Stormflod af Eva Munk
Stormflod af Eva Munk. 130 sider . Udgivet 2020. Forlaget Klippe.
Stormflod handler om den 14-årige Tenna, hvis største interesse og passion er et grønnere og sundere klima. Hun går fast ned på sin lokale strand for at samle skrald for dermed at forsøge at gøre en forskel. Men desværre føler Tenna, at situationen bare bliver værre og værre. Skraldet bliver mere omfangsrigt. Der er skovbrande, oversvømmelser og alvorlige konsekvenser og hun overvældes i den grad af magtesløshed og sorg over den alvorlige situation. Samtidig føler hun slet ikke, at nogen forstår eller accepterer hende i klassen. De interesserer sig slet ikke for klimaet. Men en dag opdager hun gruppen Grøn klode og dette bliver begyndelsen på et helt ny liv med masser af håb engagement, planer og handling. Tenna føler ikke længere, at hun står alene, fortvivlelsen er svundet ind og håbet og glæden i hende vokser dag for dag.
Jeg blev helt revet med af historien lige fra de allerførste linjer til den allersidste side. Jeg ville slet ikke have, at historien endte. Selvom det ikke er en fantasybog, som jeg plejer at læse, så følte jeg en magi og passion strømme ud af siderne. Jeg følte, at jeg var på en meget medrivende, følelsesfuld, hjerteskærende, hjertevarm, smuk og uforudsigelig dannelsesrejse med Tenna, hvor jeg ikke vidste, hvad udfaldet ville være og hvor jeg flere gange mistede håbet. Forfatteren er virkelig en sand mester til at gengive følelser, så man, som læser, selv mærker dem. Hun besidder en meget stor indlevelse. Jeg synes virkelig, at hun formår at skildre, hvordan det er at være en ung pige, der overvældes af klimasituationen. Føler sig magtesløs, fortvivlet og alene. Forfatteren fanger fuldstændig en ung piges skrøbelighed. Tennas følelser går højt ligesom bølgerne på havet. Hun er en stormflod ligesom titlen på bogen. Det var hård læsning ind i mellem og jeg blev meget påvirket af bogen på godt og ondt. Men der var også steder, hvor jeg blev fyldt med stor hjertevarme. Det er en meget følelsesladet, smuk, intens, rørende, mærkbar historie fyldt med tydelige billeder. Tennas følelser udtrykkes i beskrivelserne af vejret og havet. Det er nærmest poetisk. Man kommer igennem hele følelsesregistret i denne bog; både sorg, fortvivlelse, begejstring, glæde og også masser af hjertevarme.
Jeg er vild med forfatterens smukke, levende og nærmest magiske beskrivelse af havet: "Det kribler ned ad ryggen, som en kulde, der lægger sig over mig. En altopslugende bølge, der langsomt flår mig fra hinanden. Et voldsomt vindpust går gennem mig, og jeg må gøre lidt ekstra for at holde balancen. Så rumler himlen. Der er et lys langt borte, som slår ned i havet. Det ser fantastisk og farligt ud på én og samme tid. Det matcher mit humor lige nu..." (side 58) samt hendes måde at drage paralleller til Tennas humør.
Havet og stranden betyder alt for Tenna: "Stranden er mit frirum. Dér hvor jeg trækker vejret allerbedst, når det hele bliver svært...Og på en måde er jeg ikke kun mig, når jeg er her. Havet er jo levende. Det hvisker til mig, hver gang en bølge rammer bredden...når jeg ser små aftryk fra fugle, eller når jeg en sjælden gang ser en sæl dukke op i det fjerne" (side 6) Jeg kan fuldstændig relatere til Tennas store kærlighed til havet og til hendes følelse af at føle sig i ét med naturen på stranden. Jeg elsker også havet og stranden og jeg kan ikke beskrive med ord, hvor stor en glæde det er for mig at tilbringe tid på stranden, at svømme i havet, mærke saltvandet mod min hud og at grave tæerne ned i sandet. Det er eventyrligt, magisk og helbredende for mig. Jeg ville bo der, hvis jeg kunne. Ligesom Tenna må jeg sige: "Jeg har brug for havet " (side 103).
Jeg er også helt vild med Tennas mor. Hun er den sødeste og mest forstående mor. Hun accepterer fuldt ud Tenna, som hun er og rummer hende selv på hendes værste dage. Hun er en meget kærlig og varm mor, som ikke kun ser til fra sidelinjen, men også gerne vil hjælpe Tenna med at samle skrald på stranden. Tenna bliver glad helt ned i maven af at høre, at hendes mor gerne vil hjælpe. Moren er meget stolt af Tenna: "Hun krammer mig igen. "Og det er derfor du er verdens bedste datter. Jeg holder om hende. Nyder omfavnelsen, som varmer mig op indefra. Får kulden til at forsvinde langsomt fra min krop" (side 15). Jeg er helt vild med alle passagerne med moren og det stærke bånd, som mor og datter har, fordi det varmer en helt ind i hjertet, men en af mine absolut favoritscener er kakaoscenen på stranden med hendes mor. Den er fyldt med hjertevarme og billedskabende ord. Man kan fuldstændig se scenen for sine øjne som en film (side 46) Tennas mor kommer helt ind under huden på mig og jeg ville ønske, at hun var min mor.
Jeg er også helt vild med, at der er lidt humor i bogen fx scenen med Tennas storebror, hvor han både ser computer, tv og mobil på en gang er så sjov og så rammende og jeg kunne ikke lade være med at grine højt Jeg kunne fuldstændig se scenen for mig. Samt de typiske søskende-ting, som de gør for at drille hinanden. De var også så underholdende. Disse scener fungerer rigtig godt, som en art comic relief eller god kontrast til resten af bogen, hvor emnet om klimaforandringerne jo ellers er ret alvorligt og trist og Tenna også reagerer ret voldsomt nogle gange, fordi hun bliver så overvældet. Forfatteren har virkelig skabt en god balance i bogen med alvor, sorg, stærke venskaber og familiebånd, hjertevarme og lidt humor.
Tenna går igennem en enorm udvikling i løbet af bogen, som er meget rørende, hjerteskærende og spændende at følge. Hun går fra at være en meget ensom ung pige, som er helt overvældet af klimasituationen til finde håbet, muligheder, kreativiteten og handle samt at tro på sig og være i stand til at stå foran en stor skare uden nervøsitet. Hun viser, at der er en vej og at man ikke skal opgive håbet: "...kan jeg mærke en gejst, der vokser i mig. En passion, der skriger højere end nogensinde før. Håber bliver større og større (side 44). Hun bliver et forbillede, inspiration, motivation og et håb. Dette er virkelig en bog, om en person som har masser af passion og vitterligt vil gøre en forskel i livet for os alle. Det er meget smukt og beundringsværdigt.
Men bogen handler også meget også meget om, hvor vigtigt det er for os alle, og måske mest for for unge mennesker, at føle sig som del af et fællesskab. At føle sig forstået, at have samme interesser, være del af en gruppe. Ikke føle sig forkert. Ensomhed er en forfærdelig tilstand og situation. Samt hvordan det er at være teenager. Det kan også være en meget overvældende periode, selv uden klimaforandringer. Forfatteren formår virkelig at ramme helt plet med hensyn til, hvordan den periode kan være. At man kan få store humorsvingninger, bekymringer og katastrofetanker, samt nemt blive påvirket af omgivelserne. Jeg synes virkelig, at denne bog bør være en must-read for alle unge/ teenagere, deres forældre samt på pensum i de højere klasser i folkeskolen, så de på den måde får et større indblik og forståelse af de unge, deres følelsesliv og tanker samt klimasituationen. Bogen tager fat i så mange vigtige emner; at man skal acceptere og respektere hinanden og ens interesser, ikke udelukke folk fra fællesskabet. Men jeg vil lige understrege, at jeg ikke synes, at bogen på noget tidspunkt er belærende. Den gengiver Tenna følelser og situation på en meget følsom, vidunderlig, intens måde. Men jeg synes også at forfatteren viser, at det er vigtigt, at vi også har humoren nogle gange og husker at tænke positivt. Situationen skal tages alvorlig, men vi skal også huske at leve, nyde livet, finde glæden i de små ting - som de små skatte på stranden, være kreative og glade.
Det er sejt, at der er moderne detaljer som sms'er i bogen. Det er virkelig smart og appallerer helt sikkert til de unge mennesker, som jo er målgruppen for denne bog. Men skriften i bogen er generelt lidt for lille og ikke så læservenlig, synes jeg.
Jeg ser meget frem til at læse videre i denne serie. Det er ikke kun en meget velskrevet serie, men en vigtig og højaktuel serie.
Jeg er helt vild med den flotte forside, som er lavet af dygtige Mette Breth fra Breth Design.
Jeg giver 6 / 6 stjerner, fordi jeg var helt revet med fra start til slut og Eva Munks sprog er helt levende, billedskabende og nærmest poetisk. Bogen har, trods sin korte længde, hele pakken også mht til temaer og budskaber.
''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''
SPOILERALERT! ..................... Læs ikke videre, hvis du ikke vil spoiles
Jeg kunne dog personligt virkelig godt have ønsket mig en anelse mere romantik eller et enkelt kys mellem Tenna og Pelle. Der var flere situationer, hvor der blev bygget en meget spændende situation op og jeg sad på kanten af stolen og tænkte , så nu sker der noget (Romantisk), men så skete der ikke noget desværre. Så jeg håber måske nok på en anelse mere romantik i næste bog....
Vi kigger længe på hinanden. Jeg ser fremtiden i hans øjne..." (side 60) . Jeg elsker dette øjeblik og sætning...
Jeg er også helt vild med perlepladescenen. Den er helt vidunderlig. Pelle er fantastisk og så godt skildret.
Skrevet af Youlooklikeabook
Bogen har jeg selv købt. Den er ikke et anmeldereksemplar.
Jeg var så heldig at møde Eva Munk til Bogforum , tale lidt med hende om Stormflod samt være med til bogreception i anledningen af hendes helt nye bog, som er Tørke, efterfølgeren til Stormflod. Den har også en superflot forside skabt af dygtige Mette Breth.
Kommentarer
Send en kommentar