Interview med Henriette Vesterbak
Interview med Henriette Vesterbak
1. Intro: Skriv en lille intro om dig selv.
Jeg kom til verden i 1978, er århusianer ind til benet og bor i en forstad til Aarhus sammen med min mand Søren og vores to dejlige katte. Jeg har aldrig ønsket mig børn, til gengæld øser jeg al min kærlighed og omsorg ud over alle levende væsner på min vej.
Jeg er uddannet cand.ling.merc. i fransk fra Aarhus Universitet, og jeg er selvstændig i dag og arbejder med at redigere oversættelser af bøger samt korrekturlæse og oversætte tekster for sprogvirksomheder, forlag og andre forfattere. Jeg elsker mit arbejde, og det fungerer rigtig godt for mig at være selvstændig samtidig med mit forfatterskab.
Indtil videre har jeg fået udgivet fire romaner og en kogebog:
14 dage i Austin (2015, Turbine Forlaget) – dette er min debutroman om den hede romance mellem den danske modeblogger Heidi Johansen og den amerikanske rockstjerne John Monro. Det er erotik og dark romance og ikke for sarte sjæle.
Uofficielt din (2017, Forlaget Twenty-One) – dette er en fortsættelse til ”14 dage i Austin”. Da jeg skrev min debutroman, havde jeg ikke forestillet mig, at den skulle fortsætte. Den sluttede på en HFN (Happy For Now), men mine læsere ville have en fortsættelse, så det fik de. :-)
Vegansk LCHF (2019, Forlaget Twenty-One) – jeg har været veganer siden 2006, og på et tidspunkt eksperimenterede jeg med plantebaseret low carb high fat. En dag besluttede jeg mig for at hælde al den erfaring, jeg havde gjort mig inden for den niche, i en kogebog og udgive den. Kogebogen blev taget rigtig godt imod og sælger stadig godt.
Sydens forbandelse (2020, Forlaget Twenty-One) – dette er ”14 dage i Austin” skrevet fra den mandlige hovedperson Johns perspektiv. Efter ”Uofficielt din” blev mine læsere ved med at efterspørge flere bøger i serien, så jeg besluttede mig for at prøve at skrive som John i stedet for Heidi. Det var vigtigt for mig at give læserne noget nyt, selvom det overordnet var den samme historie. Så jeg fandt på mange nye scener i historien, lavede en sidehistorie, der kørte parallelt med det kendte handlingsforløb, og gav John nogle personlige udfordringer, man ikke kender til i de to første bøger. Det krævede virkelig meget at få det hele til at gå op, men det lykkedes, og den eneste udfordring, jeg har nu, er, at mine læsere også vil have "Uofficielt din" fra Johns perspektiv (PS: Jeg elsker mine læsere!).
Den du er (2022, forlaget Flamingo) – dette er min nyeste roman i en serie, jeg kalder ”Kærlighedens kunst”. Historien foregår på et kunstakademi i Aarhus og handler om den svære kærlighed mellem de to unge kunstnere Sofie og Jacob. Det er contemporary romance, og bogen er meget mere romantisk end mine tidligere romaner. De tre veninder, man stifter bekendtskab med (Sofie, Klara og Lea), får hver deres bog i serien.
2. Hvornår og hvordan opstod din passion for at skrive ?
Jeg begyndte at digte historier, lige så snart jeg kunne skrive. Min søster er tre år ældre end mig, og da hun begyndte i skole, kom hun hjem hver dag og lærte mig alt, hvad hun havde lært. Så jeg lærte meget tidligt at skrive og begyndte at digte eventyr om prinser og prinsesser. Jeg illustrerede også gerne eventyrene med små tegninger. Da jeg gik i gymnasiet begyndte jeg at skrive kærlighedsdigte, og dér mærkede jeg for alvor en passion for det romantiske.
3. Fortæl gerne lidt om din allerførste gode historie, som du skrev ( da du var barn eller teenager) . Hvad handlede den om?
Da jeg gik ud af gymnasiet, skrev jeg den bog, der lagde kimen til ”Den du er” – en bog inspireret af mennesker og begivenheder fra min gymnasietid. ”Den du er” er dog 90 procent omskrevet i forhold til handlingen i den bog, jeg skrev dengang, men persongalleriet er cirka det samme. Så vidt jeg husker, kaldte jeg den første version af bogen for ”Pophår, Buch og ham, der lignede John T”. Den version af historien var meget drømmende og poetisk, og jeg tror, det var den første gode historie, jeg skrev.
4. Hvornår og hvordan opstod ideen til at blive forfatter? Hvordan reagerede folk omkring dig ?
På trods af mine mange skriverier har jeg aldrig gået og tænkt, at jeg ville være forfatter. Heller ikke selvom jeg havde skrevet en bog efter gymnasiet. Men engang i slutningen af 2013 (tror jeg, det var) så jeg en annonce for en skrivekonkurrence. Jeg mener, det var Politikens Forlag, der opfordrede forfattere/forfatterspirer til at skrive en samtidsroman.
Det fik mig til at gå i tænkeboks over, hvad en samtidsroman i 2013 kunne handle om, og jeg kom frem til emner som sociale medier, kendislivet og det, at alt ikke nødvendigvis er, som det ser ud til at være. Jeg nåede ikke at komme i gang med at skrive bogen, før konkurrencen var slut, men jeg var så glad for min idé, at jeg besluttede mig for at skrive bogen alligevel. Og det viste sig, at den historie, jeg havde i hovedet, var en erotisk roman snarere end en samtidsroman. Og så skrev jeg min debutromans over 400 A4-sider i løbet af et halvt år, og da jeg var færdig med den, sendte jeg den til Turbine Forlaget og skrev til dem, at denne bog ville ud i verden nu. De svarede mig efter en uge og sagde, at det var de enige i, at den skulle, og så udkom ”14 dage i Austin” i maj 2015.
Jeg tror ikke, det var noget, mine venner eller daværende kolleger havde regnet med, at jeg ville gøre – skrive en erotisk roman og få den udgivet, så de var vist noget overraskede, men også meget begejstrede på mine vegne og interesserede i at læse med.
Min familie kom det nok ikke helt bag på, eftersom de vidste, at jeg altid har været glad for at finde på eventyr og historier.
5. Hvad skete der den dag, du besluttede dig for at blive forfatter? Hvordan debuterede du og hvor lang var processen? Og hvordan føltes det indeni at være forfatter og blive udgivet for første gang?
Som beskrevet kom idéen til min debutroman, fordi jeg havde set et opslag om at skrive en samtidsroman. Det satte skub i en masse tanker, og så gik jeg ellers bare i gang. Seks måneder senere havde jeg en bog.
Hele processen var overraskende kort. Jeg sendte kun mit manus til Turbine Forlaget, og de gav mig grønt lys efter en uge. Så skulle vi selvfølgelig igennem kontraktforhandling, redigering, korrektur, bogforside, opsætning og tryk, og alle de trin tog tilsammen cirka samme tid, som det tog at skrive bogen.
Det føltes ret skræmmende at udkomme med en bog, som folk skulle have en mening om. Det havde jeg jo aldrig prøvet før. Men min debutroman blev heldigvis taget rigtig godt imod og købt stort ind til bibliotekerne, så jeg fik en rigtig fin start.
6. Hvad synes du er det allerbedste ved at være forfatter? Og hvilken del af skriveprocessen er din favorit?
Det allerbedste ved at være forfatter er i mine øjne, når man oplever, at ens historier rammer plet hos nogen. Når en læser forstår historien præcis, som man havde tænkt den – det gør noget helt særligt for mig. Og jeg bliver decideret lykkelig, når nogen skriver til mig, at de forelskede sig i en af mine karakterer, eller at de ønskede, bogen aldrig ville slutte, eller at de læste en af mine meget tykke romaner på én dag, fordi de ikke kunne stoppe. Det er ren endorfin i mit system og supermotiverende.
I hele tilblivelsen af en bog foretrækker jeg redigeringsprocessen – det er en proces, der (for sjov naturligvis) er lagt lidt for had blandt forfattere, men jeg elsker at finpudse og perfektionere tekst, få den røde tråd til at blive lige lidt rødere og binde alting lækkert sammen.
7. Hvad synes du er det hårdeste eller mest krævende ved at være forfatter? Hvilken del af skriveprocessen er den værste for dig?
For at kunne skrive en bog ved siden af et fuldtidsarbejde, familie og andet skal man evne at prioritere skrivningen, og det kan være udfordrende. Også selvom man brænder for det. For det kræver, at man ofte må prioritere skrivning over andre sjove og hyggelige ting – det være sig en weekend på langs, en tur i byen eller et møde med en ven. Nogle gange forestiller jeg mig, at jeg ”går til skrivning” f.eks. to timer tre gange om ugen, ligesom hvis jeg gik til badminton. På den måde holder jeg fokus på, at det er noget, jeg skal gøre regelmæssigt og ikke bare må skubbe foran mig hele tiden.
Jeg elsker at skrive om det første møde, flirt og forelskelse og udviklingen i forholdet, og nogle gange kan det være langsommeligt for mig at komme igennem ”alle de andre scener”, fordi jeg godt kan synes, at den del er lidt kedelig, men det er jo en absolut vigtig del i enhver historie at have baggrundsviden og andre dele af livet med i handlingen. Men de scener skriver ikke sig selv lige så nemt som kærlighedsscenerne.
Jeg tror ikke, det var noget, mine venner eller daværende kolleger havde regnet med, at jeg ville gøre – skrive en erotisk roman og få den udgivet, så de var vist noget overraskede, men også meget begejstrede på mine vegne og interesserede i at læse med.
Min familie kom det nok ikke helt bag på, eftersom de vidste, at jeg altid har været glad for at finde på eventyr og historier.
5. Hvad skete der den dag, du besluttede dig for at blive forfatter? Hvordan debuterede du og hvor lang var processen? Og hvordan føltes det indeni at være forfatter og blive udgivet for første gang?
Som beskrevet kom idéen til min debutroman, fordi jeg havde set et opslag om at skrive en samtidsroman. Det satte skub i en masse tanker, og så gik jeg ellers bare i gang. Seks måneder senere havde jeg en bog.
Hele processen var overraskende kort. Jeg sendte kun mit manus til Turbine Forlaget, og de gav mig grønt lys efter en uge. Så skulle vi selvfølgelig igennem kontraktforhandling, redigering, korrektur, bogforside, opsætning og tryk, og alle de trin tog tilsammen cirka samme tid, som det tog at skrive bogen.
Det føltes ret skræmmende at udkomme med en bog, som folk skulle have en mening om. Det havde jeg jo aldrig prøvet før. Men min debutroman blev heldigvis taget rigtig godt imod og købt stort ind til bibliotekerne, så jeg fik en rigtig fin start.
6. Hvad synes du er det allerbedste ved at være forfatter? Og hvilken del af skriveprocessen er din favorit?
Det allerbedste ved at være forfatter er i mine øjne, når man oplever, at ens historier rammer plet hos nogen. Når en læser forstår historien præcis, som man havde tænkt den – det gør noget helt særligt for mig. Og jeg bliver decideret lykkelig, når nogen skriver til mig, at de forelskede sig i en af mine karakterer, eller at de ønskede, bogen aldrig ville slutte, eller at de læste en af mine meget tykke romaner på én dag, fordi de ikke kunne stoppe. Det er ren endorfin i mit system og supermotiverende.
I hele tilblivelsen af en bog foretrækker jeg redigeringsprocessen – det er en proces, der (for sjov naturligvis) er lagt lidt for had blandt forfattere, men jeg elsker at finpudse og perfektionere tekst, få den røde tråd til at blive lige lidt rødere og binde alting lækkert sammen.
7. Hvad synes du er det hårdeste eller mest krævende ved at være forfatter? Hvilken del af skriveprocessen er den værste for dig?
For at kunne skrive en bog ved siden af et fuldtidsarbejde, familie og andet skal man evne at prioritere skrivningen, og det kan være udfordrende. Også selvom man brænder for det. For det kræver, at man ofte må prioritere skrivning over andre sjove og hyggelige ting – det være sig en weekend på langs, en tur i byen eller et møde med en ven. Nogle gange forestiller jeg mig, at jeg ”går til skrivning” f.eks. to timer tre gange om ugen, ligesom hvis jeg gik til badminton. På den måde holder jeg fokus på, at det er noget, jeg skal gøre regelmæssigt og ikke bare må skubbe foran mig hele tiden.
Jeg elsker at skrive om det første møde, flirt og forelskelse og udviklingen i forholdet, og nogle gange kan det være langsommeligt for mig at komme igennem ”alle de andre scener”, fordi jeg godt kan synes, at den del er lidt kedelig, men det er jo en absolut vigtig del i enhver historie at have baggrundsviden og andre dele af livet med i handlingen. Men de scener skriver ikke sig selv lige så nemt som kærlighedsscenerne.
8. Dine karakterer føles meget ægte og fulde af store følelser. Hvad er det vigtigste for dig, når du skaber dine karakterer? Hvordan gør du dem så " ægte" og mærkbare? Kender du hele deres personlighed på forhånd og skriver den ned? Eller får dine karakterer ligesom eget liv og udvikler sig, mens du skriver?
Mange tak. Det er vigtigt for mig, at jeg selv forstår, hvad mine karakterer går igennem, for ellers kan jeg ikke skrive dem ”dybt nok”. Så jeg bruger meget tid på at sætte mig ind i de følelser, mine karakterer bærer rundt på, og virkelig mærke dem. Samtidig har jeg nemt ved at se problematikker fra alle vinkler og synspunkter, og det er en stor hjælp, når jeg skriver om konflikter, fordi jeg kan sætte mig ind i, hvordan de to ”modparter” hver især opfatter og forstår situationen.
Jeg har altid været mere optaget af at skabe ægte karakterer end sympatiske karakterer. Jeg kan godt lide at skrive om realistiske og uperfekte mennesker. De må gerne fyre en lille hvid løgn af, gøre noget for egen vindings skyld eller snyde nogen – HVIS man forstår dem i situationen. Og det er min fornemmeste opgave som forfatter at få læseren til at forstå mine karakterers valg. I dag sørger jeg for – takket være min Flamingo-redaktør – også at have fokus på at gøre mine karakterer mere sympatiske, end jeg tidligere har haft for vane. :-D
Når jeg starter på at plotte en bog, danner jeg mig et indre billede og indtryk af, hvordan mine forskellige karakterer er. Nogle gange skriver jeg nogle stikord ned omkring det, men oftest føler jeg dem bare, så meget jeg kan, så deres personlighed står skarpt for mig, når jeg skriver dem.
9. Er der nogle af dine karakterer, der minder om dig eller har nogle af dine egenskaber eller kendetegn?
Der er lidt af mig selv i begge mine kvindelige hovedpersoner (Heidi fra Austin-serien og Sofie fra ”Den du er”), men de er langtfra mig 100 procent. Jeg giver nemlig gerne mine karakterer nogle træk, jeg beundrer hos andre. F.eks. Heidis sans for mode og Sofies badass’hed. Men Sofie minder om mig på den måde, at vi begge er glade for at være kunstneriske.
10. Er du selv glad for at tegne og male? Hvilken følelse giver det dig?
Jeg tegnede meget som barn og teenager og blev rigtig god til det, og senere begyndte jeg også at male akryl- og oliemalerier. Ligesom Sofie har jeg altid foretrukket kvinder som motiv. Simpelthen fordi jeg synes, kvindekroppen er så smuk.
Det er lang tid siden nu, at jeg har malet eller tegnet, men jeg husker, at det gav mig en enorm ro at være kreativ på den måde, og jeg elskede især finpudsningen og perfektioneringen, hvor hele motivet falder på plads.
11. Dine beskrivelser af kunstakademiet, dets fag og undervisning er virkelig levende og konkrete. Du må have lavet et kæmpestort research arbejde. Skriv gerne lidt om det.
Jeg researchede på den undervisning, der foregår på danske kunstakademier, så jeg kunne bruge det i stikord rundt omkring i ”Den du er”. Derudover så jeg utallige inspirationsvideoer på YouTube fra internationale kunstakademier for at få en fornemmelse af stemningen, lydene, duftene, de studerende etc. Det kan jeg virkelig anbefale – at google steder og miljøer, man ønsker at skrive sin historie i, og så bare suge til sig af de indtryk, man får.
12. Hvordan er din skriveproces? Plotter du meget, inden du går i gang? Eller får dine karakterer ligesom eget liv og styrer handlingen lidt?
Min debutroman skrev jeg uden at have et veldefineret plot og uden egentlig at holde styr på andet end at skrive vigtige idéer ned undervejs. Men siden da er jeg blevet mere struktureret. I dag laver jeg en helt overordnet plan over handlingen, delt op i scener, med meget klare retningslinjer for, hvad der skal ske i hver scene. Alligevel bevæger mine karakterer sig uden for rammerne, når først jeg kommer i gang, men det gør ikke noget. Det er skriveprocessens vidunderlige magi, der viser, hvad den rigtige vej er, når først man er i gang.
13. Hvordan er dine optimale skriveforhold? Stilhed/ musik? Favorittidspunkt at skrive på? Særlige skrivesnacks? Du har også lavet en særlig playliste til Den du er bogen? Kan du nævne nogle af numrene her? samt hvordan man finder din playliste.
Optimale skriveforhold for mig er at have flere dage i træk til kun at skrive og intet andet. Det skal helst foregå på mit kontor, gerne med en varm kat på skødet, og jeg kan skrive både i stilhed og med musik, men helst ikke med alt for mange praktiske forstyrrelser. Hvis jeg skal skrive særligt passionerede scener og scener, hvor der festes, kan jeg godt lide at høre musik samtidig. Jeg kan bedst lide at skrive om aftenen, hvor der er faldet ro på verden udenfor. Jeg har ingen særlige skrivesnacks – bare vand eller te. Jeg er dog på ingen måde typen, der glemmer at spise undervejs. Madpauser skal der til – og så skriver jeg bagefter.
Da jeg skrev ”Den du er”, hørte jeg rigtig meget Medina, Lewis Capaldi og James Arthur. Deres meget dramatiske sange passer nemlig virkelig godt ind i den følelsesmæssige tumult, som Sofie går igennem i bogen. Især Lewis Capaldis nummer ”Someone You Loved” hørte jeg så mange gange, at jeg er sikker på, at Lewis kunne købe en ny bil for de royalties, jeg genererede til ham. :-)
Jeg endte med at lave en playliste til bogen med alle de sange, både melankolske og opløftende, som jeg syntes passede til bogen. Man kan finde playlisten til ”Den du er” på både Spotify og YouTube.
Spotify
https://open.spotify.com/
YouTube
https://www.youtube.com/
14. Hvad giver det dig rent personligt at skrive og skabe dine egne karakterer mm?
Jeg er en sucker for kærlighedshistorier, og der har altid kørt selvopfundne kærlighedsdramaer rundt i mit hoved – herlige flirts, store konflikter, tårevædede scener, smukke eller dramatiske replikker og så videre. Og for mig er det meget givende og forløsende at kunne skrive alt det drama ned og sætte orden på det og få det til at blive til en historie, der giver mening.
15. Hvordan blev du inspireret til at skrive Den du er, og kan du sige noget om forsiden?
Det gjorde jeg af min tid på gymnasiet. Forskellige begivenheder, der fandt sted dengang, og mennesker, jeg mødte. ”Den du er” foregår dog i et miljø på universitetsniveau, så karaktererne er ældre end min oprindelige inspiration. Derfor har jeg også været nødt til at omskrive rigtig meget i forhold til min første version af historien.
Hvad angår forsiden til ”Den du er”, så var der jo ingen tvivl om, at Sofies lyserøde hår skulle vises frem, og at man skulle få indtrykket af en kæk og badass kvinde. Kunst og stjernetegn fylder også meget i bogen, så det var oplagt, at hele coveret skulle have et kunstnerisk præg med en snert af det astrologiske. Det er den dygtige grafiker Emma Graves, der har lavet forsiden, og vi endte faktisk med at bruge hendes første udkast til forsiden med ganske få modifikationer.
16. Er der nogle særlige temaer, som du godt kan lide at have fokus på?
Jeg har fundet ud af, at jeg godt kan lide gennem mine historier at vise, at der altid er flere sider af samme sag, og at selvom noget ser utroligt indlysende ud, så kan man ikke altid være sikker på, at det er sådan, det forholder sig. Så jeg ”snyder” gerne mine læsere til at tro ting om nogle af mine karakterer – ting, som senere viser sig ikke at passe, eller som er en modifikation af sandheden. Det resulterer ofte i, at mine læsere har meget stærke reaktioner på mine karakterer – både positive og negative, og det synes jeg er fedt.
17. Hvordan holder du styr på alt i dine bøger? Med post- its? Kladehæfter?
I dag er jeg blevet mere struktureret, når jeg skriver bøger, og jeg skriver hele handlingsforløbet ned på forhånd, opdelt i scener. Men alle de små detaljer – i hvilket afsnit han eller hun sagde hvad til hvem og på hvilken måde – dem kan jeg huske. Også selvom mine manusser ofte sniger sig op på 350-400 sider i Word. Så jeg bruger ikke post-its eller lignende til at huske de små detaljer. De er i mit hoved. :-)
18. Hvad er det bedste ved at skrive romancebøger?
Det bedste er at få lov til at finde på spændende nye måder, folk kan møde hinanden på, og at fordybe mig i søde flirts – lige dér, hvor alting er nyt og usikkert mellem to mennesker, og de forsøger at imponere hinanden. Og så gennem mine karakterer at mærke den spirende forelskelse, de dybe følelser og kærligheden, der opstår. Men at opleve læsernes reaktioner på de forhold, jeg har skabt – det er det allerbedste.
19. Hvilke genrer og bøger var dine favoritter, da du var barn/ teenager?
Som barn elskede jeg at læse tegneserier, især slugte jeg alle historierne om Gammelpot. Men jeg begyndte ret hurtigt at læse ungdomsromaner, især hvis de handlede om forelskelse. Faktisk tror jeg, at jeg gik meget mere op i at læse kærlighedshistorier dengang, end jeg gør nu.
20. Hvilke genrer og bøger er dine favoritter nu? Nævn gerne mindst 5. Skriv gerne meget kort hvorfor du kan lide dem
Jeg har en bred smag inden for litteratur, så der er mange hylder at vælge fra. Men romancegenren vil altid være nummer 1 for mig, og Colleen Hoover er min yndlingsromanceforfatter. Især hendes bog ”Det ender med os” er noget særligt for mig, fordi den tager læseren igennem hele følelsesregistret og får én til at føle på bestemte måder for bestemte karakterer for så at vende det hele om, og den slags kan jeg ikke stå for.
Det er ikke meget fantasy, jeg har læst, men Twilight-serien vil altid have en meget stor plads i mit hjerte. Jeg faldt bare pladask for det univers og har ikke oplevet noget lignende siden.
Derudover er jeg meget glad for at læse ungdomsbøger – særligt realistiske ungdomsbøger, der behandler nutidige temaer. Især bøger af Sarah Engell, Ditte Wiese, Sanne Munk Jensen, Lise Villadsen og Julie Clausen.
Og så er jeg også utroligt glad for skildringer af hverdagens Danmark i forskellige miljøer, så længe der er en interessant vinkel, f.eks. Thomas Korsgaards trilogi om Tue. Den var jeg fuldstændigt opslugt af, og hans egen indtaling af bøgerne er en fantastisk oplevelse at lytte sig igennem.
Og helt ude af en tangent er jeg storfan af de historiske romaner ”Jordens Søjler” og ”Uendelige verden” af Ken Follett, selvom middelalderen og kirker virkelig ikke interesserer mig. Men bøgerne har meget stærke kærlighedsfortællinger, og så er jeg jo helt solgt.
21. Hvad er dine bedste råd / skrivetips til forfatterspirer?
Når man går i gang med at skrive, finder man ud af, om man er en plotter eller en pantser – dvs. om man bedst kan skrive ud fra et færdigt plot, eller om man bedst kan skrive uden plot (man siger, at man skriver ”by the seat of one’s pants”).
Hvis du gerne vil have et plot at forholde dig til (det anbefaler jeg, for det giver struktur på hele din historie), så find en plotmodel (f.eks. Save the cat), og opbyg din historie efter den. Prøv at nedskrive handlingen i din bog så detaljeret, du kan, i en kapitel- eller sceneoversigt. Det er sværere at gå i stå med sin skrivning eller miste overblikket, hvis man kan slå op i sin oversigt og se, hvad man har planlagt at skrive efter den scene, man er i gang med, og man kommer sjældnere til at tage afstikkere i handlingen, som man er nødt til at slette senere.
Hvis du alligevel sidder fast i din skrivning, så fokuser på at skrive de scener, du brænder for. Hvis du er i gang med en scene, der bare ikke vil fremad, eller som du ikke kan mærke, så er det enten, fordi den helt overordnet ikke fungerer, eller fordi dit humør er til at skrive en anden scene. Så tænk over, hvilken del af historien der trækker mest i dig – hvad brænder du for at beskrive? Og så skriv den scene – og kom tilbage til det andet senere.
22. Hvad giver dig glæde i hverdagen? Har du nogle særlige hobbies? Kan du bedst lide skov eller strand?
At være sammen med min mand og vores to katte giver mig den største glæde i hverdagen. Derudover elsker jeg at starte dagen med en langsom og hyggelig morgenmad efterfulgt en lang gåtur. Jeg foretrækker helt klart skov over strand. Jeg er ikke så meget til sand mellem tæerne, men jeg elsker dyrenes puslen og duftene i skoven og den ro, man finder mellem træerne.
Og så elsker jeg at se standup. Det er en stående joke (pun intended) herhjemme, at jeg aldrig griner, når jeg ser standup, selvom jeg ser utroligt meget af det, men det er, fordi jeg har en virkelig underlig humor. Men det, jeg elsker ved standup, er, hvor intelligent det ofte er skrevet. Og jeg elsker at bruge jokes og ironi i mine bøger, så at se standup for mig er en god måde at træne humormusklen på, så jeg kan holde humoren i mine egne værker spændende og aktuel.
23. Funfacts om dig selv eller er der noget, som du selv vil tilføje
Jeg har en stor forkærlighed for drejeskivetelefoner. Jeg elsker, hvordan de ser ud, og den lyd, de laver, når man drejer på skiven, og når man lægger røret på. Jeg har en rød og en blå, som står og pynter på en af mine bogreoler (sammen med en fantastisk gammel Monarch-skrivemaskine, jeg har fået af min mand), og jeg går og drømmer om en dag at udvide samlingen med en smuk pink drejeskivetelefon.
Tusind tusind tak fordi du ville være med til interviewet. Det har været så spændende, berigende og lærerigt at læse dine svar.
Tusind tak for lån af fotos.
Læs gerne min anmeldelse af Den du er og se min reel med bogen samt mit indslag om den fantastiske romance brunch på Bows and Balloons
Følg gerne Henriette Vesterbak på instagram og tiktok samt tjekke hendes hjemmeside: www.henriettevesterbak.dk
Skrevet af Youlooklikeabook
Virkelig spændende interview du fik laver der :) Sad og læste med mens jeg nød en lækker drink i mit
SvarSletVordingborg køkken vil der kommer flere interviews senere?
Ja. Jeg laver hele tiden interviews. Der er ca 38 interviews på min hjemmeside
SvarSlet