Skyggespil af Julie Midtgaard

 

Skyggespil af Julie Midtgaard.  344 sider . Udgivet 2021. Tellerup

I Skyggespil følger vi Grys storesøster, den 17-årige Akela, idet hun for første gang træder indenfor slottets tykke mure, hvor dronning Sora bor og hersker.  Akela er en af de seks særligt udvalgte, som har mulighed for at opnå stillingen som dronningens personlige rådgiver. Men for at opnå sit mål, skal Akela og de andre udvalgte igennem en hel serie af ubehagelige og grænseoverskridende prøvelser, som er helt unikke og uden sammenligning. Dronningen advarer dem om, at ingen kan føle sig sikre på slottet og at de må tage alle forholdsregler og hovedsageligt isolere sig. Kan Akela vinde over sine modstandere? Hvad foregår der i virkeligheden på slottet? Er der overhoved nogen hun kan stole på?

Man overvældes af utryghed, frygt og stor bekymring for Akelas liv og velbefindende. Det er som at være fanget i et skræmmende og meget creepy mareridt, hvor det eneste man ønsker er at vågne og komme væk. Det er en nervepirrende og skræmmende pageturner, hvor man ligesom Akela føler, at man hele tiden skal kigge sig over skulderen og have øjne i nakken. Man indhylles en form for tæt tåge af mysterier, store hemmeligheder og paranoia. Der er alt fra strenge regler, mørke, uforudsigelige labyrintiske kældergange, illusioner, hallucinationer, mærkelige skrig, banken og lyde, hemmelige rum og mistænksomme planter.  Man har som læser heller ingen anelse om, hvem man kan stole på, hvad de forskellige karakterers motiver er, om nogen pludselig skifter mening eller stikker en i ryggen,  om det der er sket, rent faktisk er sket. Hvad er drøm og hvad er virkelighed? Det er en både intens,  rørende, følelsesfuld, nervepirrende, skræmmende, koldsveds- og gåsehudsfremkaldende historie. I stor kontrast til de andre Luscuro-bøger med søde rodfår og fascinerende svanerokker, varme og hjertevarme veninder, lærere og bedstemødre, så har man ikke lyst til at være i dette kolde, strenge og ubehagelige univers, der får det til at løbe koldt ned i ryggen og hvor man hele tiden skal være på vagt.  Der er ingen glæde eller hjertevarme.  Men selvom man skræmmes af universes, så drages man også og higer efter af afdække sandheden og alle hemmelighederne. Man sidder neglebidende på kanten af stolen med øjnene limet til siderne, mens man med gru vender siderne. Mange steder kan man slet ikke trække vejret af bare spænding og sidder næsten helt oppe i loftet, fordi handlingen er så dramatisk. Og forfatteren har lavet mange nervepirrende cliffhangers i slutningen af kapitlerne, så man bare må læse videre for at sikre sig, at Akela er ok. 

Akela er på i den grad på sit livs prøvelse. Hun er så utrolig modig og viljestærk igennem alt, hvad hun gør. Hun forsøger at være så kontrolleret alt sammen for at nå sit mål og redde Gry og Luscuro. Hun er en ægte heltinde og Sora er den perfekte skurk. Så skræmmende. Hun er ikke kun ond, men har også en forhistorie, så man bliver rørt. Hun har svær at regne helt ud, fordi hun ikke kun er helt kold og ond. Julie Midtgaard har virkelig skabt en god, spændende og modsætningsfyldt karakter, som har så mange hemmeligheder og opspind, at det ikke er til at sige, hvad der er sandt eller falskt. Jeg glæder mig meget til at finde ud af, hvem hun virkelig er og hvilke svagheder hun har. Hvis hun har nogle... 

Denne bog er helt anderledes end alle de andre bøger i Sprækken til Luscuro serien. Der er en helt anden stemning og man kan tydelig mærke, at man følger en helt anden person.  Akela har sin egen personlighed og i denne bog er den virkelig sat under enormt pres på alle måder. Bogen sætter fokus på emner som tillid, mistillid, at have en meget kritisk og uspekulært sans . Manipulation, løgne, konkurrence, alvorlige konsekvenser og svigt. Men også stor hjælpsomhed, ægte venskab og sammenhold. Mod kontra frygt. Opfindsomhed og kreativitet. 

   

Julie Midtgaard har skrevet endnu en supergod bog, som jeg blev suget helt ind i og takket være hendes billedskabende sprog, så får vi et helt tydelig billede af slottets omgivelser, som samtidig også er med til at understrege, at der er noget skummelt og isoleret over stedet:" Adskillige tårne og bygninger i varierende former og højder, alle i brændt-orange mursten og med mørkerøde tage, smelter sammen til den mest imponerende bygning jeg har set. Lysere småsten indrammer vinduer og døre, og uagtet det sene efterår kravler grønne net af storhovede røde roser op ad murene mellem spindelrosers sorte knopper og dækker slottet i Soras kendingsfarver...hækkene absorberer lydene udefra, og kun hestenes hove og småsnakken er tilbage, som en lille hule skjult fra resten af verden..." (side 37) Det sidste understregede ord beskriver virkelig den følelse man får af at befinde sig på Soras slot. 

Forfatteren formår virkelig at skabe en uhyggelig stemning: "Vi går gennem kældergange der med jævne mellemrum er oplyst af dansende svæveflammer. Mørket mellem dem bliver længere og længere jo dybere i kælderen vi bevæger os ...her bliver stadig køligere og fugtigere"(side 72-73)

Og der er mange scener fyldt med total spænding, uhygge og frygt: "Jeg vender mig om for at gå...Men et skrig buldrer gennem tågen, så jeg må tage mig for ørerne. Jeg snurrer rundt, kaster mig mod væggen for ikke at være udsat bagfra og retter hænderne febrilsk omkring i rummet. Der er stadig intet at se...Skriget runger på ny. Jeg stivner m kan høre mit eget pulsslag..." (side 195)  samt " Med ærmet tørrer jeg sveden af panden og løfter min bluse or at få kælderens kolde luft til at fjerne den klæbrige fornemmelse. Jeg retter hår og tøj og forestiller mig vinteraftener med Gry  hjemme hos Dorotheas buldrende pejs, for at angsten ikke skal lyse ud af mig" (side 207)

Man kan tydeligt mærke Akelas følelser og reaktion på de ubehagelige omgivelser og hændelser: "Mine hænder ryster, og det spreder sig til resten af kroppen. Jeg vikler tæppet omkring mig og knuger det stramt...jeg sætter mig med ryggen mod væggen, trækker benene op og hviler hagen mod knæene. Hvad i alverden var det skumle rum i kælderen?..." (side 130)

Jeg er vild med dette univers og de karakterer, som Julie Midtgaard har skabt.  Jeg føler allerede, at jeg har set alle væsnerne og omgivelserne som en film for mine øjne, især rodfårene, svanerokkerne, rallerne, det fuldstændig magiske og eventyrlige havrige under vandet og lokkernes fantasifulde og skræmmende hjem. Julie Midtgaard har en helt vidunderlig kreativitet, fantasi og opfindsomhed. Og hendes sprog er billedskskabende, fængende,  eventyrligt og dragende.  Det understøtter handlingen og stemningen perfekt.  Jeg glæder mig så meget til at læse videre i serien. 

Og jeg må også lige benytte lejligheden til at rose den utrolig smukke forside.  Wow ! Hvor er den flot. Der er virkelig kælet for detaljerne of effekterne,  så der er dybde og en magisk atmosfære over bogen. 

Jeg giver 5 meget store stjerner ud af 6

Spoileralert !  Læs kun videre hvis du har læst bogen  .........

Årsagen til den manglende stjerne er, at jeg  (personligt) gerne ville have haft, at der var gjort mere plads til karaktererne, deres indbyrdes relationer, dialog, personlighed og forhistorier. Især ville jeg gerne have lært Ro bedre at kende og have haft, at de scener og dejlige, hjertevarme øjeblikke, der var mellem Ro og Akela havde været lidt længere Ro er en af mine favoritkarakterer i bogen. Han er så dejlig. Han udstråler hjertevarme, glæde, hjælpsomhed mm. Han prøver virkelig at opmuntre andre  og især Akela. Han er lyspunktet i historien. Jeg ville gerne have haft mere Ro i historien. Jeg håber, at der kommer mere af ham i de næste bøger.  Jeg ved, fra alle de andre bøger i serien, at Julie er en sand mester til at skildre venskaber og personlige relationer, så karaktererne føles som ægte personer og kommer helt ind i ens hjerte. Dette er en af mine favoritøjeblikke i Skyggespil, hvor der virkelig er en god connection mellem karaktererne: "Hør vi klarer den. Han læner sig frem, griber blidt om mine overarme og ser mig dybt i øjnene. Vi klarer den gentager han. Hans øjne stråler så stærkt at jeg føler at en smule af overbevisningen glider ind gennem mine. Jeg tager mig sammen og ranker mig..." 

Skrevet af Youlooklikeabook

Bogen er ikke et anmeldereksemplar. Bogen er købt og signeret af Julie Midtgaard til et fantastiske fantasy festival. Selvom jeg havde mødt Julie Midtgaard en gang tidligere, så var det et helt uforglemmeligt øjeblik for mig at møde hende igen. Jeg er et stort fan af Julie Midtgaard både som person og forfatter. Hun er et meget dejligt menneske. 

Jeg læste Skyggespil i forbindelse med et readalong,  som blev afholdt af Albertes bogpalads og Bogormenanja.  Det var suoerhyggeligt at læse bogen sammen med andre. Og undervejs kom Julie Midtgaard også med fun facts angående de forskellige kapitler,  karakterer eller hændelser, som man ligesom fik ekstra inside-information.  Det var virkelig spændende .