Interview med Henriette Hesselholdt

Interview med Henriette Hesselholdt

Jeg er vild med Gudernes Krig af Henriette Hesselholdt. Bøgerne er utrolig velskrevet. Sproget stråler . Kataktererne er fyldt med dybde, personlighed, historie, bagage og store hemmeligheder. De kommer helt ind under huden på en og man har ikke lyst til at slippe dem. Man vil bare have mere. Og handlingen er total nervepirrende, fængende og uforudsigelig. Man bliver suget ind fra allerførste linje og kan se handlingen udspille sig for sit indre blik. Der er stemning og detaljerede og flere gange ligefrem metaforiske beskrivelser af omgivelserne. Det er intenst, mærkbart, ekstremt underholdende og fyldt med action og spænding.  Man keder sig ikke i et sekund. Men på trods af at der er så meget action, så er der stadig gjort plads til masser af lag, spændende tematikker og budskaber, så bøgerne på ingen måde kun er supergod underholdning, men også nogle der giver masser af stof til eftertanke og samtale.  Kort sagt jeg er kæmpefan af Henriette Hesselholdt og selvom jeg har mødt hende tre gange i virkeligheden, så har jeg længe gerne ville lære hende endnu bedre at kende.  Hun er uden tvivl et meget spændende menneske med mange talenter og interessante interesser, som det også fremgår at dette interview. Rigtig god læselyst !

En lille intro om dig selv

Jeg er Henriette Hesselholdt (hun/hende), forfatter til high fantasy serien Gudernes krig, hvoraf fjerde og næstsidste bog udkom september. Jeg elsker fantasy, og har gjort det siden jeg var barn.

Jeg er født i 1988 i en hyggelig landsby, og bor nu i en endnu hyggeligere landsby, ca to kilometer fra mit barndomshjem. I de mellemliggende år har jeg boet på højskole i Uldum nær Vejle og Horsens, studeret i Aalborg, og boet i en lejlighed i Rødovre.

Jeg mødte min mand som barn da vi begge gik til Warhammer efter skole, og det blev til et mangeårigt venskab før vi blev kærester og sidenhen gift. Nu spiller vi stadig Warhammer så ofte det lader sig gøre med to små børn i huset.

Jeg gik i gymnasiet på sproglig linje fordi ’det var jo det man gjorde’, og derefter gik der et par år før jeg besluttede mig for en uddannelse som mediegrafiker. Det var her jeg opdagede nichen ’sætter’, som er den grafiker der nusser om tekst for at få det til at se godt ud i bøger, magasiner osv. Ad den vej fik jeg læreplads hos et forlag, og lærte vanvittigt meget om hele bogudgivelsesprocessen. En viden der hjalp mig, da jeg endelig selv indsendte mit manuskript og blev antaget som forfatter.

 

 

1. Har du altid vidst, at du ville være forfatter? 

 

Jeg husker ikke, hvor hurtigt jeg lærte at læse, men jeg husker at jeg blev utålmodig med godnathistorierne og ville videre i bøgerne min far læste højt for min lillebror og mig. På et eller andet tidspunkt begyndte jeg at læse forud, og hurtigt fik jeg et massivt overforbrug af biblioteksbøger. Og med alle de bøger der blev konsumeret, begyndte historier at hobe sig op i mit hoved. Jeg gik konstant og dagdrømte, og den eneste måde at få lidt ro på de mange eventyr, var at skrive dem ned.

Jeg snakkede åbenbart meget tidligt om at jeg ville være børnebogsforfatter (min mors ord, jeg husker det ikke selv), og siden da har den nærmeste familie utålmodigt skubbet på for at jeg skulle få færdiggjort en bog, udgive den, og tjene styrtende med penge. Fordi sådan fungerer det jo.

Der skulle dog gå mange år før jeg endelig nåede i mål med en hel bog. Det var hårdt arbejde, og jeg nåede da at grue for, om jeg ville være lige så lang tid om at skrive de næste bøger. Heldigvis var den første absolut den sværeste, og det går stille og roligt fremad med udgivelserne. Jeg håber at kunne holde tempoet med en udgivelse om året, og lige nu går det mål rigtig godt, ikke mindst takket være støtte fra familien. Det ER bare nemmere at få det hele til at gå op i en højere enhed, når mine nærmeste støtter mig og hepper på mig, og jeg kan ikke beskrive, hvor taknemmelig jeg er for at have den opbakning.

2. Hvordan og hvornår opstod ideen til Gudernes krig? Hvor lang tid tog det at skrive første bog?

 

Grundidéen til Gudernes krig er klassisk high fantasy inspireret af Dragonlance og lignende rollespilsinspirerede historier. Dertil har jeg nok samlet inspiration fra rigtig mange bøger, film og spil, for ikke at tale om mange års rollespil der har været fantastisk til at opbygge og udvikle forskellige karakterer.

Kortet er baseret på gamle idéer fra folkeskolen, og Araca og hendes tårn opstod til niende klasses eksamen i skriftlig dansk, hvor jeg skulle skrive videre på en tekstbid. I gymnasiet skrev jeg en del bidder på en helt anden udgave af Araca, og det var her Sorkan opstod, så de to har hængt sammen længe.

Jeg husker ikke, hvornår jeg startede på lige nøjagtig den udgave af historie og karakterer som blev til Gudernes krig, men jeg arbejdede på karaktererne i 2013.

3. Hvordan debuterede du som forfatter? Hvad skete der?

 

Jeg skrev min bog færdig. Jeg rettede den. Jeg kendte min nuværende redaktør, som gjorde mig den tjeneste at betalæse Gudindens avatar for mig, inden jeg sendte den til Tellerup, og jeg tror aldrig jeg har lært så meget om skrivekunst på så kort tid, som da jeg fulgte hendes råd og rettelser!

Jeg havde tidligere arbejdet som grafiker hos Tellerup, og brugt fem år på at tage ved lære af de bøger jeg var med til at lave sats på (satsen er den del hvor teksten bliver sat pænt op inden bogen bliver trykt), og på at suge erfaring til mig fra forlagslivet. Hvordan det hele foregår, hvad der bliver lagt vægt på, og hvordan bøgerne kommer forskelligt gennem processen. På trods af alt det, og troen på min bog, var det nervepirrende at sende manuskriptet ind. Jeg fortalte næsten ingen, at jeg havde gjort det, fordi jeg havde en fornemmelse af at det ville få det til at gøre endnu mere ondt når bogen blev afvist.

Det havde jeg jo fået at vide. En debutant skal gennem ti afslag, før de bliver antaget. Det var nærmest en regel, og jeg panikkede lidt, for jeg var jo startet med at sende min bog til mit yndlingforlag. Det var dér, jeg ville udgives. Dér jeg kendte en masse søde forfattere, jeg gerne ville have som kollegaer.

En sommerdag på parkeringspladsen hos den lokale købmand, så jeg et misset opkald fra forlaget. Jeg havde indkøbsvognen fuld af varer og et sovende barn. Før jeg nåede at tænke mere over det, ringede jeg tilbage, og derfra rullede panikken, mens stemmen i den anden ende af forbindelsen snakkede om småting og vejret.

Og så pludselig havde hun spurgt om jeg stadig ville udgive min bog hos dem.

Øh … JA?!?

Jamen så ville de gerne antage mig som forfatter.

Det var her klappen gik ned og jeg spurgte om hun var sikker på det.

Det var hun heldigvis, og jeg tror jeg levede højt på den lykkerus i flere måneder.

Senere på året deltog jeg i årets BogForum, og mødte to andre fantasyforfattere, der også skulle debutere i 2019. Jeg husker ikke, hvem der foreslog det, men vi blev hurtigt enige om at slå os sammen om én stor udgivelsesfest på Fantasyfestivalen.

Og siden da har jeg fejret bogudgivelser med de skønne ladies, Julie Midtgaard og Line Wenzel.

4. Hvordan fandt du på navnene til karaktererne og hvilke karakterer var de første, som du opfandt? Vidste du godt fra begyndelsen af, at der skulle være så mange karakterer?

 

Jeg mener at jeg startede med at skitsere nogle grove idéer til roller der skulle være i gruppen. Én der skulle kunne dét, en anden der skulle kunne dét, osv. Muligvis startede jeg faktisk med fem karakterer, og jeg husker ikke hvem der manglede eller hvornår gruppen blev fuldtallig. I de følgende bøger er karakterer kommet til, og andre er forsvundet. Det skete meget flydende, som det lige passede ind. Vermilla var engang bare et navn jeg gav til en tilfældig paladin i bog et, og i bog to var hun lige pludselig en af de primære karakterer. Det samme med Ori. Jeg vidste, at nogen skulle tage imod gruppen i Hegal, og pludselig havde jeg skrevet Ori ind. Før da anede jeg ikke at Oshikals prins havde en livvagt der var både magiker og spiontype. Sådan kan historien overraske mig undervejs, selvom jeg planlægger rigtig meget på forhånd.

Navne til karaktererne kommer ofte meget tidligt, fordi jeg synes de siger meget om karakterens personlighed. Der er ikke nogen særlig metode jeg bruger for at finde på dem, men hvis jeg mangler et navn, kan jeg godt finde på en håndfuld eller to som jeg skriver ned til en anden gang. Jeg har gerne en fornemmelse for hvordan navne i de forskellige kulturer lyder. Eksempelvis er k-lyde i Serelia skrevet med k (som i eksempelvis Katalena), men i Goreth og Devo bruges ofte c i stedet (Araca er eksempelvis oprindeligt fra Devo). Det synes jeg er med til at give fornemmelsen af kulturforskelle, uden at det bliver en lang udredning om noget der egentlig er uvæsentligt for historien. På samme måde har jeg også leget lidt med mad, påklædning og arkitektur som detaljer, der kan sige noget om kulturerne.

5. Hvordan er din skriveproces? Plotter du meget, inden du går i gang? Eller Får karaktererne ligesom eget liv og styrer handlingen lidt? Ved du allerede nu, hvordan Gudernes krig ender?

 

Jeg har en grundlæggende idé om, hvor historien bærer hen, og hver bog bliver planlagt grundigt. Først i overordnede træk hvor jeg kigger på hver karakters situation og mål, så jeg ved at alle laver noget. Derefter bliver det hele sat sammen til en sammenhængende tidslinje, og så skriver jeg hvad der skal ske i hvert afsnit. Det gør at jeg aldrig går i står, fordi jeg ikke ved hvad der skal ske. Jeg kan altid kigge i den tætskrevne notesbog.

Det betyder dog ikke at jeg ikke kan lave om på noget i skriveprocessen. Jeg har mange gange skrevet til eller lavet om på detaljer. Af og til har jeg skrevet en scene med en helt anden stemning end planlagt, og så må jeg rette ind efter det. Det er også derfor jeg næsten aldrig hopper rundt i kapitlerne når jeg skriver. Jeg skriver i kronologisk rækkefølge, fordi jeg ved at mange smådetaljer kommer til at afhænge af hvad der er sket tidligere i bogen.

6. Hvad giver det dig rent personligt at skrive og skabe sine helt egne karakterer?

 

Der er virkelig mange lag i det at skabe og dele historier. Der er fællesskabet, og den ældgamle følelse af at vi forstår hinanden og vores verden bedre af at dele tanker, idéer, drømme og erfaringer. Hvad enten det er direkte erindringer eller idéer forklædt som historier om noget helt andet.

Der er den umiddelbare glæde ved god underholdning, og der er noget helt særligt i at kunne trække på egne erfaringer og dele dem med andre. Eksempelvis Paleons akavede øjeblikke har jeg nydt at skrive. Både fordi de er morsomme, og fordi der er masser af ægte akavethed i ham. Det er sådan en hverdagsting der gør ham menneskelig, og jeg synes selv det var rart at skabe en helt der kunne få lov at være ligesom os andre. Have tvivl og overtænke ting.

Derudover har jeg altid været en kreativ person. Det at skabe og finde på er en del af den jeg er, og at andre kan finde værdi i det, er helt fantastisk.

7.  Hvordan er dine optimale skriveforhold? Stilhed/ musik? Særlige skrivesnacks? Særligt tidspunkt og sted?

 

Stilhed! Eller i hvert fald så meget ro at jeg kan lukke ting omkring mig ude. Hvis folk taler til mig mister jeg fokus for historien, og jeg bliver meget nemt distraheret.

Når det er sagt, elsker jeg at sidde på en café og skrive. Gerne med en brunchtallerken eller frokost jeg kan nippe til.

Og så Pepsi max i store mængder.

Hvis jeg HELT selv kunne bestemme, skrev jeg om natten, men det er bare ikke praktisk når jeg skal kunne fungere med min familie om dagen OG også har brug for søvn.

8. Hvordan holder du rent praktisk styr på alt i din bog? Notesbøger? Postits?

Jeg har prøvet lidt af hvert, og det der virker bedst for mig, er regneark til at flytte rundt på det overordnede plot, og notesbøger at skrive den grove gennemgang af hver scene i bogen. Postist stikker af for mig, for jeg skal nok bruge nogle hundrede til hver bog, og det ER bare besværligt at flytte rundt på dem i hånden når der er så mange. Desuden har jeg to børn i pilfingeralderen, og så skal mors noter helst ikke være nemme at pile ned fra den der væg, som jeg forestiller mig at jeg ville sætte postists op på.

9.  Hvordan opstod ideen til dine forsider og farver mm?

 

Det er faktisk Tellerups mega seje grafiker, Danielle Finster, der har tryllet med forsiderne! Jeg har foreslået en person til hver forside, samt nogle passende landskaber at vælge imellem, og så har hun fundet på de fleste forsider i første hug. Derefter var det bare at blive enige om nogle smådetaljer.

Har jeg nævnt at hun er vanvittigt dygtig??

10. Er der nogle særlige temaer og budskaber, som er vigtige for dig i dine bøger?

 

Jeg har langt fra skabt en verden der er perfekt, men nogle ting formår de dog at gøre ganske godt i min fremtryllede verden. To ting jeg har haft særligt fokus på er, at køn ikke skulle spille nogen rolle for folks plads i samfundet, og at forskellige seksualiteter er helt accepterede. Med en gudinde i Serelia der vier sig til sine mest trofaste tilbedere, uanset deres køn, ville det være mærkeligt, hvis ikke også resten af landet kunne leve i den familiekonstellation, der passer dem.

I Oshikal er der den særregel, at landets prins skal gifte sig med Zadaès ypperstepræstinde, fordi prinseslægten og landets gudinde på den måde altid er i familie, og skal have nogle børn sammen. Det betyder at det i netop dét tilfælde er vigtigt med personernes køn, og at prinsen ikke ville kunne tillade sig at gifte sig med nogen anden end den kvinde der bliver valgt som Zadaès ypperstepræstinde.

Jeg har derudover arbejdet med at ruske lidt op i de traditionelle kønsroller. Paleon er en varm, mild og godhjertet person og gruppens healer, hvilket traditionelt er noget man tillægger kvinder. Omvendt er gruppens hårdtslående kriger i pladerustning en kvinde. Men selvom de begge har taget roller der normalt ville gå til det modsatte køn, var det vigtigt for mig at de begge stadig kan være det køn de identificerer sig med. Paleon er ikke mindre mand af at helbrede de sårede og kunne tale om sine følelser, og Katalena er ikke mindre kvinde på trods af at hun udtrykker sig lettest med et tohåndssværd.

11. Minder du om nogle af dine karakterer? Hvem og hvorfor? Har du gået til sværdkamp?

 

Jeg tror der er noget af mig selv i de fleste karakterer, men hvor meget er virkelig svært at sige. Jeg holder mig fra såkaldte self inserts, altså karakterer der er mig selv i forklædning. Jeg er mig selv til hverdag, når jeg skriver vil jeg gerne ind i hovedet på nogle helt andre. Men når jeg skriver, trækker jeg gerne på egne erfaringer og følelser. Hvordan er det at blive såret i kamp? Det har jeg ikke prøvet, men jeg har prøvet at komme til skade uden at opdage det før jeg lige var færdig med det jeg var i gang med. Jeg har prøvet at skære mig på skarpe genstande, og jeg ved hvordan det føles at slå tæerne mod et bordben.

Andre ting her jeg mere direkte erfaring med. Jeg har været gravid, født og jeg har små børn i huset. Jeg tror faktisk jeg har et opslag på instagram hvor jeg IGEN har en baby i bæresele da jeg går til børnehaven for at hente min datter, fordi klapvognen ligger i bilen min mand er kørt på arbejde med, og truer med at lade en karakter slæbe rundt på en baby i bog 4. Det blev så i en vikle, fordi det passede bedre til en middelalderinspireret fantasyverden, men ja. Det er nært inspireret af mit eget liv.Med den forskel at jeg skulle gå tre kilometer i alt, og ikke tværs gennem flere lande …

Sværdkamp er ikke noget jeg som sådan kan, men jeg har trænet lyssværdsfægtning med mine veninder. Det er dog efterhånden en del år siden vi brugte hver efterårsferie til Legoworld i Bellacentret og fik tæv på skift af børn i en fægtearena.

12. Hvad er det vigtigste for dig, når du skaber karakterer?

 

At jeg synes de er spændende at skrive. Hvis ikke jeg gider skrive om dem, tror jeg heller ikke folk gider læse om dem. Så de skal underholde på en eller anden måde. Være sjove, spændende, overraskende, seje … Hvad der nu lige passer til. Desuden skal de skille sig ud fra de andre karakterer. Der skal ske en ændring, når jeg skifter synsvinkel.

Derudover elsker jeg når der er et godt spil mellem karaktererne. Sorkan og Katalena var virkelig underholdende at skrive, og det samme med Derell og Jupué. Paleon, Jarsala og Vermilla flyder også ofte godt mens jeg skriver fra en af deres vinkler, uden at jeg kan sætte fingeren på hvad der gør det.

13. Hvilke bøger er dine favoritter nu? Hvordan begyndte din interesse for fantasy? Læste du fantasy som barn? Hvilke bøger?

 

Min far læste Hobbitten højt for mig da jeg var 7-8 år gammel, vil jeg tro. Og derfra var jeg vild med fantasy. Sidenhen har Dragonlance fået en særlig plads i mit hjerte, selvom det var David Eddings der virkelig fik mig til at sætte pris på humor i bøger.

Jeg har ikke nogen decideret yndlingsbog, men jeg havde æren af at være betalæser på Line Wenzels nye bog, Academia, og hold nu fast hvor jeg elsker den!

14. Hvad giver dig glæde i hverdagen? Nogle særlige hobbies eller interesser?

 

Jeg har alt for mange hobbyer. Jeg har været nødt til at sætte nogle af dem på pause, for ellers ville jeg aldrig få skrevet.

Jeg har i en del år lavet kostumer, gerne fra star wars-universet, og der lærte jeg mig selv at sy, lave læderarbejde, rustninger af glasfiber, og sågar lekkuer af flydende latex (hvad er lekkuer?? Det er de hovedhaler der kendetegner en twi’lek, en menneskelignende race fra star wars). Nåja, og ansigtsmaling. Overraskende svært at gøre sig selv grøn på en overbevisende måde, så det ikke ligner klatmaleri.

Derudover spiller jeg Warhammer med min mand. Det er et spil med mange små figurer og næsten lige så mange terninger. Figurerne skal samles og males, og derefter tager et spil ofte fire timer.

Jeg spiller også pen and paper rollespil, når det kan lykkes at samle en gruppe spillere.

Engang tegnede jeg meget, og derudover har jeg forsøgt mig med lidt af hvert af kreative sysler. Bare ikke sang, musik og teater. Jeg har det bedst med tavse hobbyer, åbenbart.

15. Andre fun facts om dig selv eller noget du gerne vil tilføje? 

 

Nu har jeg ævlet løs om mig selv virkelig længe, det må være på tide at snakke om nogle andre. Nemlig JER, skønne læsere, foruden hvem forfatterlivet ville være koldt og tomt. TAK for alle jer der læser, deler bogglæde og holder at bøgernes verdener. I er helt fantastiske <3

Tusind tusind tak til søde Henriette Hesselholdt for, at du ville være med til dette lange interview. Sikke nogle spændende og grundige svar.  

Nedenfor ses flere fotos af Henriette Hesselholdt.