Interview med Mikkel Wendelboe
Jeg var så heldig at møde Mikkel Wendelboe i virkeligheden til fantasyfestival i september 2021. Her købte jeg hans flotte nye bog Skæbnekløver. Og jeg må bare sige, at jeg er helt vild med den. Det er nogle helt vidunderlige karakterer, som bare emmer af personlighed. Bogen har den vildeste worldbuilding, så man kan se alt for sig og hans sprog stråler med de skønneste formuleringer, humor og stor indlevelse. Og lige nu er jeg i fuld gang med at læse den lidt mere mørke, nervepirrende og eventyrlige Natteblod, hvor uhyggen og ondskaben lurer i skyggerne. Derfor synes jeg, at det kunne være rigtig spændende at lave et interview med Mikkel Wendelboe for at lære ham bedre at kende som forfatter og person. Mikkel Wendelboe er meget aktiv på instagram og skriver det ene spændende indslag efter det andet samt poster nogle helt fantastiske fotos. Han har også lavet et helt sæt af særlige kort nemlig forfatterkort. De er så seje og alle vil gerne have fingre i dem. Efterfølgende kan I læse mit interview med Mikkel Wendelboe.
Lille intro om dig selv
Jeg hedder Mikkel Wendelboe, jeg er 33½ år gammel, og min livret er hotdogs. Jeg har været forfatter siden 2014, TV-vært siden 2010, fan af Bud Spencer siden 1988, og far siden juli sidste år. Jeg elsker det hele. Når jeg ikke skriver, så kører jeg motocross, tager billeder eller deltager i episke rollespil, der udelukkende foregår i mit hoved, hvor jeg altid er helten og kan gro et fuldskæg.
1. Har du altid vidst, at du ville være forfatter? Hvordan reagerede folk omkring dig?
”Nej, ikke altid. Jeg har altid vidst jeg elskede historier, fantasi og at fortælle, men engang for længe siden, troede jeg at jeg skulle arbejde med IT. Det fandt jeg så siden ud af, at det skulle jeg ikke. Programmering gav mig sidestik. Så troede jeg et stykke tid at jeg skulle være biolog, men det var heller ikke lige mig. Københavns Universitet og så jeg var ikke kompatible, så vi skiltes som arvefjender. Så jeg endte til slut med at stikke af fra RUC – ud ad et åbent vindue – med farligt fine papirer i kommunikation og geografi, jeg aldrig har vist til nogen. Til sidst nåede jeg nemlig frem til, at jeg faktisk bare ville være lige hvad jeg havde lyst til, indtil jeg ikke havde lyst til det mere, for så at være noget nyt. Nu er jeg forfatter, og det elsker jeg, så det bliver jeg ved med. Men hvis jeg vil være noget mere i morgen, så går jeg efter det. Benhårdt. Uden nåde. Uden snyd. (Hvis du spørger mig direkte … I må ikke kigge i mine ærmer …)”
2. Hvordan debuterede du? Hvad skete der?
”Det kom lidt af stædighed, og også lidt af dumhed – som ethvert herligt eventyr for friske fyre ålti’ starter med. Jeg påstod nemlig i tidernes morgen, at jeg sagtens kunne skrive en bog, og endte med at blive holdt op på det. Da jeg så faktisk prøvede, endte jeg med at elske det, så jeg skrev en lang historie til min kæreste. Det var ikke oprindeligt planen, at den skulle udgives, men ad omveje blev den det alligevel. Det var Aiñafablen, og så var jeg ligesom i gang. Der var mange, der mente det ene og det andet om min fabel, men den holder stadig. Kraftedeme’. Og jeg ved ikke, hvorfor jeg virker sådan, men det tænder en barnlig ild i mig, når nogen siger, at noget ikke kan lade sig gøre. Så bliver jeg sådan, ”det skal denondelyneme’ blive løgn, bror kanin!”
3. Hvordan og hvornår opstod dine ideer til de forskellige serier?
”Aiñafablen var med afsæt i mange forskellige ting. Jeg forlod universitetet, fordi professorerne på RUC trak ned i mine artikler og projekter, når jeg skrev for malerisk om dinosaurer, og videnskab generelt, så selvfølgelig skulle videnskab bashes i min første serie. Samtidig brugte jeg ting, der interesserede mig, og byggede karaktererne over folk jeg kender. Det var en lang proces. Skæbnekløver kom lidt af det samme, men også af ønsket om at bygge mere end én verden – og at blande min fascination for fartøjer ind i det. Jeg ville lave et helt univers. Natteblod var noget, der startede for sjov, og af en barnedrøm om at skrive et rigtigt eventyr, og det greb så om sig. Det gode mod det onde, og ALT hvad der hørte til. Franz er mit lille satire-projekt, hvor virkelig lagde al det vanvid jeg besidder i historien. Og det er meget … Viser det sig … Nu har jeg så skrevet børnebøger, til min søn, og min nye serie på Calibat kommer lidt af de samme ting som Aiñafablen. Men det får I se …”
4. Hvordan er din skriveproces? Plotter du meget inden du går i gang? Eller får karaktererne ligesom eget liv og styrer handlingen lidt?
”Det er meget forskelligt. Til at starte med plottede jeg aldrig noget, og rettede til, når det hele var slut, og plottet var stukket af i 718 forskellige retninger, på lige så mange måder. Nu kan jeg godt lide at have bare lidt hånd i hanke med hvor mine kanaljer og banditter stæser hen på skakbrættet. Så jeg har skrevet en del ned, inden jeg går i gang. Det kommer an på hvor stort projektet er, og nu hvor jeg skriver mange historier sideløbende, og skal holde styr på mange universer og plotlinjer og navne, så kan det næsten ikke lade sig gøre ikke at plotte lidt.”
5. Er der nogle særlige temaer og budskaber, der er vigtige for dig i dine bøger?
”Jeg sidder ikke som sådan og tænker historien ned over en eller anden agenda eller ideologi. Jeg skriver en historie, som ligger mig på sinde, som jeg føler er fed, og som jeg selv gerne vil høre, ikke mindst, og så er der bare ting, der naturligt fylder, når man først går i gang. Jeg er meget selvgjort som person – alt jeg gør, har jeg måttet knokle benhårdt for – så der er som regel altid en reference til, at man kan, hvad man vil. Jeg hader folk, der antager om mig, at jeg har fået noget forærende, på baggrund af andet end flid. Så det fylder naturligt meget i stort set alt, jeg skriver. Jeg kunne aldrig drømme om at fylde noget i mine bøger, fordi nogen andre mener, jeg skal. Igen. Jeg bliver altid trodsig, når nogen siger jeg SKAL gøre et eller andet, eller IKKE MÅ noget. Det er nok også derfor jeg har indrettet mig, så jeg ikke har en chef eller egentlige mødetider, men kan arbejde med nogle mennesker, der brænder for det, de gør, er dygtige og som min dynamik sammen med, sørger for giver et godt resultat.”
6. Hvad giver det dig rent personligt at skrive og skabe?
”Det giver mig alt. Giver det mening? Der sker for mange ting i spekulatoren hele tiden, til at jeg kan tøjle dem, uden at skrive dem ned. Jeg skriver ikke for at stikke af, som nogen måske gør, for jeg elsker mit liv, og de ting jeg laver, med de mennesker jeg laver det med. Det lyder måske lidt frelst, men det er sådan det er. Det skammer jeg mig ikke over. Jeg skammer mig generelt ikke over noget af det, jeg gør. Verden ville være et bedre sted, hvis ikke vi blev tvunget til at skamme os hele tiden. Det ville også trække de ting vi som art BURDE skamme os over, lidt tydeligere op. Buffalo sko, for eksempel. Hvis jeg kunne ændre på noget i min personlige sfære, ville jeg kun ændre på at Ikeas priser på franske hotdogs, ikke har vundet indpas i lokalområdet, og at jeg er så jammerlig til at synge. Jeg skriver, fordi jeg elsker at skabe. Jeg elsker at invitere andre med på eventyr, og udforske fremmede verdener. På den måde udforsker jeg også lidt min egen forstand. Der findes ikke NOGET bedre!”
7. Er der nogle af dine karakterer, der minder om dig?
”Jeg tror ikke der er mange af mine karakterer der ikke har et eller andet af mig over sig. Lucas fra Aiñafablen ligner mig fysisk, har den skarpsindige læser nok opfattet, og mange – og, det her vigtigt, ikke alle – men mange af Franz’ holdninger er også hentet i dragkisten med mine egne forundringer – om end selvfølgelig en del mere voldsomt, karikeret og langt ude. I Skæbnekløver er Emilia og Stacy en god blanding af, hvordan jeg er som person, i hvert fald i nogen grad, og sådan bliver det nok ved. Når man banker en bogbandit sammen, så giver man en stor luns af sig selv. Hvis man ikke gør det, så tror jeg ikke det, man skriver bliver særlig godt. Der skal smaskes hjerteblod og ærlighed ned over siderne, med tudbrølen, råb og lattergrynt.”
8. Hvordan er dine optimale skriveforhold? Snacks, sted, stilhed, tidspunkt?
”Jeg kan godt lide at høre musik, når jeg skriver. Og at der er stille omkring mig. Der var engang jeg kunne skrive hvor som helst, men det er jeg ikke så god til længere. Det har nok også noget at gøre med, at jeg er blevet en gammel idiot, og at der sker ret meget om ørerne på mig hele tiden. Der er altid noget at gøre, eller gang i noget. Det er skønt. Men derfor er skriveriet også blevet mit frirum, så jeg skriver faktisk mest sent om aftenen, når resten af huset sover.”
9. Hvilke typer bøger kan du bedst selv lide at læse? Nævn gerne mindst 5 danske fantasybøger som er dine favoritter.
”De samme typer som jeg selv skriver. Fantasy, sci fi og deres eventyrlige makkere. Verdens bedste genrer, der af uransagelige årsager er så undervurderede på vores breddegrader. Og jeg læser helst danske forfattere. Der er så mange danske forfattere, der skaber vidunderlige værker, som NEMT – N.E.M.T. – står mål med udenlandske fiksfakserier. Jeg ved ikke, om jeg kan nævne fem værker. Nu har jeg efterhånden været i gamet i et par år, og har lært en masse fantastiske kollegaer at kende, så jeg er begyndt at se personen også, sammen med bogen, når jeg kigger ud over vrimlen af dansk fantasy. Så det bliver svært at trække nogen enkelte frem i lyset, for der er så mange der fortjener et bjørnekram af anerkendelse derude. Jeg føler mig stadig som en fanboy somme tider i deres selskab, men det gør ikke noget.”
10. Vælger du selv den person, som illustrerer dine bøger? Og fortæller du, hvordan alt skal se ud?
”Det gør jeg til dels, i samarbejde med forlaget. I starten tegnede jeg selv forsiderne, men det er jeg glad for, at jeg har lagt fra mig. Jeg har haft den udsøgte fornøjelse at arbejde med nogle virkelig dygtige illustratorer, og jeg føler mig ydmygt heldig og dybt beæret, når de giver mine karakterer liv. Som regel bliver forsiderne til ved at jeg sender passager i bogen, der beskriver den scene, de karakterer eller de ting der skal være på dem. Så laver illustratoren/grafikeren en skitse, og så snakker vi frem og tilbage, indtil den sidder i skabet.”
11. Hvad giver dig glæde i hverdagen og har du nogle særlige hobbies eller interesser?
”Det er ret kliché at sige min familie, men det er sandt, og sandheder kan verden i disse tider godt trænge til flere af. Så min purk, min bonnie lass, og alle dem tæt på mig. Og så elsker jeg motocross. Jeg kører det, skriver om det, fotograferer det, laver videoer af det og laver TV om det. Jeg har et blad og en hjemmeside, der skriver om det. Så det fylder meget. Måske faktisk mere end bøger. Ellers er jeg ikke så avanceret som person. Jeg holder af jordbær, high-fives når jeg fortjener det, og når det går dårligt for FCK. Det gør mig glad når vi er gode ved hinanden, når solen skinner, og jeg vælter i Netto og der er tilbud på mit ølmærke.”
12. Hvornår og hvordan startede din interesse for fantasy, (gerne med eksempler). Hvad var dine favoritfantasybøger som barn/eller de bøger som startede hele interessen?
”Den har altid været der. Jeg elskede tanken om steder hvor alt var muligt, hvor magi var rigtigt, og hvor man kunne tage på eventyr fra morgen til aften. Det har jeg altid gjort, lige fra jeg var en helt lille purk. Jeg ved ikke om jeg præcis kan huske hvilke bøger der startede det, men det var nok klassikerne, Astrid Lindgren, HCA og rødderne. Men min mor bærer den altoverskyggende skyld for at det udviklede sig som det gjorde. Hun læste højt i rigtig mange år, for mig og min bror, og det var mest fantasy vi hørte. Det har gjort hele forskellen. Det er et af de fedeste barndomsminder jeg har. (Sammen med alt det motocross jeg tog til sammen med min fatter.) Ellers har jeg også en moster, der var sindssygt god til at spotte trends i forhold til bøger, og vælge de rigtige at give os, på en eller anden magisk måde. Vi fik Harry Potter, før det overhovedet var stort i Danmark, og det var på grund af hende. Så der er kimen helt sikkert lagt. Jeg synes det er svært huske enkelte bøger, for det er mange år siden, men Sværd & Trolddom er noget af det første jeg sådan kan huske.”
13. Andre fun facts eller ting du vil dele?
”Læs mine bøger. Og køb mine Forfatterkort, når de en dag kommer til salg, om skæbnen vil. Jeg vil da også gerne benytte lejligheden til at sige, at man altid er velkommen til at kontakte mig hvis man vil have en forfatter på besøg – på en skole, til et arrangement, eller lidt aparte hjemme i privaten – høre nogle benhårde anekdoter om at sove brandert ud i sportshaller, eller mener det alvorligt med at lave et team til DM i hotdog! Team Nam-tyfon, kunne vi hedde. Eller Team Henning-i-presenning United. Jeg er ret large lige der.”
Wauw! Sikke nogle spændende, underholdende og grundige svar. Tusind tak til Mikkel Wendelboe, fordi du ville være med til dette interview.
Læs også gerne min anmeldelse af Skæbnekløver 1 her på bloggen eller en kortere version på min instagram. Den kan jeg varmt anbefale, både som fysisk bog og som lydbog. Lydbogen er fantastisk. Den er indlæst af Annevig Schelde Ebbe. Der varer heller ikke længe, før der kommer en anmeldelse af Natteblod. Jeg ser meget frem til at læse flere af Mikkel Wendelboes bøger. Jeg er helt vild med hans sprog, fantasi, kreativitet, opfindsomhed og skønne karakterer.
Den 3.februar udkommer Mikkel Wendelboe med hele tre bøger på én gang om motorcross på forlaget Superlux.
Følg gerne Mikkel Wendelboe på instagram. Hans profil hedder @skriverkarl samt på Facebook @Mikkel Wendelboe - Skriverkarl og på hjemmesiden Skriverkarl.wordpress.com og www.mx-index.com
Skrevet af Youlooklikeabook
Tusind tak til Mikkel Wendelboe for lån af fotos.
Kommentarer
Send en kommentar