Kære Nemesis af Kristen Callihan
*Reklame/ anmeldereksemplar
Dette er en dramatisk, medrivende, slow-burn enemies-to-lovers romance, hvor man virkelig kommer igennem hele følelsesregistret både i nutiden med karaktererne, men i endnu højere grad i deres "trip down memory lane", hvor de desværre begge husker, hvor hårde de var ved hinanden. Især Macon var meget hård ved Deliah, så det satte dybe spor i hende og påvirkede hendes selvværd flere år fremover. Men nu er der gået 10 år og de mødes igen under lidt komplicerede omstændigheder, som fører til, at Deliah tilbyder at arbejde sin søsters gæld af. Luften er tyk af mærkbare spændinger første gang de mødes igen, men ganske gradvist, som de lærer hinanden rigtig at kende som voksne, vækkes helt nye og anderledes følelser. Deres dialog er meget levende og fyldt med ping pong spil, små drillerier og humor og de hede blikke og den knitrende kemi øges mere og mere, indtil de ikke længere kan modstå den enorme tiltrækning og de store følelser. Det er så nervepirrende at følge deres indledningsvise modstridende følelser og indre kamp mellem at lytte til deres hjerte, mærke deres krops reaktioner og forsøge at både fastholde og glemme de dårlige fortidsminder. Men undervejs dukker der også nogle vilde afsløringer op, som virkelig overrasker og ændrer alt markant. Pludselig får fortiden et helt andet lys. Det er meget rørende og gjorde stort indtryk på mig. Jeg er også helt vild med, at man indledningsvis tror, at man ved, hvilke type mennesker, de er, men så efterhånden som lagene gradvist skrælles af og man kommer helt ind til kernen af deres personlighed (især Macons) så overraskes man i den grad på den gode måde af hans sande personlighed og mit romantiske hjerte hoppede af glæde og blev dybt rørt. Der afsløres ting om deres begges fortid, som virkelig tilføjer dybde og rørende øjeblikke til historien. Bogen har meget fokus på nogle lidt alvorlige problematikker, som virkelig skærer i hjertet og giver stof til eftertanke mht hvordan vi behandler andre mennesker og hvor stor indflydelse det kan have på hele deres selvværd, personlighed og fremtid. Dårlige hændelser i barndommen og ungdommen kan virkelig række helt ind i voksenlivet. Der var også meget fokus på ikke at føle sig god nok og føle at man hele tiden skal gøre noget ekstra for at kompensere for det. Deliahs mor var virkelig helt fantastisk og stålede igennem hele bogen på alle måder.
Jeg er især vild med de meget romantiske feel-good øjeblikke og de meget rørende øjeblikke, hvor man kommer helt tæt på karaktererne.
EKSEMPLER:
"Den mund var altid i bevægelse, udspyede altid verbal syre rettet mod mig. Ingen her i verden har nogensinde irriteret mig lige så meget som Deliah Baker. Ingen fik mig i defensiven hurtigere end Deliah Baker. Hun lød for pokker præcis som dengang. Nej, det passer ikke. Hun hældte lige så meget lort i hovedet på mig som altid, men hendes stemme har ændret sig. Den er lidt anderledes nu, og den har en undertone af noget blidt og dejligt hæst, som var hun lige blevet færdig med en omganag fræk, svedig...Hvor fanden kom den tanke fra? (side 41-42)
"Han er stadig Macon, nådesløst lækker og med alt for meget karisma til én mand" (side 64)
"Så skal jeg nu rent faktisk lade Deliah træde ind i mit liv? Deliah, der åbenlyst hader mig? Men hendes tydelige foragt er virkelig en lettelse. Det er et frisk pust" (side 92)
"Hun er helt igennem kvinde nu. Hendes ungdoms blødhed er helt forsvundet og har efterladt runde former og elegante linjer. Deliah Baker er en sød og saftig dame med struttende "kneb mig"-læber" Tænk på noget andet, kammerat, " brummer jeg i mørket. Men jeg tænker på det, og kan ikke undslippe.." (side 92)
"Du ser stadig på mig som om jeg er djævlen selv" .
Der er god humor: "Mit seneste forhold sluttede for et par måneder siden. "Åh Parker. Han havde været perfekt på papiret..."Hvad skete der?" . "Vi passede ikke sammen". "Passede ikke sammen". Han lyder skeptisk...."Han snorkede. Macon griner højt. "Droppede du en fyr, fordi han snorkede, Seriøst Deliah, alle snorker jo af og til". "Det ved jeg godt. Jeg er ikke total idiot"..."Han snorkede så højt, at hans hund endda flygtede ud af soveværelset for at gemme sig. Naboen hamrede på væggen, for fanden" . Macon klukler og smiler stort. "Og han vidste det ikke?" "Manden sov, som lå han i koma forårsaget af hans snorken" . Og imens lukkede jeg ikke et øje, når jeg var sammen med ham" (side 113-114)
" Du er den eneste der ved hvem jeg rigtig er"
Jeg giver 5/6 stjerner.
Skrevet af Youlooklikeabook
Årsagen til den manglende stjerne er, at jeg synes, at handlingen var lidt for slow-burn/ langtrukken og der var også en del gentagelser. Der manglede lidt tempo. Efter min smag måtte feel-good-delen og selve romance gerne have fyldt en del mere.
Favoritcitater:
"Du er smuk for mig som stjernerne"
" Jeg har fundet den bedste mand jeg nogensinde har kendt "
" jeg følte mig i live på en måde jeg ikke har gjort i 10 år", siger Deliah.
Kommentarer
Send en kommentar