Interview med Claus Holm
Fornylig læste jeg den nervepirrende, overraskende eventyrlige Skyggefjenden, Slaget ved Danubris og jeg syntes derfor, at det kunne være rigtig spændende at lære forfatteren Claus Holm bedre at kende og finde ud, hvordan han bliver inspireret til sine værker samt hvordan han skriver. Efterfølgende er mit interview med Claus Holm.
En lille intro om dig selv. Din uddannelsesmæssige baggrund og arbejdsmæssige baggrund ol. Udgivelser ol
Jeg er født og opvokset i Lyngby, nord for København. Jeg tog 10. klasse, og et år på handelsskole, før jeg gik ud og blev boghandler – jeg har nemlig altid hadet at gå i skole. Jeg elskede at være kreativ og fortælle historier, og det blev ikke rigtigt værdsat i folkeskolen… Jeg har arbejdet i boghandlere og i forskellige butikker, og de sidste 5 år i Københavns Kommune som sagsbehandler.
Jeg begyndte at udgive bøger i 2014, med den engelske novellesamling ”Dreams and Awakenings” og senere samme år med sci-fi kortromanen ”Uplink” på dansk. Jeg skrev i de første mange år kun på engelsk, men her i de sidste år har jeg skrevet og udgivet flere bøger på dansk. Jeg har i alt (inklusive de to sidste bind i Skyggefjenden-serien, der dags dato ikke er udkommet endnu) skrevet 15 bøger.
2. Hvornår og hvordan opstod din passion for at skrive?
Jeg har fortalt historier, så længe jeg kunne finde på dem. Da jeg var barn indtalte jeg dem i en båndoptager, før jeg kunne skrive dem ned. Senere skrev jeg dem på min morfars gamle rejseskrivemaskine. Jeg tror, at for mig var det at fortælle en historie en måde at bearbejde, at jeg ikke havde det særligt godt som barn. Jeg havde ikke ret mange venner og var ofte syg. Jeg kunne ikke lave sport pga astma og jeg passede ikke rigtigt ind nogle steder. Der har for mig altid været noget magisk ved at kunne fortælle en historie, at skabe en verden med ord, som andre kan få del i. I mange år fik jeg denne lyst styret ved at spille rollespil og teater, skrive fanfiction og den slags. I 2014 blev jeg så ”rigtig” forfatter.
3. Hvordan og hvornår opstod ideen om at blive forfatter?
Jeg var et rigtigt dårligt sted i mit liv i 2013 – jeg var arbejdsløs og meget ked af det, jeg blev skilt og mistede min lejlighed. I det år følte jeg, at jeg havde meget lidt kontrol over mit eget liv. At skrive gav mig den kontrol tilbage – at skabe en verden, hvor jeg bestemte alt, føltes meget beroligende. Jeg skrev en hel masse noveller, som senere blev samlet i bogen ”Dreams and Awakenings” – og mange af dem er utroligt mørke og dystre, fordi jeg havde det så skidt. Men da jeg først var i gang med at skrive føltes alting meget lettere. Jeg skabte mig en ny identitet som forfatter, noget jeg altid havde drømt om at være.
4. Hvad skete der den dag, du besluttede dig for at blive forfatter? Hvordan debuterede du ? Hvordan og hvor lang var processen? Og hvordan føltes det?
Som sagt, så fik jeg det væsentligt bedre af at skrive. Da jeg første gang holdt min egen bog i hænderne havde jeg det rigtigt godt for første gang efter min skilsmisse. Det var næsten, som om jeg holdt mit eget barn i hænderne – et barn, skabt af min hjerne. Den følelse glemmer jeg aldrig, og den kommer stadig tilbage, hver gang jeg står med en ny bog i hænderne, jeg har skrevet.
Jeg debuterede som sagt med ”Dreams and Awakenings” og ”Uplink” meget tæt efter hinanden. Den engelske var selvudgivet, mens den danske kom på forlaget EgoLibris, og det var en stor oplevelse at være med på BogForum, blive interviewet og signere bøger. At vide, at andre nu ville gå hjem og læse noget, jeg havde skrevet, var en fantastisk følelse.
Selve processen at lave en bog tager ca 9-12 måneder, lidt afhængig af længde. Men desværre er det ofte andre faktorer, der forlænger det. Ting som betalæsere, redaktion, grafikere etc tager alt sammen tid, og desværre har jeg flere gange været så uheldig at ting gik galt for en eller flere andre led i kæden, så bogen blev forsinket igen og igen. Desværre kan man jo ikke gøre alting selv…
5. Hvad er det vigtigste for dig, når du skaber dine karakterer?
Det er jo et utroligt svært spørgsmål. Jeg tror, at det vigtigste for mig er, at jeg kan høre personens stemme klart inde i hovedet. At jeg kan sætte mig ind i, hvad de tænker og føler og vil gøre i en given situation. De bedste oplevelser, jeg har haft, er når en karakter har gjort noget, der har overrasket mig – når de pludselig tager magten i historien og selv bestemmer, hvad de gør. Så det er vigtigt, at de også har deres egne tanker og mål, som ikke altid er det samme som mine. Jeg vil også helst have, at mine karakterer har en god portion humor. Jeg kan selv godt lide at læse noget, hvor det hele ikke drukner i mørke og dysterhed hele tiden, og der skal også være en lagkage i hovedet af og til for at skabe kontrast. Så selv i mine mørkeste historier er der altid humor fra en eller flere karakterer.
6. Er der nogle af dine karakterer, der minder om dig eller har nogle af dine træk ?
Alle mine karakterer er jo mig, til en vis grad. Jeg kan genkende meget af mig selv i flere af dem. Jim Corrigan, helten i ”Tempus Investigations”-bøgerne er en idealiseret udgave af mig, eller rettere, en udgave af mig der kan gøre alle de ting, jeg ville ønske, jeg kunne, men stadig har nogle af mine fejl (han er utroligt stædig og har svært ved ikke at være bedrevidende). Men den, der kommer tættest på mig er nok Franklin i bogen ”De der vogter” (som på engelsk hedder ”Between Above and Below”). Han er nemlig skrevet til at have en livshistorie med mange af de samme træk som mig.
Jeg tror også at Duncan i ”Skyggefjenden”-bøgerne har en god del af min evne til at brokke mig, når tingene ikke går, som jeg vil have det – og frygt for at prøve nye ting.
7. Når man læser dine bøger, så er omgivelserne så levende beskrevet, at det føles, som om man selv virkelig er der. Har du skabt det hele i din fantasi eller er der nogle særlige steder, der har inspireret dig? Har Skyggefjenden krævet meget research? Nævn gerne hvilken?
”Skyggefjenden”-bøgerne har ikke krævet voldsomt meget research, for selve verdenen blev skabt som en rollespils verden af min ven Peter og mig tilbage, da vi var teenagere. Så ja, den er helt selvopfunden. Men selvfølgelig er der steder, jeg har set eller besøgt, der har inspireret mig. For eksempel er Kejserstaden stærkt inspireret af den græske by Mollyvos på Lesbos. Her holdt jeg ferie, mens jeg skrev den sidste del af Tempus sæson 3, og dens lay-out gjorde indtryk på mig. Det er en borg eller fæstning på toppen af et bjerg, og så går der en sand labyrint af gader mellem havnen og borgen, op af en meget stejl bjergside. Gaderne er overdækkede med blomsterranker, og det dufter godt, men man kan godt fornemme at med de åbne rendestene har der ikke ALTID duftet godt.
I bog 2, ”Slaget ved Dostor,” kommer gruppen til en by, der er inspireret af Nantucket, hvalfangerbyen. Her jager de bare søslanger i stedet for hvaler…
8. Dit univers i Skyggefjenden er total gennemført og gennemtænkt ned til mindste detalje. Hvor lang tid har det taget at finde på det hele og skrive det ned? Hvordan opstod ideen til Skyggefjenden?
Som nævnt før, så fandt min ven og jeg på selve verdenen for snart 30 år siden som et rollespil. Dengang lavede vi en oversigt over guderne, en masse forskellige personer ved hoffet og den slags, som vi kunne bruge, når vi spillede. Der er dog temmelig langt fra vores rollespil og til bøgerne, for jeg har ændret mange ting, så det passede bedre til min egen historie. Selve skrivningen har taget cirka to år – jeg begyndte på bog 1 i sommeren 2020, selvom jeg havde et par sider liggende, jeg havde skrevet før, og jeg regner med at bog 3 bliver færdig her i foråret 2022. Og jeg har holdt lidt pauser ind imellem bøgerne – jeg har et fuldtids arbejde, så jeg kan kun skrive i weekender og ferier.
Jeg tror, at selve ideen til ”Skyggefjenden” opstod, da jeg engang så Disneys version af ”De Tre Musketerer.” Der er mange træk fra den film, der går igen rundt omkring i bøgerne.
9. Hvordan er din skriveproces? Plotter du meget, inden du går i gang? Eller får karaktererne ligesom eget liv og styrer handlingen lidt?
Jeg er faktisk ikke den store plotter. Det skulle man ikke tro, når man læser mine historier, men det er fordelen ved at kunne redigere, efter første udkast er færdigt… Jeg har det sådan, at jeg starter med et billede. Det billede er den ide, jeg går ud fra, og det er ofte starten på historien, men af og til er det midt i historien – og en sjælden gang i slutningen. I ”Skyggefjenden” var det billede, jeg startede med, et billede af en troldmand, der kastede en formular så en hel by faldt om og døde – og derpå rejste sig op som levende døde krigere. Og det tog mig cirka 3 bøger at nå til det billede…
Bog 1 og 2 blev skrevet uden ret meget plotting, men da jeg skulle skrive bog 3 satte jeg mig alligevel ned og lavede en oversigt over, hvad der skulle ske, så jeg ikke ville glemme noget. Jeg gjorde i sin tid det samme, da jeg skrev Tempus bog 3. Når der er så mange tråde, der skal samles, så er man nødt til at bevare overblikket.
Det værende sagt, så er det allerbedste, når en karakter gør noget totalt uventet – og det bare VIRKER! Jeg kendte ikke selv Geronimus’ hemmelighed, da jeg begyndte bogen – det fandt jeg først ud af, da han selv spyttede ud med den. Jeg havde ikke regnet med, at Rowena ville vise sig at være til sit eget køn, og da det skete var jeg helt nervøs for, om det nu var okay at jeg (en cis-hetero-mand) kunne skrive om en homoseksuel kvindes spirende forelskelse. Men jeg havde ikke noget valg, for sådan VAR Rowena altså, og hun insisterede…
10. Hvad giver det dig rent personligt at skrive og skabe dit helt eget univers og karakterer?
Det at skabe mit eget univers giver mig en følelse af kontrol og magt, der er af og til er lidt berusende. Men samtidig ved jeg også udmærket godt, at jeg bare er en krønnikeskriver, og at karaktererne selv bestemmer en hel masse. Men det giver mig ro at skrive, og jeg føler mig godt tilpas, mens jeg finder på. Når nogen fortæller mig, at de har grædt over en historie, eller er blevet bange for den eller glade – så bliver jeg helt varm indeni, fordi en følelse, jeg har fundet på, er blevet overført til dem. At mine karakterer er blevet levende og har skabt rigtige følelser – det er den største kompliment, jeg kan få.
I 2020 skrev jeg en bog der hedder ”Månen over Østerbro” – som er en collageroman om kærlighed i København en helt almindelig fredag nat. Det er en ret atypisk bog for mig, fordi der ikke rigtigt sker noget i den – det er helt normale mennesker, der oplever helt normale ting, og der er ingen action eller spænding. Da jeg udgav den, var jeg meget nervøs over, hvad folk ville sige til den… men jeg har fået så mange tilbagemeldinger fra folk, der fortæller mig, hvordan den bog rørte dem. Nogle af dem græder, andre har været helt frastødt eller vrede over, hvordan historierne forløber – og det er helt vildt, at jeg kan få dem til at føle på den måde. At den kærlighed, jeg fortæller om, kan påvirke dem på den måde. Så det giver mig rigtigt meget.
11. Hvad er dine optimale skriveforhold? Stilhed/ musik? Favorittidspunkt? Skrivesnacks?
Jeg har en digital radio, der spiller 50’er rock’n’roll uafbrudt, når jeg skriver. På den måde zoomer min hjerne helt ud. Jeg skriver kun alene, og helst derhjemme eller med en lukket dør, hvis der er andre i nærheden. Jeg kan ikke fx skrive på en cafe, men jeg kunne godt sidde og redigere på en. Skal jeg være kreativ, så skal jeg have min radio og min alene-tid.
Så må der gerne være en Pepsi Max indefor rækkevidde – alternativt et glas fransk cider.
Jeg skriver bedst efter frokost – 12-16 er mit mest produktive tid. Men jeg kan også godt skrive om formiddagen.
12. Hvordan holder du styr på alt i dine bøger? Med post-its? Kladehæfter?
Jeg har det faktisk næsten udelukkende i hovedet. Ved bog 3 havde jeg et Word dokument, hvor jeg havde lavet en brainstorm, og så sat tingene i rækkefølge, så jeg kunne se, hvornår hvad skulle ske i bogen. Jeg laver sjældent noter eller den slags, for jeg husker det bare. Det lyder lidt arrogant at sige, men jeg har en god hukommelse og jeg kan faktisk godt af og til blive lidt overvældet over mine forfatterkollegaers enorme noter og post-it samlinger.
13. Er der nogle særlige temaer og budskaber, der er vigtige for dig i dine bøger?
På sin vis, ja. De fleste af mine bøger har kærligheden flettet ind i historien, og min ide er ofte at kærligheden forandrer en person til det bedre. Når man bliver forelsket, så er man den bedst mulige udgave af sig selv, fordi man prøver at se sig selv gennem den skønnes øjne. ”Tro, håb og kærlighed, men størst af alt er kærligheden” er nok ikke helt forkert at læse som mit hovedtema. Rigtigt mange af mine karakterer har oplevet, at en forelskelse har ændret dem til det bedre, også selvom de måske ikke fik helt det ud af forelskelsen, de havde håbet på.
Desuden tror jeg, hvis man ser på mit forfatterskab som helhed, at der ofte tales om at stole på andre mennesker – at du ikke står alene, men at dine venner vil bakke dig op.
14. Hvad kan du bedst selv lide at læse ( genrer?) Nævn gerne mindst 5 favoritbøger og hvorfor du kan lide dem.
Horror har altid været min største kærlighed. Det er den, jeg altid vender mig til, når jeg er i tvivl om hvad jeg skal læse. Hvis det kan få hårene til at rejse sig på mit hoved, så er det en god bog! Jeg elsker også science fiction, men jeg er ret kræsen i den genre. Sidst, men ikke mindst, så elsker jeg bøger baseret på rollespil. Dragonlance Krøniker er noget af det sjoveste at læse, synes jeg.
Fem favoritbøger:
Knogler (Bag of Bones) af Stephen King. En dyster gotisk horrorbog om en forfatter, der efter sin kones død prøver at genfinde sin evne til at skrive, og bliver viklet ind i en 100 år gammel forbandelse. Den er fantastisk fordi hovedpersonen er så levende, fordi den gang på gang vender bøtten og laver et mindf*ck på læseren, og fordi den er utroligt velskrevet.
Den uendelige historie af Michael Ende. Den første bog, jeg virkeligt husker at blive opslugt af. Jeg identificerede mig meget med Bastian (og gør det stadig!) og selvom den er utroligt sørgelig flere steder, så er slutningen noget af det mest varme og håbefulde, jeg har læst. Historien er fantastisk spændende og der er så mange dejlige karakterer i den bog. Den bliver jeg aldrig træt af.
Hyperion (The Hyperion Cantos). Egentlig er det her fire bøger, hvor bog 1 og 2 er en bog og bog 3 og 4 en anden. Men historien er en lang fortælling, så jeg regner dem som en bog. Hvad der starter som en science fiction version af ”Canterbury fortællingerne” ender i en helt vild space-opera med universets skæbne i balancen. Især første del med de seks hovedpersoners egne baggrundshistorier er jeg glad for. Dan Simmons er en af mine favoritforfattere, og jeg har endda haft fornøjelsen af at møde ham. Han kan kunsten både at skrive historiske romaner, gysere, science fiction og alt muligt andet – lige godt!
Long John Silver af Bjørn Larsson. Ikke en vildt kendt bog, men stadig den absolut bedste piratroman jeg har læst. John Silver er gammel og sidder på en lille ø og skriver hele sin livshistorie ned, og man finder ud af, hvorfor han var, som han var. En skurk for pludselig helt enormt mange dimensioner og man føler virkelig, at Larsson har forstået ham på en helt ny måde.
Ghost Story af Peter Straub. (På dansk tidligere udkommet som “Det forfærdeligste”) Nok en af de mest uhyggelige bøger, jeg har læst. En spøgelseshistorie uden spørgelser! Den foregår i 1970’erne. En lille by bliver langsomt trukket ind i en kamp mellem fire gamle mænd og nogle overnaturlige væsner, der kan skifte form og er så godt som udødelige. Jeg læste den som 16 årig på et par kolde vinterdage, hvor jeg virkeligt følte mig med i historien. Kan varmt anbefales.
15. Hvilke tv-serier er dine favoritter?
Star Trek, Buffy/ Angel, Las Vegas, Doctor Who, X Files, Firefly, Twin Peaks, Mr Show with Bob and David. Boston Legal, #rd Rock from the Sun , Game of Thrones.
16. Har du nogle gode råd eller tips til forfatterspirer mht at skrive en god bog ol.?
Råd nummer 1: Skriv! Skriv så meget du kan, og lad være med at tænke på at nå et bestemt mål for hvor mange ord du skal nå (i hvert fald før du har fundet en god rytme). Skriv den historie, du gerne selv ville læse. Hvis du sidder fast, så skriv noget andet. Spring lidt rundt i historien og skriv en scene, du gerne vil skrive.
Råd nummer 2: Læs! Så meget du kan, og gerne i den genre, du gerne vil skrive i. Få en god forståelse for, hvad der virker. Du skal selvfølgelig også læse andet, men hvis du gerne vil skrive romancer, så skal du pinedød læse nogle romancer først. Sig aldrig at du ikke har tid til at læse. Læs i toget, på toilettet, i køen i supermarkedet. Jeg har selv altid en bog på min telefon, jeg kan åbne og læse.
Råd nummer 3: Tænk! Tænk over den verden, du vil skabe, og prøv at finde ideer fra verden omkring dig, der kan gøre den mere levende. Hvis noget virker i den virkelige verden, så vil det sikkert også virke i din fiktive verden.
Supplerende råd: De bedste ideer kommer, når du tager to helt u-relaterede ting og sætter dem sammen til noget nyt. For eksempel fik jeg ideen til starten af Tempus Investigations bog 2, da jeg hørte om et barn, der havde hængt sig ved et uheld i et klatrestativ, samtidig med at jeg læste en bog om besættelser af ånder. Bingo. To ting, der intet har med hinanden at gøre blev sat sammen, og Jim Corrigan havde en ny sag…
17. Hvad giver dig glæde i hverdagen? Har du nogle særlige hobbies? Er du mest til skov eller strand?
Jeg er nok mest en inde-type, og hverken skoven eller stranden er rigtigt mine steder (jeg har kraftig pollen allergi, så det meste af forår og sommer er det ikke fedt at være ude…). Hvis jeg skal gå tur, går jeg helst på gader i byer, og jeg tager da også oftest på storbyferier. Men skulle jeg vælge mellem skov og strand ville det nok være skov.
Hobbies har jeg en del af. Jeg spiller stadig rollespil (ikke det med udklædning, men det med papir og terninger), jeg er filmentusiast og ser mange serier – jeg skriver nemlig for en hjemmeside, der hedder vielskerserier.dk Der laver jeg både anmeldelser og artikler. Jeg elsker også at bygge LEGO, og jeg samler på action figurer. Sidst, men ikke mindst, er jeg embedsmand i Den Danske Frimurer Orden, og det er også noget, jeg bruger meget tid og energi på. Men det giver mig også rigtigt meget igen.
Min største glæde er nok, når jeg er sammen med min kæreste og hendes søn. Jeg har altid ønsket mig børn, men aldrig fået nogen, så det er virkeligt dejligt at være sammen med dem som en familie.
18. Andre fun facts om dig selv?
Okay, fem hurtige fun facts:
Fordi jeg selv ejer rettighederne til alle mine bøger, så har jeg givet fri ret til at skrive fanfiction om dem. Det betyder, at modsat JK Rowling, Stephanie Meyer og hvem der nu er derude, der aktivt modarbejder at fans laver historier om deres figurer, så opfordrer jeg direkte til det. Jeg håber stadig, at jeg en dag vil se andre fortælle historier i den sandkasse, jeg har bygget.
Min morfar var også forfatter! Han har udgivet en hel masse fagbøger om krigsteori, der den dag i dag stadig bruges på officersskolen. (Han hedder K.V. Nielsen, hvis nogen er interesserede…) Jeg tænker tit på, at hvis han ikke havde opfordret mig til at skrive, da jeg var barn, så var jeg nok aldrig blevet forfatter.
Jeg er usigeligt kræsen. Så hvis du en dag møder mig, skal du ikke byde mig på middag, hvis det ikke er et sted, jeg ikke selv kan vælge maden…
Jeg drikker ikke varme væsker. Som i overhovedet. Te, kaffe, kakao… slet ingenting. I de sidste år er jeg dog begyndt at kunne spise sovs i fx en Thai-ret. Men jeg kan ikke drikke det. Jeg får al min koffein fra Pepsi Max. (og en forfatter skal have MASSER af koffein…)
Jeg er et af cirka 20 mennesker i Danmark (eller sådan føles det, i hvert fald!) der ikke har set ”Matador” og heller ikke har den mindste lyst til det. Faktisk bryder jeg mig som hovedregel ikke om dansk film og TV, og det er meget sjældent, jeg ser det.
Andet du vil tilføje?
Jeg håber at de af jer, der har læst ”Slaget ved Danubris” og de efterfølgende bøger, også har lyst til at prøve noget at det andet, jeg har udgivet. Der er stor forskel på de enkelte bøger, men skrivestilen er den samme. Jeg håber også, at I vil anmelde bøgerne, når I læser dem – det betyder rigtigt meget for mig, at folk ser anmeldelser. Og en glad forfatter skriver flere bøger…
Tusind tak fordi du ville være med til interviewet. Det har været utrolig spændende og berigende at læse dine svar. Det er vel nok sjovt, at Geronimus kunne overraske dig med sine hemmeligheder. Han er en af mine absolut favoritkarakterer. Så uforudsigelig og fuld af eventyr. Jeg ser meget frem til at læse videre i din serie om Skyggefjenden.
Skrevet af Youlooklikeabook
Læs gerne min anmeldelse af Skyggefjenden, Slaget ved Danubris her på min blog eller en kortere version på min boginstagram.
Følg gerne Claus Holm på hans instagram @clausholmwriter samt hans hjemmeside: www.clausholm.net
Fotos til dette interview er venligst lånt af Claus Holm selv. De er taget af Stefen Kiel Nielsen og af Jacob Ljørring. Tusind tak for lånet.
Kommentarer
Send en kommentar