Øglejægerne 1, Kloens klippe af Camilla Wandahl
Wauw! Sikke en intens og dramatisk pageturner. Siderne vendte sig selv som af ren magi og mit blik var klistret til siderne fra start til slut. Mit hjerte bankede hurtigere og jeg trak næsten ikke vejret af bare spænding og de supergode adrenalinfyldte scener. Tæppet blev revet helt væk under mig. Jeg glemte tid og sted, mens forfatteren førte mig dybere og dybere ind i Nærvs dragende, rå, storslåede og anderledes omgivelser og ind i den komplekse og helt unikke historie og afslørede den ene hemmelighed efter den anden. Jeg er meget imponeret over alt. Den total uforudsigelige og nervepirrende handling og den virkelig gennemførte, gennemtænkte og levende worldbuilding. Jeg kunne se alt for mit indre blik. Jeg var på den både fascinerende, smukke og skræmmende planet Nærv. Jeg kom i den grad igennem hele følelsesregistret lige fra meget rørende og hjertevarme øjeblikke mellem Ærild og hans søster og familie og venner, som fyldte mine øjne med glædestårer og en klump i halsen til ekstrem barske hændelser med smertefulde straffe, død, ofring, som knuste mit hjerte, samt væmmelse, chok og sorg. Jeg var helt opslugt og revet med. Jeg havde ingen anelse om, hvor handlingen tog mig hen, fordi forfatteren formåede at overraske mig igen og igen, men jeg vidste, at jeg ikke ville have, at bogen skulle ende. Sproget er let at læse, men beskrivende og levende. Dialogen er helt i top. Den er dramatisk, rørende og fuld af følelser. Karaktererne er så velskrevet, følelsesfulde, temperamentsfulde og levende, at de føles som ægte personer. Jeg er vild med, at man kan mærke dem så meget. Især Ærild, Kiwa, Faren, moren og Zira gjorde et stort indtryk på mig. Dette er en helt uforglemmelig historie, som kom helt ind i mit hjerte på en måde, jeg slet ikke regnet med. Den fortjener at blive en bestseller. Jeg er så glad for, at bog 2 lige er udkommet, så jeg kan læse videre i serien med det samme.
RESUMÉ
Øglejægerne 1 handler om den unge Ærild og hans lillesøster Kiwa, som bor på planten Nærv på en af de menneskeskabte baser sammen med sine forældre. De holder meget af hinanden, men lever under nogle meget barske vilkår for at tjene til føden og for at overleve de gentagne angreb fra droner og deres parasitter. En dag bliver Ærilds lillesøster taget af parasitterne og Ærild og hans forældre er helt knust. Ærild sværger, at han vil hævne sin søster ved en dag at blive en mægtig øglejæger i Astrovåbnet, som kan dræbe alle parasitterne. Men pludselig tager hans liv en helt uventet og meget dramatisk drejning, som ændrer alt, hvad han troede og tænkte. Ærild kommer på sit livs mest udfordrende dannelsesrejse, hvor farerne lurer om ethvert hjørne og kræver alt, hvad han har i sig med afsløringer så store, at man taber både næse og mund. Kan Ærild se bort fra den helt nye sandhed? Eller må han skifte retning og handle, når det kræves?
EKSEMPLER
Der er total spænding, uhygge og store følelser: "Jeg skal lige til at klatre op efter hende, da alarmen lyder. Sirenen sender et gys gennem mig." Parasitter!", siger Kiwa. "Hurtigt!" Jeg genner hende ned ad klippen, men hun stritter i mod...."Hurtigt, Ærild". Kiwas stemme er bange. "De kommer tættere på". "Løb nu!,. Jeg kommer", råber jeg igen til hende" (citat side 23-24).
Der er rørende scene: "Du er min lillesøster og jeg vil altid beskytte dig" (Ærild prøver at berolige sin lillesøster)
Meget velskrevet, levende, hjerteskærende, gribende og meget følelsesladet scener, som kommer dybt ind i ens hjerte: "Hun stirrer på mig, rundt omkring mig, på mig igen. Hendes mund er vidt opspærret, som om den er stivnet i et skrig. så løber min far hen til mig. Knuger mig ind til sig. Jeg kan mærke hans hjerte dunke. Han klemmer mig så hårdt, at jeg ikke kan få vejret. Det gør ondt i min ryg og mave, og jeg begynder at græde...Min mors blik. Sort, dyb afgrund..." (side 37-38)
Supergode tydelige fascinerende og skræmmende beskrivelser af omgivelserne: "Tændernes strøm ligger på den anden side af slugten. Det er en voldsom og kraftfuld flod, der ligger som et glinsende bælte mellem klippelandet og det mere frodige øgleland, hvor bjergene kaster svalende skygger. Den er bred, hurtigstrømmende, fuld af store sten - og hvert år er der nogen, der drukner i den..." (side 103) (NB! Jeg er helt vild med stednavnene i denne bog: Kloens klippe...)
Man kan mærke dyrelivet omkring sig, som om man var der selv: "Overalt omkring mig er der skrig og skræppen fra tusinde flyveøgler. De ældste sider på klipper, blunder med et næb under vingen. De unge leger over det brusende kæmpevandfald eller dykker efter fisk med hæse skrig. Deres skind glitrer i klippernes gyldne okkertoner" (side 79). Denne passage er en af mine absolut favoritter. Den er så velskrevet.
Der er mange dødsensfarlige angreb fra skræmmende væsner, hvor det er ren kamp for overlevelse: "Kasmes stemme bliver afbrudt af et brøl". Jeg vender mig med et ryk, samtidig med at et stort pelsbæst kommer frem fra en klippe foran os...Zira viger tilbage med et skrig. Hun snubler, og bæstet bider ud efter hende...Med de frygtelige kløer langer bæstet ud efter Seir...(side 120)
KARAKTERER:
Forfatteren har virkelig formået at skabe et meget stærk og mærkbart persongalleri, som man kan både se og mærke helt tydeligt. Jeg er helt vild med de tætte bånd, som karaktererne har og de ekstreme situationer, som de kommer ud i, hvor de skal hjælpe hinanden, finde løsninger for at klare forhindringerne og holde sammen. Det er meget rørende.
Ærild: Jeg er helt vild med Ærild. Han er tæt knyttet til sin familie og har hjertet på det rette sted. Han kan slet ikke holde ud at se, når nogen bliver uretfærdigt behandlet, så må han handle, også selvom det nogle gange slet ikke er gavnligt. Han har også svært ved at holde sig tilbage, hvis nogle af hans venner eller familie er i fare og har brug for ham, selv når opgaven virker umulig eller tiden nærmest er rindet ud, så må Ærild handle og i det mindste gøre et forsøg selv overfor skræmmende væsner som de gigantiske grotteorme mm. Jeg er helt vild med den del af Ærilds personlighed. At man ved, at han er der for sine venner, når det virkelig gælder. Han har masser af viljestyrke og mod. Ærild kom helt ind under huden på mig og ind i mit hjerte, ligeså hans søde lillesøster. Jeg havde bare lyst til at holde dem begge i mine arme og give dem et kæmpestort kram: " Jeg ville give alt i hele verden for, at dronen havde taget mig i stedet. Tanken banker hårdt i mig, indtil jeg kniber øjnene hårdt i "(side 42)
Man kan altid mærke, hvad Ærild føler og tænker og det gør også, at jeg hele tiden følte mig meget tæt på ham. Han føles som en ægte person. Ærild har også temperament og hans følelser kan godt løbe af med ham. Hans fætter Seir kender Ærild så godt, så han ved godt, hvornår han skal gribe ind og berolige Ærild og få ham til at slappe af og se tingene udefra, så han ikke handler overilet. De er meget forskellige, næsten modsætninger (men med samme mål) men et rigtig godt makkerpar, der komplimenter hinanden godt. Siden Ærilds søster er blevet taget er hans allerhøjeste mål at træne og blive den bedste kriger og bombe alle parasitterne (side 36 ) "Der er to personer, jeg vil gøre alt for Kiwa og Seir" (side 39). Seir vil gøre alt for at støtte Ærild. De to fætre har et meget stærkt bånd og de har en fælles mission; at komme i Astrovåbnet (side 42). Ærild længes efter at udforske verden: "Ellers virker himlen bare uendelig...Og så kommer den, længslen. Den underlige stramme fornemmelse i mit bryst, der altid dukker op, når jeg ser på stjernerne, som om de forsøger at fortælle mig noget..." (side 42)
Dagur: Jeg er også helt vild med Dagur. Han virker som en meget stærk person både udvendigt og indvendigt. En ægte fighter, der aldrig giver op . Det er svært at komme helt ind under huden på ham. Han er ligesom omgivet af en masse mystik. Men dette er også med til at gøre ham endnu mere interessant. Man ved ikke præcis, om han er god eller ond, en frihedskæmper eller en oprørsk kriminel eller om han har afsløret sine sande motiver og mål eller om han har en skjult agenda. Taler han sandt til Ærild eller prøver han at føre ham bag lyset? Dagur er helt klart en af de mest nervepirrende og underholdende karakterer, som man higer efter at vide mere om. Jeg vil ikke skrive mere om de andre karakterer, da jeg heller ikke vil spoile for meget.
TEMAER & BUDSKABER:
Øglejægerne er ikke kun total nervepirrende underholdning. Den indeholder mange relevante temaer og budskaber, som vi også kan relatere til her på jorden! Den handler om ægte venskab og sammenhold. Virkelig at være der for hinanden på trods af de barske omstændigheder og farlige situationer. Den handler om virkelig at lytte til sig selv og sit hjerte, mærke efter, hvad der er det rigtige og gå efter det, også selvom det i nogle tilfælde kan frustrere andre og have konsekvenser. Ærild går igennem en meget stor udvikling og dannelsesrejse og ser pludselig sit liv på Nærv i et helt andet lys. Det går op for ham, at de vilkår og regler, som han er vokset op under slet ikke er så retfærdige, som ham troede. At han i virkeligheden er blevet udsat for udnyttelse, undertrykkelse, diskrimination og uretfærdig straffe. Hans liv har nærmest været ren overlevelse og indordning på grund af de magtsyge og egoistiske mennesker. Men det er en indre kamp at vide, hvordan han skal handle på denne nye sandhed, fordi han kender ikke til et bedre liv eller andre muligheder. Ærilds og vårlenerne lever nærmest som datidens slaver, men de er blevet "hjernevasket" til ikke at se det. Menneskene har jo reddet dem og lært dem så meget nyttigt. Jeg må sige, at denne bog har gjort et stort indtryk på mig, ramt mig dybt i hjertet og har givet mig masser af stof til eftertanke på alle niveauer. Denne bog fortjener at blive en bestseller, fordi den har virkelig hele pakken. Jeg synes helt klart, at den egner sig til undervisningsbrug i de højere klasser både med hensyn til indhold/ meget vigtige og relevante tematikker, men også med henblik på, hvordan man skaber en meget spændingsfyldt bog (rent skriveteknisk). Man kan mærke, at der ligger et kæmpestort arbejde bag denne bog. Bogen har sjæl. Den har mine varmeste anbefalinger. Bogen kan læses fra ca 13 år og opefter (der er nogle barske scener). Den findes på både e-bog og lydbogen på e-reolen og mofibo mm.
Lydbogen er fantastisk. Mikkel Hansen er en supergod indlæser. Han er også blevet nomineret til en mofibo award mindst 2 gange for Skovrå af Astrid B Z Madsen og Vi vil altid have Paris af L. Sherman.
Jeg vil også benytte lejligheden til at rose den superflotte, eventyrlige og dragende forside lavet af Mette Breth.
Jeg er også helt vild med, at der er et flot kort i bogen, så man kan følge rejsens forløb på kortet.
Øglejægerne er en meget velskrevet, total nervepirrendem uforudsigelig, barsk og imponerende pageturner, der gik lige i hjertet på mig.
Jeg giver 6 / 6 stjerner.
Skrevet af Youlooklikeabook
###########################################
SPOILERALERT!! Læs kun videre, hvis du allerede har læst bogen. Efterfølgende kommer nogle passager og citater, som kan spoile handlingen, hvis du ikke har læst bogen:
Jeg er helt vild med, at Ærilds fok har såkaldt "kliksyn"/ ekkosyn, så de kan klikke og se i mørke. Så sejt.
Så rørende Ærild ville så gerne have, at hans mor er der til at sige farvel ved ceremonien ligesom Seirs mor. "Så løber vi ud i vildmarken for at møde de øgler, der skal ændre vores liv" (side 95) så godt citat.
Zira vil gerne være forsker. Ikke for pengenes skyld, men for at finde sandheden om Menneskene, parasitterne, Zårn og de andre planeter (s.107) Hun kunne godt tænke sig at komme i lære hos Ærilds far...
FAVORITSCENE: (side 109) Fordi karakterne åbner op og siger, hvad de er mest bange for, fortæller deres inderste følelser. Det er meget rørende. Zira siger, at hun er bange for, at hun ikke kan klare rejsen. Og Kasme siger, at hun er bange for at være alene, før havde hun jo sin tvillingebror. Ærild længes efter at komme væk...
FAVORITSCENE: om hvordan Tændernes strøm blev skabt. Meget spændende. Nærmest mytologisk. Nærv mytologi. Sejt!
EN AF DE MEST NERVEPIRRENDE SCENER: Så tragisk, da de mister Sobo i floden. Total nervepirrende, da Sobo genopstår, fordi han er blevet bidt og derfor er en bidsk nu. Så creepy og skræmmende. Lidt gyseragtig elementer. Creepyness.
Så rørende side 131. At de har behov for at tænke på noget andet end deres døde venner, så , så Zira tager en flaske frem, som hun egentlig havde gemt til efter øglejagten, men hun synes, at de har brug for den nu.
Den vildeste nyhed /afsløring da Kiwa taler ud af Sobos mund og fortæller, at hun er i live på jorden i Parasitternes rige "Alt er anderledes end vi troede" Bed far fortælle dig sandheden...(side 136) så nervepirrende.
Vårlenernes beskyttere. De forsøger at redde stjernernes øje og dermed hele deres slægt. Meget vigtigt. kampen for overlevelse og frihed (side 143)
Stjernernes øje kapitel er det mest nervepirrende favoritkapitel .
"Jeg lukker øjnene og lader igen de fløjlstunge dunk trække min bevidsthed med sig. På deres rytme svæver jeg ud af hulen, gennem grotternes gange. Over Vårles slette, hvor de sort- og hvidstribede kæmpefugle hersker. I min kropsløse form er jeg usynlig for dem....Jeg følger trommen og flyder med vinden højt oppe..." (side 78) Helt fantastisk beskrivelse. Jeg er helt vild med Camilla Wandalhs måde at formulere sig på.
Favoritiscene det med øglerne.
Jeg er vild med alle de væsner, som Camilla Wandahl har skabt.
Kommentarer
Send en kommentar