Hjemsøgt af Lone Halkjær

 


Hjemsøgt af Lone Halkjær. 22 sider. Udgivet 2019. Forlaget Elysion. Lix 9.


I den letlæste serie Hjemsøgt af Lone Halkjær bliver de mindste børn virkelig skræmt og der er masser af inkarneret Halloween vibe.  Selvom bøgerne kun er skrevet i lix 9 og henvender sig til børn fra 2-4.klasse, så indhylles man fuldstændig i den uhyggelige stemning og glemmer alt omkring sig. Hårene rejser sig på ens arme, det løber en koldt ned ad ryggen og man mærker virkelig både sin egen og karakterernes frygt, utryghed og nervøsitet. Nogle gange glemmer man endda selv at trække vejret. Det kan godt tage nogle timer, før man er rolig igen med normal hjerterytme, for der er virkelig skruet op for gys-faktoren. Der er alt fra hverdagsagtige situationer med en meget mistænksom og skræmmende hvid hund, som både virker truende og beskyttende: "En lygtepæl lyser ikke, da han skal gå forbi et sort hus på de mørke fliser. Nu bliver han utryg. Han sætter farten op...En stor hvid hund dukker frem foran ham i mørket. Han så slet ikke, hvor hunden kom fra" (side 8-9). Hvad vil hunden? Er den ond eller god?

Der er ubehagelige og meget creepy ritualer og tests på kirkegårde midt om natten med zombier, mumier og skeletter, der kommer op af jorden i bogen Det slutter ved midnat. Man skal gennemføre hele kirkegårdsturen for at komme med i klubben og det er ikke en nem opgave:"En arm rækker ud efter mig...Jeg bliver bange og løber væk fra armen...Jeg har lyst til at skrige, men jeg tør ikke lave larm. Jeg vender mig om og løber...Mit hjerte hamrer i mit bryst. Jeg har lyst til at løbe tilbage til mine venner...Men jeg vil ikke give op. Jeg skal klare den her opgave. Jeg vil med i deres klub" (side 10-11). Klarer hovedpersonen kirkegårdsturen i live, bliver han ædt af zombier eller må han smide håndklædet i ringen og give op?

Der er også børn, der har så meget mørkeræd, at de ser syner og hører bankelyde eller gør de? Hvad foregår der i virkeligheden i bogen Alene i huset? "....Han når lige at se noget hvidt mod ruden. Det ligner en skelethånd..." (side 13)Adam er meget bange. Hans hjerte slår hårdt i hans bryst, og hans mund er helt tør. Han lukker sine øjne så han ikke kan se den mørke trappe..". (side 13- 14) 

Sidst  men ikke mindst er der historien Ånden i huset. Den er nok den mest skræmmende af bøgerne. Mia og Freja er lige flyttet ind i et meget gammelt hus sammen med deres forældre og alt er nyt. Nye lyde, nye omgivelser og mistænksomme skygger og tågelys. Det er lidt skræmmende for den lille Mia. Hun har svært ved at sove og synes, at hun ser ser væsner i skyggerne og mørket. Er der virkelig noget i mørket? Eller ser hun syner?

Bøgerne ender ofte med et uhyggeligt twist, som man slet ikke havde forudset. Så hver gang man tænker, at man lige kan trækket vejret dybt ned i maven igen og slappe af, så er det slet ikke muligt, fordi der kommer lige en overraskelse på den ene eller anden måde.  Jeg må sige, at jeg er meget imponereret over, at forfatteren Lone Halkjær kan gøre handlingen så nervepirrende, medrivende og uhyggelig, når bøgerne er letlæste bøger på kun lix 9.  Selvom jeg er voksen og ikke målgruppen, så har jeg ikke kedet mig i et sekund. Jeg kunne selv mærke frygten. Alle virkemidler er taget i brug fx lygtepæle, hvor lyset er gået ud, grus der knaser under fødderne, uforudsete lyde og pludselige hændelser. Man kan både se, høre og mærke frygten. Der spilles på alle sanserne og de flotte detaljerede, uhyggelige, livagtige og stemningsfylde illustrationer, skabt af dygtige Rasmus Jensen, understøtter i den grad den skræmmende handling. Takket være Lone Halkjærs gode fortællerevner og Rasmus Jensens illustrationer, føler jeg allerede, at jeg har set historierne som en film for mit indre blik. Jeg har helt sikkert brug for en feel-good bog efter denne bogserie. Der er fire bøger i serien indtil videre og de kan læses enkeltvis og uafhængigt af hinanden. Bøgerne er virkelig lækre i hardback med tykke glatte sider. 

Denne bogserie har mine varmeste anbefalinger, hvis man søger en rigtig uhyggelig og velskrevet serie for børn. Den kan læses alene eller sammen en mørk aften i den bløde sofa eller rundt om det varme bål....  

Jeg giver den hvide hund 5 stjerner/6  

Og Alene i huset, Det slutter ved midnat og Ånden i huset får alle 6/6 stjerner

Jeg ser meget frem til at læse flere bøger af Lone Halkjær.

Lone Halkjær har også skrevet den spændende fantasybog Atlan og ulvene samt Tor og Ridder Arn serien, hvor der både er drager og prinsesser. I kan læse anmeldelser af alle bøgerne her på min blog og en kortere version på min instagram you.look.like.a.book.  Der kommer også snart et spændende interview med Lone Halkjær her på bloggen. Du kan også følge Lone Halkjær på hendes instagram: forfatter_lone_halkjaer . Hun laver mange spændende indslag og reels. Alle Lone Halkjærs bøger findes som e-bog på E-reolen og mofibo.  Og Atlan og ulvene er lige kommet som lydbog mer dygtige Jesper Platz som oplæser.  Han er en af mine absolut yndlingsoplæsere.


Rigtig god Halloween. 

Skrevet af Youlooklikeabook




Her ses Lone Halkjærs helt nye bog Atlan og ulvene. 

Jeg var så heldig at møde Lone Halkjær til Fantasy festival i år i Esbjerg.  Det var en helt uforglemmelig oplevelse at møde hende i virkeligheden.  

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Interview med Mikkel Hansen

Ronni Romario af Laura Helena Piementel da Silva

Interview med Heidi Keller