 

Nikolai er en god konge. Han vil sit land det allerbedste, men han kæmper en meget hård indre kamp: "The men who had ruled Ravka had loved power more than they'd ever loved their people. It was a disease. Nikolai knew that, and he'd sworn he would not be that kind of a leader, that he would not succumb...And if he let himself become more monster than man, it would mean he had failed. So he would put aside his doubt and his desires. He would try to be better. And the woman before him would make sure he protected Ravka. Even from himself."  (side 218, kapitel 12).

Der er en skøn humor:" He buried his face in her hair, inhaling deeply. "How is it I smell like goose shit and cheap whiskey, and you smell like you just ran through a meadow of wildflowers?" "Ruthlessness". He breathed again. "What is that scent? It reminds me of something , but I can place what". "The last child you tried to eat?" "That must be it". (side 26 kapitel 2)

Nikolais situation og fremtid er så rørende: "The demon gnawed constantly at his sense of control..." (page 333. Chapter 22)

Og 

"He would have to find a bride immediately, make the alliance Zoya had pushed so hard for. Marriage to a stranger. A performance of civility without true companionship. He would be acting for the rest of his life. He sighed" (page 333. Chapter 22) 

Jeg giver 5/ 6 stjerner.

Bogen er også oversat til dansk af forlaget Carlsen Puls. 

Skrevet af Youlooklikeabook.

SPOILERALERT!!! Læs ikke videre medmindre du vil spoiles. Årsagen til den manglende stjerne er, at tempoet og spændingsniveauet var helt perfekt i Ninas kapitler. Jeg var fuldstændig opslugt og kunne ikke fjerne mit blik fra bogens sider, men desværre i flere at de andre kapitler var tempoet en anelse for lavt og der skete nogle  gange for lit eller det blev lidt for dvælende efter min smag. Derfor måtte jeg trække en stjerne fra.

Jeg er helt vild med søde Isak.

Favoritkapitler fx kapitel 15, 17, 19 samt kapitel 25 er så rørende.