De glemte vogtere af Andreas Boeskov
Wauw! En fuldstændig fantastisk, eventyrlig, medrivende og uforudsigelig pageturner. Jeg er dybt imponeret, har tabt både næse og mund og er helt blæst helt bagover af forfatterens uudtømmelige og eminente fantasi. Forfatteren har skabt et helt fantastisk eventyrligt univers med de mest fantasifulde væsner og et helt unikt magisystem, som jeg aldrig nogensinde har set mage nogle steder før. Der er kælet for alle detaljerne rent sprogligt, så jeg kunne se alt helt tydeligt for mit indre blik som en film. Jeg blev suget ind i bogens univers og fuldstændig tryllebundet fra start til slut. Jeg følte mig som et lille barn igen, der med store begejstrede og eventyrlystne øjne ser tivoli for første gang og tænker findes det virkelig. Dette er som en eventyrdrøm, der går i opfyldelse. Jeg håber virkelig, at denne pageturner bliver filmatiseret. Jeg kan på ingen måde mærke, at dette er forfatterens debutroman. Sproget stråler og der er den mest vidunderlige, sjove, rørende og eventyrlige fortællerstemme. Jeg er helt vild med den måde, man gradvist lærer karaktererne bedre at kende. Lærer deres sande personlighed, udvikling og baggrund at kende. Det er meget nervepirrende og rørende. Dialogen, ping pong spillet, humoren og drillerierne mellem karaktererne er også meget velskrevet, levende, rørende og underholdende. Jeg blev ramt i hjertet flere gange og fik glædestårer i øjnene over det sammenhold og den hjertevarme, der blev opbygget mellem karaktererne. Derudover må jeg sige at, forfatteren i den grad har formået at skabe en meget nervepirrende, actionmættet, medrivende og underholdende handling fyldt med plottwist og uforudsigelighed, hvor jeg ikke kedede mig i et eneste sekund. Jeg synes, at der var en rigtig god balance mellem action, beskrivelser og rørende øjeblikke. Jeg havde slet ikke lyst til, at bogen endte. Hvis du er vild med "viben" i eventyrhuset af T J Klune og "found family" så vil du også elske denne bog.
Resumé:
Bogen handler om Asger. Han er vild med at tegne og er meget dygtig. Nogle gange føles det næsten, som om tegninger tegner sig selv. De kan endda skræmme ham lidt, da det ofte forestiller faretruende overnaturlige væsner. Agers forældre er meget optaget af deres arbejde. Det tager næsten alt deres tid og det ender desværre med, at de må aflyse deres planlagte ferie til Italien, fordi de har så travlt. I stedet skal Asger på en sommertegnecamp. Men pludselig en morgen begynder der at ske en hel perlerække af mystiske hændelser og Asger kan næsten ikke tro sine egne øjne. En helt ny og ukendt verden viser sig og Asger kommer på sit livs vildeste eventyr nogensinde med de mest imponerende, finurlige væsner og det sejeste magisystem. De dybeste hemmeligheder afsløres for ham og ting kædes sammen på en måde, han slet ikke havde forventet.
EKSEMPLER:
Allerede i bogens første linjer kunne jeg fornemme eventyret emme ud af bogens sider og mærke at der var noget magisk på vej:"Blyantspidsen kradsede mod papiret. Han var mere optaget af af at følge spidsens vandring på det hvide ark end at se, hvad der kom til at forestille...Det var først bagefter, han så, hvad det var blevet til..uanset hvor meget han prøvede at tegne noget fra virkeligheden, så var det altid væsner med skæl og tentakler og alt muligt andet..." (side 7)
Der er sjove passager: "Han kunne godt blive lidt skræmt, når han så på papiret bagefter. Han var aldrig klar over, hvad han var ved at tegne, og han anede ikke, hvor idéen kom fra" (side 8). samt hans tanker om andres holdning til tøj og hårprodukter. Det er så underholdende og sjovt formuleret. (side 9-10).
Der er masser af spænding og action, hvor man sidder neglebidende på kanten af stolen "Han frøs fast til stedet og mærkede kuldegyset hele vejen ned langs rygsøjlen. Så løsrev han sig endelig og styrtede afsted. Selvom panikken bruste gennem ham, begyndte han alligevel at tvivle på sig selv. Han havde troet, at det slet ikke var en bil, men i stedet et par rasende, lysende øjne, han havde set ind i, og omme bagved ...et kæmpedyr...Han kiggede tilbage og var lige ved at stoppe, men han så det straks igen: det vildeste væsen og om kort tid ville det indhente ham. Et skrig forsøgte at at mase sig op gennem halsen på ham" (side 21-22)
Der er også mange gode dybe dialoger og hjertevarme øjeblikke mellem karaktererne, som går lige i hjertet på en
KARAKTERER:
Der gik kun ganske kort tid, så var hovedpersonen Asger kommet helt ind under huden på mig og ind i mit hjerte. Han har den mest vidunderlige personlighed. Han har masser af hjertevarme, betænksomhed og empati. Jeg havde bare lyst til at kramme ham og være hans ven med det samme. Hans personlighed, tanker og følelser er så velskrevet, at jeg så ham helt tydeligt for mit indre blik og næsten kunne høre hans stemme. Forfatteren har virkelig gjort et godt og solidt karakterarbejde. Det var enormt spændende at følge hans tankegang og overraskelse over alle de mærkværdige hændelser, som der sker samt mærke tvivlen i ham vokse angående, hvad i hulens navn der foregår: "Asger kiggede ud ad vinduet mod haven. Det løb ham koldt ned ad ryggen...var han slet ikke vågnet rigtigt endnu?" (side 9). Der var også mange rørende passager, hvor hans personlighed og følelser ramte mig dybt i hjertet. Han er sådan en god dreng og vil fx helst ikke såre sine forældre, også selvom de sårer ham. Så da de nævner, at deres fantastiske ferie til Italien er aflyst eller udskudt, fordi de har for meget arbejde, så viser han slet ikke sin vrede eller skuffelse overfor dem. Selvom han i virkeligheden er meget ked af det og skuffet. Han havde jo glædet sig så meget. Han siger næsten øjeblikkeligt, at en tegnecamp lyder rigtig spændende. Forældrene har så travlt og glemmer ham næsten helt: "Derude løb begge hans forældre stressede rundt. Hans far havde ført glemt sin mappe, og da han gik med den, glemte han sin telefon på bordet. Hans mor var ved at komme for sent i retten, og det gjorde man bare ikke"...(side 10) . Selvom Asgers forældre som sådan er nogle ordentlige og gode mennesker, så har deres travle opførsel og manglende nærvær helt sikkert fået konsekvenser for Asger, Han har nemlig ikke så høje tanker om sig selv, selvom han er ekstrem god til at tegne, lave de rette detaljer og skygger: "Han skammede sig over tegningerne og kunne faktisk ikke lide at andre så dem. Han tegnede dem ikke for at imponere nogen" (kapitel 1)
Jeg er helt sikker på, at rigtig mange kan se sig selv i Asger i denne scene: "Han ville egentlig helst sætte sig ned på biblioteket, hvor han kunne sidde i fred og læse og ikke behøvede at tale med nogen. Når først han var blevet suget ind i en bog, blev det nærmest mere virkeligt for ham, end den virkelighed, han selv sad i. Han glemte alt omkring sig og fløj af sted ud over markerne med bogstaverne flyvende om ørerne..."(side 13) . Det er præcis sådan jeg har det, når jeg læser en god fantasybog som De glemte vogtere...
Asger vil egentlig rigtig gerne være en del af en gruppe. Han er bare ikke så god til det: "...Men han vidste bare også, at han altid havde svært ved at falde til i en gruppe. Han var altid ham den underlige, der ikke fulgte med i musik og ikke vidste, hvem der var fede på YouTube. Han ville egentlig gerne. Han kunne bare ikke finde ud af det..." (side 32) Men snart ændres Asgers liv fuldstændig...
Jeg ville gerne skrive endnu mere om karaktererne, men jeg ville ikke spoile handlingen for meget. Men jeg kan afsløre, at det er nogle virkelig skønne karakterer med masser af lag og personlighed og at jeg er helt vild med dem. Hvis du har læst bogen, så har jeg skrevet lidt mere om karaktererne under spoileralets afsnittet.
TEMAER & BUDSKABER:
De glemte vogtere er ikke kun en helt fantastisk og eventyrlig pageturner, men har fokus på flere meget vigtige, relevante og aktuelle temaer og budskaber fx Dilemmaet for de fleste forældre i denne moderne og travle tid, nemlig at få hele hverdagen til at hænge sammen og stadig have tid til deres børn. Den ene dag tager den anden. Forældrene er stressede og forsøger blot at komme til bunds i den høje bunke af opgaver. De kommer til at prioritere deres arbejde over kvalitetstid og ægte nærvær med deres børn. Det er hjerteskærende at læse i denne bog og det rammer en lige i hjertet. De glemmer, hvad det allervigtigste er i livet. Ydermere er der fokus på lavt selvværd, ensomhed og at føle sig forkert. Asger er meget alene og føler ikke rigtigt, at han passer ind. De andre på hans alder har ligesom fået andre interesser og prioriteringer. Man er vokset fra sine venner eller de er vokset fra en. Det er en naturlig fase og udvikling, men det er hårdt. Dette tror jeg mange kan nikke genkendende til. Men bogen handler også om ægte venskab, forståelse og empati. At føle at man endelig passer ind, at nogen holder af en. Man har fundet et form for nyt hjem. Såkaldt "found family"-temaet. At tro på sig selv, uanset hvad nogen siger. At holde fast. Men det allerbedste budskab er, at uanset hvor store og "voksne" vi bliver altid at bevare vores evne til at fantasere, bevare troen på magi i hverdagen, fordi med den beriger vi dagligt vores liv. Der er ingen grund til at vokse helt op og blive så alvorlige og kedelige, at man mister troen på magi og fantasi. Troen kan flytte bjerge. Det tror jeg på. Jeg har lyst til at læse De glemte vogtere allerede en gang til. Den har fået en særlig plads i mit hjerte.
Jeg kan slet ikke vente med at læse videre i serien. Sikke en giga cliffhanger. Jeg må vide, hvad der sker.
Jeg må også lige benytte lejligheden til at rose den superflotte forside samt den fantastiske lydbog indlæst af Morten Thunbo. Han har den mest behagelige stemme, perfekt intonation og tempo og læste med stor indlevelse. Jeg glemte tid og sted og var helt inde i bogens univers. Han er helt klart min nye favoritoplæser.
Jeg giver 6/6 stjerner
SPOILERALERT!!!
Her kommer nogle af mine favoritcitater og yderligere betragtninger, som jeg ikke kunne nævne i mine tidligere afsnit, da de ville spoile handlingen.
"De kunne dårligt sige noget til, at han tegnede ved morgenbordet, når de selv arbejdede"(side 7))
"Han glædede sig bare så meget til netop denne ferie, og den tur, han og hans forældre havde planlagt" (side 10) . Så rørende...
"Asger kunne se drømmen om pasta og bjerge og tid sammen med sine forældre glide bort. Han havde været dum at tro, at det var virkeligt. Han så på de to, som virkede så lettede over at have fundet det perfekte alternativ at spise ham af med. Og det lød da også spændende nok. Han kunne bare ikke lige slippe skuffelsen over Italien. Alligevel hørte han sig selv sige: " selvfølgelig skal I passe jeres arbejde. Det er jo vigtigt. Jeg glæder mig til den sommercamp..." (side 20). Så hjerteskærende...
Jeg er helt vild med sjippetovs- monster- scenen i kapitel 2 (side 22-frem)
Venskabet, dialogen og øjeblikkene mellem Luke og Asger er bare så vidunderlige og fylder en med hjertevarme. Luke er en af mine absolut favoritkarakterer. Han har en helt vidunderlig personlighed og behandler altid Asger med respekt, empati og forståelse. Han er meget pædagogisk og god til at forklare tingene for Asger, så de ikke er alt for overvældende, men stadig sandt. Han er blid og tager hensyn. Han er god til at huske, hvordan det var, dengang han var yngre og dengang han for første gang blev introduceret til denne "nye" og anderledes verden. Luke betyder alt for Asger. Han giver ham en følelse af at komme hjem, være tryg, værdsat og holdt af.
Jeg er helt vild med alle navnene til de forskellige væsner. Både væsnerne og navnene er helt unikke. Fx "Ensomhedskondaen"
Det er en helt ny måde at bruge magi på.
Jeg er helt vild med passagen om Peter Pan og Asgers mor. De har virkelig haft nogle vidunderlige øjeblikke sammen. Og det med at flette Peter Pans historie og forfatteren J.M Barry med med i historien er total genialt og unikt.
Kommentarer
Send en kommentar