Inden det blå lys falmer af Simon Zander
Wauw! Jeg trak næsten ikke vejret, mens jeg læste denne bog. Sikke en nervepirrende og rørende dystopisk fantasyroman med de vildeste og mest uforudsete plottwists, der blæser dig helt bagover og efterlader dig med åben mund og polypper. Det er en ægte page-turner, som er umulig at lægge fra sig, da den er spækket med cliffhangers, så man ikke har andet valg end at læse videre, fordi man simpelthen må vide, hvad der sker og det kan på ingen måde vente. Jo længere man kommer ind i bogen, desto mere stiger spændingen, idet deadlinen nærmer sig og tiden rinder mere og mere ud for søde Noel, for når man får blåkraften, så har man kun et år tilbage at leve i. Så man sidder, som læser neglebidende på kanten af stolen af bare spænding og bekymring for stakkels Noel og krydser både fingre og tæer for, at der kan ske et eller andet form for mirakel, der kan redde ham. Vi kommer helt tæt på alle Noels følelser og tanker gennem hele det nervepirrende forløb. Der er både næsten ubærlige hjerteskærende øjeblikke, fantastiske øjeblikke fyldt med sejr samt vidunderlige romantiske øjeblikke, som fylder en med hjertevarme. Noel får et helt nyt liv, som overgår hans vildeste fantasi med de sejeste magiske evner og intens kamp mod de klamme, dødsensfarlige kravl, men der er også sammensværgelser, makabre mord, smerte, savn og knuste hjerter. Noel vokser gradvist mere og mere med sin nye opgave. Han formår at finde sit indre mod og viljestyrke og blive en betydningsfuld person, der gør en forskel for verdens sidste by. Det havde han aldrig troet, at han skulle kunne. Men Noel må også tage mange hårde og skelsættende valg, som kommer med en høj pris. Denne bog rammer en lige i hjertet , får en igennem hele følelsesregistret og vækker meget stærke og store følelser i en samt giver masser af stof til eftertanke og samtale. Hvad ville man selv gøre, hvis man vidste, at man kun havde et år tilbage at leve i. Eller hvad ville man selv gøre, hvis man havde den sejeste evne, så man kunne forbedre og redde verden? Jeg ville vælge, at gøre, som Brandon anbefaler: "Nyd nu den tid, der er tilbage med de mennesker, du har omkring dig" . Dette, synes jeg, er nogle meget kloge ord og også en af bogens budskaber. Det gælder om at nyde den tid vi har og ikke tage den for givet. Fylde vores liv med det vi kan lide og dyrke det / lade det fylde alt, hvad vi kan.
Forfatteren har formået at skabe sin helt egen dystopiske og barske verden, som beskrives så levende, at man kan se den helt tydeligt for sit indre blik. Jeg er meget imponeret over alle de særlige evner, som dem med blåkraften har fået. Forfatteren har virkelig en god fantasi.
Jeg er især vild med de romantiske øjeblikke, der hvor karaktererne virkelig connecter samt de vilde og intense actionsscener.
EKSEMPLER
Der er skræmmende og levende beskrivelser af jorden ødelæggelse: "Jorden flækkede og slog revner. Magma og kulstøv vældede op og ud over byer, lande og kontinentet. Kravl, uhyggelige monstre, kom krybende efter og fortærede næsten alt, der havde været så uheldigt at overleve. Mennesker forskansede sig i små samfund og kæmpede for at overleve..." (side 9)
Man kan tydeligt mærke og forstå de følelser, som Noel har. Han går igennem den mest skræmmende del af sit liv og den sidste del af sit liv. Han har en konstant deadline hængende over sig som en sort sky, der aldrig går væk, men bare kommer nærmere og nærmere: "Tanken om døden presser sig ned over mig sammen med frygten for intetheden, tomrummet og uvisheden. Jeg føler mig mere alene end nogensinde, og det hele er mere end jeg kan holde til" (side 227)
Der er vidunderlige romantiske øjeblikke med hede blikke, hjertevarme og gnistrende kemi: "Af vane lægger jeg armene om halsen på ham, og han giver mig et dybt kys...London trækker sine pudebløde læber væk...Han tager t-shirten helt af. Jeg står bare og kigger, mens den smyger sig op ad hans granitkrop. "Du glor" griner han og smider den svedige t-shirt i hovedet på mig. Jeg vrister mit blik væk fra hans overkrop og finder de blå øjne. "Og hvad så? Det må jeg sgu da gerne"... Han er to år ældre end mig, og jeg føler mig tryg, når han er i nærheden. Mit liv har fået mere mening på en måde, selvom meningsløsheden stadig hænger over Azrone som en skygge" (side 21-22)
samt: " Hans blide, knitrende varme og helt igennem ubeskrivelige kys giver mig en ny energi...Jeg overgiver mig fuldstændig til kysset, der er fuld af længsel og hede følelser" (side 227)
Jeg er helt vild med beskrivelsen af, da Noel får blåkraften og hvordan den påvirker og ændrer hans krop. Det er virkelig flot, detaljeret og meget levende beskrevet, så man nærmest kan se det for sit indre blik som en film: "Chokket har nær sendt mig tilbage til bevidstløshed. Mine arme lyser. Et næsten komisk gisp kommer over mine læber, og jeg tager en dyb indånding, før jeg kigger igen. De er der stadig, mine lysende arme. Underarmene ligner en tro kopi af, hvad jeg har set på hologrammet så mange gange før...Min hud hæver og sænker sig, og alle blodårene i underarmene har udvidet sig til store, hule skakter, hvor tykflydende orme af lysende blåt blod vælter frem og tilbage, ud og ind mellem hinanden...." (side 31)
"Nyd nu den tid, der er tilbage med de mennesker, du har omkring dig" . Dette er Brandons kloge ord og helt klart også en af budskaberne i denne bog
"Det liv vi lever er en dans med de yderste følelser" citat fra Brandon
Jeg er helt vild med den flotte forside lavet af Simon Zander selv. Den passer perfekt til bogens indhold med den grå og blå zone (Bogen er grå og blå)
Jeg kan også varmt anbefale lydbogen, som er indlæst af Christian Engell. Den er virkelig god.
Jeg ser meget frem til at læse videre i serien.
Jeg giver 5 meget store stjerner/ 6
Bogen er et købt eksemplar.
Skrevet af Youlooklikeabook
SPOILERALERT!!!Læs ikke videre medmindre du vil spoiles.
Årsagen til den manglende stjerne er, at synes at de dybe og hjertevarme scener mellem karaktererne, de scener hvor man virkelig lærer karaktererne at kende, hvor de connecter godt kunne have været lidt længere Så man også følte, at man lærte dem lidt bedre at kende.
Jeg var vild med alle karaktererne og de havde hver deres tydelige karakteristik, men jeg synes godt, at de kunne have haft lidt mere plads i bogen også deres indbyrdes relationer.
Jeg synes, at Noel er en anelse for kold og hård overfor London. Det var lidt hårdt at læse og jeg kunne ikke helt forstå Noel, fordi han elsker jo London. (fx kapitel 8-9)
Men jeg vil rose forfatteren meget for hele sit koncept, en hel unik historie og et meget nervepirrende og medrivende plot samt meget flot ,levende og detaljeret worldbuilding.
Favoritscene: den hyggelige samtale med Bordeaux og Noel (kapitel 21)
Kapitel 23 er også mit favorit, fordi det er så rørende, Gensynet med sin familie og London (men Noel er igen lidt for kølig overfor London efter min smag . Jeg har lidt svært ved at forstå, at han opfører sig så da, da han jo netop har begrænset tid og bør få det bedste ud af tiden (sådan ville jeg tænke selv)
Jeg er helt vild med kapitel 26 og de 27 . Det er de sejeste kapitler: Brandon kommer op til Noels værelse og taler med ham og er rigtig sød og trøster ham. Men da Brandon rører ved Noels bare hud, så sker der pludselig noget....(Noels evne)
Kapitel 29 er også en af mine favoritkapitler, fordi det er så rørende, dybt og hjertevarmt. Aberdeen (monsterkvinden) og Noel forstår virkelig hinandens smerte og kan relatere til hinanden.
Jeg er også helt vild med kapitel 31. Det er så romantisk.
Jeg er helt vild med kapitel 39, hvor der sker et helt fantastisk og intenst kys.
Kommentarer
Send en kommentar