Den du er af Henriette Vesterbak
Wauw! Den vildeste følelsesmæssige rutschebanetur. Jeg sad neglebidende på kanten af stolen og kom endda til at råbe af karaktererne og udstøde høje lyde, fordi jeg var så opslugt og revet med af handlingen, dilemmaerne og de uforudsete plottwists og overraskelser, som pludselig vendte alt på hovedet. Der er passager, hvor mine øjne fyldtes med tårer og passager hvor mit hjertet fyldtes med varme, boblende glæde og lykke. En intens velskrevet og nervepirrende romance. En uforglemmelig kærlighedshistorie, der kommer helt ind i ens hjerte. Forfatteren formår i den grad at fastholde sine læseres interesse i et jerngreb. På trods af de 526 sider er bogen faktisk lidt af en pageturner, som man bare ikke kan slippe, fordi handlingen er så nervepirrende og gribende og karakterernes følelser er så mærkbare.
Bogen er på ingen måde kun underholdende romantik, men har masser af dybde og rørende øjeblikke, der rammer en lige i hjertet samt livsvisdom, som giver masser af stof til eftertanke. Der er kælet for alle detaljerne i denne bog på alle niveauer og lag. Malerierne, kreationerne og titlerne har betydning og refererer også tilbage til karaktererne og den fase og de udfordringer, som de går igennem. Det er simpelthen genialt, veltænkt og total gennemført og det er med til at tydeliggøre og understrege bogens temaer og budskaber. Jeg er meget imponeret over forfatterens kreativitet, opfindsomhed og evne til at formidle.
Dette er uden tvivl en must-read romancebog og jeg synes faktisk også at den burde læses i gymnasiet.
EKSEMPLER:
Denne bog har hele pakken mht til humor, romantik, rørende øjeblikke, dybde og spænding.
Jeg er helt vild med forfatterens humor og rammende og sjove beskrivelser og formuleringer: " De er holdets øjne og ører, og de sladrer som to gamle damer i en bankohal..."(side 49) samt " Med svedige håndflader gestikulerer jeg mod malerier foran mig ....som mest af alt ligner en kvindelig udgave af Grauballemanden i nedtrykt sindstilstand iført en uklædelig grønbrun kjole...Hun ser cirka sådan ud som jeg føler mig...(side 17-18).
Der er hotte scener, som fuldstændig indkapsler forelskelsen, nydelsen og begæret på den mest levende, følsomme og romantiske måde:"Han ser mig lige i øjnene og det medfølgende smil forvandler varmen til en ildkugle, hvis gløder spreder sig i hele min krop...Han er så meget mand. En total mandegodte. Er der noget, der hedder det? Hvis ikke, så er der nu" (side 10) samt:
"Jeg synker bare ind i ham. X's varme krop omgiver mig, og jeg svømmer væk i hans blik...Jeg snapper efter vejret og sekundet efter er hans læber på min hals. Varme og krævende, mens hans skæg pirrer mig hele vejen ned ad halsen, og jeg mister jordforbindelsen et øjeblik...da hans tunge sniger sig ind til min, er jeg helt fortabt i ham. Han overtager min mund, sultent og erfarent...Mit hjerte slå så hurtigt, at jeg bliver svimmel" (side 195). Forfatteren er virkelig en sand mester til at beskrive disse scener med meget stor indlevelse, følsomhed, detaljer og romantik (uden at det bliver for meget eller for kød-agtigt). Denne bog indeholder nogle af de allerbedste, mest romantiske hotte scener, jeg nogensinde har læst.
Der er store følelser, som gengives så godt, at man nærmest mærker dem i sit eget hjerte: " Den brændende fornemmelse bag øjnene er blevet til tårer, der glider ned ad mine kinder og forvandles til iskolde striber mod min hud" (side 82).
Et af de mest rørende sætninger er: "Vil du alligevel være et af de mennesker, der gør det hele bedre? Min ven?" (kapitel 27). Wauw! Denne sætning fik virkelig mine øjne til at fyldes med tårer og denne scene i bogen rørte mig dybt.
KARAKTERER:
Forfatteren har virkelig formået at lave et helt suverænt karakterarbejde. Hold da fest. Karaktererne føles som ægte mennesker, som emmer af personlighed og har masser af forhistorie. Bølgerne går højt, der er modstridende følelser, store spekulationer, bekymringer og frygt. Der er masser af ping pong spil, store følelser og humor mellem karaktererne. De gennemgår en stor udvikling og vi er med i hele processen. Karaktererne spejler sig i hinanden og lærer af hinanden igennem bogen. Værdsætter nye ting og får nye erfaringer. Der er tænkt på alle detaljerne, selv mht bipersonerne, så det hele spiller sammen på den mest underholdende, dramatiske og medrivende måde. Forfatteren formår også at overraske en mange gange i løbet af bogen. Jeg er vild med den måde, hun gradvist folder karakterernes personlighed ud og nogle gange "holder en på pinebænken", så man ikke får hele sandheden på en gang fx mht til Thormod. Man får at vide, at han gemmer på noget. Sofie kan mærke det. Men der går en del tid, før vi får det at vide. Dette er helt klart med til at holde spændingen høj igennem hele bogen. Dialogen mellem karaktererne er helt i top. Den er levende, nervepirrende og følelsesladet. Man glemmer fuldstændig, at det er linjer, der står i en bog. Man ser handlingen udspille sig for sit indre blik og alt virker overvisende og autentisk. Forfatteren har også virkelig skabt nogle mandlige karakterer, som er så lækre, tiltalende, charmerende og romantiske, at man ville ønske, at man kunne møde dem i virkeligheden.
Sofie er bogens hovedperson. Hun har heldigvis altid haft sine forældres støtte med hensyn til, at hun er kreativ og vil studere på et kunstakademi. Men ellers har der altid ligget en sort sky henover deres familie og det ender med at forældrene bliver skilt. Det er lidt hårdt for Sofie. Sofie har haft nogle meget dårlige oplevelser i fortiden, når det gælder tillid og et enormt svigt og selvom det er flere år siden er hun ikke kommet over det endnu. Men på trods af disse dybe ar og lidt selvværdsudfordringer, formår hun at hygge sig med veninderne, være glad og have masser af viljestyrke til at forsøge at gennemføre sit helt nye drømmestudie. Hun er kreativ og opfindsom og kæmper for at opnå gode resultater og nå sin drøm. Hun er megasej og meget inspirerende. Jeg vil ikke skrive mere om karaktererne, da jeg ikke vil spoile handlingen.
TEMAER & BUDSKABER:
En helt fantastisk og meget medrivende romancebog, som gennem karakterernes handlinger, baggrund, erfaringer og følelser videregiver en masse livsvisdom og forståelse. En bog om identitet. Den du er. Den du er nu. Den du har været. Men også den du kan blive. En bog om stor udvikling. En bog om at lære at give slip på ens dårlige oplevelser i fortiden, ens dybe ar. Turde at leve livet. Nyde det. Tillade sig selv at elske og blive elsket igen. Carpe diem. Livet er et utal af muligheder og det er vigtigt at man griber dem. Ikke lade dem passere som ligegyldige grå skyer på himlen. Kærligheden er vigtig. Vi skal lære at give slip. tilgive (mest for vores egen skyld) og komme videre. Dette er en helt uforglemmelig læseoplevelse hvor man virkelig kan mærke forfatterens sjæl emme ud af bogen.
Jeg giver 6 /6 stjerner
Jeg vil også benytte lejligheden til at rose den flotte, farverige og sigende forside skabt af Emmagravesdesign samt rose den supergode lydbog indlæst af Freja Riise.
Skrevet af Cand.mag og bogblogger Youlooklikeabook
Bogen er modtaget som et anmeldereksemplar af Forlaget Flamingo.
XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX
SPOILERALERT!!! Læs ikke videre medmindre du vil spoiles.
Her er nogle af mine favoritpassager og ekstra kommentarer til min anmeldelse, som jeg føler kan spoile handlingen og derfor står de her og ikke i selve anmeldelsen.
Favoritscene, hvor Lea fortæller Adam, at hun er interesseret i ham midt i kantinen. Det er bare en vidunderlig scene (kapitel 12)
Favoritscene kapitel 15, hvor Thormod overrasker alle med sin vildt smukke stemme og rører Sofie dybt i hjertet.
Åh! side 284 ramte mig lige i hjertet, da det bliver afsløret, hvad Thormods sorg er. Der fik jeg tårer i øjnene.
THORMOD: Jeg er helt vild med Thormod. Han er bare det mest varme, omsorgsfulde og empatiske menneske. Han har været igennem et stort tab og lever dagligt med sorgen. Men han gennem går en stor udvikling i løbet af bogen og lever at leve livet igen, tillade sig selv at blive glad og grine, danse og feste. Han var helt alene, tavs og isolerede sig nærmest i begyndelsen, men efterhånden får han flere og flere venner og åbner sig og fortæller sin historie. Og han formår endda at finde overskuddet til at være der for Sofie på alle måder. Han er bare den bedste ven. Hans skulptur og dens historie ramte mig lige i hjertet. Den symboliserer både ham selv, men også Sofie. Fordi hun har heller ikke rejst sig helt efter svigtet fra sin ekskæreste. Men skulpturen er i virkeligheden et tydeligt signal og besked til os ale, at vi skal huske at rejse os igen. Også selvom det er svært. Uanset hvad der er sket eller hvad vi mener vi har gjort forkert, så skal vi rejse os igen og leve livet. Fremad. Hvis vi lever i fortiden, med fortidens lænker på, så kan vi ikke leve i nutiden også. Carpe Diem. Thormod er så klog og sød at hjælpe Sofie med at indse dette. Hvor heldig hun er at have livet, at have alle de muligheder hun har. Både Thormod og Sofie har mistet en bror og de er begge tvillinger. En tvilling, der mangler den ene halvdel... Men måske kan de blive hinandens bedre halvdel og endelig rejse sig. Dette er helt klart en af bogens store budskaber. Thormods ord i denne scene er helt fantastiske og meget livskloge. De gør også et meget stort indtryk på Sofie og får hende til at se sit liv i et helt nyt lys. Det er en af de vigtigste scener i bogen, synes jeg.
Jeg er også fuldstændig vild med, at Thormod er så romantisk, da Sofie besøger ham første gang. Han gør alt for at gøre stemningen romantisk. Den kunstige pejs med julesokker og det hele er bare helt fantastisk. Så romantisk. Lige mig.
JACOB:
Jeg er også helt vild med Jacob. Han gør sit allerbedste for at vise, hvad han føler for Sofie lige fra begyndelsen af. Han flirter og hyggesnakker med hende gang på gang og forsøger også at sige, hvad han føler for hende. Jeg fik så ondt af ham i bogen mange gange. Hans ry blev ødelagt på forhånd pga hans fortid og Leas udtalelser, så Sofie var overvist om, at han var en rigtig slem storflirtende hjerteknuser, som slet ikke var til faste forhold . Han er bare den sødeste, mest romantiske, hjælpsomme og betænksomme mand, jeg har læst om i en bog. Han gør simpelthen så meget for Sofie. Og han har den vildeste tålmodighed overfor at skulle vente på hende så mange gange. Det er virkelig ægte kærlighed. Jeg er vild med alle de hotte og romantiske scener mellem Jacob og Sofie.
MALERIET LYS FORUDE
Jeg er helt vild med maleriet "lys forude", som Sofie laver. En kvinde der springer fra den mørke, triste vinter til det blomstrende forår. Selvom maleriet forestiller Sofies mor, så føler jeg også, at det er et symbol / reference til Sofie og den udvikling hun går igennem. Hun har siddet fast i sin frygt /den mørke vinter og men nu tager hun springet ind i det blomstrende forår nemlig forelskelsen og kærligheden. Lige nu står hun midt i det hele, fordi hun ikke har givet helt slip stadig. Men det gør hun. Hun lærer at give slip og overgive sig til kærligheden, elske og og lade nogen elske hende. Det er simpelthen så gennemført, gennemtænkt, genialt og smukt den måde forfatteren har formået at bygge dette ekstra lag ind i sin historie. Men moren bliver også forelsket igen, så det er en dobbelt reference. Jeg er vild med Sofie og moren forhold og den søde farmor. Der er masser af hjertevarme i det lille hjem og det er så dejligt, at moren stadig inkluderer farmoren i familien. Jeg var helt vild med alle de hyggelige scener. Og det var så dejligt at både moren og faren støtter Sofie mht til hendes kunst.
Jacobs maleri til Sofie side 312 er også helt fantastisk. Wauw! så romantisk. Han gør simpelthen så meget for Sofie for at vise sin kærlighed.
Men selvom jeg er helt vild med bogen og med karaktererne, må jeg indrømme, at der var nogle gange, hvor jeg synes at Sofie var lidt for meget eller nærmere alt for hård ved Jacob. Og jeg blev lidt vred på hende fx side 198, hvor Jacob fortæller hvor vild han er med hende og hun bare afviser ham. Og også side 209 og 414.
Total fed sætning: "Du var et skridt på vejen til noget bedre" (side 507)
Kommentarer
Send en kommentar