Siege and Storm af Leigh Bardugho (Den sorte kætter anmeldelse)

Siege and Storm af Leigh Bardugho (Den sorte kætter)

Wauw! Der er virkelig skruet op for spændingen i denne bog. Der er bogstavelig talt høje bølger på alle måder og vi kommer ud på en helt eventyrlig skibsfart, som overgår ens vildeste fantasi, når det gælder overnaturlige væsner, magi, afsløringer og total imponerende opfindelser. Vi introduceres for helt nye meget interessante karakterer, som emmer af personlighed, forhistorie og mysterier. Heriblandt den fuldstændig karismatiske kaptajn Sturmhond, som har den mest underholdende, livlige, farverige, uforudsigelige personlighed. Han stråler og er helt klart bogens lyspunkt og midtpunkt. Jeg er fuldstændig vild med alle de passager, hvor han optræder og hans underholdende samtaler og ping pong spil med Alina. Det klæder historien betydeligt og får den nærmest til at sprudle af liv. Sturmhond er et frygtløst geni, der ikke lader noget stå i vejen for ham. Men han gemmer også på nogle store hemmeligheder, som man slet ikke forudset. Alina bliver i den grad testet og udfordret både psykisk og fysisk. Først har hun levet flere måneder på flugt og dybt "undercover" med forfærdelige mareridt om det, store rædselsvækkende og drabelige opgør i skyggehavet og knugende angst for at blive set og fundet. Og nu er hun fange på et skib og ved ikke hvem hun kan stole på. Hvem er venner og hvem er fjender? Og hvad er deres sande agenda? Kan hun opnå en endnu større styrke, så hun er i stand til at besejre mørkningen? Eller er det umuligt nogensinde at undslippe ham? Der er mange bekymringer, spekulationer, valg og efterfølgende konsekvenser. Alina gennemgår en stor forandring, som er meget mærkbar og rørende. Man kommer virkelig igennem hele følelsesregistret sammen med karaktererne både både godt og ondt. Forfatteren har skabt et storslået, fascinerende og imponerende univers med så mange fantastiske sagnomspundne væsner, legender og forhistorie, at man bare suger det hele til sig og ikke kan få nok og i denne bog er der tilført et helt nyt lag af spændende og farverige karakterer, som virkelig beriger historien på hver deres måde. Actionscenerne er så velskrevet, at man kan se dem for sit indre blik som en film og nærmest mærker adrenalinen i sin egen krop af bare spænding. Det er en mørk, dramatisk, eventyrlig. nervepirrende historie med med magtspil, misforståelser, skænderier, hemmelige agendaer, store hemmeligheder, flugt, blodige kampe, ensomhed, samarbejde og store følelser, hvor man flere gange taber både næse og mund af fascination, væmmelse og overraskelse. Alina kommer virkelig ind under huden på mig i denne bog og overrasker på den bedste måde...

EKSEMPLER:

Der er total spænding: "Døren blev slået op i det samme...Jeg løftede hænderne og lod en blændende kaskade af lys fylde gangen. Grove hænder greb mig, trak mine arme om på ryggen og holdt dem der. Sprællende og sparkende blev jeg trukket ind på værelset. Pludselig var det som om tiden stod stille..." (side 28)

Der er sjove historier: "Der går rygter om at du døde ude i Forkastningen. Rundt omkring i Ravka og Vestravka er der blevet solgt stumper af dig i månedsvis...Og de stumper skullr forestille at være mine fingre..Men det siger sig selv, at hvis bare halvdelen af alle de stumper virkelig var dine tæer, så skulle du have haft mindst hundrede fødder ". (side 174) samt en sjov formulering:"Du ligner en, der har sat sig i en kold portion havregrød" (side 191 - kapitel 10).

Der er er helt fantastiske beskrivelser og opfindelser, som overgår ens vildeste fantasi (jeg kan ikke spoile dem, men nogle står efter spoileralerts). Der er rørende og hjerteskærende øjeblikke, så man sidder med en klump i halsen og tårer i øjnene. Og der er øjeblikke, hvor karaktererne er så seje, at man hopper af glæde og begejstring og næsten taler til bogen, mens man hepper.

KARAKTERER

Jeg er helt vild med, at der i denne bog er tilføjet endnu flere karakterer. De nye karakterer emmer af personlighed og repræsenterer hver deres ende af spektret fra den mega seje Tamar, der er uovervindelig i kamp, og den karismatiske, underholdende og geniale Sturmhond, den søde geniale opfinder David til den klamme og utiltalende og mindrebegavede Prins Versily. Der er alle typer og forfatteren har formået at gengive dem på en måde, så de ikke kun er det ene eller det andet. De er svære at regne ud og man ved ikke helt, hvem man kan stole på (før til allersidst) og dette er i høj grad med til at øge spændingen og underholdningsværdien.

Sturmhond: Han er en helt vidunderlig karakter. Han er det ekstra krydderi på toppen. Så spændende, emmer af personlighed og mod. Intet er umuligt for ham. Han skal nok finde en vej. Han er meget underholdende, sprudlende, sjov, snakkesagelig, social, et midtpunkt, genial, klog, opfindsom, en fantastisk leder og fyldt med mystik og hemmeligheder. Han har karisma og laver underholdende drillerier og ping pong spil med Alina. Der er noget meget dragende over ham. Man higer bare efter at vide mere om ham. Han overrasker en igen og igen og et sandt friskt pust til historien, som er helt uundværligt. Jeg kan slet ikke vente med at se Sturmhond i Netflix serien.

Mal virker desværre lidt kedelig i denne bog og kløften mellem ham og Alina bliver større og større i takt med, at hun bliver mere magtfuld. Der sker mange misforståelser i mellem dem og skænderier. De får ikke talt om tingene og åbnet så meget op, som de burde / eller som ville være gavnligt for dem.

Alina føler sig ofte ensom og alene på grund af hendes hendes og rolle. Man kan tydelig mærke hendes smerte og det er meget hjerteskærende. Hun udfordres på alle måder og føler ikke helt, at hun ved, hvem hun virkelig kan stole på. Hun skal være stærkere end nogensinde.

Jeg er også helt vild med Tamar,Toyla, Genya og David.

TEMAER & BUDSKABER

Alinas dannelsesrejse er det største fokus i denne bog og serie. Hendes kamp for overlevelse, hendes venskab med Mal. Hvordan hun kan blive mere magtfuld for at besejre mørkningen, men uden at miste sig selv og Mal. Selvom ingen af os er Solopvækkere, så kan mange nok godt relatere til, at man nogle gange i takt med at man udvikler sig, vokser eller tager store skridt på din vej, kan komme til at miste dem, man holder mest af, omkring sig. At man ligesom vokser fra hinanden. Eller at ens nærmeste ikke kan forstå den proces, som man går igennem. Det er meget smertefuldt. Ensomheden og frygten er også noget, der fylder meget i denne bog samt hvordan man finder styrken og modet til at overkomme dem istedet fokusere på løsninger. Det er en meget rørende, hjerteskærende og intens historie, hvor man virkelig skal holde tungen lige i munden.

Jeg giver Siege and Storm 5.5 stjerner / 6

Skrevet af Youlooklikeabook

SPOILERALERT!!! Læs ikke videre, medmindre du vil spoiles

Jeg er helt vild med, da Sturmhond forsvarer / hjælper Alina og siger, at han tolerer ikke, at nogen på hans skib tortureres. Der blev jeg dybt rørt og glad

Jeg er helt vild med i Kapitel 6, da Alina og Mal ser at Sankt Ilya har 3 forstærkere på billede : Kronhjorten , Rysalye og Ildfuglen. Mit fantasyboghjerte hoppede bare af glæde. Det er så eventyrligt, og magisk . Alina havde ellers lært, at en grisha kun kunne have en forstærker. Men det er ikke sandt. Man kan godt have flere (kapitel 3) Mal skal finde en til forstærker til Alina, Isdragen.

Favoritpassage: Mørkningen vil have, at Alina får endnu en forstærker i form af et armbånd lavet af den sagnomspundne Isdrage. Mal skal spore den. Det virker som en helt umulig opgave, men det lykkes mal at finde den og de dræber den og laver et armbånd til Alina med isdragens skæl. Der er en fabrikator ombord. Nu har Alina endnu flere kræfter. Hun kan tydelig mærke det. Historien om isdragen: Rosalye / havpisken, som skulle være en frotryllet prins, som er tvunget til at leve som søslangeog vogter knoglevejens iskolde vande. De tror, at det kun er et eventyr, men det er den ikke. Den findes i virkeligheden.

FAVORITCITAT:

Alina bliver grådig: "Jeg havde ikke glemt det brus af triumf, jeg havde følt, da jeg gav min styrke frit løb i kampen mod Mørkningen og da hans horder, eller den måde, hele min krop sitrede på, da jeg brugte kløvningen. Hvordan ville det mon føles, hvis jeg kunne fordoble den styrke? Eller tredoble den? Jeg blev helt svimmel ved tanken. Jeg så op mod den stjernefyldte himmel. Natten var sort som fløjl, bestrøet med diamanter. Og pludselig var længslen der. Jeg vil have dem, tænkte jeg. Så meget lys. Så megen styrke. Jeg vil have det hele"...Var det i virkeligheden længslen, som fik mig til at se, hvad jeg ønskede at se? Var det den samme længsel, der havde drevet Mørkningen for så mange år siden? Den længsel, som havde forvandlet ham til den Sorte Kætter og revet Ravka midt over. Uanset hvad måtte jeg have forstærkerne, hvis jeg overhovedet skulle gøre mig håb om at vinde kampen mod ham. Mal og jeg havde ikke mange muligheder. "vi har brug for dem", sagde jeg. "Dem alle tre. Ellers vil vi altid være på flugt. Vi vil aldrig kunne føle os sikre" (side 109-110) . dEt er meget spændende, intens, inderlig passage.

Jeg er også vild med denne passage, hvor Alina bruger sine evner for første gang med to forskærkere: " Jeg tog en dyb indånding...Jeg nåede dårligt nok at foretage påkaldelsen, før lyset strømmede mod mig. Det kom fra alle retninger på en gang. Fra en million stjerner. Fra solen, som endnu var skjult under horisonten. Det kom i en rasende fart og med ubønhørligt overlæg. "Åh, helgener", nåede jeg lige at hviske. Så vældede lyset gennem mig, og natten faldt fra hinanden. Himlen strålede gyldent. Vandet overflade lyste op som en vældig diamant og genspejlede blændende, hvide strejf af sollys.." (side 112) Helt fantastisk beskrivelse af hendes evner.

Omg! Det flyvende skib scene er helt fantastisk . Det er så godt fundet på og så velskrevet. Skibet flyver op i mørket mellem de lysende stjerner. Det er så eventyrligt og inkarneret fantasy. Mit fantasyboghjerte hoppede af glæde i dette afsnit. Og så vil Sturmhond lande i Skyggehavet. Han er bare for vild (kapitel 7)

Kapitel 8 er så sejt. De ankommer til Skyggehavet og kæmper mod volcraerne. Et helt fantastisk kapitel. Sturmhond er Prins Nikolai Lantsov . Wauw ! den vildeste afsløring.

Favoritscene: kys på side 195

Favoritscene: da dronningen og kongen genforenes med deres søn, Så rørende side 223 (kapitel 12)

Baghras skæbne er helt forfærdelig. så hjerteskærende. Jeg er stadig helt vild med Baghra som karakter. Hun er så klog, dygtig ved så meget spændende at man slet ikke kan få nok og så er hun megasej.

Jeg er vild med historien om Morozova. Hvad er sandt og hvad er opdigtet. Man higer bare efter mere og efter sandheden.

Genyas skæbne er også hjerteskærende. Det som Mørkningen har gjort ved hende. Men hun er så sej.

Så romantisk: "Jeg har elsket dig hele mit liv. Vores historie vil aldrig ende", siger Alina til Mal (kapitel 23)

Favoritscene . Da Alina kysser mørkningen, men i virkeligheden prøver at besejre ham og skaber Nivhevoyaer og dræner hans energi ca kapitel 23 side 415 og frem. Helt fantastisk. Alina overasket i den grad. Så sejt...