Eventyrhuset (The House in the Cerulean Sea) af T J Klune

 

Eventyrhuset  (The House in the Cerulean Sea) af T J Klune. Udgivet 2020. 396 sider. 

Wauw! Dette er den mest vidunderlige feel-good bog, jeg nogensinde har læst. Den er simpelthen fantastisk. Den er helt sikkert top 5 over de bedste bøger for mig. Den fyldte mig med så stor glæde og ægte varme dybt ind i mit hjerte, sjæl og selv ned i tæerne. Jeg havde glædestårer ned ad kinderne og en stor klump i halsen og en dejlig varm, tryg følelse i hele kroppen. Bogen var et kærlighedskram uden lige. Den gav mig alt det, jeg havde brug for. Alt det som jeg tror på og alt det som jeg håber på at finde. Den fortryllede mig fuldstændig på alle måder. Den er en absolut must-read for alle, fordi den indeholder så vigtige og gode budskaber.

Eventyrhuset handler om Linus Baker, som lever et meget ensformigt, farveløst og trist liv, hvor hans eneste ven er katten Kalliope. Linus arbejder som sagsbehandler for afdelingen for Magisk ungdom DICOMY og har ansvaret for at afgøre om børnehjemmene er egnede for de magiske børn. En dag bliver Linus betroet med en ganske særlig tophemmelig sag. Han skal undersøge et afsides børnehjem, som befinder sig på den lille ø Marsyas. Selvom han har mange års erfaring med at møde børn med særlige evner, så får han denne gang mildest talt et chok, da børnene overgår selv hans vildeste fantasi. Men han er professionel og forsøger at inspicere og overvåge stedet, som han plejer uden indblanding af sine personlige følelser. Men arbejdsopgaven går slet ikke som forventet, beboerne påvirker ham gradvist mere og mere, store sandheder og rystende afsløringer dukker op til overfladen. Linus er kommet på sit livs dannelsesrejse, han får helt nye perspektiver og værdier og bliver aldrig nogensinde den samme igen. 

Allerede i løbet af de første sider blev jeg helt fanget af Linus, hans vidunderlige og sjove personlighed samt hans hjerteskærende ensomhed, accept af hans farveløse liv og frygt for forandring og det ukendte. Jeg blev helt revet med af hans følelser samt nervepirrende og overvældende arbejdsopgave. Jeg er helt vild med, hvordan handlingen folder sig ud og hvordan mysterierne og hemmelighederne gradvist  afdækkes samt karakterernes indbyrdes dialog, interaktion og udvikling. Det er en helt vidunderlig, spændende, finurlig, humoristisk, hjerteskærende, fantasifuld historie fyldt med mystik og stor barnlig glæde, som jeg slet ikke havde lyst til at slippe igen. Alle karaktererne er suverænt portrætteret med masser af dybde, personlighed og rørende forhistorie, som ramte mig lige i hjertet. Jeg kom til at holde af alle børnene havde lyst til at adoptere dem alle eller at flytte ind i deres hjem og blive en del af familien. Men min absolut favorit er Chauncey. Hans helt uskyldige og vidunderlige personlighed samt barnlige glæde og store drømme ramte mig lige i hjertet med det samme og jeg elskede hver eneste passage med ham. Jeg havde slet ikke lyst til, at denne bog endte, fordi jeg havde ikke lyst til at sige farvel til alle de vidunderlige, fascinerende og fortryllende børn og deres eventyrlige hverdag og smukke, pittoreske omgivelser.

Jeg er helt vild med T J Klunes måde at formulere sig på og hans måde at gengive karaktererne, så man kan mærke dem helt ind i sin sjæl samt evne til at suge mig ind i hans helt vidunderlige og stemningsfyldte univers, der var så levende, mærkbart, eventyrligt, velduftende og smukt.

EKSEMPLER:

The House in the Cerulean Sea har hele pakken. Der er vidunderlig humor, der er rørende øjeblikke, som kommer helt ind i ens hjerte, der er hjerteskærende øjeblikke og der er også masser af eventyr, uhygge og spænding.

Jeg er helt vild med Linus Bakers personlighed og den humoristiske måde, den beskrives på " Han havde ikke sovet særlig godt om natten, men havde ligget og vendt og drejet sig i sengen, inden han til sidst gav op og bestemte sig for, at det var bedre at bruge tiden på at vandre frem og tilbage i dagligstuen" (kapitel 4) 

Denne passage er rigtig sjov : "Jeg har kun set dem, når de har serveret kartoffelmos med klumper" Frøken Boblegummi stoppede brat op og kiggede på ham over skulderen. Linus var ...Kartoffelmos med klumper" Til julefrokosten?" "Jeg lavede selv den kartoffelmos. Fra bunden". Linus blegnede. "Jamen...det er jo et spørgsmål om smag"..(kapitel 3)

Jeg er også helt vild med Linus Bakers udtryk "Ih dog!"  / " Oh, dear!" Dette udtryk passer perfekt til hans personlighed, måde at tænke og formulere sig på.

Der er dramatiske og ubehagelige øjeblikke, hvor Linus Baker rammes af stor nervøsitet og næsten angst for, hvad der skal ske og om han har gjort noget galt overfor hans strenge overordnede ms Jenkins" Han kunne ikke komme i tanke om en eneste af de ting, havde gjort, som ikke var i orden...Hans hjerne galopperede af sted. Havde han været for længe om... Men ms Jenkins så helt sammensnerpet ud i ansigtet, og det lovede ikke godt for Linus. Af et lokale, han altid havde opfattet som iskoldt, var det nu ubehageligt varmt. Selv om det trak - og det elendige vejr gjorde det kun værre - kunne det på ingen måde forhindre sveden i at trille ned ad nakken på ham...og han havde svært ved at trække vejret langsomt og regelmæssigt (kapitel 2)

Linus Baker er meget ordentlig og grundig, men selv han rammes af uforudset uheld: "Højre baghjul ramte en temmelig stor vandpyt, så vandet sprøjtede op og gennemblødte Linus' bukser helt op til knæene" 

KARAKTERER:

Linus er en meget ordentlig mand, som bor helt alene med sin kat Kalliope. Hun er hans eneste ven og hans kan ikke engang huske, hvornår han sidst har fået et brev. Til hverdag arbejder han som sagsbehandler og går meget op i at være grundig og følge alle reglerne på selve arbejdspladsen og når han er ude at inspicere de særlige børnehjem. I sin fritid sidder han oftest i sit hjem og nyder sin største passion at lytte til sine gamle plader.  Men ellers lever han et meget gråt/ farveløst, ensformigt og ensomt liv: "Han havde for længst affundet sig med, at visse mennesker altid ville være alene, uanset hvor godhjertede de var, eller hvor meget kærlighed de havde at give af. Det var deres lod i livet, og i en alder af syvogtredive havde Linus erkendt, at det lod til at være den rette måde at leve på for ham..som om han var falmet i en krystalklar verden. Det var ikke meningen at han skulle ses..."  (kapitel 2) Denne passage gik lige i hjertet på mig. Jeg blev dybt rørt over Linus ensomhed. Det er så trist og rørende. Selvom han ikke kalder det "ensomhed" og siger, at han har accepteret det. Hans liv er ensformigt, men velkendt og han er ikke normalt typen, der bryder ud af det velkendte og prøver noget helt nyt, selvom det kan betyde, at hans liv forbedres og beriges på en helt vidunderlig måde. Men snart er Linus på sit liv dannelsesrejse ind i det ukendte og farverige:" Det grå halvmørke veg for en klarog vidunderlig blå farve, som Linus aldrig havde set magen til...Der var grønt. Klare og smukke grønne farver i det bølgende græs og noget der lignende blomster  i lyserøde, purpurrøde og gyldne farver. De forsvandt ud i hvidt sand, og hinsides det hvide var der azurblåt.." (Kapitel 4) Denne smukke og pittoreske beskrivelse af omgivelser er et tydeligt billede/ en metafor for det, som der faktisk sker i handlingsforløbet. Linus kommer ud af sin grå. kedelige, overskyede, kendte og trivielle tilværelse til et helt nyt flot, farverigt og solskinsfyldt liv. 

Mrs Edith Klapper: Jeg er fuldstændig vild med den gamle Mrs Edith Klapper. Hun er så underholdende. Man kan bare se hende for sig sidde der med sin slåbrok med sin pibe i munden og vandundulerede krøller. Hun er meget snaksagelig og har altid masser på hjertet, som hun gerne vil af med overfor Linus, når hun ser ham. Hun ved alt muligt om ham og har evt udspioneret ham lidt, hvilket Linus finder meget ubehageligt. Hun har en farverig personlighed og kan brokke sig over Linus' kat det ene øjeblik og forsøge at få ham gift ind i sin egen familie i det næste.   

Jeg ville gerne have skrevet endnu mere om karaktererne, men jeg vil ikke spoile handlingen. Jeg vil bare sige , at jeg elsker alle børnene.  De er alle helt unikke på hver deres måde.  De har alle en meget rørende baggrund,  fordi de er blevet diskrimineret og kaldt navne og dette rammer en lige i hjertet, at folk kan være så uhensynstagende, ubetænksomme og fordomsfulde. 

TEMAER & BUDKAB:

Aldrig har jeg læst en bog med så mange gode guldkorn og vigtige, relevante og højaktuelle temaer og budskaber og det er også en af de aspekter, som gør denne bog helt vidunderlig og en absolut must-read bog. Den handler diskrimination og fordomme fra den ene ende af spektret til den anden. Om at se folk for hvem de rigtig er og ikke dømme dem på deres udseende eller race. Ikke frygte andre på grund af, at de ser anderledes ud, men give folk en chance og lære dem rigtig at kende først. Om lige rettigheder for alle uanset hvem man er, hvor man kommer fra eller hvordan man ser ud. Der er ikke nogle racer eller lignende, der er mere værd end andre. Alle bør læse denne bog, så de forstår, hvor smertefuldt og traumatiserende det er at diskriminere andre og derfor hvor vigtigt det er ikke at gøre det og at lære vores børn ikke at gøre det. Der er ikke noget forkert eller rigtigt udseende. Alle er unikke både udvendigt og indvendigt og det er helt ok. Om at finde sig selv, mærke efter, hvad man virkelig har lyst til og huske at give det plads, dyrke det (Ligesom Talias vidunderlige have) have fokus på det man elsker, så man fylder sit liv med lykke. Man kan ikke leve sit liv efter kun at gøre det, som andre vil have, at man skal gøre. Nogle gange må man vove pelsen ud af velkendte, trivielle og hverdagsagtige og prøve noget nyt og anderledes, måske finder man noget helt fantastisk, som man slet ikke havde forventet.   

Denne bog er fantastisk, smuk og meningsfyldt. Jeg elsker denne bog. Jeg kommer helt sikkert til at læse den igen og igen.

Bogen er oversat til dansk af Forlaget Memoris og findes også som e-bog og lydbog. Lydbogen er helt fantastisk og indlæst af superdygtige Lars Thiesgaard. 

Jeg giver 6 /6 stjerner

Skrevet af Youlooklikeabook

SPOILERALERT!!!!

Jeg har simpelthen så mange favoritscener og citater, men jeg vil ikke spoile handlingen for dem, som ikke har læst bogen endnu, så efterfølgende står nogle af alle mine favoritscener og citater. Jeg ville gerne huske dem og bevare dem også for min egen skyld.

Favoritscene: Chauncey der øver sig i at være piccolo foran spejlet (kapitel 9)

Kapitel 11: En af de mest rørende scener med Sal og hans skrivemaskine . 

Plantebutik-scenen er en af mine absolut favoritter. Hun er bare så sød

Jeg er vild med beskrivelsen af isbutikken

Jeg elsker havenissetraditionen med at helt nye haveredskaber skal ligge i ens seng første nat, efter at man har købt dem. 

Favoritscene: Da Chauncey får øje på hotellet og ser en ægte piccolo. 

Chauncey får en ægte piccolohat og er bare så glad. (jeg elsker den scene)

Favoritscene den seje bil der flyder /kører på vandet takket være Miss Chapelwhites evner.

Citat kapitel 19: De har forandret os siger Helen..

"I gav mig en fred og en glæde. Vi har hinanden. Jeg vil gerne blive her altid, hvis I vil have mig boende"  Åh det mest rørende citat. Jeg fik glædestårer i øjnene.

"Sometimes, he thought to himself in a house in the Cerulean Sea, you were able to choose the life you wanted. And if you were the lucky sort, sometimes that life would choose you back" (side 396) Dette er allersidste linje i bogen. Så fantastisk og smukt.

Forfærdeligt skilt: "Ser du noget? Så sig noget. Registrering hjælper alle"

Denne bog er spækket med guldkorn og meget vigtige og relevante budskaber:  "Hvad er meningen med at leve, hvis man kun gør, hvad andre folk vil have en til" 

At se folk for dem, de virkelig er. "Anderledes er ikke nødvendigvis dårligt...af og til er det bedre at være anderledes end at være som alle andre " (kapitel 11)

"Af og til farver vores fordomme vores tanker, når vi mindst af alt venter det... Hvis vi kan indse det og lære af det , så kan vi blive bedre af det , siger Arthur (kapitel 6)

Et hjem er et sted hvor man kan være sig selv  (kapitel 6)

Vi er mere end hvor vi kommer fra

Citat side 136 i min bog  . der er musik overalt..

"Rejs. Vi vil ikke have sådan nogle som jer her" Lighed for alle.

Vigtigt side 140: For første gang i sit liv føler Linus at han er virkelig. At han ikke går ind med tapetet

Man skal huske at bruge tid på det, som man er glad for. Ellers glemmer man at være lykkelig" " hjem er ikke altid huset, hvor man bor. Det er også de mennesker vi vælger at omgive os med "