Af Ild og vind af Julie M Day

 

Af Ild og vind  af Julie M Day. 467 sider. Forlaget Turbine. Udgivet 2022.

*Reklame/ anmeldereksemplar

Wauw!  Der er virkelig skruet op for spændingen, dramaet, uhyggen og de overnaturlige elementer. Mystikken emmer ud af bogens sider og handlingen er så nervepirrende, gribende, barsk og total uforudsigelig, at man sidder på kanten af stolen og næsten glemmer at trække vejret og samtidig bliver man så rørt, at det skærer i hjertet og får tårerne til at pible frem i øjnene. Karaktererne udsættes virkelig for helt ekstreme situationer på den ene eller anden måde. De vokser med opgaven og presset og udviser en enorm viljestyrke og mod. De nægter at give op og kæmper med alt, hvad de har i sig. Lyssky alliancer og dybt smertefulde kompromiser indgås for at opnå personlige mål og undgå straffe for sig selv og sine nærmeste. Men intet er trygt og sikkert i dette kongerige for hævntørsten er ofte stor.  Man har absolut ingen anelse om, hvad der kan ske, hvordan det ender eller hvem, der må ofres undervejs. Ældgamle skrifter udforskes for at afdække og forstå de mystiske overnaturlige hændelser og gradvist afsløres flere hemmeligheder, ritualer, gudinder og overnaturlige væsner, som blæser en helt bagover og man higer i den grad efter hele sandheden. Jeg er meget imponeret over, at forfatteren har kunne skabe sådan et total komplekst og gennemført plot fyldt med så mange unikke karakterer og skæbner, som ganske gradvist knyttes sammen på måder, man slet ikke havde forudset. Alle karaktererne har sin helt egen unikke personlighed, karakteristika og stemme, således at man aldrig blander dem sammen. Julie M Day er virkelig en sand mester til at få det hele til at gå op i en højere enhed både indholdsmæssigt og rent skriveteknisk, således at handlingens kompleksitet gengives på en så læservenlig måde, at bogen er blevet til en ægte pageturner, som man flyver igennem, fyldt med cliffhangere, der gør det nærmest umuligt at lægge bogen fra sig. Handlingen står helt skarpt. Der er ingen forvirring, unødvendig dvælen eller slinger i valsen. Jeg var på ingen måde klar til at slippe bogen, da den endte.  Jeg må have bog 3 nu. Det er mig en stor gåde, hvordan Julie M Day kan holde styr på hele dette plot og alle karaktererne på en gang. Jeg må også rose forfatteren for hendes helt fantastiske sprog. Der er virkelig kælet for detaljerne, så det stråler.  

EKSEMPLER:

Allerede ide første linjer blev jeg suget ind i bogens meget nervepirrende og uhyggelige univers: " Walter hørte sin bror dødsskrig. Hørte, hvordan han forgæves tiggede om nåde, inden han mødte sit endeligt. Inden dødens ridder gjorde det af med ham. Drømmen foregik i mørke. Der var intet lys. Sådan var drømmen altid - mørk, omklamrende og forvirrende" (side 9) 

Det er alle mod alle. Intet er sikkert: "De spejdede alle rundt, urolige og nervøse. Ingen af dem vidste, hvad dagens udfordring ville bringe. En ting vidste Zola dog med sikkerhed: Nogen skulle dø" (side 402) 

Dette er for mig et af de mest nervepirrende steder i bogen og Julie M Days sprog stråler bare: "Den tykke røg smøg sig frem over pladsen og indhyllede snart de mindste af stenene i dens tåger. Røgen mindede om de mørke skyer for oven, men den lugtede af svovl og død...hun stirrede på den ildelugtende røg, der nu krøb om hendes fødder. Ganske langsomt lettede den, og et brøl, der ikke kunne stamme fra denne verden, rungede gennem arenaen. Frem fra røgens skjul dukkede et monster op. Et monster, som Zola kun havde hørt fortællinger om. Et væsen fra svundne tider " (citat side 403).

Der er total mystik og masser af spænding og uhygge:  Dér....lige dér så hun det igen, hvad hun før havde overset. En ganske stille blafren i det ene hjørne af gobelinen. Hun rynkede panden. Hvor kom vinden fra? Der var jo ingen vinduer i krypten..." (side 422).

Man kan tydeligt mærke, hvad karaktererne føler, se det for sig (pga forfatterens tydelige billeder) og næsten mærke det på egen krop: " En sælsom følelse af panik og smerte havde slået rod i hende i en sådan grad, at hun havde svært ved at trække vejret frit. Hun rykkede sig i stolen og hev hårdt efter vejret...Luften omkring hende føles isnende og ånden stod ud af munden på hende. Ekko fra forvirrende drømme murrede i kroppen og efterlod hende forvirret om, hvad der var virkeligt, og hvad der var mareridt. " (side 431).

Samt: " Det er godt at være hjemme", afsluttede han, da han atter rettede sig op og modstod den overvældende trang til at kvæle kongen med sine bare næver" (side 54)

Der er også hede, vidunderlige scener: "Det var først, da de nåede trappens bund og var ude af syne, at X kastede sig over hende. Hendes duft overvældede ham. Også selvom det ikke var lavendelparfumen, men en svag dunst af mados, fandt han det helt fortryllende" (Side 70)

TEMAER & BUDSKABER:

Af ild og vind er virkelig en bog, som gør indtryk og hvor karaktererne kommer helt ind under huden på en. Den giver masser af stof til eftertanke angående, hvad vil selv ville gøre i lignende ekstreme situationer. Den får en til at tænke, at ens liv kan forandres fuldstændig fra den ene dag til den anden og det gælder om at nyde livet, mens man kan og ikke tage noget eller nogen for givet. En bog om ren overlevelse, ødelæggende alliancer, magtspil, hævntørst og skjulte agendaer, mens også om enorm viljestyrke og mod, ægte venskab og stærke familiebånd, beskyttertrang og viljen til at ofre sig for at redde hinanden. Om frygten for det ukendte og anderledes, om fordomme og forudindtagede holdninger, om manglende empati og forståelse. Karaktererne i denne bog har virkelig mange lag og selv nogle af de karakterer, der har de mest utiltalende og dystre sider, kan pludselig overraske en ved at vise et rørende og blødt punkt, som fuldstændig ændrer ens opfattelse af den pågældende karakter. Dette kan også lære os, som læsere og mennesker, ikke at dømme folk for hårdt de første gange, vi møder dem, fordi måske gemmer der sig helt andre sider gemt i personen, som vi slet ikke havde forventet. 

Jeg giver 6/6 stjerner

Jeg glæder mig helt vildt til at læse videre i serien

Skrevet af Youlooklikeabook

NB!  Der er både tigerøje og ametyst med i bogens handling, så derfor er disse krystaller også med på mine fotos. 

SPOILERALERT!  Læs ikke videre. medmindre du vil spoiles for her kommer nogle af mine favoritpassager.

Jeg elsker kapitel 42: Omg det er inkarneret uhygge, mystik og fantasy.

Jeg er meget rørt over Philips og Tarans tætte venskab og hvor meget de begge savner hinanden.

Yaras kapitler er stadig (som i bog 1) mine absolut favoritter. De er ekstra nervepirrende, magiske og fyldt med mystik og kæmpestore hemmeligheder, der bare venter på at blive afsløret. Så man forhåbentlig bedre kan forstå, hvad der i virkeligheden har foregået og få det fulde billede.

Kapitel 46: er så forfærdeligt barskt og hjerteskærende (bålet)

Favoritkapitel 47: meget overraskende og rørende (Rulf og babyen)