The Unhoneymooners af Christina Lauren

 



 The Unhoneymooners af Christina Lauren. Udgivet 2019.  400 sider


Sikke en hylende morsom og meget underholdende romance fyldt med en perlerække af både tåkrummende, pinlige, total crazy og vidunderlige situationer. Det er en New York Times bestseller og en ægte feel-good pageturner romance, som med garanti får smilet frem på læberne og er meget latterfremkaldende. Allerede i løbet af de første sider var jeg suget ind i bogen og så handlingen udspille sig helt tydeligt for mit indre blik som en film, fordi både karakterer og omgivelserne er så levende og farverigt beskrevet. Dialogen, vittighederne og ping pong spillet mellem Ethan og Olive er så skønt. 

Resumé: Olives tvillingesøster Ami er lige blevet gift med Dane, men desværre sker der det uheldige, at alle bryllupsgæsterne bliver ramt af maveforgiftning, undtagen Olive og Danes storebror Ethan. Så Ami og Dane kan derfor ikke tage på deres fantastiske bryllupsrejse til Maui. Bryllupsrejsen kan ikke byttes. Så Olive og Ethan må tage på bryllupsrejsen i deres sted. Olive tænker, at bryllupssuiten er så stor og at der er så mange aktiviteter, at de sagtens kan undgå hinanden på opholdet. Men man kan roligt sige, at de møder en hel del udfordringer, som i den grad forpurrer den oprindelige kølige "afstandsplan". Men de har også en helt vidunderlig og meget begivenhedsrig "bryllupsrejse", som i den grad vækker lysten til straks at rejse til Maui og nyder alle de beskrevne oplevelser og aktiviteter.

Jeg er helt vild med forfatterens skrivestil og humor samt hvordan handlingen folder sig ud. Jeg sad på kanten af stolen af bare bekymring og spænding for, hvornår deres sande identitet ville blive afsløret og om de kunne holde spillet oppe. Det var så nervepirrende, underholdende og medrivende at følge Ethans og Olives ganske gradvist gå fra at være enemies to lovers. Mærke temperaturen stige samt tiltrækningen og antallet af amoriner i luften øge mere og mere, så de til sidst ikke kan holde sig tilbage længere. De plejer jo at hade hinanden intenst og har gjort det i årevis Gør de ikke? Eller hvad skete der i virkeligheden? Jeg er vild med Olives indre monolog og modsatrettede følelser for Ethan. Forfatterne formår virkelig at holde sine læsere fanget igennem hele bogen og jeg kunne slet ikke lægge bogen fra mig. Det var nogle vilde plottwists og afsløringer samt nogle rørende og øjeblikke, som jeg slet ikke havde set komme. Jeg kunne virkelig mærke karakterernes følelser på godt og ondt og blev rørt af deres baggrundshistorier samt de situationer og konflikter, som de kom igennem. Det var meget medrivende.  

Dette er ikke kun en underholdende rom com, men også en bog, som har fokus på flere relevante og vigtige temaer, som giver stof til eftertanke angående moral, utroskab, ærlighed, identitet og at være tro mod den man er og det man står for. En bog om at tage svære beslutninger, fordi det er det rigtige på trods af konsekvenserne. Om tætte forhold, tillid, svigt og knuste hjerter.  En bog om, hvor vigtigt det er, at vi kommunikerer rigtig med hinanden for at undgå misforståelser.

Christina Lauren er helt klart en af mine nye favoritforfattere og jeg har allerede bestilt flere bøger af dem.

Det er fake-dating, enemies to lovers tropen, forced proximity og one bed. 

Denne bog ville være den perfekte film. Har du læst den?


EKSEMPLER:

 Åh! Jeg elsker, at de begge er vilde med bøger og endda fantasybøger :"I knew he was a book lover, but to be the same kind of book lover I am? It makes my insides melt "   

Der er meget nervepirrende øjeblikke, hvor de to fake honeymooners møder en hel del udfordringer og vanskeligheder :"He pauses and everything goes tight between us in anticipation of what comes next. I have the sense of being on the back of a motorcycle, staring over a lip of the canyon, not knowing if he is going to to rev the throttle and send us over the edge. He does.. (side 114)

Der er romantiske øjeblikke:

"...then he pulls me down with a surprisingly careful hand. I don't even resist...My heart vaults into my throat as we move together; a few short, exploratory kisses followed by the unbinding relief of something deeper, with tiny sounds of surprise and hunger coming from both of us..the best kiss of my life" (kapitel 10 side 219-220)

Massagescenen er min favorit: "Behind my closed lids, my eyes roll back in pleasure. Who knew a butt massage could be so awesome? It's so good, in fact, that I forget to be self-consciuos, and instead let out a near-moan. "Who knew you were so good at this?" Ethan's laugh is a deep, rumbling sound that sends vibrations through me" (side 193 massage scenen er min favorit)

Bogen indeholder den skønneste humor og ping pong spil: "Ohmygood...Oh Olivia. I just had my hands all over you, and you're so relaxed you an barely speak" (side 195)

"You know, for someone who hates me, you sure moaned a lot when I touched you", he says. "Shut up". He grins over at me and then back at the road..."  (side 206)

"I'm honestly having one of the best days I can remember. Real life can wait" (side 206)


Jeg kan også varmt anbefale lydbogen indlæst af Cynthia Farrell.

Denne bog ville være perfekt som film

Jeg giver 5 store stjerner/ 6  

Skrevet af Youlooklikeabook

Læst færdig den 29.juli


Christina og Lauren er to forfattere/ skrivepartnere og har skrevet denne bog



SPOILERALERT!  Læs ikke videre medmindre du vil spoiles!!

Årsagen til den manglende stjerne er, at jeg synes, at selve forholdet og kærligheden mellem Ethan og Olie godt kunne have fyldt lidt mere i bogen. Jeg er helt vild med , hvordan de gradvist går fra at være fjender til at blive elskere. Men så er delen, hvor de er elskere ikke særlig lang og ikke helt så uddybende, som jeg havde håbet på.  Der bygges ellers virkelig op til noget stort, men så bliver det lidt kort og "behind closed doors" . Det ville også have være dejligt, hvis man fik Ethans fortællersynsvinkel i løbet af bogen og ikke kun i det allersidste kapitel. Ellers var bogen helt perfekt og total underholdende, sjov, romantisk, nervepirrende mm. Jeg er stort fan af forfatternes skrivestil og humor.  Men det er helt klart en bog jeg har lyst til at læse igen.

Jeg er helt vild med slutningen. Den er så romantisk

Ethan er fortælleren i det sidste kapitel/Epilogen. Epilogen er så romantisk. 

Kapitel 19 med afsløringen og besøg af kvinderne var helt fantastisk skrevet. Så nervepirrende og underholdende. Ami er så genial og modig, at hun turde gøre det.

Kapitel 16, en af de hårdeste scener, hvor Olive får bekræftet hvor forfærdelig X er. Men Ethan ikke tror på hende. Mit hjerte blev helt knust.

Favorit citat, som Ethan siger:"He doesn´t break eye contact. Not even for a breath. "It's so exhausting pretending to hate you". ..."So you don´t hate me?" "Nope." He shakes his head dramatically. "Never did". "Never? You sure seemed to" (side 219)

Favoritkapitel  11; "He takes my mouth slowly, and then with more vigor until his deep groan vibrates all the way to the marrow of my bones...His kiss makes me come undone...I fall so quickly into wild hunger because he's right there with me, nearly frantic." (side 238)

Ethan er vild med fantasybøger ligesom Olive. De er begge bogelskere.

Kapitel 8. En af mine favoritscener: Da de kommer op skal de have deres dykkerdragte af  på et toilet på størrelse med et lille klædeskab og de glider og kommer til at ligge ovenpå hinanden uden tøj på. 

Olive made of honour kjole revner

Hun har siddet fast i en bamseautomat, da hun var barn

Der er 75 punkter på Olives made of honor to do liste som hendes søster Amy har lavet.  Amy er perfektionist.  

Favoritscene: "He takes my mouth slowly, and then with more vigor until his deep groan vibrates all the way to the marrow of my bones...His kiss makes me come undone...I fall so quickly into wild hunger because he's right there with me, nearly frantic." (side 238)

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Interview med Mikkel Hansen

Interview med Heidi Keller

Ronni Romario af Laura Helena Piementel da Silva