Jeg er Saga af Silja Okking

 

Jeg er Saga af Silja Okking.  221 sider . Udgivet 2021. Politikens forlag

Wauw! Man kan på ingen måde mærke, at dette er Silja Okkings første fantasybog. Jeg er meget imponeret.  Allerede inde for det første kapitel kunne jeg mærke Sagas personlighed og væsen. Stemningen strømmede op fra siderne og jeg kunne både høre og næsten dufte den nybryggede kaffe. Sagas store omsorg og kærlighed til sin far er helt tydelig og ligeså sorgen efter hendes mors pludselige handling. Der var masser af dybde, billedskabende sproglige detaljer, følelser og forhistorie allerede i det første kapitel og forfatteren formåede hurtigt at ramme mig i hjertet flere gange.

Bogen handler om Saga, hvis forældre lige er blevet skilt. Hun bor hos sin far, som efterfølgende er blevet en lidt distræt arbejdsnarkoman. Men heldigvis har Saga sin meget gode ven Marcus. De har været venner i flere år og går til rollespil sammen, hvor de virkelig kan forsvinde ind i fantasiens verden og have det sjovt. Men en dag, mens de leger krig mod orkerne, bliver Saga ramt lidt for hårdt af en af orke-drengene og besvimer. Da hun vågner op befinder hun sig ikke kun i en helt anden verden nemlig landet Assuldur, men hun er også blevet til en ægte elver. Dette bliver begyndelsen på et vildt, faretruende, magisk, dramatisk eventyr med rigtige elvere, dværge, orkere, gudinder, mærkelige væsner, krig, venskab, magtspil, intriger og meget store udfordringer. Kan Saga overhoved overleve i denne verden? Hvem kan hun stole på? og kommer hun nogensinde hjem igen? Dette er en meget velskrevet, superspændende, eventyrlig, dramatisk og meget rørende historie,  hvor den sjove rollespils fantasi er blevet virkelig. Jeg kan rigtig godt lide den måde historien og handlingsforløbet er skruet sammen på, idet forfatteren formår, allerede i løbet af de første kapitler at skabe hele fundamentet og baggrundshistorien for Saga, hendes personlighed, situation, liv, venner mm for derefter gradvist at skrue op for fantasien gennem rollespilsarrangementet og så komme til den nye verden. Vi kan som læsere hele tiden følge med og spændingen og eventyret eskaleres mere og mere, i takt med at forfatteren viser os hele den vidunderlige, fascinerende, imponerende og eventyrlige verden som hun har skabt. Man kan se det hele for sig som en film. Det er grundig og gennemtænkt worldbuilding,  hvor der ikke kun er tænkt på omgivelserne, men også på de forskellige folk ( det er et farverigt,  livligt og meget underholdendepersongalleri) , samt deres indbyrdes relationer, stridigheder, uvenskaber og forhistorie. Så man føler, at man kan se hele billede. Der er dybde og følelser og ægte venskaber og samarbejde dannes uden at det virker forhastet eller overfladisk. Jeg var helt inde i historien og havde slet ikke lyst til, at den sluttede.  Det er ikke kun supergod underholdning, action, spænding og eventyr, men en smuk dannelsesrejse, hvor den superseje og følelsesfulde Saga kom ind i mit hjerte. Jeg er slet ikke parat til at slippe hende endnu. Jeg vil gerne have flere Saga-historier.

 

 EKSEMPLER:

Der er masser af spænding og action: "Hvad gør jeg nu?! Elverne omkring hende smed buerne og trak deres nærkampsvåben...Utydelige kampråb tordnede i luften, og antallet af orker syntes nu slet ikke at have en ende...Lugten af sved, læder og gummivåben blandedes med råben og skrigen...Hendes vejrtrækning blev støt hurtigere, men besværet...De mange mennesker trykkede sig ind fra alle sider, og en angst omringede Saga som en varm og fugtig teltdug...Klaustrofobien snoede sig som en slange om hendes hals, og tankemylderet forsøgte at komme ud af hendes mund" (s. 13) Forfatterens sprog stråler. Det er så levende, velformuleret og billedskabende. 

Der er rørende øjeblikke, hvor man virkelig mærker Saga og hendes fortvivlelse: "Jeg vågnede i græsset...Jeg aner ikke...Hun mærkede tårerne presse sig på og gned sig i øjnene...Du er på Nakya-sletten i Assuldur...Nu kunne hun ikke længere holde tårerne tilbage...Knuden i maven voksede sig større, og halsen snørrede sig sammen. Saga måtte give efter for gråden og skjulte sit ansigt i hænderne. Ordene kom myldrene ud i ud i uforstående lyde og hulken..." (Side 22). Forfatteren er virkelig en mester til at gengive Sagas følelser, så man kan mærke dem og forstå dem, uden at nogensinde bliver for meget.  Saga føles ægte. Og der er rørende øjeblikke, hvor de andre karakterer overrasker en med deres følsomhed og dybde fx side 141 /kapitel 25.

Der er tydelige, smukke og stemningsfyldte beskrivelser af omgivelserne: "...det varede ikke længe, for Saga i det fjerne kunne se fem tårne sigte mod den klare, blå himmel. Det lignede næsten fingre på en hånd med det højeste tårn i midten. De var runde og endte i lyseblå kupler på toppen. Rundt om dem omkransede en lang, hvid mur fingrene som en håndflade. Store bannere, der endte i en spids, hang langs muren. De var råhvide med en blå kant, og i midten kunne man ane omridset af en haj...Små stenhuse med stråtage og folde dukkede op langs vejkanten...Det var tusmørke, og et varmt lys kiggede ud ad vinduerne på husene" (side 28) og side 38 er helt fantastisk, eventyrlig og magisk

Detaljerede og levende beskrivelser af karaktererne, så man kan se dem helt tydeligt for sit indre blik: "Han var overraskende høj, og ikke så tynd, som han så ud til, da han sad sammensunket i stolen Manden så ud til at være en ældre herre med sort, fedtet hår kæmmet bagud...Hans fingre virkede unaturligt lange og krogede, og på den højre pegefinger sad en skinnende ring med en mørk sten" (s.41)  . Alle karaktererne har helt deres egen personlighed, dybde og baggrundshistorien.  Jeg er særlig vild med Manto og dragekongen og Lenye. De er vidunderlige på hver deres måde. 

Jeg er også helt vild med alle de overnaturlige væsner fx side 57 samt kapitel 13 og side 185. Wauw! det er fantastisk.  Og samt de magiske elementer fx side 102 -103. Der er så mange eksempler, som jeg gerne vil rose forfatteren for og have vist her som eksempler. Men jeg må jo heller ikke spoile handlingen og alle de fascinerende, imponerende og fantastiske elementer i historien. Men jeg kan sige, at mit fantasyboghjerte hoppede af glæde mange gange fx side 

SAGA

Saga er bare en helt vidunderlig person, som er skildret så godt, at jeg følte og troede at hun eksisterede i virkeligheden. Hun gennemgår en kæmpestor udvikling i bogen. Fra at være meget mere indadvendt og altid med næsen i en fantasybog, til efter hun har mødt sin gode ven Marcus at blive mere udadvendt og begynde til rollespil. Det kan dog stadig gøre hende nervøs at være sammen med mange mennesker: "De plejede ikke at være mere end tyve deltagere, men i efterårsferien samledes rollespilslav fra flere steder i landet til et kæmpeslag. Saga skuttede dog, og en ængstelighed dirrede som en lille fjer i maven. Store forsamlinger var noget hun helst var fri for..." (side 9) . Til at Saga bliver endnu mere modig, udadvendt og kommunikerende og tage et meget større ansvar på sine skuldre, fordi hun ikke har noget valg, men også fordi hun føler, at det er det rigtige. Man kan ikke bare være ligeglad, man må stå samme og kæmpe. Hun rykker sig hele tiden. Og det virker autentisk og ikke forhastet. Vi kan som læsere følge med i hendes udvikling og de tanker hun gør sig. Hun er ikke nogen urealistisk superhelt, der pludselig får magiske kræfter. Hun udvikler sig gradvist og har også nedture og meget følelsesfulde øjeblikke, hvor alt bliver for meget og hvor vi virkelig kan mærke hende og forstå hende. Men hun har også en indre styrke, som gradvist vokser mere og mere. Og pludselig er hun ikke så indadvendt, som hun har været før. Hun tør stå ved sig selv og sige sin mening, på trods af at hun kun er en ikke så velanset som elver, og ikke en mægtig konge eller faretruende enorm ork. Hun sætter endda konger på plads og fortæller dem sin ærlige mening, når hun føler, at det er nødvendigt. Hun vil nå målet og hun vil ikke acceptere, at folk er ligeglade og svigter.  Men samtidig bevarer hun også sin bløde side. Hun savner sin far og allerbedste ven. Og hun knytter sig stærkt til den lidt ældre Manto. Hun er et sandt og mere autentisk forbillede for en heltinde. Hun kom virkelig ind under huden på mig og ind i mit hjerte og jeg havde ikke lyst til at bogen sluttede, for jeg ville ikke tage afsked med Saga. Jeg håber meget, at der kommer flere historier med Saga, måske hvor Marcus kommer med? eller hendes far? Det kunne være rigtig underholdende og sjovt.

Saga, hendes personlighed, hendes udvikling og de hjertevarme venskaber samt spændende og underholdende ping pong spil mellem karaktererne er helt sikkert det allerbedste ved bogen og det som får den til at stråle allermest. Samt de utrolig smukke, eventyrlig, levende beskrivelser af omgivelserne. samt alle de overnaturlige elementer og scenen med gudinden, Wow! den var fantastisk. En af mine favoritscener.   Jeg er også vild med at der er så mange stærke kvinder i bogen. De er nogle af de stærkeste, også gudinden er jo en kvinde.  Og bogen er også meget uforudsigelig. Hver gang man tænker, at man har regnet en karakter ud eller en situation, så sker der flere gange det helt modtsatte eller noget meget uventet så man tænker:" det gjorde han ikke". Det er først til allersidst, at man ved, hvilke af karaktererne man ægte kunne stole på. Det øger også underholdningsværdien og spændingen meget. Der er en historie bag karaktererne og en konflikt. Jeg synes virkelig, at Silja Okking har formået at få meget med i historien, når man tænker på, at bogen kun er 219 sider.

  

AFSLUTNING, TEMAER OG BUDSKABER

Bogen er ikke kun eventyrlig underholdning, men har netop også fokus på emner som at være anderledes, være indadvendt, have angst for store forsamlinger, stor personlig udvikling, skilsmisse samt konsekvenserne efter en skilsmisse; Hvordan nogle bare kommer videre og virker som om de ingen følelser har, mens andre ryger ned i et sort hul eller ind i en "arbejdsbobbel" for at flygte fra virkeligheden og sandheden, men i dette tilfælde går det ud over dem, der er nærmest, fordi de jo bliver distrætte og fraværende: "Hun kunne ikke huske, hvornår hun sidst havde krammet sin far. Eller fået etknus af ham" (side 6) Og i denne bog står hovedpersonen midt i det hele og prøver at afhjælpe situationen så godt som hun kan.  Hun er der virkelig for sin far. Men han er der ikke for hende:" De er ikke til at blive kloge på, de voksne"...Så er det godt, vi har hinanden" (side 8)  Modsætninger mødes og de påvirker hinanden i positiv retning som Marcus og Saga. Hans udadvendte opførsel har påvirket Saga, så hun er blevet mere udadvendt, modig og kommet ud af sin komfortzone og ikke kun læser fantasybøger (alene i sin egen verden), men skaber sin egen fantasy gennem rollespillet sammen med andre i den rigtige verden. Hun tør mere på grund af Marcus. De komplimenterer hinanden godt og Saga nyder og glædes ved og føler sig tryg i hans selskab. Det er også en bog om ægte venskab og sammenhold. At man ikke bare kan vende ryggen til, når der opstår et problem eller isolere sig.  Man må løse situationen og lægge sine forudindtagede holdninger og diskrimination til de andre racer til side. Jo flere man står samme, jo stærkere er man. Sådan er det også i den virkelige verden: "De red side om side i en vild rus; deres blikke var dyriske, og hestene løb som piskede. Saga mærkede adrenalinen pumpe ud i kroppen, og den fælles front gav en følelse af uovervindelighed" (side 188) . Sammen kan vi være uovervindelige!

 Denne bog har hele pakken. Den er supergod underholdning, men den har også masser af dybde, meget rørende elementer og fokus på vigtige temaer og budskaber. Denne bog har mine varmeste anbefalinger; Den kan læses fra ca 11 år og den ville også være meget egnet til undervisningsbrug netop for både at se, hvordan man laver en rigtig god worldbuilding, men også for at diskutere emner som frygt, indadvendthed, skilsmisse, venskab, diskrimination eller forudindtagede holdninger. Denne bog har virkelig noget på hjertet.  

Jeg giver 6 / 6 stjerner.

Jeg er helt vild med forsiden på alle måder. Også den måde der er en pil på forsiden og spoileralert!!! Det er jo det, som Saga bliver bedst til nemlig at bruge en bue og pil, så det passer til hendes personlighed. Der er meget flotte gulddetaljer og effekter. Forsiden ser magisk og eventyrlig ud.

Skrevet af Youlooklikeabook