Kragens kald af Leigh Bardugho
Det er en dramatisk, barsk, nervepirrende, dybsindig historie fyldt med action, spænding og vilde overraskelser og genialiteter, som blæser dig bagover samt karakterer, der rammer dig lige i hjertet.
Det unge kriminelle geni Kaz Brekker bliver tilbudt sit allerstørste job nogensinde. Men det er også det allersværeste job nogensinde. Han skal nemlig bryde ind i det mest sikre fængsel, der findes og ovenikøbet bryde en af de mest værdifulde fanger ud også. Han har brug for det bedste og mest snedige hold og den mest geniale plan. Kaz Brekker kan ikke sige nej, for med denne store sum penge vil han og hans hold kunne opfylde deres inderste og største drømme. Men kan det overhoved lade sig gøre? Vil de kriminelle, som han kender overhoved være med til dette kup? Hvad er prisen og hvad er omkostningerne?
Stemningen opbygges ganske gradvist i begyndelsen i takt med, at vi skal introduceres for universet og karaktererne og det kan til tider kan det være lidt forvirrende. Men så tager det fart og man sidder neglebidende helt oppe i loftet af bare spænding. Ens bekymringer øges i den grad af, at den eneste, der kender helt planen og alle dens trin er Kaz og han er meget hemmelighedsfuld og holder kortene helt tæt til kroppen for at undgå at noget som helst kan gå galt eller at nogen røber mere, end de bør. Så man ved ikke, hvor meget han har forudset. Om han har en plan B og C ... Hvor meget, der er planlagt og hvor meget der desværre er en overraskelse selv for ham. Man skal virkelig holde sig på dupperne med tungen lige i munden for at følge med, men det er så nervepirrende og man suger alt til sig med stor begejstring.
Jeg er fuldstændig vild med den måde Leigh Bardugho bruger forskellige fortællersynsvinkler. De beriger i den grad historien og gør den mere dybsindig og rørende, fordi man kommer helt tæt på karaktererne. Ydermere overlapper synsvinklerne ofte hinanden, så de afslører fakta, som de andre ikke ved. Det giver ekstra underholdningsværdi og spænding. Der er også en del flashbacks undervejs, hvor vi får et meget rørende indblik i karakterernes baggrund og barndom samt forstår, hvorfor de handler, som de gør nu samt årsagen til, at de havnede i kriminalitet. Og jeg må sige deres baggrundshistorier er så intense og rørende, at man mærker det dybt i sit hjerte. Karaktererne, især Inej, Nina og Kaz kom helt ind under huden på mig og ind i mit hjerte. De er kun teenagere og de har allerede oplevet så meget.
Når man har læst hele bogen har man tabt både næse og mund med hensyn til hvor genial Kaz Brekker er. Et total mastermind. som selvom han ikke viser det særlig ofte, faktisk har et stort hjerte, som banker stærkt for en af af de andre karakterer. Jeg er vild med Leigh Bardughos levende og detaljerede sprog, som danner tydelige billeder for mit indre blik samt alle genialiteterne, de overnaturlige elementer og de superseje evner. Leigh Bardugho har skabt nogle helt uforglemmelige karakterer og historie.
EKSEMPLER:
Der er et utal af gode beskrivelser af omgivelserne. Leigh Bardugho er jo en sand mester til at beskrive omgivelser, så man både kan se dem, mærke dem og lugte dem: "Brisen var ikke drevet ind fra havnen den dag, i stedet havde en grå og uigennemtrængelig tåge lagt sig tæt og fugtigt over byens kanaler og de snoede gyder. Selv her ved villaerne i Gydstraat hang lugten af fisk og surt bundvand tungt i luften, og røgen fra raffinaderierne på byens ydre øer lå som saltet dis over nattehimlen. Og fuldmånen, den lignede en gullig vabel, der snart ville briste, og ikke en juvel" (side 17) samt : "Hoede havde en af de største villaer i Geldstraat - gulvene var dækket af blankt sort-og hvidternet marmor, væggene af skinnende mørkt træ og oplyst af mundblæste glaslysestager, der hang over svævede som gopler under stuklofterne...I køkkenet var de blå fliser håndmalede, kaminhylderne bugnede med vaser med tulipaner, men værkstedet her vidnede mere end noget andet om Hoedes rigdom" (side 19).
Man får en meget tydelig fornemmelse af, hvordan byen er og hvordan den lugter. Det er et barskt, ubehageligt og ildelugtende sted, der virkelig kan give en mareridt og og isninger ned ad ryggen: " Tågen hang lavt over vandet, fugtig og kruset. Den bragte lugten af tjære og maskineri fra skibsværfterne på Imperium med sig, og noget andet også - den søde tank af brændte lig fra Reapers Lastepram, hvor Ketterdam skilte sig af med de døde, der ikke havde råd til at blive begravet på kirkegårde uden for byen. Ækelt, tænkte Nina" (side 92)
Der er masser af spænding: "Kaz vidste med ét, at han ikke var alene. Han tøvede, lyttede...Der var ingen gadelamper og kun ganske få fodgængere, intet andet end den klare måne og de små både, der lå og vuggede ind mod deres fortøjningspladser. Han havde sluppet årvågenheden, havde lade sine tanker vandre. En mands mørke skikkelse dukkede op midt i gyden."Hvem der?" Skikkelsen kastede sig mod ham. Kaz svang sin stol i en lav bue...Kaz tumlede frem...Og så stod manden pludselig lige foran ham. En næve ramte hans kæbe, og han rystede stjernerne bor, der skød gennem hans hoved. Han snurrede rundt og svang atter sin stok...Stokken blev flået ud af hans hænder af nogen...Og så trådte en skikkelse ud gennem muren...Spøgelser, tænkte han "(side 53-54).
Og der er flere sjove passager og formuleringer: "Kaz tøvede. Han havde en ubehagelig fornemmelse af, at de udskårne fisk på væggen var stoppet op midt i et spring for at lytte" (Kapitel 3) samt "Nina kunne lide at flirte med alt og alle. Han havde engang set hende sende øjne til et par sko, hun godt kune lide i et udstillingsvindue" (kapitel 5)
KARAKTERERNE:
Denne bog indeholder noget af de bedste karakterarbejde, jeg har læst. Det er helt suverænt karakterarbejde. Selvom karaktererne kun er teenagere, så emmer af de alle af personlighed og har masser af lag, baggrundshistorie, hemmeligheder og overraskelser i ærmet. Der er hele tiden mere at komme efter, end man havde regnet med. Igennem deres handlinger og de flashbacks, der er, lærer vi dem alle gradvist bedre at kende. Det er enormt rørende at opleve deres baggrundshistorie, minder og årsag til de blev kriminelle og havnede i Ketterdam. Der er masser af pingo pong spil imellem karaktererne. Både humor, små drillerier, mystik, hemmeligheder og mange usagte ord og følelser, som man som læser neglebidende og håbefuldt venter på bliver udtrykt, så der kan opstå noget romantik. Jeg er også helt vild med den måde, karaktererne bliver beskrevet. Kaz er nok en af de mest tydelige og indtryksfulde karakterer. Det er ham, der har de fuldstændig kølige overblik over alle planerne og detaljerne. Han ved, hvad alle skal og hvad de har brug for. Han er en sand leder-type, en person man ser op til. Men han emmer også af mystik og hemmeligheder. Man kan ikke føle sig sikker på, hvor langt han vil gå og om han virkelig er der for en eller om man blot er ligesom en ting, der kan udskiftes, hvis man ikke længere kan opfylde sin funktion? Kaz har, trods sin meget unge alder, også et meget barskt ry "Kaz Brekker havde ikke brug for en grund. Det var det, de hviskede i gaderne i Ketterdam...Drenge, de kaldte "Dirtyhands, havde ikke brug for en nogen grund eller en tilladelse til at brække et ben, bryde en alliance eller vende en mands held ved blot at smide et nyt kort på bordet" (side 29) . Selv hans udseende kan virke skræmmende, mørkt og fyldt med mystik.: " Blikket var fjernt, næsten drømmende. Han smilede til hende, hans smil var pludseligt og chokerende som et tordenskrald, hans blik var næsten som bitter sort kaffe" samt "Kaz var en farlig spiller, der altid havde en skjult dagsorden altid" (Dette siger Inej til sig selv).
Jeg vil ikke skrive mere om karaktererne, da jeg ikke vil spoile handlingen og de forskellige karakterers særlige evner for meget. Jeg har skrevet mere om karaktererne under spoileralerts til dem, som allerede har læst bogen.
TEMAER & BUDSKABER:
Bogen handler om hævntørst, om længsel efter familie og frihed, længsel efter bare at kunne være sig selv, ikke at være bundet, føle sig tryg, føle sig elsket. føle sig accepteret. Om "found family", ægte venskab. Virkelig at være der for hinanden igennem tykt og tyndt. Den har et helt suverænt karakterarbejde. Der er masser af ping pong spil og replikker, som er så velskrevet og rammende, at de vil sidde i dig for evigt. og du vil vende tilbage til dem igen og igen. Jeg er så glad for, at jeg læste denne bog. Den har rørt mig dybt og den er også total genial. Dette er en bog, man kan læse igen og igen og få mere ud af den for hver gang, fordi den indeholde så mange lag. Jeg kan sandelig godt forstå, at denne bog har vundet hele 3 flere priser. Ydermere er den også blevet nomineret flere gange (Goodreads choice award og Dragon award)
Jeg giver 5 store stjerner / 6
SPOILERALERT!!!!!!!
Årsagen til den manglende stjerne er at bogen til tider var lidt forvirrende. Bogen kunne godt have været en anelse mere pædagogisk nogle steder, så man kunne følge med. Og have været en anelse skarpere nogle steder. Men ellers var den helt fantastisk og jeg er helt vild med den. Kapitel 2 var det mest forvirrende kapitel i bogen. Vi var desværre mange i readalongen, der ikke forstod hvad det handlede om. Jeg læste det endda flere gange.
Jeg er helt vild med alle de overnaturlige evner.
Jeg er helt vild med de helt fantastiske evner, som man får af at tage jurda. Det er som ren magi.
Jeg er helt vild med alle overraskelserne og Kaz genialiterer.
Favoritscener: Den total seje bog med indbygget kikkert i ( som de bruger til at kigge på fængslet med )
Da Nina bruger sine grisha-evner til at få vagten til at få næseblod og kaste op ( kapitel 28) det er en meget sjov scene.
Kaz's baggrundshistorie og hans fuldstændig retfærdige had til Pekka Rollins er så hjerteskærende, barsk og grusom. Det var så hårdt at læse den. Jeg havde lyst til at rejse ind i bogen og sørge for, at Kaz og hans ældre bror Jordie fik et tag over hoved og mad med det samme udover en masse kærlighed naturligvis. Hvor var det bare tragisk det, som der skete. Kaz har skulle vokse op meget hurtigt og finde en styrke inde i ham selv, som man slet ikke kunne forestille sig. En enorm vilje til at overleve og til at blive nogen, så han aldrig skulle ende i en lignende situation igen. Kaz er helt sikkert blevet dybt traumantiseret af denne hændelse med Jordie. Han har lært at gemme sine følelser væk og han har ikke kunne udstå at røre hud mod hud og derfor bærer han handsker. Inej har mistanke til det. Men det er tydeligt, at han er vild med Inej, Han vil gerne være sammen med hende og vise, at han elsker hende, men der en form for barriere (trauma), som han måske ikke har mulighed for at bryde igennem. Men jeg håber, at han kan, fordi jeg synes, at de begge fortjener hinanden og kærligheden. Føle sig elsket og mærke glæden fylde hele kroppen. Det kunne måske ligefrem helbrede dem begge. Inej har jo også sine store sår, som hun har fået ved brutalt at blive taget/ bortført væk fra sine forældre og tvunget til at at arbejde på et bordel og også blive udsat for vold. Kaz reddede hende. Og for det vil hun altid være ham taknemmelig også selvom han har en tendens til at såre dem, der er omkring ham, fordi han skal opretholde sit "kølige" selvsikre ydre og ikke miste sin lederrolle og virke svag ol.
Mattias kæmper en stor indre kamp, fordi han er opvokset med at hade Grishaer, tro at de er som ondskabsfulde hekse, ikke som rigtige mennesker med følelser og god moral og ægte dømmeevne mm. Han har lært at jagte grishaer og tror at han har bragt dem en retfærdig rettergang og gjort et godt og hæderligt stykke arbejde. Indtil han møder grishaen Nina og lærer hende rigtig at kende. Hun redder ham og han redder hende, De redder hinanden og skaber uforglemmelige minder sammen. Og nu bliver han befriet fra et forfærdeligt fængsel og skal samarbejde med hende. Han har store følelser for hende og han er tiltrukket af hende, men hanhar ligesom en gammel pladespiller indeni, som siger, at det er forkert. Men efterhånden lærer han sandheden at kende om grishaer og om sit eget fok fjerdanerne og heksejægerne. Matthias kapitler er enormt spændende både pga hans indre kamp, men også fordi man ikke er helt sikker på, om man kan stole på ham. Vender han sig pludselig imod de andre? Stikker han dem i ryggen?
Jeg kan slet ikke vent med at læse videre i denne serie. Jeg er vild med karaktererne, spændingen og uforudsigeligheden.
Tusind tak til @bogormens verden , som var min medvært i denne readalong samt alle de andre, som læste bogen sammen med os. Det var så hyggeligt at have nogen at dele sine tanker med hver dag.
Kommentarer
Send en kommentar