I Kina spiser de børn, Myrepatter 1 af Laura Helena Pimentel da Silva


 

I kina spiser de børn af Laura Helena Pimentel da Silva. 69 sider. Udgivet 2022. Forlaget Leitura.

Wauw! Dette er en hårrejsende klimabog, der får frygten til at banke i dit blod, hårene til at rejse sig på armene samt giver masser af stof til eftertanke og samtale. Den emmer af spænding, action, humor, romantik og mareridtsfremkaldende fakta og gys. Det er en helt ny og superflot serie, som har set dagens lys for tweens og teenagere, som er vilde med lidt gys... 

Bogen handler om den 12-årige Leo. Ham og hans klassekammerater har lige set en meget alvorlig og tankevækkende dokumenter om Kina, overbefolkningen samt konsekvenserne af deres strenge regler. Hele klassen er helt musestille bagefter, fordi dokumentaren har gjort så stort et indtryk på dem alle sammen. Tankerne svirrer rundt i deres hoveder og de har mange spørgsmål til deres lærer Benny. Især det med antal børn og overbefolkningen. Læreren fortæller også, at jorden jo har begrænsede ressourcer og derfor kan det godt være et problem med overbefolkning. Da Leo kommer hjem, fortæller hans far endnu flere klamme historie om kinesiske traditioner og de taler om alle de fakta, som Leo har fået at vide og Leo googler også lidt  om emnet. Da Leo skal sove kører alle de nye, klamme, angstprovokerende fakta og informationer rundt i hovedet på ham og inden han ser sig om, befinder han sig ikke længere i sin trygge seng, men i et helt andet land fyldt med farer, skræmmende skygger, onde ånder og blodige knive... Hvad foregår der? hvor er Leo? Kommer han nogensinde hjem igen i live?

Sikke en nervepirrende, rørende og tankevækkende historie. Jeg var total underholdt fra start til slut og kedede mig ikke i et sekund. Jeg ville faktisk slet ikke have, at bogen endte. Jeg ville bare have mere. Jeg er helt vild med den måde handlingen folder sig ud på samt hvordan stemningen bliver mere og mere nervepirrende og dyster. Der skrues i den grad op for gysfaktoren og det føles, som om vi ser og mærker alt gennem Leos øjne. Jeg er helt vild med forfatterens fortællerstil og formuleringer. De er meget levende og billedskabende. Forfatteren forstår virkelig at ramme plet med sine beskrivelser på godt og ondt,så man kunne se alt tydeligt sig endda lugte det, så maden næsten vendte sig i maven på mig.  Jeg er helt vild med, at bogen ikke kun er gys, mens derimod et mix af både uhygge, spænding, humor, rørende øjeblikke, romantik og eftertænksomhed. Det giver en god balance i bogen. Relationerne mellem karaktererne, dialogen, humoren og Leos følelser får også meget plads, hvilket tilføjer dybde til historien. Jeg kunne virkelig mærke Leos personlighed, bekymrende tanker og følelser. Og jeg kunne ikke undgå at holde af ham. Han er meget betænksom og har et stort hjerte.  Kort sagt en klimafiktion med meget på hjertet om både klimaet, overbefolkning, bekymringer, mareridt og en livlig fantasi, forældre-børn forhold, søskendeforhold, ægte venskab, sammenhold og den allerførste forelskelse. Jeg synes også, at den vil være supergod at bruge i undervisningen i de højere klasser. Den er nem at læse og superflot lavet. Jeg håber også, at den kommer på lydbog. Denne bog og de efterfølgende bøger vil have fokus på FN's 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. Alle målene er vist bagerst i bogen.


EKSEMPLER:

Der er rørende øjeblikke, som går lige i hjertet på en: "Han har selv to søskende...og sommertider er de pisseirriterende. Leo har ønsket, at de forsvandt mere end en gang. Men han aldrig ment det. I hvert fald ikke for alvor. En verden hvor ingen har søskende...Det er svært at forestille sig" (side 17). Leo har en helt vidunderlig personlighed og jeg kunne ikke undgå hurtigt at holde af ham. Han er ærlig, eftertænksom og så har han et stort hjerte. At se dokumentaren fra Kina har virkelig sat nogle tanker i gang hos ham, som ovenstående citat viser. Det får ham til at indse, at selvom hans søskende kan være irriterende, så elsker han dem jo og vil slet ikke undvære dem. Han kan godt lide at have en stor familie og altid have nogen at lege med. 

Der er en skøn creepy og tankevækkende humor i bogen: "Leo har hørt, at man spiser dem i Kina. Hundene altså. Det lyder meget mærkeligt. Leo kunne i hvert fald ikke finde på at spise sin hund. Heller ikke hvis han var megasulten. Det ville være skørt" (side 2) samt det med vitaminpillen var både total sjovt, klamt, skræmmende og tankevækkende. Jeg kom til at grine højt.

Der er masser af uhygge og spænding: " Gadelygten fanger en skygge. Manden i det sorte tøj...Og han har noget, der ligner et våben i hånden. Løb for livet...En fæl stank af råddent kød siver fra den...Babygråd skærer gennem luften...Fodtrin mod trapper.." (side 52- 57)

Jeg er også helt vild med de romantiske steder og de levende beskrivelser. Jeg kunne skrive masser af gode eksempler, men det er en kort bog og jeg vil helst ikke spoile handlingen for meget. Denne bog har mine varmeste anbefalinger, hvis du er til gys og spænding. Læs den før din klassekammerat, hvis du tør...


Jeg havde slet ikke lyst til at bogen endte. Jeg ville bare have mere. Jeg var helt vild med Leo.  Han er virkelig en betænksom dreng med hjertet på det rette sted. Jeg håber, at man kommer til at møde Leo igen i nogle af de andre bøger i serien

Jeg er helt vild med illustrationerne i bogen, som er lavet af dygtige Rasmus Jensen illustrator. De er så flotte, detaljerede, stemningsfyldte og udtryksfulde. De emmer af spænding, uhygge og eventyr.  Det er en meget fængende forside, som er giver en meget lyst til at vide, hvad der gemmer sig inde i bogen. 

Denne bog er ikke kun underholdning og gys. Den har også fokus på mange vigtige og relevante emner som fx : forældre-børn forhold. Deres forskellighed i opfattelse af hvad man fx har brug for, når man er 12 år. Leos forældre er jo vokset op i en anden tid, hvor der slet ikke var samme teknologi og behov som der er i dag. Der er også fokus på samt overbefolkningen i Kina og de konsekvenser det har haft på deres love. Samt at lande kan have meget forskellige kulturer og traditioner på flere områder fx deres madkultur. Samt fokus på klimaet og vores måde at behandle jordens ressourcer på. Jordens ressourcer er jo ikke uendelige, desværre. Men det er der måske mange der tror. Takket være denne nye serie vil de uge læsere både blive underholdt og lære noget meget vigtigt, som kan gøre dem mere betænksomme og måske derfor være med til at gøre en positiv forskel. Genialt koncept med en gyserklimafiktion.


Jeg giver 6 stjerner/6

Følg gerne forfatteren Laura Helena Pimentel da Silva på hendes instagram eller tjek hendes hjemmeside: www.laurahelena.dk . Læs gerne mine anmeldelser af Laura Helenas andre bøger fx den  spændende serie Mørke væsner lige her på min blog eller en kortere version på min instagram @you.look.like.a.book 

Tusind tusind tak for at mit citat om bogen kom på forsiden og på det superflotte bogmærke. Det betyder rigtig meget for mig. 


SPOILERALERT!!!! Læs ikke videre medmindre du vil spoiles.....

&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&

Jeg er helt vild med de romantiske passager: " Hendes hår er lyst og langt....mon det føles blødt? Det dufter i hvert fald dejligt, tænker Leo, da han snuser ind. En blanding af blomster og mors vaniljekranse til jul..."(side 17) Jeg er helt vild med forfatterens billedskabende og levende beskrivelse her. Man kan næsten selv dufte vaniliekransene.

Jeg er helt vild med forfatterens sprog og de billeder hun skaber i ens hoved, mens man læser. 

Kommentarer

  1. Tusind tak for en grundig og flot anmeldelse. Jeg er imponeret over, at du ser lagene i historien og glad for, at du at konceptet genialt. Tusind, tusind tak. 🤗💚

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Interview med Mikkel Hansen

Ronni Romario af Laura Helena Piementel da Silva

Interview med Heidi Keller