Natteblod af Mikkel Wendelboe
"Der var engang et kongerige, ulig i sin pragt; Ranan. Med høje bjerge, dybe søer og lysegrønne skove. Små landsbyer, spredte bondehuse og en vidunderlig hovedstad Caladria. Et imponerende syn ...Nybagt brød, friske urter og eksotiske aromaer fra fjerne riger fyldte næsen . Gaderne genlød af de handlendes snak, latter og musik, så det var en fryd. " (side 5). Allerede fra begyndelsen af blev jeg draget ind i fortællingen på grund af de fængende, vidunderlige, billedskabende, levende, stemningsfyldte og aromatiske beskrivelse af det imponerende kongerige Ranan. Jeg kunne se det smukke, idylliske og eventyrlige rige for mit indre blik og næsten dufte og smage det nybagte brød. Alt er vidunderligt i det smukke rige.
" Men fortællinger fordærves, og der er som regel meget mere til en beretning, end hvad der slipper ud i krogene" (side 7)
Natteblod handler om Nadia, som har været spærret inde i et tårn hele sit 17 år lange liv. Hun ved slet ikke hvorfor. En sen aften lykkes det endelig Nadia at slippe ud og hun flygter over stok og sten. Heldigvis møder hun den søde og finurlige Davi og hans lille ildspyende drage Raa. De vil gerne hjælpe hende med at finde sandheden, om hvem hun er, hvor hun kommer fra og hvorfor hun blev spærret inde. Det bliver en lang rejse fyldt med eventyr, flugt, frygt, forbandelser, modstandskamp, imponerende og skrækindjagende magi, vidunderlige overnaturlige væsner samt kæmpestore overraskelser og afsløringer, så man taber både næse og mund. Farerne lurer om ethvert hjørne og ondskaben er stor og magtfuld, men der udvikles også flere hjertevarme og tætte venskaber undervejs, som Nadia slet ikke havde forventet. Bagerdrengen Marko lever i det nu triste og truende Ranan og hans liv vikles pludselig ind i kampen mod det onde, således at hans veje mødes med den flygtende Nadia. Det er kampen mod tiden for at finde sig selv og sandheden og samtidig kampen mod det onde, som findes i riget. Kan Nadia og hendes venner besejre ondskaben ? Finder de sandheden om Nadia og hendes skæbne? Og hvem er i virkeligheden de onde og hvem er de gode? Det er en nervepirrende, eventyrlig, hjertevarm, rørende, romantisk, mørk fortælling fyldt med farverige, vidunderlige, finurlige og mystiske karakterer, som næsten alle gemmer på en meget interessant forhistorie og hemmeligheder, som man på ingen måde kunne have forventet eller forudset. Bogen emmer af mystik (især i Nadias kapitler)og man higer i den grad efter at kende sandheden. Jeg er helt vild med den eventyrlige stil og Mikkel Wendelboes måde at formulere sig på. Hans sprog stråler og bevidner om et enormt ordforråd og mange flotte og vidunderlige formuleringer. Bogen er spækket af kloge, rørende og smukke guldkorn og karakterernes handlinger og historien giver masser af stof til eftertanke og inspiration. "Mennesker er magiske i sig selv...Magi opstår i samtaler, I relationer. I kærlighed"..." (side 274)
EKSEMPLER
Mikkel Wendelboe er en sand mester til at formulere sig og få det danske sprog til at stråle med masser af sprogperler. Man kan tydelig mærke den tyngende og truende ondskab og håbløshed selv i beskrivelserne af omgivelserne: "Markos hjerte bankede...En ubehagelig følelse gnavede i hans hjerte.. Oppe fra slottet lød der fodtrin i takt,. Det tronede over byen som en stenkæmpe, med sorte gobeliner på facaden og sære tegn langs døre og brystværn Det virkede næsten som om vinduerne var onde øjne, der holdt øje med en...Alt var så trøstesløst. Caladria var uden håb."(side 27-27)
Forfatterens beskrivelser er så velskrevet, at man kan se dem for sig: " Riddersalen fik mig til at tabe mælet. Det var det største rum, jeg nogensinde havde set. Sorte gobeliner prydede væggene, overdådige mønstre var tegnet med fliser på gulvet, og guldet, der pyntede overalt, skar i øjnene. Skulpturer var hugget ud direkte i væggene...Stolen i midten var hævet og smedet af guld..Bag tronen stod et orkester også iklædt røde jakker" (side 138)
Der er masser af spænding, drama og action: "Reaktionen var så kraftig, at jeg skreg. Trykbølgen der fulgte, ryddede alt i mange meters omkreds, og lyden af splintret glas, da hus efter hus blev forstøvet, fik det til at ringe for mine ører. Alt var kaos. Som papir for vinden blev mændene i rustningen blæst bort. De vrælede og råbte og rullede rundt imellem det smadrede glas...Flere råb gjaldede i natten" (side 93)
samt "Nogen sparkede Marko i ryggen..og han svang sværdet rundt for at ramme sin angriber...Flere gardere væltede frem som fugleskræmsler af jern. Endnu en pil...Blodet sprang frem i kaskader...Marko måbede..."(side 100)
Der er supersjove sammenligninger: "Vandet var koldt, tykt og ikke som vand burde være. Det var som at træde ned i hans mors ribsgelé" (side 216)
Der er rørende og vidunderlige øjeblikke: " Med hamrende hjerte lå jeg på jorden og prøvede at få vejret...Jeg følte mig som en hængt kat, men jeg levede. Jeg levede...og jeg var væk fra hytten. Og fra borgen. Fra mit fængsel. Jeg var...en del af verden - den verden, jeg havde betragtet fra tårnet i så mange år ...Jeg lo og snurrede et par gange om mig selv. Jeg begyndte spontant at synge på en melodi, jeg selv fandt på" (side 33-34)
KARAKTERER
Jeg kan rigtig godt lide, at forfatteren har valgt at skifte mellem Nadias og Markos synsvinkel, så man på den måde har mulighed for at komme tættere på dem begge og vide hvad de tænker og føler. Det, synes jeg, fungerer rigtig godt.
NADIA: er en helt vidunderlig karakter. Jeg begyndte hurtigt at holde af hende, idet hun på trods af sin skæbne og skavanker har en fantastisk evne til at se lyst på tingene, bevare modet og endda ville opmuntre og glæde andre. På trods af sin situation og ubehagelig og skræmmende mareridt, så har hun et psykisk overskud, som hun bare må give videre til andre uanset hvad det koster, selv en tur i klæbrigt vådt mudder for at få smilet frem på en drengs ansigt. Denne egenskab eller del af hendes personlighed gik lige i hjertet på mig og rørte mig dybt. Dette var helt klart nogle af mine favoritscener, der hvor hun laver finurlige og sjove ting for at opmuntre andre (fx side 43-44). Det var meget levende fortalt, så man kunne se det for sig og man kunne mærke glæden helt ind i sit hjerte. Nadia har en stor retfærdighedssans: "Det gjorde mig vred. Jeg kunne mærke mine kinder blusse. Jeg havde kendt meget elendighed, ingen burde slippe godt fra at påføre andre smerte" (side 40). Nadia har virkelig hjertet på det rette sted og jeg er vild med hendes personlighed. Hun er den karakter i bogen, som man bedst kan mærke og følge. Det er hende, man kommer allertættest på. Jeg synes virkelig, at forfatteren har formået at skabe en helstøbt karakter i Nadia og udviser en stor indlevelse. Man kan tydelig mærke hendes glæde og hendes frygt og bekymringer.
Nadia kan slet ikke huske sin fortid eller forældre: "Regndråberne havde føltes kolde i ansigtet, som små kys fra den mor, som jeg ikke kunne huske" (side 9). Wauw en helt vidunderlig smuk, rørende og nærmest poetisk beskrivelse.
Nadia har aldrig været udenfor sit tårn og det er virkelig spændende og vidunderligt at mærke hendes store nysgerrighed, interesse og glæde ved at se den virkelige verden, verden udenfor hendes tårn, at møde ægte mennesker og mærke livet, stemningen og interaktionen mellem folk. Hun er som et barn, der ser alt for første gang og dette har forfatteren virkelig gengivet overbevisende: " Han blinkede til mig, og jeg grinede. Det var en dejlig fornemmelse. Hvis det var sådan, mennesker var overfor hinanden, når de mødtes, så var jeg allerede fan. Jeg havde aldrig oplevet venlighed fra andre end Rie, og det gjorde så godt, at jeg kunne tude "(side 17-18)
MARKO: Er også en helt vidunderlig karakter. Han er "bare" en helt almindelig bagerdreng, som har en god familie og hjertet på det rette sted, men pludselig tilfældigvis kastes ud i et helt andet liv. Jeg er vild med, at vi som læsere får et indblik i hans tanker og følelser. mærker hans bange anelser og bekymringer, men samtidig kan mærke hans mod og viljestyrke blive større, fordi han ikke ønsker at svigte sin familie og gerne vil gøre Ranan frit, behageligt, fredligt og lykkeligt igen. Han gennemgår en meget stor udvikling i bogen og det er meget spændende at følge, hvor meget han vokser og bliver mere og mere ansvarsfuld og modig. Han ser ting og hændelser, som han aldrig i sin vildeste fantasi havde forestillet sig og han chokeres helt sikkert også, men han formår at mærke efter, hvem han stoler på på trods af de mærkværdige og mindblowing hændelser, holde fast: "Der var en øvre grænse for, hvad hans fatteevne formåede, og lige nu nærmede han sig den grænse. Rejse i tid. Magi. Al verdens ondskab i hans hæle. Hvis det ikke kunne tage pusten fra enhver, så vidste han ikke, hvad der kunne. ...Han følte det som om, han ufrivilligt var blevet trukket ind i et spind af hemmeligheder. Et spind han ikke kunne komme fri af, hvor meget han så sprællede..." (side 193). Han er så sød, respektfuld og høflig overfor Nadia.
DAVI: Er også en skøn karakter med nogle seje evner. Han er utrolig hjælpsom, men er også omgivet af masser af mystik og store hemmeligheder. Han er en af de karakterer, som man ikke helt ved, om man kan stole på. Er han ond eller god? og hvilke hemmeligheder gemmer han og hvorfor? (Læs bogen for at kende svaret. Jeg vil ikke skrive mere, for jeg vil ikke spoile handlingen)
TEMAER & BUDSKABER
Dette er en meget eventyrlig fortælling med ægte venskab, sammenhold og mod samt kampen med det onde. Men der er i høj grad fokus også på at finde sig selv og sit ophav. En finurlig form for dannelsesrejse "down memory lane" for at afdække den sande historie og finde alle puslebrikkerne til ens liv for til allersidst at kunne se det fulde billede. Et puslespil, hvor hovedpersonen slet ikke havde nogle af brikkerne på forhånd. Om at se verden for allerførste gang med helt nye øjne fyldt med nysgerrighed og interesse og føle den store glæde og begejstring over synet og omgivelserne. Samt (gennem Nadia) at lære at finde det positive og sjove selv, når alt virker helt mørkt, trist og håbløst. Om ægte kampgejst, mod og viljestyrke for en god sags tjeneste. Om at acceptere hinanden fuldt ud på trods af ens begrænsninger eller mere "mørke" sider. Om ikke at frygte det, der er anderledes og mærkeligt, før man virkelig kender personen: " Tror du ikke bare, det er fordi de ikke ved bedre?" sagde jeg, og jeg kunne fornemme at hun nikkede i mørket. "Uden tvivl, men frygt udspringer ofte af uvidenhed". Sådan har det altid været"(side 13). Give folk en chance for at vise, hvem de rigtig er, før man dømmer dem.
Et ægte eventyr, som selvom det er lidt mørkt, med inkarneret ondskab og nogle frygtindgydende passager, så lærer det os, at "Selv i det tætteste mørke, kunne der være lys" (side 38). Nadia er en uforglemmelig karakter, som er helt vidunderlig og lærer os aldrig at miste håbet og skabe vores egen glæde hver gang vi kan og give den videre til andre. Jeg ser meget frem til at læse flere af Mikkel Wendelboes bøger.
Jeg giver 4,5 store stjerner / 6
Skrevet af Youlooklikeabook
Læs gerne mit spændende interview med Mikkel Wendelboe samt min anmeldelse af hans fantastiske Skæbnekløver lige her på min blog.
SPOILERALERT!!!!
Årsagen til den manglende 1 1/2 stjerne skyldes, at jeg synes godt, at handlingsforløbet kunne have været lidt skarpere trukket op. Der var desværre, hvad jeg følte som lidt slinger i valsen, så man som læser følte, at man kom lidt "væk fra sporet" flere gange og dermed mistede tråden og blev lidt forvirret. Ydermere kunne jeg personligt godt have tænkt mig, at karaktererne havde udviklet sig lidt mere sammen. Der er store amoriner i luften mellem Marko og Nadia og det er helt vidunderligt og så velskrevet, men så går det ligesom lidt i sig selv henimod slutningen. Det synes jeg var lidt ærgerligt. Jeg syntes, at stemningen var bygget op til nogle store romantiske øjeblikke henimod slutningen, som desværre ikke kom. På trods af at Marko virkelig var der for hende.
Her er en liste over nogle af alle de ting, som jeg var helt vild med ved bogen, men som jeg ikke kunne nævne i selve anmeldelsen, da det ville spoile handlingen.
Jeg er helt vild med, at Marko er så glad og forelsket i Nadia , at uanset hvilke forbandelser eller skyggesider hun har, så formår han at holde fast i det gode og positive i hende. Han giver ikke op og tror på hendes godhed, også da alt håb for bedring synes at være væk. Jeg er vild med alle de romantiske øjeblikke.
Jeg er vild med alle de rørende øjeblikke og alle de kæmpestore afsløringer angående hvem Nadia rigtige familie er og hvad der i virkeligheden er sket.
Jeg er helt vild med de overnaturlige væsner og alt magien.
Jeg er vild med alle de glædestrålende scener med Nadia, hvor hun danser, synger og muntre andre op fx. side 105.
Jeg er vild med s.122, hvor Nadia møder Janouz. Det er sådan en romantisk scene.
Jeg er helt vild med side 139, hvor Nadia og Marko ser hinanden for allerførste gang og Marko er helt betaget. Samt side 140 hvor de griner og har det sjovt over at deres tøj enten strammer eller kradser.
Jeg er vild med Tidens by. Det er et genialt koncept og så spændende. Samt alfedronningen og alle de andre alfer. Samt kapitel 18
Jeg er helt vild med den mystiske onde kvinde, hvis tanker man hører i slutningen af nogle af kapitlerne. Selvom det var en anelse forvirrende, at hendes tanker pludselig var en del af de andres kapitler, så var det også enormt nervepirrende og fik spændingen til at stige betydeligt. Jeg undrede mig hele tiden om, hvem hun var. Om hun virkelig var ond og hvad hendes planer var. Hun var virkelig inkarneret fantasy og det var jeg vild med.
Kommentarer
Send en kommentar