Skyggerne i isen af Merlin P Mann

Skyggerne i isen af Merlin P Mann. 186 sider. 2021. Politikens forlag

Wow! Denne bog når nye højder. Der er virkelig skruet op for spændingen.

Rane og Gunhild er havnet tilbage i den moderne nutid på Nationalmuseet, hvor Ranes mor venter. Herefter tager de hjem til Rane for at komme sig og lægge en plan over, hvordan de skal få fat i de værdifulde amuletter. Så alt kan blive godt igen. Men det bliver en farefuld rejse gennem smukke rå, imponerende landskaber i Island og Grønland fyldt med overraskelser, hvor de møder selveste Gudrid langfaren, men også skræmmende overnaturlige væsner, magtfulde, synske vølve, mistænksomme kutteklædte druider og de dejlige underholdende norner. De bliver testet på alle niveauer, men de gennemgår også en stor udvikling begge to og får helt nye perspektiver på livet og sig selv. Det er en meget underholdende, nervepirrende, rørende, humoristisk og hjertevarm historie, hvor man virkelig lærer meget om fortiden, dets indbyggere, deres tankegang, skikke, tro og overtro. Merlin P Mann formår virkelig at gengive omgivelserne og tiden, som om man selv er med i handlingen og samtidig drager han paralleller til den moderne nutid, så man ved præcis, hvad han mener. Fx sammenligner forfatteren datidens boliger med nytidens omgivelser i et computerspil, således at netop hans unge læsere kan se præcis, hvad han mener: "Det så nærmest ud som om den indre del af bygningen var gravet ud af jorden, mens taget blev holdt oppe af stærke bjælker. Det var som at være i en af de mange underjordiske huler, Rane besøgte i computerspil. Men i stedet for orker og trolde var de forskellige rum beboet af mennesker, køer, geder og får. (side 89) Merlin kender virkelig sine læsere og ved hvad, der interesser dem, synes jeg. Han har en supergod indlevelse og et godt kendskab.

Handlingen er meget livagtigt, dramatisk og utrolig spændende og plottet er virkelig godt skruet sammen. Man keder sig ikke i et sekund og man kan slet ikke forudsige, hvad der kommer til at ske. De flotte detaljerede og livagtige illustrationer af Bodil Heinemeier understøtter i den grad handlingen og man sidder tilbage og tænker, at man har set bogen som en film for sit indre blik. Jeg er vild med forfatterens skrivestil. Den er levende, dynamisk og humoristisk og udviser stort kendskab til den menneskelige natur og tankegang uanset, om man er teenager eller forældre. Merlin forstår virkelig at se tingene fra begge synsvinkler på den mest rammende og mest humoristiske måde. Dialogen er ligeledes supergod. Den føles autentisk, levende og dynamisk.

Bogen indeholder også en hel perlerække af humoristiske scener, sætninger og udtryk fx da Gunhild ser Verdens største vikingeskib på Nationalmuseet, så udbryder hun: "Hvorfor har I hevet sådan et gennemhullet, gammelt vrag indenfor?" spurgte Gunhild "Har I slet ingen ordentlige skibe at vise frem?" Mens Rane er helt overvældet af begejstring over selv samme skib:"Skibet var så overvældende, at det nærmest fik den enorme sal til at se lille ud. Diagonalt fra det ene hjørne af Egmontsalen til det andet stod et vikingeskib så imponerende flot, at man nærmest kunne høre suset fra havet og mærke vinden blæse en om ørerne...Rane stod længe og stirrede." . Ih! hvor jeg grinede i denne passage. Ligeledes den humoristiske beskrivelse af Ranes hjem: "Rane fik tit den tanke, at møblerne og farverne i deres hus mest af mindede om indretningen "hjemme hos farmor" i en tv-julekalender. Alt for mørkt, alt for proppet og alt, alt for gammeldags. Måske passede det meget godt, når man havde nogen på besøg fra 1150" (side 29) samt stuen der ligner et "gravkammer i en oldegyptisk pyramide" (Side 30) Og Gunhild tror, at Rane bor på et bibliotek, fordi han har mange bøger.

Det er sjovt, at når forfatteren skal beskrive noget moderne, så sammenligner han det mod noget gammeldags og når han beskriver noget gammelt, så sammenligner han det med noget moderne. Hermed bliver vi som læsere mindet om historien og om de forskellige tider samt hvordan de på en måde er forbundet. Det er genialt.

En anden af min absolut favoritscener, som også er så humoristisk, er scenen mellem Gunhild og museumsvagten Mogens. Ih! hvor var den bare sjov. Jeg var helt vild med den. Og Ranes vidunderlige mor, der bare udbryder "You tell him girl!"(side 24) Gunhild er virkelig en person, der kender sine grænser og kræver at de bliver respekteret. (Det er meget moderne af hende og samtidig et højaktuelt emne!)

Samt de flotte beskrivelser af naturen: "Landskabet omkring ham var så stort og imponerende, at det fuldkommen tog pusten fra ham. Tavshed var det eneste måde at yde bjergene, gletcherne og havet retfærdighed på..." (side 84) Wauw! jeg er vild med forfatterens måde at beskrive omgivelserne på og Ranes reaktion, så man virkelig forstår, hvor imponerende det er.

Ydermere er jeg naturligvis helt vild med alle de scener, hvor der er seje overnaturlige væsner og magi med. I denne bog er der virkelig skruet op for fantasy-delen og det er jeg helt vild med. Wauw! fx side 79, den scene fik virkelig mit fantasyboghjerte til at hoppe af glæde. Samt de fantastiske, underholdende og sjove norner og den mystiske synske vølve mm.

Ydermere er jeg naturligvis vild med alle de spændende historiske sagn og myter og de historiske fakta.

KARAKTERER:

Jeg er vild med venskabet mellem Rane og Gunhild. De er to modsætninger, der tilfældigvis har mødt hinanden og er blevet kastet sammen, men der er ingen tvivl om, at de holder af hinanden og altid vil være der for hinanden i farefulde situationer mm. Forfatteren formår virkelig at gengive deres venskab meget autentisk, idet de også bliver uvenner, har diskussioner og stridigheder, men man kan også mærke masser af ping pong spil, hjertevarme, sammenhold og "teamspirit" . Det er meget underholdende og nervepirrende at følge med i og det giver masser af dynamik til handlingen. De har hver deres tydelige personlighed ( og der bliver tilføjet endnu flere lag I denne bog), men de lærer også meget af hinanden, som gør, at de begge udvikler sig betydeligt i løbet af bogen. Det er meget berigende, at vi får mulighed for at høre begge deres synsvinkler. Det fungerer rigtig godt. Gunhild er umiddelbart den stærkeste. Hun kan kæmpe, er god til at sige fra og finder sig ikke i noget, og Rane er lige modsat. Han virker mere blød, har stadig et tæt forhold til sine navngivne bamser, er venneløs og føler sig ikke så stærk eller heldig som andre . Han holder meget af bøger, han har en så stor samling, at Gunhild tror, at hans værelse er biblioteket . Men han er også en sej, kompetent gamer med god spilerfaring og han har hjertet på det rette sted og masser af viljestyrke. Men Gunhild har også en blød side, som nogle gange kommer til udtryk:"Kun et enkelt lille blink med det ene øjenlåg afslørede, at hun var et levende menneske. Mens en stille tåre trillede fra det yderste af øjet og ned af hendes kindben...." (side 20) Det er en meget rørende passage.

Forfatteren er også rigtig god til at gengive Gunhilds reaktioner på det moderne samfund. Det er meget humoristisk at følge:"Gunhild, der stod som forstenet og stirrede på en gul varevogn, en elcykel og en skoleklasse, der var i gang med at filme hinandens fjollede dansetrin..." (side 25)

TEMAER

Teamaer som ensomhed, at være venneløs, overgangen mellem at være barn og voksen fx. det at Rane stadig har masser af bamser på sin seng, som alle er navngivet. Men at han straks fjerner dem, fordi han skammer sig og tænker at Gunhild vil tænke ned på ham. Der er i denne bog også fokus på mere alvorlig og meget højtaktuelle emner, nemlig jordens resourcer og dyreliv. Der er en scene, hvor en masse dyr bliver myrdet, men ikke for at udnytte dem som mad. Så det er på den måde et rent blodbad uden hensigt. Dette sætter mange tanker og store følelser i gang i Rane og dermed også i os læsere. Og vi bliver allesammen mindet om, hvor vigtigt det er at passe godt på dyrelivet og ikke overforbruge noget uden mening. Det var en meget rørende, barsk og vigtig passage i bogen, som i den grad var med til at give bogen endnu mere dybde. Både den forrige bog og denne bog bliver det tydeligt, at det man gør nu kan have konsekvenser senere hen, også selvom man måske ikke synes, at det har den store betydning. Man kan gøre en stor positiv forskel, men man kan også gøre skade. Så man bør tænke lidt over sine handlinger. Tingene hænger sammen eller bliver knyttet sammen på den ene eller anden måde. Der er også en meget spændende diskussion mellem Rane og Gunhild angående , hvor meget værdi, man har i historien. Om hun har mindre værdi, end en, der er nævnt i alle historiebøgerne. Det sætter også mange tanker og spørgsmål i gang. Er nogen mere værdifulde eller vigtige end andre. Har vi ikke alle en værdi og en plads i livet og historien? og lige rettigheder? Det er en meget filosofisk samtale... Vi lærer også, hvor godt vi har det i dag, hvor mange ting og goder vi har. Der er ikke længere trælle i Danmark og vi må alle sidde ved middagsbordet på en rigtig stol ...

Kort sagt denne bog er ikke kun supergod underholdning, men den er ligeledes en historiebog, hvor vi på en meget dramatisk, levende og spændende måde får indblik i fortiden, dens værdi og relevans for nutiden.

Jeg synes virkelig, at denne bogserie bør være en mustread på alle skoler i Danmark, for den har så meget godt på hjertet og den vækker i den grad interessen for historie og giver masser af stof til eftertanke og samtale i klasserne. Den sætter fokus på nogle meget vigtige og relevante temaer og budskaber.

Jeg er kommet igennem hele følelsesregistret i denne bog. Jeg er blevet dybt rørt, jeg har grint højlydt flere gange, jeg har siddet oppe i loftet af bare spænding og jeg har lært en masse nyt og meget spændende. Jeg skal helt sikkert læse videre på de forskellige historiske emner, som der har været fokus på og hen på Nationalmuseet endnu engang.

Jeg kan slet ikke vente med at læse næste bog i serien. Dette koncept er genialt og jeg er helt vild med forfatterens skrivestil og indhold.

Jeg må også benytte lejligheden til at rose de flotte, livagtige og detaljerede illustrationer lavet af dygtige Bodil Heinemeier. Samt at rose oplæseren Mads Hjulmand for den supergode lydbog. Den kan virkelig anbefales. Man glemmer alt omkring sig, mens man lytter til den.

Jeg giver 6 stjerner ud af 6

Her ses også fotos fra Merlin P Manns bogreception, som naturligvis blev holdt på selveste Nationalmuseet. Det var så hyggeligt og mest af alt var det en helt uforglemmelig oplevelse for mig at møde Merlin P Mann. Han var så sød, men jeg blev vist lidt starstruck.