Lysets datter af Louise H A Trankjær

Lysets datter af Louise H. A. Trankjær. Udgivet 2020.  422 sider. Forlaget Superlux 

Lysets datter handler om den 23- årige Enilia, som tager afsted helt alene for at finde sin bror Elior.  De har altid været meget tætte og Enilia føler et meget stort savn. Selvom Enilia er en dygtig bueskytte, så er det en yderst farefuld rejse og hun gemmer også på en meget stor hemmelighed, som under ingen omstændigheder må afsløres af nogen. Det onde er derude og bliver stærkere og stærkere. Men hun har brug for hjælp til at finde Eliors tilholdssted. Hvem kan hun stole på uden at risikere afsløring og hvad er hendes store hemmelighed?

Dette er begyndelsen på en meget spændende, magisk, rørende, hjertevarm, smuk og følelsesfuld episk fantasyhistorie, hvor man kan mærke eventyret allerede i de første linjer: "Dagen gled over i aften med tågeslør og støvregn. Lyset trak sig væk fra verdenen som et tæppe, der blev hevet af himlens kuppel. Mørket blev blotlagt i en langsom glidende bevægelse"... (side 7)  Vi er helt tætte på Enilia og følger ikke kun hendes rejse på den smukke hvide hest Vanil, men også hendes urolige intense og mærkbare tanker og følelser. Vi har indledningsvis ingen anelse om, hvad hun skjuler og hvorfor hun skal passe så meget på samt hvorfor hun er anderledes. Det er meget nervepirrende. Og man sidder på kanten af stolen og higer i den grad efter at kende sandheden. Ganske gradvist afsløres flere og flere oplysninger om Enilas herkomst, familieliv, fortid samt et meget betydningsfuldt gammelt sagn. Man suges mere og mere ind i historien i takt med, at den udfolder sig. Forfatteren formår virkelig at holde ens nysgerrighed og interesse høj. Og kan godt blive en anelse utålmodig. Der afsløres ting om det samfund, som handlingen foregår i og den udvikling, som landet har været igennem i de seneste år.  Udviklingen og folks ændrede adfærd og holdninger har haft store konsekvenser for Emilia som person, hvorimod Elior ikke har været lige så påvirket af det. 

Lige fra begyndelsen af kan man tydelig mærke Enilias følelser; hendes længsel, drømme, mareridt, skam, sorg, mindreværd, utilstrækkelighedsfølelse, bange anelser samt hendes store viljestyrke. 

Der er stor spænding og stærke følelser, som gengives så tydeligt, at man nærmest kan se dem for sine øjne: "Ideen fik hendes hjerte til at hamre igen. En torden indeni, et brus af frygt og begejstring i en stor bølge, der skyllede gennem kroppen og gav hende kuldegys..." (side 22) samt stor glæde, hvor man næsten kan mærke sin egen mundvige sitre: "Et smil brød frem på hendes ansigt fra den gode fornemmelse i maven. Det sitrede i mundvigene, og hun skyndte sig at skjule det bag en hånd. Det var en løsning. En god beslutning" (side 22) Bogen er virkelig velskrevet og indeholder den ene smukke og velformulerede sætning efter den anden. Sproget er meget billedskabende og tydeligt. Rent sprogligt er denne bog på meget højt niveau. Man fortrylles virkelig af sproget. 

Man kan virkelig mærke stemningen, omgivelserne, lydene og endda duftene. Forfatteren har virkelig formået at give mig en følelse af, at jeg nærmest var med i bogen: " Hun satte sig på kappen på jorden med ryggen mod et bøgetræ. Vanil græssede i nærheden. Lyden af den genkendelige gumlen var rolig og sød. Det skarpe ritch, når hoppen hev en tot græs eller en mundfuld mælkebøtteblade over med et enkelt ryk med tænder og mule, var gammelkendt og trygt. En kraftig dugt af forår steg op fra skovbunden. Syrlig, våd og gennemtrængende. Livgivende. Himlen ovenover skovbrynet var dybblå med fede, afrundede skyer. Det lovede sommer og sol snart. Det lovede eventyr..." (side 28) 

Samt  "Det var helt anderledes end Tinby, der havde små, skæve huse, lave stengærder og åbne marker. Her var der konstant larm af mennesker og vogne, altid nogen på gaden, altid øjne, der så, og ører, der hørte alt...Porten, der ledte ind til byen, står på vid gab. Den havde ikke været lukket i årtier, det sås på de rustne hængsler....(side 8)

Selv maden bliver beskrevet, så man næsten kan smage den: "Hun måtte beherske sig selv, spise langsomt og overvejet og ikke bare hugge den varme mad i sig. Det smagte fantastisk efter et par dage med brød, frugt og vand. Kartoflerne var kogt helt tilpas og smeltede i munden på hende, sødmen fra dem blandet med sovsens salt var overdådigt som et festmåltid " (side 17) 

Og der er smukke beskrivelser af omgivelserne - som om de er levende og får en nærmest dobbelt betydning fx at mørket truer og er på vej :"Endnu var bjergkæden en lav skygge, men snart ville den vokse sig større og æde sig ind på himlen". (side 28)  samt som et udtryk for kærligheden og håbet, der langsomt vækkes: "Aftenen havde lagt sig dunkel og blå omkring dem. Den havde en blødhed over sig som et tæppe af fløjl, og hun svøbte sig selv og al frygten i den. Den var ikke nødvendig lige nu. Alt var godt her, og alt var godt indeni. Månen kravlede op på himlen, gul og rund, og tittede frem bag de mørkeblå skyer, når de gled forbi på himmelhvælvet. Så kom stjernerne en efter en, og lignede gnister fra bålet, der havde fæstnet sig på fløjlstæppet ovenover dem (side 121)

Der er også nervepirrende og uhyggelige passager: "Enilia var på flugt gennem en tæt, mørk skov. Nogen eller noget var efter hende, og hun løb for livet. Hele tiden måtte hun undvige træer, der dukkede op lige foran hende  i mørket. Nogen skreg. Et skrig, der rungede gennem skoven. Et skrig fyldt med kulde og dyb sorg. Det var Elior, der var derude. De ville dræbe Elior. Mørkets tjenere havde fået fat i ham..."(side 66) .

 

ENILIA:

Enilia har haft en helt særlig opvækst og først da denne afsløres for læseren, forstår man bedre hendes måde at tænke og handle.  Jeg blev ret forarget nogle gange, fordi hun opførte sig så uhøfligt og køligt.  Hun er en kompleks karakter, som har haft nogle dårlige oplevelser mht diskrimination, hvilket har ført til, at hun lider under dårligt selvværd. Hun har aldrig følt sig god nok i andres øjne på grund af den hun er. Og denne mangeårige dårlige diskriminerende opførsel har sat dybe spor i hende, når hun omgås andre personer.  Hun går igennem en stor indre kamp, som gengives med stor indlevelse og følsomhed.  Man bliver meget rørt af det. Hun er blevet set ned på og har følt sig anderledes hele sit liv.  Men samtidig er hun også mega sej. En rigtig heltinde med ben i næsen, som har en enorm viljestyrke og mod. Ingen skal stå i vejen for, at hun når sit mål.  Hun vil kæmpe til det sidste også for at bevare sin hemmelighed. 

Enilia er trods sit meget smukke og dragende ydre slet ikke perfekt, hun laver virkelig nogle store fejl og kan virke ekstrem kølig, uhøflig og afvisende (fx side 109 og side 150: "Jeg er ikke her for at lege venner med dig. Jeg er her for at finde min bror". Jeg  blev så oprørt, at jeg glemte at hun kun var en karakter i en bog og kom næsten til at skælde ud på hende og sige "Aj, sådan kan du da ikke opføre dig. Det er godt nok slemt!" Men jeg kom helt sikkert til at holde af Enilia efterhånden. Det hele giver mere mening, når man har læst hele bogen og har fået alle oplysningerne. Hun er fyldt med modsætninger og er på sit livs dannelsesrejse, hvor hun lærer at omgås andre. Tage helt nye chancer, stole på hendes nye venner og lukke dem ind i sit hjerte. Acceptere at de vil hende det godt og acceptere hende for den hun er. Hun har stadig meget at lære, men hun er på rette vej. 

Selvom denne historie foregår i et gammeldags miljø, så føler jeg helt sikkert, at mange kan relatere til alle de følelser, som Enilia går igennem i større eller mindre grad. Forfatteren gengiver dem med stor indlevelse og ægthed.  Man kan vi den grad mærke Enilias kamp med sig selv og det hun er blevet fortalt og påduttet så mange gange. Hvor svært det er for hende at slippe det. Selvom det er dårligt for hende og hendes selvværd. Dette kan vi, som læsere, lære meget af.  

Jeg er vild med, at der er forskellige synsvinkler, hvor man både får mulighed for at høre Enilias tanker men også nogle af de andre karakterers tanker. Det beriger virkelig historien og gør den mere interessant og underholdende, endda lidt humoristisk til tider. Det er så dejligt og fornyende, at selv mændene har følelser, som kan mærkes. Jeg synes virkelig, at forfatteren har skabt nogle tydelige karakterer, som aldrig fremstår flade eller kedelige, men som hver har sin helt egen personlighed og historie. Man kan se dem for sig og mærke dem.  Jeg glæder mig så meget til at lære karaktererne endnu bedre at kende i de næste bøger. Ilmal er virkelig inkarneret fantasy og sådan en interessant og også lidt skræmmende karakter. Og Ebira er bare så dejlig, at man selv ville ønske, at hun var ens veninde. Og så er der en del lækre og meget tiltalende mænd med i bogen. Jeg ville gerne have kommet med flere eksempler samt have givet en nærmere beskrivelse af nogle af de dejlige karakterer, men jeg vil helst ikke spoile handlingen. 

Dette er ikke kun en underholdende, meget medrivende, eventyrlig, smuk og næsten poetisk episk fantasyhistorie. Det er også en meget vigtig og lærerig historie, når det gælder selvværd og kærlighed til sig. At man skal tro på sig selv og sit værd uanset hvad. At man aldrig skal lade nogen ødelægge en total eller nedgøre en helt ind i ens inderste kerne. Man må ikke tro på at diskriminationen er ok. Og at relationer til andre personer er livsvigtige. Vi har brug for hinanden og vi skal behandle hinanden ordentligt. 

Det er en virkelig rørende og smuk historie med det stærkeste søskendebånd og nogle supergode overnaturlige og magiske elementer ( som jeg ikke vil røbe).  Jeg kan 100% forstå hvorfor den blev nomineret som årets fantasybog i 2020.  

Denne bog burde helt klart filmatiseres

Jeg giver 5.5 store stjerner / 6 

SPOILERALERT !!!!!!!!!!  Læs ikke videre 

Årsagen til den lille manglende halve stjerne er, at jeg nogle få steder synes, at der mangler lidt mere handling, tempo og action. Samt at jeg gerne ville have vidst mere om de onde.  De onde er omgivet af masser af mystik og beskrevet på en meget spændende måde med særlige karakteristika, som jeg aldrig er stødt på før. De er helt unikke (på den fede måde) .  Men hvorfor de er onde? og hvordan fjendskabet mellem de onde og de gode er begyndt samt hvad de ondes formål mere præcist er?  Og hvorfor har menneskene ændret deres holdning til Ainatunari? Hvad er det sket?  

Måske ville jeg gerne have haft en anelse flere afsløringer i denne bog.  ( og ikke alle svarene på disse spørgsmål)

 Skriften i bogen er helt perfekt og meget læservenlig, men kapitlerne er en anelse lange.

 Men jeg nød historien i fulde drag på alle niveauer og var meget investeret i historien. Jeg kan slet ikke regne ud, hvad der sker og jeg kan slet ikke vente med at læse videre. Jeg er meget glad for, at bog 2 er lige på trapperne, fordi jeg synes, at bogen endte på en virkelig spændende måde. 

Denne bog har mine varmeste anbefalinger. 

Skrevet af Youlooklikeabook