Stormtid af Rikke Havner Alrø
STORMTID AF RIKKE HAVNER ALRØ. 494 sider. Udgivet 2021. Forlag Superlux.
Wauw! Dette er en af de mest nervepirrende, intense og uforudsigelige, bøger jeg har læst. Jeg kom igennem hele følelsesregistret og var slet ikke parat til at slippe bogen, da den endte.
"Hun listede sig stille ind i børneværelset, hvor tremmesengen stod op ad væggen. Der var helt tyst i mørket, bortset fra lyden af sovende børn. Deres rolige vejrtrækning fik en nærmest bedøvende varme til at brede sig i hende...Uskylden i deres ansigter var næsten ikke til at bære...De lå som sædvanligt helt tæt sammen og holdt fast i hinandens hænder" (side 7).
Allerede i de første linjer blev jeg suget ind i handlingen og blev dybt rørt af den allerførste hjerteskærende scene, hvor lille Maren bliver taget væk af sin mor og man har ingen anelse om, hvad der foregår og hvorfor hun tager denne beslutning. Man higer efter svarene og er max hooked på at fortsætte læsningen.
Maren er nu 32 år og arbejder for firmaet Urtid som en tidsrejseagent. Hun er en ellekvinde, men har ingen særlige evner og kender ikke rigtig til den "overnaturlige verden". Midt i en tidsrejse til 1920 går det helt galt og hun bliver angrebet af en særlig kvinde, som viser sig at være en dødsensfarlig vætte. Dette bliver begyndelsen på et helt nyt kapitel i Marens liv. Store sandheder, forhistorie og afsløringer dukker op til overfladen. En hel verden fuld af overnaturlige væsner, som ingen har fortalt hende om. Alt er forandret. Også Maren selv. Det er et kæmpe chok og Maren reagerer med stor vrede over alle løgnene. Hvorfor har folk skjult dette for hende? Hvad er der i virkeligheden sket i fortiden? Hvem er de gode og hvem er de onde? Er der overhoved nogen hun kan stole på?
Det er en total nervepirrende, intens, medrivende, fascinerende, dragende og eventyrlig historie fyldt med så store overraskelser, at man nærmest taber kæben flere gange. Jeg er fuldstændig vild med den måde historien gradvist udfolder sig. Man er helt suget ind i handlingen og sidder neglebidende på kanten af stolen af bare spænding, i takt med at flere sandheder dukker op til overfladen. Man drages længere og længere ind i universet af bare fascination og nysgerrighed. Forfatteren har virkelig formået at skabe sit helt eget unikke univers midt i vor tids Danmark. Et univers, som er spækket med en helt unik version af hekse, vætter, troldmænd og ellefolk. De har helt særlige kendetegn, evner og forhistorie, som jeg har aldrig læst lignende før. Jeg er blæst bagover af forfatterens store opfindsomhed og kreativitet. Den måde universet, tidsrejserne og tidsaldrene hænger sammen er genialt. Plottet er virkelig gennemtænkt og komplekst med masser af lag, forhistorie, små tråde, spor og hændelser, som hænger sammen på den ene eller anden måde, hvilket gjorde det til en fantastisk læseoplevelse, hvor jeg konstant var suget ind i bogens uforudsigelige handling og ikke kedede mig i et sekund. Der er mange dramatiske situationer, rendyrket ondskab, snedige planer og fælder, ping pong spil og fede connections mellem karaktererne samt store følelser som vrede, had, stormende forelskelse og sorg, så man kommer i den grad igennem hele følelsesregistret. Dialogen er moderne, frisk, intens, direkte og oftest uden indpakning.
Jeg er også helt vild med, at der bruges forskellige fortællersynsvinkler, så vi som læsere også har mulighed for at vide, hvad de andre karakterer tænker og føler samt hvad deres motivation er for deres handlinger. Nogle af karakterernes tanker er så skræmmende fx Leonoras.
EKSEMPLER:
Der er total spænding og uhygge, hvor ens hjerte begynder at banke hurtigere, hårene rejser sig og man er konstant på vagt: "Der er skygger overalt, og jeg går hurtigere for at få varmen...Hendes lyseblå øjne skinner af nysgerrighed og noget andet jeg ikke kan placere. Der er noget ved hende, der får det til at løbe koldt ned af ryggen på mig...Hun smiler og det føles som om en isnende vind blæser igennem mine skørter..." (side 16)
Bogen er spækket med sjove, finurlige og særlige udtryk og sammenligninger: fx"Hendes øjne kunne fryse et Skt, Hans-bål til is" (side 119) samt "Den store grå sofa ligner en sovende hval i halvmørket" (side 181) og "En stemme så glat som linoleum" (side 141)
Der er rørende øjeblikke: " Da jeg ser Anna kysse Malin blidt på kinden, giver det et stik i mit hjerte. Men jeg er vant til at være alene. Så det nytter ikke at længes" (side 51)
Og der er nogle meget vidunderlige hotte øjeblikke, som er så velskrevet, at man selv bliver helt varm om hjertet og fortrylles af intensiteten og den næsten poetiske måde at beskrive scenen på: "Hans duft omslutter mig, og jeg kan høre, hvordan hans blod bruser. Det lyder, som om det løber i takt med mit eget. En voldsom varme starter i mine tæer og breder sig gennem mig. Det føles som noget jeg har ventet på hele mit liv. Vinden snor sig hele tiden hårdere om os i en lysende spiral..." (side 87). Dette er helt klart en af mine favoritscener.
KARAKTERER:
Forfatteren er virkelig god til at give en meget grundig ydre beskrivelse af karaktererne i bogen. Man ser dem helt tydeligt for sit indre blik. Men alligevel er de fleste af dem omgivet af meget mystik og giver nødigt Maren svar på hendes spørgsmål, så man er næsten konstant usikker på, hvem man kunne stole på. Dette er i høj grad med til at øge spændingen og holde en på dupperne med hensyn til tegn eller spor, der kan pege i bestemte retninger angående hvem der er de gode og hvem, der er de onde. Det er faktisk først til sidst, at man er helt sikker på dette svar. Jeg er helt vild med forfatterens måde at beskrive karakterernes ansigtstræk og mimik, mens de svarer på ubehagelige spørgsmål og både Maren og vi som læsere, prøver desperat at gætte, om den pågældende person er en vi stoler på eller ej. Fx som i denne scene : " Jeg glor åbenlyst på hendes ansigt nu. En nerve smutter rundt under hendes ene øje i et par sekunder, men derudover er hendes facade lige så ulæselig, som den plejer at være. "Ja" selvfølgelig, svarer hun med en stemme så glat som linoleum" (side 141). Fantastisk scene der tydelig viser, hvor dygtig forfatteren er til at gengive karakterer fyldt med personlighed, dybde, store hemmeligheder og forhistorie. Man er ved at sprænge af nysgerrighed for at vide mere og kende sandheden. Forfatteren har virkelig skabt et meget spændende, alsidigt og bredt spektrum af meget spændende karakterer med unikke personligheder med en interessant forhistorie, dybde og lag.
Stormtid. Denne titel passer perfekt til både handlingen og til Marens personlighed. Maren har ikke en stille, forsagt, blid og høflig personlighed, hun fremstår derimod som en meget selvstændig, handlekraftig og modig kvinde, som har styr på det, hun laver, men også kan være meget grov, uhøflig og hård. Hun har meget temperament og der skal ikke meget til, før hun bliver irriteret: "Hun står i den anden ende af kontorlandskabet og glor direkte på mig med øjne som flintesten. Hun mestrer rollen som fordømmende isdronning til perfektion...Hun kan sgu bare komme an, hvis der er noget hun vil . Det kunne være så godt at slå tænderne ud af munden på hende" (side 157) Maren kan være meget aggressiv og har så meget vrede i sig. Hun kan virkelig virke meget skræmmende nogle gange. Hun finder sig ikke i noget. Hun kan godt virke lidt fordomsfuld og diskriminerende og taler også meget ned om mennesker, fordi de fx er "langsomme" og føler for meget. Så hun udviser ikke så meget empati, medfølelse eller forståelse for andre. Hun er vant til at være meget alene, ikke være afhængig af andre og klare tingene selv. Jeg blev flere gange ret overrasket over hendes uhøflige facon og grimme sprog med mange bandeord. Hun virkede ikke så voksen, moden eller i balance. Så jeg må indrømme, at det tog lidt tid, før hun kom ind under huden på mig. Men efterhånden som det bliver afsløret hvilket liv, Maren har haft, hvad hun har måtte gå igennem. At hun altid har haft en følelse af at føle sig anderledes og forkert. Hvor meget hun har måtte kæmpe for at forsøge at passe ind mm, så begyndte jeg at se Maren i et andet lys, forstå hende på et eller andet plan og føle med hende. Hele hendes liv, og den måde hun har set på sig selv, kunne have været anderledes, hvis hun havde vidst alt det, som hun senere finder ud af. Men Maren gennemgår en stor udvikling i løbet af bogen. Hun oplever vidunderlige ting, hun aldrig havde troet var muligt, og man fyldes af stor glæde på hendes vegne og bliver helt rørt: " Selvom det ikke rigtig giver mening, er humøret højt, da vi går ind i huset igen. Det er en fællesskabsfølelse, som jeg ikke kan huske at have oplevet før i mit liv" (side 365) . Maren begynder endda at få empati: " Hun er bare rigtig ked af det, siger jeg og bliver forbløffet over min egen empati. Så tænker man ikke helt rationelt" (side 380-381). Der kommer noget varme og blødhed under hendes hårde skal. Hendes liv bliver helt forandret på mange måder, som ingen i deres vildeste fantasi kan forestille sig.
Jeg kunne skrive meget mere under dette punkt, men jeg vil ikke røbe for meget om Maren, de andre karakterer eller handlingen. Jeg kan kun sige, at bogen er et indviklet spind af mega spændende, dybe og farverige karakterer, begivenheder og handlinger.
TEMAER OG BUDSKABER:
Stormtid er ikke kun supergod nervepirrende underholdning, men sætter også fokus på det at føle sig anderledes og forkert uden at vide hvorfor. Forgæves prøve at passe ind uden at det føles rigtigt. Samt de store konsekvenser det har for bogens hovedperson. Det kommer til at forme hendes personlighed og laver dybe sår, som ikke er helet og derfor nemt bryder op ved den mindste provokation. Det er meget rørende og hjerteskærende. Men den handler også om en enorm fightervilje og drive for sandheden, retfærdigheden og frihed, at de gode skal vinde. Om ægte venskab og sammenhold på trods af forskelligheder og andre folks ubegrundede fordomme . Den handler om ubegrundet diskrimination af særlige racer eller typer. Og den handler om ægte kærlighed til både sin familie, venner og partner. Hvor langt man er villig til at gå for dem, man elsker? Og den handler om løgne, bedrag og store hemmeligheder og hvor stort et chok det kan være, når sandheden bliver afsløret samt at forstå hvorfor folk lyver. Det er en meget dramatisk fantasybog, hvor karaktererne i den grad kommer ud i nogle ekstreme situationer på godt og ondt. De kommer gradvist mere og mere ind under huden på en, man begynder at holde af dem og jeg må indrømme, at jeg var slet ikke parat til at slippe karaktererne, da bogen endte. Jeg kom igennem hele følelsesregistret og jeg synes, at denne bog giver rigtig meget stof til eftertanke.
Det er en meget original og unik historie. Jeg glæder mig så meget til at læse videre i serien..
Jeg kan sandelig godt forstå, at denne bog vandt Fantasy festivalens og Superlux's manuskriptkonkurrence i 2020.
Jeg vil også lige benytte lejligheden til at rose den meget flotte, eventyrlige magiske og dragende forside lavet af Betina Drews.
Jeg giver 6/6 stjerner
Skrevet af Youlooklikeabook
SPOILERALERT !!!! Læs kun videre, hvis du allerede har læst bogen.
Favoritsteder:
Jeg er helt vild med kapitel 1, der bare begynder in medias res. Man dumper ned midt i det hele og ved ikke, hvad der foregår. Det er som en intens, meget nervepirrende spionthriller eller lignende . Maren er på en meget farlig mission. Og det er kun begyndelsen... I love it!
Jeg er helt vild med side 387 388: Maren har udviklet sig så meget, fordi folk er kommet ægte ind i hendes liv."tænk at hun vil være min søster. Jeg havde ingen. Og nu har jeg to" (side 387 -388)
"Hun er min eneste veninde" (side 191) endelig viser Maren lidt følelser og empati.
Jeg er også helt vild med side 194-195: Det er sådan en rørende passage, hvor Maren fortæller om venskabet med Fanny. De har kendt hinanden altid. Fanny er Marens eneste veninde. Hun har altid været der for Maren. Det er så dejligt at se, at Maren faktisk har en lidt blødere side. Hun har et hjerte og holder af nogen.
Jeg er også helt vild med s. 138-140 Wauw! så nervepirrende og fantastisk beskrivelse af Marens evne.
Kapitel 13 + 14: er så uhyggeligt og spændende.
Den mest uhyggelige scene er kapitel 16.
Jeg er helt vild med Esben og hans passionerede forhold til Maren. Hans bror og den humor og ping pong spil, som Maren har med ham. Og jeg er også særlig vild med Asta. Hun kom lige ind i mit hjerte med det samme. Forfatteren har virkelig skabt nogle vidunderlige, men også nogle skræmmende karakterer. Det må have været et kæmpestort arbejde at opfinde alle de karakterer.
Kommentarer
Send en kommentar