Øglejægerne 2 af Camilla Wandahl
Wauw! Der er virkelig skruet op for spændingen i denne bog. Man keder sig ikke i et sekund, men ser handlingen helt tydeligt for sin øjne som en nervepirrende action-sci-fi-film, hvor alle virkemidler er taget i brug. Man er ikke i stand til at forudsige noget som helst, for de vilde plottwist og overraskelser vil ingen ende tage. Spændingen er så høj, at man nærmest konstant sidder oppe i loftet ude af stand til at trække vejret med hjertet hamrende i brystet og adrenalinen styrtende gennem blodet. Men selvom tempoet er så hæsblæsende og actionmættet, så har forfatteren også formået at gøre plads til, at karakterernes følelser tanker og personlighed kan folde sig ud samt deres relationer til at udvikles. Man kan virkelig mærke, hvad Ærild føler og alle de tanker, spekulationer og bekymringer, han gør sig. Men på den anden side føler han heller ikke, at han kan vende det blinde øje til længere. Han må gøre noget. selvom det virker fuldstædig umuligt og overvældende. Han må kæmpe for retfærdigheden, ligheden og friheden. Forsøge at redde sit folk ved at overvinde Den øverste. Man kan roligt sige, at Ærild er på sit livs farligste mission. Ærild møder mange forhindringer og udfordringer på vejen og håbet er lille. Men heldigvis er han ikke alene. Alle yder deres ypperste for at få missionen til at lykkes, samarbejdet er i top og helt nye midler tages i brug, som fik mit fantasyboghjerte til at hoppe af begejtring. Men farerne lurer om ethvert hjørne både i form af armerede vagter og dødsensfarlige og skræmmende væsner. Forfatteren har virkelig tilføjet helt nye overraskende overnaturlige og mystiske lag til historien, der når nye højder og dimensioner, som går over ens vildeste fantasi. Worldbuildingen er suveræn, gennemtænkt og gennemført og den bliver dybere og dybere. Forfatteren har virkelig formået at gengive den på en måde, så den aldrig bliver tung eller kedelig, tværtimod suger man glubsk alle informationerne til sig i i håb om at kende hele sandheden. Jeg var fuldstændig opslugt fra start til slut og kunne ikke løsrive mit blik fra bogens sider. Det er en ægte, medrivende, dybt gribende, hæsblæsende, nervepirrende, uforglemmelig ægte pageturner. Denne bog har hele pakken. Jeg synes, at det er meget imponerende, hvor meget indhold og dybde forfatteren kan få plads til på kun 234 sider. Jeg er helt vild med intensiteten i handlingen, sproget og karakterernes følelser. Det er en bog man kan mærke, som efterlader et stort indtryk på en. Uforglemmelig. Forfatteren har lavet et suverænt karakterarbejde. Karaktererne rammer en lige i hjertet. Det er en ekstrem historie, men den er også fyldt med følelser og dette giver historien en god balance og dybde.
EKSEMPLER:
Der er total spænding og frygt: "En serie af skud rammer flyets skrog. Det lyder som en høj hyletone - en alarm, der går i gang. Endnu et brag smadrer gennem flyet...Jeg kan se lysglimt af skud, som flyet forsøger at undgå. Mørket bliver brudt af endnu et skud..."Hurtig, spænd dig fast!"siger jeg..." (side 22-23)
Der er action og farer om ethvert hjørne og blodige kampe: "De river og flår i kæppen, mens de snerrer vredt...Den læner sig ind over mig. Dens horn er mørke af blod, og der hænger blodigt savl ud af dens mund, da den kommer tættere og tættere på mig...Den er lige ved at sætte tænderne i min hals, da den stivner..." (side 48)
Total frygt og uhygge: "Mørket lægger sig og uigennemtrængeligt omkring mig, kryber ned i min hals og spreder sig som en grå skygge i min mave. Blodet dunker tungt i min krop, og jeg stivner, mens jeg venter på, at mørket opsluger mig. (side 136)
Flotte beskrivelser af de barske, dragende og imponerende omgivelser: "Landskabet er stigende, floden driver imod os med en stærkere strøm. Der går ikke lang tid, før vi står for foden af et fjeld og ser direkte på det vandfald, der kaster sig ned over fjeldsiden i kaskader af vand, vælter ud over skarpe sten og fjeldstykker og ender i en brusen i floden. Nåletræer kryber op langs fjeldsiden, men den del af fjeldet, som vandet kaster sig grådigt ned over, er støvet brungrå..Solen får de tusinde dråber til at glitre" (side 44) .
Intense følelser og smerter beskrevet som tydelige billeder. Wauw! sikke en indlevelse: "Der er grønne gnister i det sorte. som stjerner på en mørk nattehimmel klistrer de i glimt til mine øjenlåg. Det sorte har en puls, en hjerteslag, der blander sig med mit eget, og også en stemme..I det øjeblik mit navn lyder, eksploderer en smerte i min venstre tinding. Det føles som en glødende spydspids, der skraber hul i min hud og efterlader den flosset og rødglødende..." (side 61)
Store følelser af skam: "I det samme går Dagur forbi os. Han kaster et blik ind i grotten, og et kort øjeblik mødes vores blikke. Ydmygelsen over ikke engang at kunne klatre op ad en klippe brænder som ild i mine årer" (side 117).
Og der er også lidt humor: "Nogle gange er du som en grottefisk" (side 142).
KARAKTERER:
Forfatteren har lavet et suverænt karakterarbejde. Man kan se karaktererne for sig, se deres særlige karakteristika og mærke deres personlighed, smerte og kamp. Karaktererne rammer en lige i hjertet. Og forfatteren har også formået af øge spændingen ved at give mange af karaktererne noget mystik over sig, så man aldrig er helt sikker på, om man kan stole på dem eller ej. Om de pludselig vil vende sig mod Ærild eller om de har andre snedige planer. Jeg må også rose forfatteren for sin enorme indlevelse, som man tydelig kan mærke i hendes gengivelse af karaktererne og deres følelser.
Ærild: Der er ingen vej tilbage for Ærild i denne bog. Han har altid vidst, at han gerne ville hævne sin lillesøster Kiwas forsvinden. Og derefter skulle han forsøge at redde hende. Det virker som en fuldstændig umulig opgave, men Ærild tænker med hjertet. Han må redde Kiwa, koste hvad det vil. Men gradvist bliver hans opgave endnu større og det er meget overvældende for Ærild. Det er et enormt ansvar. Han er jo kun en ung mand: "Hans ord får det til at løbe koldt ned ad min ryg. Det føles som om hele mit liv har handlet om at redde Kiwa fra parasitterne. Men fra det ene øjeblik til det andet har mit mål ændret sig. Nu skal jeg ikke blot redde Kiwa, men hele det vårlenske folk. Hvordan kan jeg leve op til de forventninger? (side 69).
Jeg er helt vild med Ærilds personlighed. Han har et kæmpestort hjerte og enorm viljestyrke og mod. Han nægter at give op. Og selvom han nærmest hele tiden er på farten i denne bog, på flugt og i en tilstand af total overlevelsesmode, så får vi også mulighed for at komme helt tæt på ham, mærke ham og høre, hvad han tænker. Der er flere meget rørende passager, som gik lige i hjertet på mig. Fx hans vidunderlige venskab med Zira : "Med Zira er det anderledes...Men hun er der alligevel altid, når jeg har mest brug for hende, hun ved, hvad jeg tænker, og jeg bliver ofte i tvivl om, om jeg virkelig har fortjent hendes venskab. Og lige nu, mens jeg ser på hende og Vitar, går det op for mig, at sådan en ven er virkelig værdifuld. " (side 38). Relationerne og venskabet mellem karaktererne i denne bog er virkelig noget af det, der stråler. Den måde de hjælper hinanden på, er der for hinanden og samarbejder under så ekstreme forhold. Det er så rørende og giver bogen dybde. Ærilds højeste ønske er, at de kan blive en familie igen.
Zira: Zira er bare så sød, betænksom og hjælpsom. Hun vil gøre alt for, at missionen skal lykkes og hun bidrager på alle de måder, hun kan. Hun har virkelig gennemgået en stor udvikling fra bog 1 til nu. Hun er blevet meget mere modig og fokuseret. I bog 1 var hun meget mere usikker og tvivlede meget på sig selv og sammenlignede sig selv med andre, som hun synes var bedre. Hun så ned på sig selv. Nu tror jeg godt, at hun ved, at hun er blevet en mega sej vårlener, der både kan kæmpe og heale.
Farens personlighed rammer mig lige i hjertet. Han er simpelthen så sød. Hans baggrundshistorie er så rørende og de undersøgelser og resultater, som han har opnået er mindblowing. Jeg er helt vild med ham som karakter. Han har masser af lag og ikke så kedelig eller svag, som man lige først havde antaget.
TEMAER & BUDSKAB:
I denne bog er der fokus på identitet. Hvem er man i virkeligheden og hvem har man lyst til at være. Hvilken side er man på? og hvorfor? Hvad er det allervigtigste, når alt kommer til alt. Om at finde sin indre styrke, sit mod, turde tage ansvaret på sine skuldre og kæmpe, selvom man ikke kan være sikker på at vinde. Men fordi det er det rigtige. Det er også i høj grad en bog om ægte venskab og sammenhold, som rammer en lige i hjertet. Hvor meget folk er villige til at ofre og tilsidesætte, for at andre kan få en bedre fremtid. Det er så rørende. Karaktererne i bogen udviser den største viljestyrke og mod. Det er virkelig kampen for overlevelse, men også kampen for frihed og retfærdighed. Kampen mod ondskaben. Håbet om en bedre fremtid, hvor ingen bliver underkuet, nedgjort, straffet eller ofret. Det er virkelig en bog, der sætter tankerne i gang.
Dette er en af de mest nervepirrende bøger, jeg nogensinde har læst. Jeg kan slet ikke vente med at læse videre i serien. Den ender med en giga cliffhanger...
Den er meget barsk, makaber, gribende, hjerteskærende med også hjertevarm pageturner, som er helt uforglemmelig.
Jeg giver 6/ 6 stjerner
Jeg er helt vild med den flotte forside lavet af Mette Breth. Den er dragende, uhyggelig og fyldt med spænding og eventyr og den passer perfekt til handlingen. Forsiden rammer virkelig den stemning, der er i bogen. Det er så dejligt, at der er et kort i bogen.
Jeg må ligeledes rose den supergode lydbog indlæst af prisnominerede Mikkel Hansen. Han gør det simpelthen så godt. Han er en af mine absolut favoritindlæsere.
Skrevet af Youlooklikeabook
Bogen er et købt eksemplar.
SPOILERALERT !!!!!
Jeg er helt vild med indledningen i bogen. Den er så intens og følelsesfuld. Man kan virkelig mærke, hvad Ærild går igennem. Han ligner jo slet ikke sig selv og har en helt anderledes krop, som han ikke er vant til "Jeg skulle have valgt døden. Mennesket i den mørke våde rude stirrer tilbage på mig. Dråberne, der løber ned af ansigtet, forvrænger ansigtstrækkene...Blikket er hårdt, øjnene ligger dybt i hulerne under de markerede øjenbryn. Blodstænk samler det viltre hår i klistrede totter.. Duggen er skærende kold mod huden...Jeg vender blikket væk. Kan ikke holde synet af mit nye ansigt ud" (side 13)
Ærilds største ønske er at blive en familie igen (side 17)
Jeg er helt vild med den måde Zira kan kommunikere med sin øgle på (side 28)
Jeg er helt vild med Ærild, Dagur og Zira.
Jeg er vild med alle de uhyggelige og særlige væsner.
Der er de mest imponerende opfindelser kæmpe dræberfugle og dødbringende væsner, der er store mysterier, Stinkende gigantiske grotteorme. Fantastisk!!
Kapitlet, der begynder på side 61 er helt vildt.... Et af mine favoritkapitler.
Jeg er helt vild med scenerne med øjet. De er så creepy og skræmmende, Man kan som læser ikke helt afgøre, om øjet er godt eller dårligt..."Ren rå energi splintrer min hjerne til atomer..
Jeg er helt vild med de overnaturlige elementer i bogen, de magiske urter, øjet, forbindelsen mm
Kommentarer
Send en kommentar