Bogreception på Flamingo book

BOGRECEPTION HOS FORLAGET FLAMINGO



I går tirsdag den 3.maj udkom L Sherman,  Henriette Vesterbak og Pia Konstantin alle tre med hver deres flotte romance bog på forlaget FLAMINGO . L Shermans nyeste udgivelse er Vild i natten, Henriette Vesterbak: Den du er og Pia Konstantin: Kys din kæreste på rejsen. 

Kæmpestort tillykke til alle forfatterne. Jeg glæder mig meget til at læse alle jeres nye, romantiske bøger.

De flotte udgivelser blev fejret med en superhyggelig bogreception hos Forlaget Gyldendal i København.  Det var en uforglemmelig aften i selskab med mange dejlige mennesker, forfattere, redaktører og bogbloggere mm.  Det var så spændende at snakke med alle.


Jeg mødte fx flere dygtige danske fantasyforfattere fx Haidi Wigger Klaris, som har skrevet Dæmonherskerens arving-serien, Åndehvisken samt den helt nye Blodrus, Simon Zander som har skrevet Inden det blå lys falmer samt Christian Engkilde, som er forfatter til den dystopiske Pandora-serien samt fantasyserien Skygger i mørket. Jeg mødte også søde forlagsejer af Petunia og Nelumbo samt forfatter Rikke Ella Andrup.  Det er Rikke Andrup,  som har lavet den utrolig lækre og flotte forside til Vild i natten. 

 Jeg mødte også en af mine absolut favoritindlæsere, som er også er blevet nomineret Heidi Keller. Hun har indlæst mindst 26 lydbøger, heriblandt den helt fantastiske Den maskerede Gentleman, Bogens bekendelser og Bogens triumf, og den prisnominerede Kærlighed og Bølgesvulp skrevet af L Sherman.  Hvis I gerne vil høre lydbøger med en supergod indlæser,  så kan jeg varmt anbefale Heidi Keller.  

Og så mødte jeg de to søde, dygtige og erfarne bogbloggere Sofiesbogverden og Mullesbogblog.



L Sherman:

L Sherman har skrevet over 40 bøger og fire af hendes bøger er blevet nomineret til en mofibo award. Hun har både skrevet romance, erotik, børnebøger, ungdomsbøger og fantasy. Jeg har allerede læst en del bøger af L Sherman og er helt vild med hendes levende, fortryllende og medrivende skrivestil. Der bliver altid kælet for alle detaljerne i hendes bøger, så man kan se alt for sig, som om man var der selv. Man bliver ofte beriget med historiske informationer, smukke imponerende seværdigheder og litterær viden, som man begejstret suger til sig. Hun underholder ikke blot. Men skaber karakterer, der føles ægte og som rører en med deres følelser og den rejse og modgang, som de går igennem. Man kan i den grad mærke hendes passion for litteratur og historie emme ud af hendes bøger og man bliver meget inspireret til at dykke ned i alt den litteratur, som hun nævner samt besøge de flotte steder, som hun beskriver. Hun er, uden tvivl, en af mine yndlingsforfattere. Læs gerne mit interview med L Sherman her på bloggen. Jeg er faktisk lige nu i gang med at læse Vild i natten og er lidt over halvvejs og jeg må sige, at jeg er helt revet med af handlingen og karaktererne. Den er meget velskrevet og man fortrylles helt og glemmer tid og sted. Karaktererne er kommet helt ind under huden på mig og jeg kan slet ikke vente med at læse videre. L Sherman var også i Go morgen Danmark for at fortælle om sin nye bog samt hvad der er så godt og vigtigt ved romancegenren. Den kan nemlig meget mere, end man måske tror. Læs mere om L Sherman på hendes hjemmeside: www.writerlsherman.com og følg hende gerne på instagram og på tiktok. Hun har også en forfatterprofil til sine børnebøger @ulrikabjerregaard


Henriette Vesterbak

"Den du er" er Henriettes fjerde roman. Hun har også udgivet trilogien Austin-serien, som består af "14 dage i Austin", "Uofficielt din" og "Sydens forbandelse", som er erotiske bøger - med en kærlighedshistorie.  Handlingen i "Den du er" udspiller sig på et kunstakademi og foregår i et universitetsmiljø. Det er blandt stemninger og minder fra min egen uddannelsestid, der har inspireret mig til handlingen i "Den du er". Det er en medrivende, hjerteskærende, slow-burn kærlighedshistorie med en happy for now slutning. Henriette elsker at skrive om den umulige kærlighed mellem to uperfekte karakterer, og hun foretrækker at bygge tingene langsomt op mellem sine karakterer, så kærligheden ikke lykkes alt for nemt. Henriette kan godt lide, når hendes karakterer skal kæmpe for at nå hinanden, for så er forløsningen så meget mere tilfredsstillende.  Læs mere om Henriette Vesterbak på hendes instagram @henriettevesterbak og lyt til spændende playlister, som passer til hendes nyeste bog på hendes youtubekanal.


Pia Konstantin Berg:

Pia Konstantin debuterede i 2016 med Vi var engang og har med sin nyeste udgivelse " Kys din kæreste på rejsen" nu skrevet 13 bøger både for børn og voksne. I 2019 vandt hun Gyldendals romankonkurrence  med romanen Sommeren venter.  Ved siden af sit arbejde som forfatter er hun manuskriptforfatter på spillefilm og tv-serier. Kys din kæreste på rejsen er en romantisk komedie om kærlighed i coronaens tid. En historie om, hvad der sker, når vi bryder ud af hamsterhjulet og lader os styre af hjertet i stedet for hovedet. Læs mere om Pia Konstantin og hendes udgivelser på www.piakonstantinberg.com  og følg hende på instagram @pia_konstantin_berg

Jeg glæder mig meget til at læse alle jeres bøger. Alle bøgerne findes allerede også som lydbøger og e-bøger på e-reolen, mofibo mm. Rigtig god læselyst.



Mullesbogblog er en dygtig og erfaren anmelder. Hun har en bred smag og anmelder fx både romance, fantasybøger, krimier og børnebøger på både instagram og facebook.

Sofiesbogverden er også en erfaren og dygtig boganmelder og bogblogger. Hun anmelder både fantasy, romance og børnebøger på instagram og sin youtubekanal. 



Tusind tak for lån af fotos fra Simon Zander,  Haidi Wigger Klaris og Pia Konstantin Berg. Jeg har også taget nogle fotos selv 


Skrevet af bogblogger Youlooklikeabook




Kommentarer

  1. Så godt og detaljeret et post! Det var så super duper hyggeligt at se dig til eventet. Tak for dine altid inspirerende opslag ❤️ - Sofie

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Interview med Mikkel Hansen

Ronni Romario af Laura Helena Piementel da Silva

Interview med Heidi Keller