Varm på dig af Melanie Harlow

Varm på dig af Melanie Harlow  " Make me yours" på engelsk.  359 sider.  Udgivet 2022.

*Anmeldereksemplar fra Flamingo Books

Åh! Sikke en vidunderlig, hjertevarm, rørende og fantastisk romance. En ægte slowburn pageturner om second chance love, som var umulig at lægge fra sig.  

Det var så nervepirrende at se, om Cheyenne endelig kunne få sin storebrors ven Cole til at lægge mærke til hende, se hende som noget andet en Griffins lillesøster, som en tiltrækkende kvinde. Cole er en rigtig sød enkemand og enlig far. Hans største prioritet er og har altid været hans skønne datter Mariah og han har i årevis slet ikke tilladt sig selv at tænke i romantiske baner. Men ganske gradvist bgynder der at komme amoriner i luften, som ikke kan benægtes...

Jeg er helt vild med den gradvise udvikling af Cheyennes og Coles forhold fra at være et platonisk venskab, som de har haft siden barndommen, til at blive en dampende hed romance, som fik kinderne til at rødme og smilet til at brede sig op til over begge ører. Der var masser af ping pong spil, levende, dyb, rørende og flirtende dialog og helt vidunderlige og også humoristiske øjeblikke. Det var en meget medrivende og fortryllende rejse, hvor karaktererne kom helt ind i mit hjerte. Jeg kom igennem hele følelsesregistret. Jeg blev oprørt, fik mit hjerte knust, grinte og fik glædestårer i øjnene. 

Melanie Harlow er en fantastisk forfatter, som formår at skrive så flydende, levende og medrivende, at man glemmer, at det er en bog man læser.  Hun har skabt et helt vidunderligt, stemningsfyldt og hjertevarmt lille bysamfund, fyldt med skønne karakterer, som emmer af personlighed. Jeg er vild med det stærke venskab mellem de 4 mænd, som selvom de er meget forskellige, virkelig er der for hinanden gennem tykt og tyndt og ikke står tilbage for at fortælle hinanden nogle sandheder, hvis det er nødvendig. 

Denne bog har hele pakken på alle niveauer. Det er ikke kun en medrivende og helt vidunderlig romance, men har også fokus på second-chance love. Hvordan man lærer at tro på kærligheden igen. Tillader sig selv at blive elsket og elske igen. At lære at åbne sig og vie sine mest sårbare sider, dele sig selv fuldstændig og være ærlig og åben. Om at give slip på smerten, sorgen og angsten. Tillade sig selv at føle sig lykkelig igen. Ikke leve i fortiden. Det er så smukt, medrivende, levende og hjerteskærende beskrevet den enorme udvikling, som Cole går igennem.  Karaktererne kom virkelig ind under huden på mig og ind i mit hjerte især Cheyenne, Cole, hans skønne datter og søde Charlie Frankel. Blair var også helt fantastisk. De hjertevarme relationer, der er mellem karaktererne er så rørende  Man har lyst til at bo i Bellamy Creek og være venner med karaktererne. Denne bog emmer af hjertevarme og romantik på den bedste måde. Melanie Harlow er helt sikkert en af mine absolut romanceforfattere. Hun rammer min smag fuldstændig. Hendes bøger har sjæl. 

Denne bog havde ikke lige så meget humor som bog 1. Den var mere dyb og hjerteskærende. Men den var fantastisk og jeg har lyst til at genlæse begge bøger i serien igen mange gange. 


EKSEMPLER: 

Forfatteren formår virkelig at gengive karakterernes følelser, så man ved præcis, hvordan de har det:"Jeg vendte mig om mod ham igen og ønskede, jeg ikke behøvede at gå hjem, men bare kunne ligge under et tæppe sammen med ham...Mit blik gled hen over hans skuldre og bryst, og jeg forestillede mig, hvordan det ville være at hvile mit hoved mod ham, begrave ansigtet ind mod hans hals..."(side 56)

Samt : "Men især hans øjne havde altid fået mig til at smelte sammen i en pøl af tag mig med det samme. De var bare så blå. Så klare og strålende, som om de kunne se lige ind i ens sjæl...Jeg stirrede på ham, som man ville stirre på en dobbelt regnbue..." (side 49)

Forfatteren har lavet et supergodt karakterarbejde. Man kan virkelig mærke karakterernes følelser: "Helt sikkert. Vi ses om lidt." "Vi ses om lidt". Jeg hoppede ned fra verandaen og knasede igennem de få centimeter sne, der havde lagt sig i indkørslen i dag, selvom jeg faktisk mest havde lyst til at slå vejrmøller hele vejen hjem. Danse hele vejen. Tage kæmpestore armfulde sne op og smide det op over hovedet som glitter. Cole og jeg skulle ud at spise middag! Alene! sammen!. Og det var ham, der havde inviteret" (side 63)

Dette er det vigtigste budskab i bogen, som vi alle bør huske på: "When you have something precious in your hands, you need to hold  on tight" / Men når man holder noget værdifuldt i hænderne, så skal man holde godt fast" (side 105)

Beskrivelse af hvordan det fungerer i den skønne lille Bellamy Creek er så underholdende: " Hvis jeg så meget som sludrede med en kvinde i delien omkring frokosttid, ville der cirkulerer et rygte omkring klokken 17.00 samme dag, om jeg var klar til at fri til hende. Bellamy Creek var et skønt sted, fyld med gammeldags traditioner og godhjertede mennesker, men det eneste, netop de mennesker elskede mere end at hjælpe deres naboer, var at sprede rygter om dem" (side 64)

Jeg er helt vild med dialogen og karakterernes måde at formulere sig på i bogen: "Du så ikke, hvad jeg kunne se til Thanksgiving. Da han så dig komme ned ad trappen, lyste han op, som om han havde ildfluer under huden. Jeg har aldrig set noget lignende" (side 128)

Jeg er helt vild med de 4 voksne mænds tætte venskab. De er der virkelig for hinanden gennem tykt og tyndt og siger sandheder til hinanden, når der er brug for det. Det er så underholdende, rørende og humoristisk: " Moretti klappede mig på skulderen. "Hør nu. Du er simpelthen nødt til at komme ind i kampen igen, min ven. Al den her opsamlede frustration er ved at få din hjerne til at sande til. Vil du have et godt råd? "Nej". "Her får du et..."(side 125)

Denne bog har mine varmeste anbefalinger.

Jeg må benytte lejligheden til at rose Dorthe Klyvø for den superflotte oversættelse.

Jeg kan også varmt anbefale lydbogen. 

Jeg giver 6 ud af 6 stjerner.  


Skrevet af Youlooklikeabook

Bogen er et anmeldereksemplar fra Flamingo Books

&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&


SPOILERALERT! Læs ikke videre, medmindre du vil spoiles!!!

Cole er bare den sødeste far. Han elsker sin datter så meget. Han er beskyttende og varm og sætter hende over alt andet i hele hans liv. Han er så bange for at gøre noget forkert i forhold til sin datter og har fuldstændig undertrykt sine egne lyster ol. Så han er så bange for, at hun ikke vil have, at han dater Cheyenne. Jeg er også helt vild med Cheyennes tætte hjertevarme forhold til Mariah. Hun er der virkelig for hende. 

Jeg elsker søde hjertevarme Blair, som er den bedste veninde for Cheyenne og altid er der for hende. Hun er så positiv og glad, som en "ray of light in the darkness".

Jeg er også helt vild med Charlie Frankel.

Jeg elsker bæltescenen. Den er bare så underholdende, sjov og sexet

Jeg er helt vild med restaurantscenen: Supergod og levende dialog.  De er ude at spise på en italiensk restaurant.  De griner og hygger sig. Mange gode citater her. Cole synes,  at Cheyenne ser rigtig godt ud. Hun har flotte læber med læbestift på og flot tøj.  De forstår meget hinanden.  Begge deres mødre er irriterende. Og de vil begge gerne have deres eget hjem. 

Cheyennes og Coles mor er virkelige forfærdelige på den sjove måde

MIN FAVORITSCENE: OPVASKESCENEN (kapitel 7) De hygger så meget og griner og hat det sjovt.  Og siger,  at de bare forbliver venner.  Men midt i det hele kysser Cole Cheyenne og rører hendes bagdel mm. Hun føles så godt.  Men så kommer de til at smadre en af de antikke tallerkener og Darlene kommer ind / Cheyennes mor. Hun er sur over det med tallerkenen. 

Cole fortæller hvad han har lovet sin datter Mariah.  At hun er den vigtigste ol. Og Cheyenne forstår. Cole er ked af at han ikke kan tilbyde Cheyenne mere / noget.  Han synes at hun fortjener det bedste. Og han kan ikke give det til hende. 

En af de mest velskrevede sexscener på en god måde.  romantisk og følelsesfuld næsten poetisk  citat her. måde ( ikke for kød agtigt) .

MIN FAVORITSCENE VÆRKSTEDSSCENEN  ( lige inden kap 19). 

FAVORITSCENE.   Mariah er helt fantastisk.  Så underholdende og sjov.  

Hun siger: " du skal sikre dig, at du elsker hende på den rigtige måde " . Cole er helt overrasket over  Mariahs positive reaktion.  (kapitel 19)

Amore vincit omnia... love conquers all. ( side 285) 

 



 










 




Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Interview med Mikkel Hansen

Interview med Heidi Keller

Ronni Romario af Laura Helena Piementel da Silva