Det lille bageri på Strandpromenaden af Jenny Colgan



Det lille bageri på Strandpromenaden af Jenny Colgan, 408 sider, Forlaget Cicero.

Trænger du til en ferie til den mest vidunderlige, charmerende, hyggelige lille ø, hvor der er smukke, naturskønne omgivelser, det mest velduftende, velsmagende hjemmebagte brød hver morgen og hvor du kan komme helt ned i gear, mærke roen, trække den friske havluft helt ned lungerne, knytte tætte venskaber og være en del af et helt særligt samfund?  Så skal du tage til øen Mount Polberne (som faktisk findes i virkeligheden) . Bogens sidder emmer af stemning og sansemættende og billedskabende beskrivelser, som gør, at du nærmest kan dufte og smage det vidunderlige bagværk (opskrifterne står endda i bogens sidste sider) og se den skønne udsigt. En idyllisk, hyggelig, lille perle, langt væk fra den moderne verdens stress, jag og larm, hvor alle kender hinanden. Du indhylles i den ganske særlige atmosfære og har ikke lyst til at slippe den. Det føltes kort sagt, som om jeg var der, mens jeg læste og jeg har lyst til at blive der. Dette er den perfekte bog til ferien og den følelse, den giver dig, er stærkt vanedannende. Jeg har allerede bestilt næste bog i serien, for jeg må bare have mere.  

Det er en slow-paced, sød, hyggelig, stemningsfyldt, både hjerteskærende og hjertevarm romance, som kommer helt ind i dit hjerte. Jeg blev revet med af handlingen og karakterernes liv og skæbner og kom igennem hele følelsesregistret og havde glædestårer løbende ned ad kinderne flere gange. En bog, hvor du kan mærke karaktererne på godt og ondt.  

Vi følger den 32-årige Polly, som gennemgår sit livs værste krise. Hendes ægteskab er gået i stykker og hun er gået konkurs. Hun er nødsaget til at forlade sit hjem og starte helt forfra. Men den eneste bolig hun har råd til ligger på den lille ø Mount Polberne og den trænger i den grad til en kærlig hånd. Polly er dybt ulykkelig. Men ganske gradvist forandres hendes liv fuldstændig. Store drømme går i opfyldelse, hun bliver en del af et ganske særligt lille samfund, nære venskaber knyttes og kærligheden blomstrer på en måde, hun aldrig havde forventet. Det er som om det er en magisk ø, der forandrer folk.

Jeg kunne virkelig mærke Pollys smerte og følge hendes tanker, overvejelser og følelser. Det var hjerteskærende at læse, hvordan hun havde det i begyndelsen, da hun og hendes mand går hver til sit. Og vidunderligt at følge hendes udvikling og rejse mod et bedre liv. Et liv hvor hun for første gang følger sine egne drømme. Mærker efter hvad hun virkelig har lyst til og hvad der gør hende glad. Hun lærer at nyde alle øjeblikkene, leve i nuet. Trække vejret helt ned i maven.  Polly gennemgår den vildeste udvikling. For første gang i årevis mærker hun ordentlig efter helt ned i maven, hvad hun virkelig har lyst til. Hvad der virkelig gør hende glad. Det er et helt nyt liv for Polly.

Polly gennemgår den vildeste udvikling og som læsere er vi helt tæt på. Vi lærer af hende. Hun er både en motivation og en inspiration. Forfatteren har virkelig formået at skabe en karakter, som føles ægte. Som emmer af personlighed og helt specifikke kendetegn og sjove finurlige tanker, vaner og handlinger, som får en til både at føle dyb medfølelse og trække på smilebåndet. Jeg er naturligvis meget glad for, at Polly også er helt vild med bøger, og at de har en ganske særlig værdi og betydning for hende. Jeg kom til at holde af alle karaktererne og ønskede at jeg var en del af deres venskabsgruppe. Forfatteren har virkelig skabt et farverigt persongalleri med skønne karakterer med masser af personlighed, charme og karisma men også med rørende baggrundshistorier i bagagen, som rammer en lige i hjertet. Dialogen er i top og der er masser af ping pong spil mellem karaktererne samt humor, romantiske og rørende øjeblikke. 


EKSEMPLER:

Polly er meget trist i begyndelsen og overvældet af den forfærdelige situation og dette smitter nærmest af på den måde hun betragter omgivelserne: "Polly stirrede længe og fascineret på fotografiet. Det så nøjagtig ud, som hun følte sig: Øde og tom. Men også sært beroligende. Som om det var i orden, at verden var fylt med gråt. Verden var grå" (side 27)  og da hun ankommer har hun stadig "de grå briller" på ...: "Mount Polbearne virkede forblæst og skrøbelig. Bølgerne så bekymrende høje ud... Øen lignede noget fra en anden tid. Det var som om de stirrede på noget gemt og glemt. Kirkeruinen rejste sig truende over de kap synlige gader...Der var helt øde" (side 29-30)

Men der er også masser af smukke beskrivelser af omgivelserne: "Der var stribede hynder på sæderne, og det hele så meget indbydende ud...Det var virkelig en vanvittig smuk have. Det summede i luften omkring hende, solen varmede dejligt på kinderne..(side 96)

Polly giver endelig sine følelser frit løb og det er forløsende: " Hun strakte frydefuldt armene, og mens hendes blik fulgte det lille skib...der vippede op og ned med kurs mod det åbne hav, gik det op for hende, at hun ikke kunne huske, hvornår hun sidst havde stirret på noget, der befandt sig længere væk end en computerskærm. Og som om det at løsne op for skuldrenes muskler havde fået andre steder i kroppen til at slappe af, mærkede hun, hvordan en stor tåre trillede ned...Det var forløsende tårer, ustoppelige tårer, men de var af en eller anden grund ikke ubehagelige...Hun forsøgte for en gangs skyld at være til stede i nuet" (side 69). Dette er virkelig en passage, der rammer plet og giver masser af stof til eftertanke angående, hvordan vi moderne mennesker lever vores liv.  En meget vigtig og rørende passage.

Jeg er vild med forfatterens måde at formulere sig på. Det er både smukt, rørende og sjovt fx "Han så foruroligende godt ud"...( s.94) samt at " Polly brugte tiden på at nynne for ikke at lytte til Karensas yderligere 95 grunde til , at hun på ingen måde kunne flytte til Polbearne. Sjovt nok var det, som om det kun gjorde hende endnu mere fast besluttet på at gennemføre sin plan...Hold nu op med at tage sådan en tåbelig beslutning. Det er jo vanvittigt" (side 39). Pollys veninde Karensa er virkelig underholdende og jeg er vild med dynamikken mellem de to og den udvikling begge veninder gennemgår.  

Jeg kunne skrive endnu mere om karaktererne og give eksempler, men jeg vil helst ikke spoile handlingen for meget.


TEMAER & BUDSKABER:

Det lille bageri på strandpromenaden er ikke kun en helt vidunderlig, hjertevarm romance. Men også en bog, der virkelig kommer ind under huden på en med fokus på vigtige temaer fx skilsmisse og afslutning af et langt parforhold.  Alle de følelser som det bringer frem i en og hele den proces man går igennem. Det er en forfærdelig tid.  Samt en bog om sorg, savn og frygt. Men der er også fokus på at starte på en frisk, lære at give slip på fortiden, åbne sig, knytte helt nye venskaber og lære at følge sit hjerte og leve igen, Nyde nuet og alle de vigtige og dejlige stunder. En bog der inspirerer og minder en om, hvad det allervigtigste er i livet. "Man skal lære at surfe gennem livet" som en af bogens karakterer siger. En bog om ægte mod og viljestyrke om at turde kaste sig ud i noget helt nyt også selvom man ikke har nogen anelse om det holder. Men det vigtigste er, at "Polly føler sig gladere end hun længe har gjort" (side 73) Jeg er så glad for, at jeg læste denne bog og jeg kan slet ikke vente med at læse videre i serien. 

Jeg kan også varmt anbefale lydbogen, som er indlæst af Katrine Jenne. Den er virkelig god. Den varer lidt under 10 timer.

Jeg må også benytte lejligheden til at rose den flotte og stemningsfyldte forside.

Tusind tak for anbefalingen til søde og dygtige Bog_finken. 

Jeg giver 5,5 stjerner /6


Skrevet af Youlooklikeabook

Bogen er et købt eksemplar.



&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&

Spoileralert!  Læs ikke videre, medmindre du vil spoiles.

Årsagen til den manglende halve stjerne er, at jeg synes , at der måske gerne måtte være skruet en anelse op for spændingen/ intensiteten og romantikken. Eller at passagerne med romantik havde fyldt lidt mere. 

Jeg er helt vild med den hjerteskærende scene, hvor Pollys bøger flyver væk. Den ramte mig lige i hjerte og jeg forstod hende 100 % . men så kom der også en sjov passage efterfølgende hvor Tarnir siger, at de troede, at bøgerne kom fra himlen (side 47) . som en art comic relief efter alt det tragiske.

Jeg er helt vild med søpapegøjen Neil, Jayden, Huckle. Ja selv Pollys veninde Karensa bliver bedre og bedre, så man godt kan lide hende. Øen forandrer også hende. Hun er meget negativ i begyndelsen. Men gennemgår også den vildeste udvikling. 

Jeg er helt vild med de hjertevarme, rørende og dybe samtaler mellem karaktererne.

En af mine favoritscener er helt klart, da Huckle har købt en søpapegøjebamse til Polly.  

Det vigtigste budskab i denne bog er, som det bliver sagt af Reuben: Man skal huske at surfe gennem livet. dvs lave det som man er allermest glad for. Jeg er helt vild med Reuben . Han er så sød og karismatisk.

Jeg er vild med , da Tarnir siger: "Jeg tror, at du kan klare alt hvad du sætter dig for"  (side 153)

"Nu er det dig, der er mit lys", siger Polly.  Åh! de mest fantastiske og romantiske slutning overhoved. Jeg elskede den og jeg havde glædestårer ned ad kinderne, mens jeg læste.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Noget er på vej novellesamling af forlaget Krabat

Interview med Heidi Keller

Interview med Mikkel Hansen