Skæbnekløver af Mikkel Wendelboe

 

Skæbnekløver af Mikkel Wendelboe. 260 sider. Udgivet 2021. Forlaget Krabat.

Bogen handler om 15-årige Emilia, som bor på planeten Lyra. Hun er meget intelligent, ordentlig, flittig og struktureret. Hun er superdygtig i skolen og meget videbegærlig. Desværre bliver Emilia mobbet i skolen, men heldigvis har hun sin gode veninde og skolekammerat Tara. Hendes far har en fin stilling ved føderationen og forventer, at Emilia følger i hans fodspor, men inderst inde drømmer hun om at udforske stjerner og fjerne galakser. En dag møder Emilia Stacy og hele hendes strukturerede og planlagte liv forandres fuldstændig. Hun ser sit liv og omgivelser i et helt nyt lys, store afsløringer dukker op til overfladen og drømme, som hun aldrig troede skulle blive mulige, fødes og vokser sig store. Emilia kommer på sit livs eventyr, går igennem en rivende udvikling og udfordres i den grad på alle niveauer. 

Wauw!  Sikke en total crazy, nervepirrende, humoristisk, rørende og actionfyldt historie fyldt med mystik og gåder, som man i den grad higer efter svarene på. Historien er spækket med meget velskrevet, levende, dramatisk og rørende dialog med smarte bemærkninger, humor, store følelser og masser af ping pong spil. Man glemmer helt, at det er linjer i en bog og rives fuldstændig med af handlingen, dialogen og karaktererne. Karaktererne er meget velskrevet, farverige, mærkbare, tydelige og underholdende. De føles levende og ægte, på trods af nogle af dem gemmer på store hemmeligheder og er omgivet af meget mystik angående, hvem de virkelig er, deres motiver og hvor de kommer fra.  Forfatteren har lavet en meget grundig, gennemført og gennemtænkt worldbuilding, som er helt unik og original. Man kunne virkelig se det hele for sig. Det var meget spændende og fascinerende, hvordan de så ud og fungerede. Jeg er vild med alle de ting, som forfatteren har opfundet og med hans skrivestil og måde at formulere sig på. Hans sprog stråler. 

Der er imponerende og fascinerende beskrivelser af de helt unikke omgivelser på planeten: "Elevatorens glaspaneler og dens placering på ydersiden af en bygning gav frit udsyn over kvadranten, og Emilia lod blikket løbe ud over bygningerne, der tårnede sig op derude. De var alle sammen stålgrå, gråsorte og hvide. Der var ikke en eneste bygning, der skilte sig ud, og det så ud som om, at alle tårne og spir hang sammen. Der var noget koldt og klinisk ved byen...Designet var i bred udstrækning uden skarpe hjørner og kanter. Runde vinduer, rude mure og runde lejligheder" (side 18)

Masser af spænding, uforudsigelighed og nervepirrende handling: "Far forsøgte at komme forbi manden, men til deres overraskelse stillede han sig i vejen for dem og holdt dem som fanger i elevatoren. "Hvad...Hvad er meningen?" Far skulle lige have gang i det myndige i sin stemme....Rutinetjek", lød svaret. Rutinetjek? Hvilken rutine? Vi har aldrig haft tjek her. Hvad er det, der foregår? ...(side 19) samt "En pludselig lyd af stemmer fra gangen, der ledte tilbage til elevatoren, kanoniserede pulsen op til et astronomisk niveau i Emilias krop. Lyden af støvletramp fulgte efter. Der kommer nogen..."kvækkede hun skræmt....Hvad skal vi gøre? Frygten løb hen over X's ansigt..." (side 67)

Jeg er helt vild med meteorregnscenen. Terningen, dybhavssejleren, arkivet, samt den total humoristiske scene på side 100 (jeg kan ikke sige mere uden at spoile)  

Og så er jeg, som en ægte bogelsker, fuldstændig vild med scenen på side 165, som jeg anser som en ægte kærlighedserklæring til bøger: "Bøger...Ægte indbundne bøger. Emilia havde aldrig prøvet at holde en, men nu kriblede det pludselig i hendes fingre. Hun rakte hånden ud og tog en, der allerede lå fremme på et lille bord. Den duftede. Hun vidste ikke, hvad det var, men det var skønt..." . Jeg elsker hele kapitel 19. Wauw! Det er fantastisk. Filosoferende, passioneret, inspirerende og vidunderligt.

KARAKTERER:

Emilie kom hurtigt ind under huden på mig og ind  mit hjerte, fordi man kommer helt tæt på hende og mærker og forstår hendes frustrationer og dilemma. Forfatteren udviser en stor indlevelse og har virkelig gengivet hendes følelser og tanker på en meget troværdig, mærkbar, rørende og underholdende måde.  Jeg var helt vild med Emilia. De lidt barske situationer på skolen rørte mig dybt: "Knuden i maven meldte sig igen, og hun skubbede de mange ubehagelige minder fra sig. Hun kunne rigtig godt lide at gå i skole, men hun ville ønske, at hun kunne gøre det alene" (side 17) samt side 31. 

Både Emilias far og mor prøver at styre og begrænse hende ned til mindste detalje: "Jeg har lagt tøj frem til dig " Mor stak  hovedet ud fra soveværelset og sendte Emilie et smil. "Jeg tænkte jeg måske selv kunne vælge?" Emilia krydsede fingre, men som hun havde forventet blev ideen skudt ned. "Tag nu det på, som din mor har lagt frem, Emmi. Det er vigtigt, at vi gør et godt indtryk," lød fars stemme" (side 26) samt side 140+ 141.  Emilia gennemgår en meget stor udvikling igennem bogen. Det er utrolig spændende at følge og meget rørende. Og forfatteren formår virkelig at gengive processen utrolig troværdigt. Man føler med Emilia hele vejen på godt og ondt. 

Stacy er Emilias diametrale modsætning. Hun er underholdende, sjov, livlig, total uforudsigelig og fuld af eventyrlyst og livsglæde. Hun emmer personlighed, sprudler med humor, et helt særligt sprog og udtryk samt en meget underholdende og gådefuld opførsel og samtidig er hun omgivet af en masse mystik. Hun fremstår også som både dyb og filosoferende fx side 59. I virkeligheden lærer man hende først lidt at kende til allersidst og man har hele tiden fornemmelsen af , at hun indeholder meget mere, end hun viser og at hun består af mange lag og historier. Man higer i allerhøjeste grad efter at lære Stacy rigtig at kende: fx hvor kommer hun fra, hvem er hun i virkeligheden, hvad vil hun?  Hun er en ekstrem spændende karakter. Det er som om hun har nogle overnaturlige evner eller en sjette sans, da hun siger følgende til Emilia: "Du ligner en, der længes efter noget...Har jeg ret? Eventyr og ballade? " (side 42)

 Jeg kunne skrive endnu mere om karaktererne og også nævne de andre spændende karakterer, som man møder i bogen. Men jeg vil ikke spoile handlingen. Men jeg kan sige, at det er et meget farverigt persongalleri og man keder sig ikke et sekund og vil bare have mere. 

TEMAER, BUDSKABER OG AFSLUTNING

Bogen er ikke kun nervepirrende, rørende og actionfyldt galakse-underholdning, men sætter også fokus på mere alvorlige temaer som mobning. Forældre-barn forhold og de problematikker, som det kan involvere samt at leve under store forventninger og krav, som man ikke selv har bedt om. Ydermere løsrivelsen fra forældrene. At have store drømme, som måske umiddelbart er lidt urealistiske, men som man ikke kan se bort fra, fordi de er så store, fascinerende og insisterende. At følge sit eget hjerte på trods af konsekvenserne. At leve livet fuldt ud samt ægte venskab og sammenhold. Selvom dette er en fantasyhistorie, som foregår på en helt anden planet, kan man som læser i høj grad relatere sig selv til hovedpersonen Emilia og de situationer og følelser, som hun går igennem. De giver meget stof til eftertanke og jeg synes helt klart også, at denne bog kunne bruges i undervisningen i de højere klasser i folkeskolen.

Bogen er ikke kun underholdning, men får en til at tænke og filosofere lidt over hverdagen, som den kloge rektor siger. 

"Der er intet galt i at tænke anderledes og sætte spørgsmålstegn ved dagligdagen. Tværtimod" (side 173). Dette tror jeg også et en af forfatterens budskabet til os. At vi ikke blot skal følge strømmen eller de forventninger, som der ofte er til os og passe ind på den " rigtige" måde. Det er vigtigt, at vi mærker efter og tænker, ja ligefrem grubler lidt over tingene nogle gange, for at finde vores egne svar og ægte drømme. Emilia er et forbillede for at følge sit hjerte. Ingen kan leve med begrænsninger altid. Eventyret venter på os derude...

Jeg læste både den fysiske bog og lyttede til lydbogen. Lydbogen var supergodt indlæst, af Annevig Schelde Ebbe, med masser af følelse, indlevelse, forskellige tonelejer, så man kunne adskille den ene karakter fra den anden. Tempoet var perfekt. Jeg kan varmt anbefale lydbogen. Annevig har også en meget behagelig stemme. 

Jeg må også lige nævne, at jeg er helt vild med den flotte forside skabt af Emilia Rubæk Holm @emilierubaek. Den er eventyrlig, levende, dramatisk og farverig på den bedste måde. Overfladen er skinnende og det er en lækker kvalitet, som jeg virkelig nyder at kigge på. 

Jeg ser meget frem til at læse videre i serien samt til at læse flere af Mikkel Wendelboes bøger, fordi jeg er vild med hans indlevelse, følsomhed, sprog, opfindsomhed, humor og stil.

Jeg giver 5.5 stjerner ud af 6.

Årsagen til den halve manglende stjerne er, at jeg synes, at bogen var en anelse forvirrende i begyndelsen på grund af at det var en helt ny og anderledes verden med mange nye fænomener, begreber, udtryk og beskrivelser. Så jeg måtte læse de første passager nogle gange. Men da jeg først forstod det hele, så var handlingen utrolig spændende, medrivende og underholdende og ikke svær at følge med i.  En anden ting er, at jeg ikke synes, at man kom så langt i handlingen og at forholdene mellem karaktererne ikke nåede at udvikle sig så meget. Man lærte Emilie rigtig godt at kende, men ikke de andre karakterer forblev omgivet af en masse mystik og gåder. Forfatteren skulle nå at introducere en hel verden og en masse begreber, så det er naturligvis også meget forståeligt.  Men jeg nød min læsning 100%  og jeg ser så meget frem til at læse videre i serien og lære karaktererne endnu bedre at kende og se hvor det hele fører hen. 

Skrevet af Youlooklikeabook

Bogen er ikke et anmeldereksemplar. Den er købt.