Knud starter i børnehave af Emilie Meldgaard Jacobsen



Knud starter i børnehave af Emilie Meldgaard Jacobsen. 35 sider. Udgivet 2022. Forlaget Aronsen

Knud starter i børnehave er en stemningsfyldt, vidunderlig og hjertevarm historie om Knuds allerførste dage i børnehaven lige fra han bliver afleveret om morgenen, mødet med helt nye legekammerater, lækker velduftende frokost, middagslure og masser af fantasi, sjov, sang og leg. Ligesom i forfatterens velkendte og populære Tjugga-bøger, kan man tydeligt mærke og se hjertevarmen og glæden emme ud af bogens sider i en sådan grad, at man selv får lyst til at begynde i børnehave. Bogen er spækket med flotte, farverige og udtryksfulde illustrationer, hvor man tydelig kan se børnenes glædesstrålende ansigter. Det føles som en "trip down memory lane" at læse bogen og se de vidunderlige illustrationer, fordi forfatteren virkelig har formået at fange og gengive alt det bedste ved den tid, nemlig glæden ved det nye, det spændende, ved at bruge sin fantasi, lege, have venner, spille instrumenter og have det sjovt.  Selvom sætningerne er få og sproget er enkelt, så er gengivelsen af de positive og glade følelser samt de vigtige budskaber meget tydelige og mærkebare og rammer fuldstændig plet mht at give barnet en følelse af tryghed, glæde og eventyrlyst over at skulle begynde i børnehaven. Sætningerne i bogen rimer endda, så det er ekstra underholdende og sjovt at læse bogen højt fx: "I børnehaven er der venner. De er klar til leg og sang. Og det, Knud elsker allermest, er at lege dagen lang." 

Men det er ikke kun en supergod højtlæsningsbog, men også en introduktion og guide til forældre, som har børn i alderen 3- 5 år ca. Forfatteren Emilie Meldgaard Jacobsen, som er uddannet pædagog og selv har tre børn, giver både tips til, hvordan bogen kan bruges, mens man læser den samt sine allerbedste råd til, hvordan man får en rigtig god indkøring i børnehave. Der er fx helt konkrete og praktiske råd mht tiden inden opstart i børnehaven, aflevering, madpakker, tøj, afhentning samt hvordan du bedst kommunikerer med dit barn for at motivere det og undgå skænderier eller triste miner.

Kort sagt, denne bog er en must-read og must-have til forældre, der har børn, der begynder i børnehaven eller stadig går der. Denne bog har mine varmeste anbefalinger.

Alle de flotte illustrationer til bogen er malet af forfatteren selv.

Jeg giver 6/6 stjerner, fordi jeg følte en stor glæde, hjertevarme og nostalgi, mens jeg læste bogen og jeg syntes, at forfatterens råd er virkelig gode og brugbare.


" Knud starter i børnehave er en stemningsfyldt, vidunderlig og hjertevarm højtlæsningsbog og guide, der fylder dig med glæde, nostalgi og gode råd" 

Bogen er lånt på biblioteket.

Læs gerne min anmeldelse af forfatterens Tjugga-bøger lige her på min blog eller en kortere version på min instagram. 

Emilie Meldgaard Jacobsen har skrevet hele 11 Tjugga-bøger. 

Følg gerne forfatteren på @tjugga_ og tjek gerne hendes hjemmeside: www.tjugga.dk eller prøv hendes Tjugga app fyldt med hjertevarme og beroligende meditationer for børn. App'en har vundet prisen for årets familieapp i 2020.

Jeg ser meget frem til at læse flere af forfatterens bøger.

Skrevet af bogblogger Youlooklikeabook




Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Interview med Mikkel Hansen

Ronni Romario af Laura Helena Piementel da Silva

Interview med Heidi Keller