Giftigt møde, Seawalkers 2 af Katja Brandis


Giftigt møde, Seawalkers 2 af Katja Brandis. Udgivet 2021. Forlaget Straarup og Co

Wauw! Man skal holde tungen lige i munden, for der er virkelig skruet op for spændingsniveauet, eventyrerne, og tempoet i denne anden bog i Seawalkers-serien, hvor changeren Tiago (tigerhaj) og hans venner sætter alt ind for at finde skurkene bag de katastrofale kemiske affald-udslip i Everglades sumpene. De udspionerer og samler spor på den mest udspekulerede måde samt  forsøger at lægge den mest snedige og gennemtænkte plan. Ja, selv Carag og hans venner fra Woodwalker-skolen kommer for at hjælpe. Men desværre møder de flere udfordringer undervejs og det bliver det mest dramatiske, farefulde og nervepirrende projekt, de nogensinde har kaster sig ud i. Jeg sad helt oppe i loftet af bare spænding og holdt næsten op med at trække vejret. Men der var også øjeblikke i denne bog, hvor jeg grinte højt, fik en stor klump i halsen og glædestårer i øjnene. Jeg er helt vild med forfatterens måde at formulere sig på og jeg kunne ikke undgå at sidde med et smil på læben over alle hendes dejlige udtryk og beskrivelser. Katja Brandis har skabt et helt vidunderligt, fantasifuldt og magisk sted. Jeg elsker Blue Reef high schools omgivelser og faciliteter. Alle karaktererne emmer af personlighed og selvom de er changere som dødsensfarlige hajer og klamme, våde vandmænd, så kan jeg ikke undgå at holde af dem og føle stor empati med deres forskellige hverdags-udfordringer. Det er ikke nemt, når man pludselig, fra det ene øjeblik til det andet, kan forvandle sig til et helt anden art. Det kan virkelig være upraktisk og kræve øjeblik assistance. Hold da fest! nogle underholdende situationer, der kan komme ud af det. Det er der rigelige af beviser på i netop denne bog. Ydermere er jeg helt vild med de tætte bånd, som der er mellem karaktererne. De er der virkelig for hinanden gennem tykt og tyndt. Det fylder mit hjerte med stor glæde. Man kommer helt på karaktererne og lærer efterhånden alle deres glæder, sorger, bekymringer og udfordringer bedre at kende. Fx mindreværdsfølelse, usikkerhed, forelskelse og et brændende ønske om at føle sig god nok og elsket. Der er store følelser på spil i denne bog. Denne bog har virkelig hele pakken på alle niveauer. Den har også fokus på kampen mod det onde, store sociale og økonomiske forskelle, fattigdom og forurening og det at være anderledes.

EKSEMPLER:

Der er spændende og indsigtsfulde beskrivelser af, hvad det vil sige at være haj: "At befinde sig i havet var en fantastisk følelse. Jeg kunne lugte utroligt meget, da hajer har en en ekstrem god lugtesans, og med hele min krop føle, hvad der skete i vandet omkring mig. Med min sans for elektriske felter mærkerede jeg, at der krøb en krebs rundt i sandet. For hver gang den bevægede en muskel, udsendte den en lille smule strøm. Solstrålerne tegnede et dansende mønster af lys på havbunden, og langsomt mærkede jeg, at jeg blev roligere og begyndte at nyde, at jeg var her." (side 28)

Denne bog og denne serie er bare lige mig på alle måder. En ægte feel-good fantasyserie med masser af hjertevarme, humor, action, spænding, uforudsigelighed og supergod worldbuilding. Jeg vil bo på Clearwater highschool og jeg vil være en del af Tiago og hans venners gruppe. Det er "found family", når det er allerbedst. Jeg er helt vild med Tiago og hans venner og jeg glæder mig så meget til at læse næste bog i serien.

Jeg giver 6/ 6 stjerner

Bogen er et købt eksemplar

XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX

SPOILERALERT!!! LÆS IKKE VIDERE, medmindre du vil spoiles


De skal til udflugt ind til byen.  Shari glæder sig meget. Hun har aldrig set en rigtig by før.  Det er bare så vidunderligt at mærke hendes begejstring og se alt "det nye" gennem hendes øjne. 

En af de allersjoveste og også lidt klamme scene er, da Juna pludselig omdanner sig til en fisk og falder ned i toilettet. Omg! det var sjovt. Og Shari der pludselig bliver en delfin, fordi hun får chok. Zelda, der er vandmand er altid med i nogle meget underholdende episoder.

Noget af det mest rørende og hjerteskærende er: At Tiago og hans onkel ikke har noget hjem mere. De er hjemløse pga den onde Lydia Lennox, som sørger for, at ingen tør leje en bolig ud til dem  Samt Tiagos allerførste møde med sine rigtige forældre. Han vil så gerne gøre et godt indtryk, men det går desværre ikke helt så godt, som man naturligvis havde håbet på med hele sit hjerte.

Jeg er helt vild med, at Tiago er så modig at opsøge sin gamle drilleånd Rocky fra sin gamle skole, fordi han havde fornemmet, at han var changer. Og det er han. Og det ender med, at de bliver rigtig gode venner, hænger ud og hjælper hinanden. Det er så rørende og dejligt. Jeg håber, at Rocky også kommer med i flere af bøgerne.

Den bedste scene er side 256, hvor Shari finder ud af, at Tiago har hjulpet hende ved at snakke med hendes forældre, så hun kunne blive på skolen.  Så danser de sammen og hun kigger på ham på en hel ny måde.

Bedstemor Sally er bare den sejeste 

Giftligt møde referer naturligvis til "mødet" med de farlige og ildelugtende kemiske affald. Men det kan også referer til mødet med Lydia Lennox og hendes to vagter tigertvillingerne på Lydias kontor.  Samt måske mødet mellem Tiago og hans forældre, fordi det kommer til at gøre ondt på Tiago. 

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Interview med Mikkel Hansen

Interview med Heidi Keller

Ronni Romario af Laura Helena Piementel da Silva