Vild med dig af Melanie Harlow


Vild med dig af Melanie Harlow. Udgivet på Forlaget Flamingo 2022. 306 sider.

Wauw! Denne bog har alt, hvad jeg kunne ønske mig. Jeg elsker den. Det er en af mest vidunderlige, hjertevarme og saftige romancer, jeg har læst. Det er en ægte feel-good romance med hele pakken. Jeg blev suget ind i handlingen allerede i de første sider og havde ikke lyst til at slippe bogen overhoved. Jeg glemte alt omkring mig . Der var ikke et eneste kedeligt sekund i bogen. Jeg fløj igennem den og blev fyldt med hjertevarme, stort smil på læben, bankende hjerte og rødmende kinder. Karaktererne emmer af personlighed og er så dejlige, at man ville ønske, at de var ens egne venner. Karaktererne føltes så ægte og det gjorde byen, som de boede i også. Jeg elskede Bellamy Creek og vil gerne bo der. Blair laver den mest velsmagende mad, som jeg nærmest følte, at jeg kunne dufte (der er endda opskrifter med i bogen)  Det er ikke kun en helt fortryllende og vidunderlig kærlighedshistorie med masser af tiltrækning, begær, store følelser og ping pong spil, men også en fortælling om den dejligste lille by, hvor alle kender hinanden og intet er hemmeligt i særlig lang tid (de kender endda hinandens yndlingsretter) , hvor beboerne har tætte, stærke bånd, der rækker årtier tilbage i tiden. De deler en fælles historie, der er er fyldt med mindeværdige øjeblikke, sammenhold og faste traditioner. Den lille by Bellemy Creek emmer af hygge og varme og gav mig den dejligste "Gilmore girls vibe". Jeg havde lyst til at møde alle karaktererne og sidde på terrassen og drikke te og spise æbletærte med dem især gamle Mr Frankel og Mrs Appleby. Hold op! hvor er de bare vidunderlige, men også de lidt mere farverige og  "over the top" karakterer som fx Griffins mor. 

Jeg er helt vild med forfatterens skrivestil og måde at gengive og beskrive alt på. Der er ingen slinger i valsen eller dårlige sætninger. Dialogen er levende og dyb. Omgivelserne er gengivet så man kan se dem får sig og mærke den rette stemning og karaktererne føles ægte og sniger sig mere og mere ind under huden på en. Melanie Harlow har lavet et fremragende karakterarbejde også med bikaraktererne. Jeg skal helt sikkert læse flere af Melanie Harlows bøger. Dorthe Klyvø har lavet en helt fantastisk oversættelse. 

Jeg er vild med at der er flere fortællersynsvinkler i bogen,  så man kan komme helt tæt på begge hovedpersonerne og vide præcis hvad de tænker og føler.  Både Blair og Griffin er helt vidunderlige karakterer, som virker ægte og de kom i den grad ind under huden på mig og ind i mit hjerte. Deres personlighed, følelser og tanker var så velskrevet og levende, at jeg kom igennem hele følelsesregistret med dem. Knugen i brystet, latter og glædestårer, der løb ned ad kinderne på mig. Jeg mærkede Griffin fortidsar, indre kamp og store udfordringer. Han gik igennem en enorm udvikling, der var så velskrevet, at man kunne mærke den i sit eget hjerte. Jeg er vild med den måde, de gradvist åbner sig for hinanden og deler de mest rørende og hårde øjeblikke fra deres liv. Jeg kunne skrive så meget om karaktererne, fordi de kom virkelig til at betyde meget for mig og jeg var slet ikke parat til at slippe bogen, da den endte. Men jeg vil ikke spoile for meget af handlingen. 

RESUMÉ: Griffin bor i en meget lille by ved navn Bellamy Creek. Alle kender alle og derfor er næsten intet hemmeligt for nogen. Der sker ikke så meget nyt, men pludselig en dag, mens Griffin sidder og hygger afslappet med sine venner, forulykker en ung, smuk kvinde i en brudekjole. Hun er heldigvis ok, men pga dehydrering besvimer hun lige i Griffins arme. Hendes bil skal repareres og det tager lidt tid, før alle reservedelene kommer, så Blair overnatter hos Griffin imens. Dette bliver begyndelsen på et varmt venskab. Men tiltrækningen kan måske heller ikke ignoreres... 

EKSEMPLER:

Bogen er så rørende og romantisk:" Jeg ønskede at ligge lige her ved siden af hende, også selvom vi ikke gjorde andet end at sove sammen" ( side 154)

Det er så nervepirrende og rørende at følge Griffins indre kamp for ikke at lade Blair komme helt ind under huden på ham: " sig til hende, at du slet ikke ønsker det, sagde en stemme i mit hoved.  Sig til hende, at du har ændret mening,  at du ikke ønsker,  hun skal rejse " ( side 185)

Masser af stemning og lækkert bagværk, som er så velskrevet, at man næsten kan dufte det og som får ens mund til at løbe i vand: " Det var en perfekt dag. Jeg tilbragte morgenstunden i et solbelyst køkken,  mens jeg hørte musik og sludrede med Bisou på fransk og bagte et hold scones oh to portioner shortbread med citron og lavendel.  Bagværket var et hit endnu en gang , og en støt strøm af kunder vandrede ind gennem den åbne dør for at smage på lækkerierne...." ( side 158)

De mest hjertevarme og rørende øjeblikke, som får glædestårerne frem i ens øjne: " Mariah vendte sig rundt,  lagde armene om livet på mig og pressede kinden ind mod mine ribben. " Tusind tak, onkel Griffin " Jeg omfavnede hende.  " Det var så lidt". " Jeg elsker dig ", sagde hun og overraskede mig. Det havde hun aldrig før sagt til mig.  " Jeg elsker også dig ,min ven.  Jeg kunne ikke huske,  hvornår jeg  sidst  havde sagt det til nogen.  Eller hørt nogen sige det til mig. Jeg havde glemt,  hvor dybt de ord kunne begrave sig i en. På vejen hjem tænkte jeg på, at Cole var meget heldig  at have en datter " ( side 247) 

Der er intense, hotte, saftige scener,  som får ens kinder til at rødme: "vores læber mødtes,  brændende varme.  Han kyssede mig, som jeg altid havde drømt om at blive kysset.  Vildt og voldsomt, som et sultent dyr, der fortærer sit bytte".  ( side 110)


TEMAER & BUDSKABER:

Dette er en ægte feel-good romance med hele pakken. Den perfekte bog til ferien og til selvforkælelse.  Den har supergode budskaber, som vi alle kan trænge til at høre, så vi ikke går glip af livets fantastiske muligheder og kommer ud af vores skal og tager/griber en chance. En bog om, hvordan man åbner for et hjerte, der er blevet så knust, at man næsten har smidt nøglen væk? Samt hvordan man lærer at lægge fortidens ar og smerter bag sig og turde leve livet rigtigt igen? Sikke en intens følelsesmæssige rutsjebanetur. Dette er en bog, der overrasker en på den bedste måde. Hvor karakterernes personlighed og historie kommer ind under huden på en og giver en stof til eftertanke 

Jeg skal helt sikkert genlæse denne bog. 

Jeg vil også benytte lejligheden til at rose den supergode lydbog indlæst af dygtige Mikkel Hansen (som er blevet nomineret til en Mofibo award mindst 2 gange) og Sara Line Møller. De indlæser begge med meget stor indlevelse og i et behageligt tempo, så man helt glemmer alt omkring sig. 

Jeg er også helt vild med bogens forside. Den emmer af kærlighed, tiltrækning og varme. Der er et stærkt lys bag dem, som måske kunne symbolisere håbet, som man aldrig må slukke...

Jeg giver 6/6 stjerner

fordi denne bog havde alt, hvad jeg kunne ønske mig og jeg havde lyst til at bo i bogen og blive en del af deres vennekreds. En ægte feel-good pageturner. Jeg glæder mig meget til at læse videre i serien. Bog 2 er lige udkommet på Forlaget Flamingo.

Tusind tak for det flotte anmeldereksemplar fra Forlaget Flamingo 

Skrevet af cand. mag og bogblogger Youlooklikeabook


Originaltitlen på bogen er Drive me wild (2020). Den har 17,732 ratings på goodreads og 1609 anmeldelser. 

&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&

SPOILERALERTS!!!! Læs ikke videre medmindre du vil spoiles


Blair har en helt fantastisk personlighed:

" Hun var yndig og sjov og klog. Hun var kreativ og velorganiseret,  og hun var fast besluttet på at sætte fart i min forretning.  Hun bekymrede sig for mig. Hun kunne tale med alle, og hun lokkede kunder ind i min butik, som var hun en sirene, der lokkede sømænd.  Hun var uimodståelig  - og ikke kun for mig,  for alle" ( side 155)

Og for hende var jeg måske en del af det oprør, hun var i gang med. En del af hendes brud med sit gamle liv. ( side 155)


Blair er så sød, varm, naturlig  åben og snakkesalig.  Hun interesserer sig ægte for sine medmennesker og skaber en connection til dem. Hun er også meget opfindsom og fyldt med gode ideer.  Hun overrasker både Griffin og os læsere med sin vidunderlige personlighed på den bedste måde.  Hun beriger i den grad alles liv og gør en positiv forskel.  Griffin sad helt fast, før hun kom.

 "Det føltes rigtigt - lige nu"( side 156)

Jeg er helt vild med side 213, hvor det går op for Griffin, hvordan hans liv vil se ud i fremtiden; " for når jeg kiggede på stolen ved siden af min, var den tom. Jeg var alene " 

Jeg er vild med begyndelsen af kapitel 17, hvor Blair har lavet en særlig kage ( side 217)

"Det føltes som om jeg havde efterladt noget af mig selv" ( side 253)

Jeg er helt vild med Charlie Frankel. Han er den bedstefar som Blair altid har ønsket sig og aldrig har haft. Side 258 er fantastisk.  Charlie er bare den sødeste og mest givende.  Blair har et stort hjerte og alle kan mærke det . Hun hjælper folk .

Jeg er helt vild med Coles tætte venskab med Griffin, hans ærlighed og hans supergode og vigtige tale til ham. 

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Interview med Mikkel Hansen

Interview med Heidi Keller

Ronni Romario af Laura Helena Piementel da Silva