Blodbadet i Baria af Lars Bøgeholt Pedersen Og Jacob Oliver Krarup


Blodbadet i Baria af Lars Bøgeholt Pedersen og Jacob Oliver Krarup, Forlaget Pronto. 2021.  234 sider. 


En nervepirrende, actionmættet, intens og dramatisk fantasyroman, der foregår foregår i et spændende middelalderlig univers fyldt med mistænksomme alliancer og agendaer. Bogen er meget letlæst og har korte kapitler, så man flyver lige igennem den. Både tempoet og spændingen er meget høj og man keder sig ikke i et sekund, fordi der sker noget hele tiden på den ene eller anden måde. Der er hemmelige gange, blodige angreb, kampe, dødstrusler og mord samt en meget vigtig, magtfuld og helt unik bog. Fjenderne lurer om ethvert hjørne og det er ikke til at sige, hvem der er de gode og hvem der de onde samt hvem der samarbejder med hvem. Det gælder om at holde tungen lige i munden.

Hovedpersonen drengen Atos, der lever et barskt liv på gaden, fordi han har mistet sine forældre i en ulykke, finder en dag en ganske særlig bog, som forandrer hans liv for altid. Han kommer ud på sit livs farefulde og hæsblæsende eventyr, hvor en helt ny verden af magi, mystik, magtkampe og magtspil åbner sig for ham. Store afsløringer dukker op til overfladen, som overgår hans vildeste fantasi. Atos liv ændres fuldstændig og pludselig bliver han selv en stor del af kampen mod det onde. Han lærer helt nye færdigheder og får tætte nye venner i form af Medea og Mathua.  Men hvem står bag blodbadet i Baria? Hvad er deres motiver? Og hvem samarbejder de med?  Atos historie er meget rørende. Han er en ægte fighter, som ganske tidligt i sit liv blev nødsaget til at klare sig selv. Man mærker hans smerte over det, som der er sket. Mens den megaseje ekskriger, munken Mathua er omgivet af masser af mystik og spænding, som man higer efter at vide mere om. Jeg ser meget frem til at lære karaktererne og universet bedre at kende i de næste bøger. 

Dette er begyndelsen på en nervepirrende fantasyserie, som kan læses allerede fra ca 9-10 om ægte venskab, sammenhold og kærlighed samt mysterier og magi. Om at holde sammen og kæmpe mod ondskaben og for retfærdigheden. Fattigdom kontra rigdom. Sult kontra overflod. Sorg og savn. Men der er også masser af hjertevarme og støtte. Karaktererne er der virkelighed for hinanden gennem tykt og tyndt.   

Bogen var på dansk fantasy longlisten i år. Den flotte forside/ bogomslag er lavet af dygtige Mette Breth. Bogen findes også som e-bog.


EKSEMPLER:

Allerede i de første linjer vækkes en nysgerrighed for karaktererne og deres spændende baggrundshistorie: " Mathua trak hætten på sin kutte over hovedet og trådte et skridt længere ind i skyggen, mens han kørte en finger hen over arret ved det højre øjenbryn. Et minde om hans fortid som kriger". (side 7)

Der er masser af spænding og mystik:"da han i det samme fornemmede et vindpust, som om en dør kortvarigt var blevet åbnet. Med ét var uroen tilbage...Da luften i det samme blev gennemtrængt af et wush. En pil borede sig ind i ryggen på Jorge, så han faldt forover...Men han kunne ikke se andet end mørke. Ingen sorte skygger. Ingen lyde..." (side 12-13)

Der er rørende øjeblikke, som går lige i hjertet på en: "Det passede Atos helt fint. Han havde ikke noget imod at blive opvartet med god mad og drikke. Selv med den trykkede stemning var det bedre end at være på flugt - og langt mageligere end livet på gaden" (side 140)

samt : " Atos tog fat om staven. Han tænkte på sine forældre. Han kunne mærke blodet pumpe. Hans vejrtrækning blev hurtigere. Han trak staven op over hovedet...Hudafskrabningerne blev til åbne sår og begyndte at bløde. Smerten var uudholdelig. Han så ildebranden for sig. Hørte sin mors skrig inde bag flammerne. Så svang han staven igen..." (side 108)

Der er hjertevarme øjeblikke mellem karaktererne: "Atos faldt hulkene sammen. I det samme kunne han Mærke Medea lægge en hånd på hans skulder. "Det skal nok gå", hviskede hun. Han vendte sig ind til hende...Medea tog om Atos' blodige hænder og tørrede dem rene, før hun viklede et klæde om dem....Han kunne stadig mærke blodet, der pumpede rundt i kroppen. Men også en dejlig varm følelse af ro og varme..."(side 110-11)


Jeg giver 4,5 stjerner ud af 6 stjerner.

Skrevet af Youlooklikeabook


SPPOILERALERT!!! Læs ikke videre, medmindre du vil spoiles

Årsagen til den manglende 1 1/2 stjerne er, at der mangler en del detaljer i handlingsforløbet. Bogen er lidt kort og tingene går lidt for hurtigt, så man ikke når at lære folk så godt at kende. Sceneskiftene går meget hurtigt. Jeg er ellers vild med handlingen, karaktererne og magien/ de overnaturlige elementer og jeg ser meget frem til at vide, hvor de fører hen. Jeg synes, det er godt, at der er højt tempo og spænding i bogen, men det ville være godt de enkelte scener bliver lidt længere i næste bog. 


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Interview med Mikkel Hansen

Interview med Heidi Keller

Ronni Romario af Laura Helena Piementel da Silva